Øremærket barsel til mænd sat på stand-by

Af | @GitteRedder

Fagbevægelsen raser, fordi regeringen udskyder lovforslag om at øremærke 12 ugers barsel til mænd - mens Folketingets borgerlige partier jubler. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nedsætter i stedet en arbejdsgruppe til at kulegrave barselsområdet. Ligestillingsekspert vurderer, at regeringen begår et løftebrud.

Foto: Foto: Thinkstock

KOVENDING Regeringen snyder nybagte fædre for tre måneders øremærket barsel, og fratager små børn muligheden for at lære far at kende på lige fod med mor.

Og samtidig spænder regeringen ben for at give kvinderne på arbejdsmarkedet mulighed for at hale ind på mændenes lønninger, der i gennemsnit er 18 procent højere end kvindernes.

Sådan lyder beskyldningerne mod den socialdemokratisk ledede regering fra fremtrædende topfolk i fagbevægelsen. Skuffelsen over, at regeringen har udskudt - og måske helt dropper - at øremærke 12 ugers barselsorlov til mænd, har fået de to faglige hovedorganisationer, LO og FTF, op i det røde felt.

Og også i store fagforbund som 3F og HK er man frustrerede over, at en udvidet barselsorlov til fædre ikke var en del af det lovkatalog, som regeringen i den forgangne uge præsenterede for indeværende folketingssamling.

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, lægger ikke skjul på, at hun er skuffet over, at regeringen ikke indfrier sit løfte om at sikre danske mænd bedre muligheder for at gå på barsel.

»Det står jo sort på hvidt i regeringsgrundlaget, at regeringen vil reservere op til tre måneder af den samlede barselsorlov til mænd. Og da Socialdemokraterne, SF og Radikale var i opposition lagde de meget vægt på, at de ville sikre mændene flere barselsrettigheder. Derfor er det fuldstændig uforståeligt, at man ikke fremsætter lovforslaget nu,« siger hun.

Heller ikke FTF-formand Bente Sorgenfrey kan forstå, hvorfor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tøver.

»Jeg har altid forstået, at det her var en mærkesag for Socialdemokraterne, og de har tidligere fremsat forslag om at øremærke barsel til mænd. Derfor undrer det mig virkelig, at regeringen ikke sender et klart signal om, at fædre også har rettigheder i forhold til barsel, og at det her ikke bare er noget man overlader til frivillighed og den enkelte familie,« siger Bente Sorgenfrey.

Trist og bundærgerligt

I Danmarks største fagforbund, 3F, der organiserer ufaglærte og lavt uddannede lønmodtagere fortrinsvis indenfor den private sektor, udtrykker forbundssekretær Claus Jørgensen stor frustration over, at regeringen skyder øremærket barsel til hjørne.

»Vi havde virkelig sat næsen op efter, at nu skulle håndværkerne ude på byggepladserne og lagerarbejderne på virksomhederne endelig have rettigheder i forhold til at få mere tid sammen med deres nyfødte børn. Jeg er trist over, at regeringen ikke tager det afgørende skridt i forhold til at sikre mere barsel til mænd – og ikke kun for fædrenes og børnenes skyld, men også fordi det ville bane vejen for at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder,« siger han.

Også næstformand i HK, Mette Kindberg, kalder det bundærgerligt, at regeringen ikke fremsætter lovforslaget nu.

»Et barn har ret til begge forældre, og begge forældre bør have rettigheder i forhold til at være sammen med deres nyfødte barn. Det er bare så bundærgerligt, at regeringen ikke tager hul på at reservere mere barsel til fædrene, og hvis man politisk var bange for at indføre 12 uger i et hug, så kunne man kigge på forskellige modeller for at indfase de 12 uger« siger hun.  

Hensynet til de små børn

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) understreger overfor Ugebrevet A4, at hvad der står i regeringsgrundlaget står til troende, og at regeringen agter at gennemføre øremærket barselsorlov til mænd.

»Vi tager nu de første skridt ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afdække overenskomsternes bestemmelser om ret til løn under barsel og flere andre ting. Barselsorlov har stor betydning for den enkelte familie, og vi skal også se på sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv,« siger hun og tilføjer, at arbejdsgruppen bliver nedsat i løbet af efteråret. Samtidig forsikrer hun, at der kommer repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter med i arbejdsgruppen.

Så når forslaget om mere øremærket barsel til fædre ikke er med i dette lovkatalog, er det ikke udtryk for, at regeringen opgiver det?

»Nej, slet ikke, men vi vil gerne sikre, at det foregår på en ordentlig måde,« siger Mette Frederiksen.

Ugebrevet A4 er i besiddelse af et brev fra beskæftigelsesministeren til Socialdemokraternes udvalg for Køn og Ligestilling. Brevet er sendt efter Folketingets åbning i sidste uge, og her skriver ministeren, at »lige præcis i forhold til øremærket barsel, er hensynet til de små børn og familierne et mindst lige så vigtigt hensyn at tage, som hensynet til ligestillingen på arbejdsmarkedet«. 

Mette Frederiksen forklarer, at med den slags lovgivning er det også vigtigt at tænke på det nyfødte barn.

 »Når man lovgiver om øremærket barselsorlov, er der mange vigtige elementer at tage hensyn til. Det gælder også hensynet til det nyfødte barn, sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, pasningsmuligheder i daginstitutionerne og meget andet,« siger hun og understreger, at det hele skal spille sammen.

Den arbejdsgruppe, som ministeren nu nedsætter, skal udover overenskomsternes dækning også se på mulige økonomiske konsekvenser, betydningen af øremærket barsel for daginstitutionsområdet samt de nordiske erfaringer. Først når arbejdsgruppen har afdækket det komplekse område, vil ministeren sige, hvornår lovforslaget fremsættes.

Frygt for syltekrukke

Men i HK er næstformand Mette Kindberg bange for, at arbejdsgruppen kan blive en syltekrukke. 

»Det bør være et meget hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, for vi har allerede meget forskning og dokumentation på det her felt. Vi behøver ikke at opfinde noget nyt, vi behøver kun at lovgive,« siger hun.

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, har netop sendt et brev til beskæftigelsesministeren for at få en begrundelse for regeringens nøleri.

»Det er jo også i barnets tarv at være sammen med far, og det er synd for os alle sammen – fædrene, mødrene, børnene og ligestillingen – hvis vi ikke får den her lovgivning på plads,« fastslår hun.

Sejr for friheden

Regeringen får dog ikke udelukkende kritik for at udskyde den øremærkede barsel til mænd.

Den konservative arbejdsmarkeds- og ligestillingsordfører Mai Henriksen er fuld af lovord overfor beskæftigelsesministeren i denne sag.  

»Det er bestemt en sejr for friheden, at lovforslaget om mere øremærket barsel til mænd ikke er fremsat. Jeg kan håbe, at regeringen har lyttet til de mange stemmer i befolkningen, der modsætter sig, at staten skal bestemme hvor meget barsel, der skal være til mor og far. De enkelte familier er klart bedre til selv at vurdere, hvad der er det rigtige i den enkelte familie. At tro, at staten altid kan komme ind og være formynderisk og bestemme, hvordan man skal indrette sit liv, er ikke noget vi tror på,« siger Mai Henriksen.

Lige som Venstre har Konservative konsekvent vendt tommelfingeren ned ad til enhver tale om at give mænd adgang til mere barsel via lovgivning.  

Løftebrud

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet med speciale i ligestilling, Anette Borchorst, vurderer, at regeringen er i gang med et løftebrud.

»Det her er en kovending. Regeringsgrundlaget fastslår helt klart, at man vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden, og man kan dårligt tolke det som andet end løftebrud, at regeringen ikke fremsætter lovforslaget nu,« fastslår hun.

Anette Borchorst påpeger, at hele debatten omkring barselsorlov til fædre er dybt politiseret herhjemme. Regeringen frygter tilsyneladende for den modstand, de kan møde både blandt kvinder og hos borgerlige politikere, vurderer professoren.

»Jeg tror, at man er blevet bange for de reaktioner, der uden tvivl vil komme fra mange sider. Om at man tager noget fra kvinderne og blander sig i privatlivets fred og familiernes egen ret til at bestemme,« siger hun.

Hvis man arbejder for mere ligestilling mellem mænd og kvinder og en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, er der, ifølge Anette Borchorst, ingen vej uden om at øremærke mere barsel til fædrene.

»Mere barsel til mænd er et meget væsentligt værktøj til at mindske løngabet på det private arbejdsmarked. I dag er der en slags børnestraf på den måde, at jo flere børn kvinder har, desto mere mister de i lønchancer, i karrierechancer og i opsparing til pension. Ved at øremærke barsel til mænd, udligner du forskellene mellem mænd og kvinders løn, pension og karrieremuligheder,« fastslår Anette Borchorst.

Netop muligheden for at mindske løngabet og bane vejen for mere lige muligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet er også blandt et af argumenterne for, at fagbevægelsen gerne ser øremærket barsel til mænd.

»En socialdemokratisk ledet regering skulle netop gå i brechen for at skabe mere ligestilling og lukke løngabet,« understreger LO’s næstformand Lizette Risgaard.

Nul sammenhæng mellem barsel og løn

Den konservative arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen mener tværtimod ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem lønforskelle mellem mænd og kvinder og øremærket barsel til mænd.

»Som udgangspunkt føler jeg mig ikke overbevist om, at lønforskellene vil blive reduceret ved en øremærkning af barsel til mænd. Der er behov for, at kvinderne i langt højere grad aktivt går ind i forhandlinger om løn, og jeg tror ikke, at mere barsel til mænd betyder noget. Jeg tror heller ikke, at kvindernes karrieremuligheder alene kan reduceres til, hvor meget barsel de tager. Det vil jo svare til at de ekstra måneder, som kvinden vælger at gå hjemme med barnet, har betydning for et helt arbejdsliv,« siger hun.

Set med hendes øjne er der stærke kræfter i ligestillingskredse, der vil have det til at fremstå som om, at fordelingen af barslen afgør alt i forhold til ligestillingsproblemer på arbejdsmarkedet.

»Mange giver udtryk for, at hvis vi bare får mere barsel til mænd, vil vi ikke se et løngab mere. Det vil man jo stadigvæk. Øremærket barsel til mænd er simpelt hen ikke svaret på alle spørgsmål indenfor ligestillingspolitikken,« fastslår Mai Henriksen.   

FTF-formand Bente Sorgenfrey er overbevist om, at netop mere barsel til mænd vil hjælpe kvinder til at hale ind på mændenes lønninger, der i gennemsnit ligger 18 procent over kvindernes for sammenligneligt arbejde.  

»Jeg kan godt frygte, at løngabet bliver ved med at vokse, hvis regeringen ikke gør alvor af at øremærke mere barsel til mænd. Undersøgelser dokumenterer jo, at der hvor barslen er mere ligelig fordelt mellem mænd og kvinder, der er lønudviklingen for kvinderne også bedre,« siger hun og henviser til, at Lønkommissionens rapport for et par år siden også understøttede, at der var en sammenhæng mellem barsel og løndannelse.

Islandske mænd i førertrøjen

Ligestillingsforsker Anette Borchorst henviser til de øvrige nordiske lande, hvor der er en direkte sammenhæng mellem mændenes barselsrettigheder via lovgivning, og hvor meget barsel mændene rent faktisk afholder.

Sammenlignet med en nybagt dansk far tilbringer en nybagt far på Island i dag mere end fire gange så lang tid og en svensk far mere end tre gange så lang tid på barselsorlov.   

·       I Island har fædrene ret til tre måneders barselsorlov, og det betyder, at fædrene tager næsten en tredjedel af den samlede barselsorlov.

·       I Sverige er 60 dage af barselsorloven reserveret til fædrene, og i dag tager en svensk nybagt far næsten en fjerdedel af den samlede barselsorlov med barnet.

·       I Norge har en nybagt far ret til 12 ugers barselsorlov, og her bruger fædrene 15 procent af den samlede barselsorlov.

·       I Danmark holder fædrene i gennemsnit kun 7,6 procent af den samlede barselsorlov, og det tal er skævt fordelt mellem højtuddannede og lavtuddannede.

·       I Finland er der en særlig fædrekvote på op til ni uger under særlige betingelser, og finske og danske mænd er de, der i Norden bruger mindst tid derhjemme med at skifte bleer og rense sutteflasker. 

»I dag ligger danske fædre i bunden, når man ser på, hvor lang tid de holder barselsorlov, og det hænger direkte sammen med, at de sammenlignet med mænd i andre nordiske lande har færre rettigheder. Vi halter bagud i takt med, at de andre lande lovgiver på området, og på den måde kan vi sige, at vi rykker tilbage til et gammeldags familiemønster,« konstaterer hun.

Anette Borchorst mener, at ligestillingspolitikken herhjemme risikerer at stå i stampe i årevis, hvis ikke den nuværende regering handler meget snart.

»Hvis vi får en borgerlig regering igen efter næste folketingsvalg, bliver det meget svært for Socialdemokraterne og SF i opposition at komme med fast stemme og insistere på ligestilling. Det gjorde man i ti år under VK-regeringen, men da man selv fik regeringsmagten, handlede man ikke. I virkeligheden understøtter SRSF-regeringen lige nu, at det er legitimt ikke at arbejde for mere ligestilling,« mener hun.