PLADS TIL ALLE

Nyt forslag: Fjern momsen og få flere udsatte i job

Af

Langt flere udsatte kan komme i job, hvis sociale virksomheder fritages for moms. Sådan lyder det fra både kommuner og de sociale virksomheder selv, mens brancheorganisationer ønsker det undersøgt nærmere.

Det ville være en stor hjælp, hvis socialøkonomiske virksomheder kunne slippe for moms i en periode, mener Glad Fonden, som blandt andet driver TV Glad. 

Det ville være en stor hjælp, hvis socialøkonomiske virksomheder kunne slippe for moms i en periode, mener Glad Fonden, som blandt andet driver TV Glad. 

Foto: Brian Berg/Scanpix

Døve kokke, blinde sælgere, autistiske programmører og hjemløse biavlere. Mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet har gennem de seneste år fået en ny chance som ansatte i socialøkonomiske virksomheder.

Men skal endnu flere udsatte i job, er det nødvendigt at gøre noget ekstraordinært for de godt 300 socialøkonomiske virksomheder, der løfter et særligt socialt ansvar. Derfor efterlyser både kommuner og virksomhederne selv, at de helt fritages for at betale moms.

Det er nødvendigt at booste de socialøkonomiske virksomheder, så endnu flere udsatte kan komme i job. Flemming Storgaard, økonomidirektør, Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune er en af de kommuner, der samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. Her er økonomidirektør Flemming Storgaard stor fortaler for ideen. Ikke mindst fordi kommunen vil spare mange penge i sociale ydelser, hvis flere udsatte flyttes fra overførselsindkomst til job.

»Det er nødvendigt at booste de socialøkonomiske virksomheder, så endnu flere udsatte kan komme i job. Med momsfritagelse bliver varens udsalgspris dybest set 20 procent billigere. Det gør det nemmere at ansætte folk, som ikke kan få job på det ordinære arbejdsmarked,« siger Flemming Storgaard.

Fra udsat til ansat

Også flere socialøkonomiske virksomheder er varme på tanken om ikke at skulle betale moms. Mange af deres ansatte har forskellige fysiske og psykiske skavanker, og det giver virksomhederne sværere vilkår end andre erhvervsdrivende.

Det forklarer administrerende direktør Mikkel Holmbäck fra Glad Fonden, der har udviklingshæmmede ansat i blandt andet tv-produktion og cafédrift.

»Socialøkonomiske virksomheder har nogle udfordringer af social karakter. Vi arbejder med en anden målgruppe og har en anden tilgang til personalesiden end andre virksomheder. Det kan tage længere tid at etablere sig på et marked og opbygge en kundekreds osv. Derfor giver det i nogle sammenhænge rigtig god mening at være momsfritaget i for eksempel en længere periode,« siger Mikkel Holmbäck.

Også Jørgen Kristensen, direktør i virksomheden Diig & Miig, der producerer små christianiacykler til børn, ser fordelen i at slippe for momsen. Men det er vigtigt, at det kun bruges til at hjælpe virksomhederne i gang, så de på et tidspunkt kan drives på lige vilkår med andre erhvervsdrivende.

»Det at kunne producere uden moms ville give en væsentlig fordel. Men det skulle være en hjælp i starten og bør også være enten tidsbegrænset eller omsætningsafhængigt, sådan at når omsætningen bliver stor nok, skal man betale igen,« siger Jørgen Kristensen.

Principiel retssag

Og det er faktisk slet ikke usandsynligt, at socialøkonomiske virksomheder på et tidspunkt slipper for momsen.

Det ville være super rimeligt, at de socialøkonomiske virksomheder fik momsfritagelse, for deres arbejde er jo almennyttigt. Knud Foldschack, advokat, Advokaterne Foldschack & Forchhammer

Netop nu kører en principiel sag, der skal afklare, om socialøkonomiske virksomheder skal fritages for at betale skat ligesom almennyttige fonde. Advokat Knud Foldschack forventer at få medhold i sagen, så virksomhederne fremover bliver skattefri. Og han håber på, at virksomhederne også på længere sigt kan slippe for momsen.

»Sagen åbner op for at se på, hvordan vi kan afbureaukratisere endnu mere. Det ville være super rimeligt, at de socialøkonomiske virksomheder fik momsfritagelse, for deres arbejde er jo almennyttigt. Det ville få flere udsatte i job,« siger Knud Foldschack, der allerede har rejst spørgsmålet over for Skat.

Siden 1. januar i år har socialøkonomiske virksomheder kunnet registrere sig hos Erhvervsstyrelsen, så længe de har et almennyttigt formål og geninvesterer hele deres overskud i virksomheden selv. Hvis momsfritagelsen bliver til virkelighed, slipper de registrerede socialøkonomiske virksomheder automatisk for at betale.

Lars Jannick Johansen fra Den Sociale Kapitalfond mener dog, at konsekvenserne skal undersøges grundigt, før momsen droppes.

»Det er en vigtig debat, hvilke fordele der skal være forbundet med at tage et særligt ansvar. Men det er svært at pege på, om de socialøkonomiske virksomheder skal momsfritages, før konsekvenserne af det er blevet undersøgt,« siger Lars Jannick Johansen.

Kort snor

Hos Selveje Danmark, der repræsenterer forskellige socialøkonomiske virksomheder under Dansk Erhverv, er branchedirektør Jon Krog ikke afvisende over for momsfritagelsen.

»Det ville være rigtig spændende at få undersøgt, hvordan momsfritagelse kunne understøtte socialøkonomiske virksomheders mulighed for at fremme deres sociale formål yderligere. Formålene har jo betydning for hele samfundet og ikke kun for den enkelte virksomhed,« siger Jon Krog.

Han påpeger dog, at særregler som momsfritagelse kan få det øvrige erhvervsliv til at se skævt til de socialøkonomiske virksomheder. Det er vigtigt at undgå.

»Vi skal passe på ikke at skabe en situation, hvor der opstår så meget modvilje mod de socialøkonomiske virksomheder, at det vil modvirke den positive betydning, en eventuel momsfritagelse kunne have,« siger Jon Krog.

Vi skal som socialøkonomisk virksomhed passe på ikke at skyde os selv i foden ved blive lagt for had af det øvrige erhvervsliv. Mikkel Holmbäck, administrerende direktør, Glad Fonden

Det er også noget, der bekymrer Mikkel Holmbäck fra Glad Fonden.

»Vi skal som socialøkonomisk virksomhed passe på ikke at skyde os selv i foden ved at blive lagt for had af det øvrige erhvervsliv, fordi vi er konkurrenceforvridende. Der skal være rimelighed i det,« siger Mikkel Holmbäck.

Det er Jørgen Kristensen fra Diig & Miig enig i.

»Vi skal jo ikke udkonkurrere normale erhverv. Så det skal holdes i kort snor,« siger han.

Unfair allerede i dag

Men ifølge Flemming Storgaard fra Ikast-Brande Kommune er konkurrencen heller ikke fair i dag, hvor de socialøkonomiske virksomheder betaler moms ligesom alle andre.

»Når socialøkonomiske virksomheder drives på rene markedsvilkår som i dag, bliver deres varer i virkeligheden dyrere, fordi deres ansatte ikke er lige så hurtige som folk på det ordinære arbejdsmarked. De er ikke omkring de 120 kroner værd i timen, som mindstelønnen jo er,« siger økonomidirektøren.

Han medgiver, at momsfritagelsen ville være konkurrenceforvridende. Men alternativet er værre.

»Alternativet er jo at øge skattetrykket som følge af det store antal borgere på overførelsesindkomst i Danmark, og det vil være langt mere skadeligt for virksomhederne end en momsfritagelse for registrerede socialøkonomiske virksomheder.«