Nye 10. klasser udfordrer kommunerne

Af
| @GitteRedder

Skrappere adgangskrav til erhvervsskolerne vil koste kommunale kroner. Kommunerne får pligt til at gøre de unge uddannelsesparate, og det betyder flere elever i 10. klasserne. Forsker frygter, at kommunerne for at spare penge vil skubbe unge ind på en erhvervsskole, før de er klar. Det afviser KL.

Foto: Foto: Jan Dagø/Polfoto

HÅNDVÆRKERTILBUD Nye, erhvervsrettede 10. klasser skal i fremtiden gøre tusindvis af unge klar til at tage en erhvervsuddannelse som tømrer eller automekaniker. Men om tilbuddet bliver en succes, afhænger i høj grad af, hvordan kommunerne løser deres nye opgave med at forberede de unge, der ikke kan gå direkte fra 9. klasse til en erhvervsuddannelse.

Centrale nøglepersoner, Ugebrevet A4 har talt med, er enige om, at ideen om en såkaldt EUD10 er god, men peger især på tre udfordringer:

Kommunerne får større udgifter, fordi flere elever skal i 10. klasse

Nogle elever vil få længere rejsetid og ende med at droppe ud

Flere elever vil strande i det kommunale system

Formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne Peter Amstrup vurderer, at de nye adgangskrav til erhvervsskolerne vil medføre, at flere elever bliver hængende i det kommunale system i stedet for at gå direkte ind på en ungdomsuddannelse. Og det vil lægge pres på kommunerne.

»De skal have de erhvervsrettede 10. klasser op at stå i en forfærdelig fart,« siger Peter Amstrup og fortsætter:

»Lige nu lykkes det jo ikke tilstrækkeligt godt for kommunerne, og jeg er ikke spor i tvivl om, at flere elever vil blive skubbet over i det kommunale system. Det har hele tiden været en kommunal opgave at løfte denne gruppe, men kommunerne vil med de nye adgangsbegrænsninger blive pålagt et endnu stærkere krav om at sørge for, at deres unge er uddannelsesparate. Og derfor er de fremover nødt til at gøre noget alvorligt for at hæve niveauet,« siger Peter Amstrup.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at kommunerne er rustet til at oprette det nye uddannelsestilbud.

»Allerede i dag har kommunerne ansvaret for 10. klasse, og nu får de bare en bedre mulighed for at lave et andet tilbud end de eksisterende 10. klasser. Men folkeskolereformen vil forhåbentlig også betyde et fagligt løft, der gerne skulle afspejle sig i, at der er langt flere unge, der kan det, de skal, allerede efter 9. klasse og dermed kan gå i gang på en erhvervsskole uden videre,« siger Christine Antorini.

Belastning af kommunekassen

Tanken er, at den såkaldte EUD10 skal hjælpe Emil, der dumper i matematik i 9.klasse og drømmer om at blive mekaniker, og Camilla, der ikke kan få bogstaverne til at hænge sammen og gerne vil være grafisk designer.

Med regeringens erhvervsskolereform vil de ikke længere kunne komme ind på en erhvervsskole direkte efter 9. klasse. I stedet forpligter regeringen alle kommuner til at udbyde de nye erhvervsrettede 10. klasser og gøre elever som Emil og Camilla parate til at begynde på en ungdomsuddannelse.

En del af undervisningen skal foregå på erhvervsskoler, hvor værksteder og laboratorier står til rådighed til elevernes praktiske fag.

Men når regeringen nu skærper adgangskravene for elever som Emil og Camilla, skubber den også udgifter over på kommunerne. For mens staten betaler for elever på ungdomsuddannelserne, betaler kommunen regningen, indtil eleverne vurderes parate til at begynde på gymnasiet eller en erhvervsskole.

Og det kan blive et problem for især mindre kommuner i udkantsdanmark, der vil have svært ved at tilbyde de nye 10. klasses-forløb, uden at udgifterne stiger markant, mener viceborgmester og formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland kommune Torben Hansen (F).

»Det er klart, at flere elever i 10. klasse rent økonomisk vil give nogle udfordringer ad Hulens til,« konstaterer han og tilføjer, at kommunekassen i forvejen mangler 175.000 kroner per dag.

I Odder Kommune deler borgmester Elvin J. Hansen (S) dog ikke bekymringen for, at der vil komme flere udgifter til de nye 10. klasser.

»Jeg tror ikke på, at det her vil belaste kommunekassen. Vi har i dag små 100 elever i et 10. klassescenter, og vi har allerede værksteder til de mindre bogligt egnede elever. For de elever, der ikke bare har lyst til at sidde på deres flade og få undervisning, fungerer vores 10. klasser godt, og derfor synes jeg, det er en god ide at udbrede det til flere kommuner,« siger Elvin Hansen. 

Minister: Kommuner kan spare penge

Trængte kommunekasser kan nogle steder være en barriere for at få udbudt det nye tilbud til de bogligt svage elever, der har brug for det. Det mener uddannelsesforsker på Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen.

»Sådan som pengekasserne er indrettet i forhold til de unge i dag, er det klart, at reformen rejser en række udfordringer i forhold til hvem, der så skal betale. Der vil være nogle kommuner, der ser en fordel i at sende de unge hurtigt videre til en erhvervsskole, hvor staten betaler, frem for at give de unge et ordentligt tilbud i kommunalt regi,« siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini ser dog ikke de nye 10. klasser som en ekstra udgift for kommunerne.

»10. klasse er der allerede i dag, og så vil vi lave et supplerende tilbud, hvor EUD10 skal være en anden pædagogik. En del af undervisningen skal foregå ude på erhvervsskolerne, hvor der er et værksteds- og laboratoriemiljø. Derfor er det ikke på den måde en ekstra udgift for kommunerne, at de får en forpligtelse til at etablere en 10. klassesmulighed i et erhvervsuddannelsesmiljø,« siger ministeren.

Kommunerne skal ikke gøre sig store forhåbninger om, at der følger penge med til den nye opgave. Ministeren lægger i stedet op til, at pengene frigives ved, at flere elever end i dag løftes fagligt langt tidligere.

»Kommunerne vil lægge sig i selen for at få eleverne i folkeskolen løftet sådan, at der fremover er færre, der har behov for at gå i 10. klasse. Hvis der er færre, der har behov for at gå i 10. klasse, fordi de bliver løftet fagligt i 9. klasse, så vil kommunerne jo spare penge,« understreger ministeren. 

Lige så langt som til Rom

Ifølge tal fra Danmarks Statistik går 16.400 elever i dag i 10. klasse på en dansk folkeskole, men antallet varierer meget fra kommune til kommune.  I Lollands kommune går 110 elever i 10. klasse, og kommunen har allerede af egen drift oprettet to erhvervsrettede klasser, bl.a. i Nakskov.

Men en del af undervisningen i de nye 10. klasser skal fremover foregå på en erhvervsskole, og derfor vil de unge i Nakskov ifølge viceborgmester Torben Hansen få store problemer, fordi der er over 50 kilometer til nærmeste erhvervsskole i Nykøbing Falster. Både af hensyn til de unge og for ikke at belaste kommunens økonomi, håber viceborgmesteren, at kommunens to erhvervsrettede 10. klasser får lov at løbe videre i deres nuværende form.

»Nu vil jeg ikke male Fanden på væggen, men jeg kan se nogle udfordringer, hvis vi ikke får lov at køre vores nuværende erhvervsklasser videre, men skal rykke dem til Nykøbing F,« siger viceborgmesteren og fortsætter:

»Særligt blandt de svagere elever kan det at skulle pendle langt være svært. For nogle elever vil det være en barriere at skulle rejse så langt. Hvis de skal til at tage helt til Nykøbing F., vil det for dem være lige så langt som til Rom,« siger han.

Strandede elever

Uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen vurderer, at reformen af erhvervsuddannelserne er endnu et led i det, han kalder den stadige forhandling mellem stat og kommune om, hvem der har det egentlige ansvar for at tage sig af de unge, der har svært ved at klare en ungdomsuddannelse, men som også er færdige med at gå i skole uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve. Flere ungepakker har præciseret, at det er kommunernes ansvar og dermed pengekasse, der skal tilbyde netop den gruppe af unge relevante tilbud for at bringe dem videre.

»Men mange kommuner skubber problemet videre i dag. Rigtig mange erhvervsskoler oplever, at kommuner og UU-vejledere sender unge ind på en erhvervsskole, selv om de ikke er parate til det. Uddannelsesparathedsvurderingerne har slet ikke haft den effekt, som erhvervsskolerne havde håbet på, og det er vel også derfor, at adgangsbegrænsningen nu er en del af reformen,« siger forskeren.

Han peger også på, at de unge risikerer at komme længere væk fra arbejdsmarkedet og en kompetencegivende uddannelse ved at hænge fast i en kommunal mølle.

 »Risikoen er, at nogle af de unge, der trods alt i dag gennemfører en erhvervsuddannelse, selvom de dumpede ved folkeskolens afgangseksamen, nu ryger ind i en kommunal mølle, som kan være svær at komme videre fra. De undervisningsfaciliteter, værksteder og lærere, der findes i kommunernes 10. klasser, har ikke samme forbindelse til erhvervslivet, som lærerne på erhvervsskolerne,« fastslår Christian Helms Jørgensen.   

Men formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Jacob Bundsgaard (S) mener, at det er fuldstændig forfejlet at beskylde kommunerne for at skubbe de unge videre i uddannelsessystemet for på kort sigt at spare penge.

»Efter min opfattelse er det langt væk fra, hvordan kommunerne opfører sig i hverdagen, hvor vi er meget optaget af at sikre, at den enkelte unge får et godt fundament for videre uddannelse. I alle kommuner er man meget bevidste om, at det er afsindigt vigtigt, at de unge får en ungdomsuddannelse, så de kan klare sig selv og dermed heller ikke kommer til at trække på overførselsindkomster eller andet,« siger han.

Jacob Bundsgaard fremfører, at der ikke findes nogen som helst argumenter ude i kommunerne for at kaste de unge videre, før de vurderes til at være parate til uddannelse.

»Vi ved jo, at har man først været i gang på en erhvervsskole og dropper ud, er der en overhængende risiko for, at man aldrig kommer i gang igen, og dermed vil det være en udgift for kommunerne. Så kommunerne har en klar interesse i at sikre, at de unge kommer videre i uddannelsessystemet. Det handler ikke bare om økonomiske incitamenter, men omden unge selv og samfundet,« siger han og understreger, at KL bakker op om regeringens og arbejdsmarkedets parters udspil til en reform.

Supergod overgang

Stik modsat uddannelsesforskeren fra Roskilde Universitet mener forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, Torben Pilegaard Jensen, at den nye EUD10 er et godt tilbud til de elever, der ikke længere automatisk kan komme ind på en erhvervsuddannelse.

»Problemet er jo, at erhvervsskolerne har haft stor succes med at få en del af de unge, der er skoletrætte og har forladt folkeskolen med dumpekarakterer og uden motivation.  Adgangskravene i regeringens nye reform er jo en udfordring, for hvor katten skal den gruppe af unge nu gå hen? Der skal være noget andet til dem, og her er både EUD10 og fleksuddannelsen nye og spændende muligheder,« siger han.

Det afgørende er, at de unge bliver uddannelsesparate og genvinder lysten til at lære, pointerer forskningschefen.

»Jeg ser EUD10 som en supergod overgang, hvor de unge kommer til at smage på den erhvervspædagogik, der er god til dem, som ikke er motiverede for røv-sædeundervisning og vil give dem lysten til at lære tilbage. I det hele taget er et tættere samarbejde mellem grundskolen og erhvervsskolen central,« siger Torben Pilegaard Jensen.  

Formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne Peter Amstrup fremhæver, at det er vigtigt at trække på erhvervsskolernes kompetencer i forhold til at løfte bogligt svage elever med gennem praktiske læringsformer, så den viden ikke går tabt i de nye 10. klasser.

»De lokale erhvervsskoler og kommunerne skal tage hinanden i hånden og blive enige om, hvordan vi hurtigst muligt og mest effektivt løser problemet med at få flere unge klar til en ungdomsuddannelse,« siger han.