KRAM

Ny undersøgelse: Hårdt arbejdsmiljø ødelægger folks helbred mere end smøger og fyraftensøl

Af | @GitteRedder

Det er ikke cigaretter, flæskesteg og for lidt motion, der får slagteriarbejdernes og sosu'ernes helbred til at skrante. Hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for dårligt helbred hos lønmodtagerne, når man renser for dårlige livsstilsvaner, viser en ny undersøgelse. LO efterlyser flere ressourcer til bedre arbejdsmiljø. Men DA mener, at LO stikker folk blår i øjnene ved at bilde folk ind, at rygning og kost er et mindre problem.

En ny undersøgelse slår fast, at danskere med hårdt fysisk eller psykisk arbejde ikke bliver nedslidt, fordi de drikker og ryger mere end danskere med et normalt arbejde. De bliver nedslidte fordi, de har et hårdt arbejde. 

En ny undersøgelse slår fast, at danskere med hårdt fysisk eller psykisk arbejde ikke bliver nedslidt, fordi de drikker og ryger mere end danskere med et normalt arbejde. De bliver nedslidte fordi, de har et hårdt arbejde.  Foto: Liselotte Sabroe og Claus Beck, Scanpix

Når håndværkeren vågner tidligt om morgenen med ondt i hele kroppen og ved, at han i løbet af arbejdsdagen skal sætte et hav af tunge gipsplader op i streg, kan han godt ønske sig et mindre belastende job. 

Tømrer Mads Lambæk beretter, at han ofte døjer med smerter i knæ og nakke. Det samme gør mange af hans kolleger i Hustømrerne i Aarhus.

»Vi har ekstremt stramme tidsplaner rundt om på byggepladserne. Så skal der sættes tusindvis af døre eller gipsplader op, og det skal gå så stærkt, at det stresser og belaster kroppen, samtidig med at vi ikke altid har tid til at bruge hjælpegrej. Vi mærker i hvert fald, at det hårde fysiske arbejde går ud over helbredet,« siger han.

Som tillidsmand for næsten 100 bygningsarbejdere er han glad for en helt ny analyse fra LO, der oversat til skurvognsdansk viser, at det først og fremmest er hårdt fysisk arbejde, der slider folk op og ikke en pibe tobak og en svinekotelet med flødesovs skyllet ned med en øl.

»Nogle håndværkere har da en lidt usund livsstil, men det er for langt ude, når nogle arbejdsgivere og politikere forsøger at give os skylden for et dårligt helbred, når skylden først og fremmest ligger på arbejdsmiljøet,« siger Mads Lambæk.

Arbejdsmiljøet den største synder  

Den nye LO-analyse, der er udarbejdet af analyseinstituttet Epinion, viser, at det især er et belastende arbejdsmiljø, der giver lønmodtagere et dårligt helbred og i mindre grad deres livsstil.

De faglærte og ufaglærte slider og slæber, og det går ud over deres helbred. Morten Skov Christiansen, næstformand i LO
 

En slagteriarbejder, rengøringsassistent eller jord- og betonarbejder med hårdt fysisk arbejde har mere end en fordoblet risiko for et dårligt fysisk helbred end for eksempel en laborant, jurist eller anden lønmodtager med almindeligt fysisk arbejde, viser undersøgelsen. Og det er vel at mærke, når der er taget højde for faktorer som rygning, motion, alkohol og kost.

På samme måde rammer et psykisk belastende arbejde også socialrådgiveren og socialpædagogen og giver dobbelt risiko for dårligt helbred sammenlignet med dem, der har et mindre psykisk belastende arbejde.

Det er ikke de såkaldte KRAM-faktorer som kost, rygning, alkohol og motion, der først og fremmest giver helbredsproblemer for folk med psykisk belastende arbejde. Det er igen det hårde arbejdsmiljø, der er synderen, viser LO-undersøgelsen.

Det er analysebureauet Epinion, der for LO har interviewet 3.475 personer omkring sundhed, arbejdsmiljø, pensionsalder og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Både lønmodtagere fra LO-, FTF- og AC-forbund har deltaget i undersøgelsen. Data er derefter bearbejdet i en såkaldt regressionsanalyse.   

Nedslidning er ikke en myte

Arbejdsmiljøforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, professor Andreas Holtermann nikker genkendende til LO-undersøgelsens hovedresultat.

»En lang række forskningsresultater viser, at fysisk krævende arbejde øger risikoen for et dårligt helbred og problemer med muskel- og bevægeapparatet. Man kan dermed få øget sygefravær og trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet,« forklarer han og henviser til en stor undersøgelse fra NFA.

Når det er så veldokumenteret, at en rengøringsassistent eller blikkenslager har dobbelt så stor risiko for et dårligt fysisk helbred som akademikeren og receptionisten, kalder det på handling fra både politikere og arbejdsgivere, mener LO’s næstformand Morten Skov Christiansen.

»Det er helt skævt, at vi skal have sådan en ulighed i sundhed herhjemme forårsaget af arbejdsmiljø. De faglærte og ufaglærte slider og slæber, og det går ud over deres helbred,« siger han.

Så skal der sættes tusindvis af døre eller gipsplader op, og det skal gå så stærkt, at det stresser og belaster kroppen, samtidig med at vi ikke altid har tid til at bruge hjælpegrej. Vi mærker i hvert fald, at det hårde fysiske arbejde går ud over helbredet Mads Lambæk, tømrer i Aarhus

Borgerlige politikere og arbejdsgivere, der forsøger at give usunde kostvaner, tobak og en fyraftensøl eller to skylden for lønmodtagernes dårlige helbred, kan godt pakke sammen efter den nye undersøgelse, mener LO’s næstformand Morten Skov Christiansen.

»Finansminister Kristian Jensen har kaldt nedslidte for ’en myte’. Flere borgerlige politikere og arbejdsgiverorganisationer har samtidig haft travlt med at fralægge sig ansvaret og negligere arbejdsmiljøets betydning for lønmodtagernes helbred. Det er et kæmpe problem, at de ikke anerkender, at det hårde fysiske og psykiske arbejdsmiljø har alvorlige konsekvenser for lønmodtagerne,« siger han.   

DA: I stikker folk blår i øjnene

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Christina Sode Haslund, understreger, at flere faktorer har betydning for et sundt og langt arbejdsliv.

»Man kan ikke koge det ned til et forhold. Selvfølgelig spiller arbejdsmiljøet en rolle – men forskning viser, at det gør ens livsstil i den grad også. Det betyder, at arbejdsgiverne kommer aldrig til at sikre et sundt og langt arbejdsliv alene. Det er og bør være en fælles dagsorden,« skriver hun i en mail til Ugebrevet A4.

Arbejdsmiljøchefen mener ikke, at den nye LO-undersøgelse hamrer en pæl igennem DA’s tidligere udsagn om, at blandt andet rygning og søvnbesvær snarere end arbejdet er den store synder, når det gælder folks dårlige helbred.

»Tværtimod er det at stikke folk blår i øjnene at bilde dem ind, at KRAM er et mindre problem, når vi taler dødelighed og sygdom,« skriver hun og henviser til flere seriøse, videnskabelige undersøgelser, der slår fast, at KRAM er en helt afgørende faktor. F.eks. når det gælder, hvorfor ufaglærte desværre dør før akademikere.

»At få folk til at tro, at de kan få et sundere og længere arbejdsliv ved, at vi bruger endnu flere penge på arbejdsmiljøet, og at deres rygning og livsstil ikke spiller så stor en rolle, vil ikke bringe os tættere på målet om en sundt og langt arbejdsliv,« fastslår Christina Sode Haslund.

Flertal døjer med smerter i kroppen  

Undersøgelsen viser, at to ud af tre lønmodtagere med et hårdt fysisk arbejde oplever smerter i kroppen dagligt eller ugentligt i forbindelse med jobbet. Blandt lønmodtagere med et almindeligt fysisk arbejde er det kun tre ud af ti.

Jeg synes, at det er uheldigt, hvis vi skal diskutere om det er det ene eller andet, der giver folk et dårligt helbred og gør dem syge. Det er kombinationen af et hårdt fysisk arbejde med store belastninger og lønmodtagere, der ryger mest, spiser usundt og ikke motionerer. Andreas Holtermann, arbejdsmiljørforsker på NFA

Samtidig viser den, at havnearbejderen, portøren og andre med fysisk belastende arbejde godt nok dyrker lidt mindre motion og spiser lidt mere usundt. Men de ryger lidt mindre og drikker mindre end HR-medarbejderen, grafikeren og folk med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø.

Således angiver 21 procent af folk med hårdt fysisk arbejdsmiljø, at de drikker mere end syv genstande om ugen, mens det samme gælder for 26 procent af folk med almindeligt fysisk arbejde.

Til gengæld ryger folk med belastende fysisk arbejde mere. Hver fjerde lønmodtager med belastende fysisk arbejde ryger dagligt, mens det kun gælder hver syvende lønmodtager med almindeligt fysisk arbejde.

Også når man ser på belastende psykisk arbejdsmiljø, påvirker det lønmodtagernes helbred i negativ retning langt mere end manglende motion, kost, alkohol og tobak.

Ifølge LO-analysen har en lønmodtager med belastende psykisk arbejdsmiljø mere end to gange så stor risiko for at have et dårligt psykisk helbred som personer med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø.

Når det gælder alkoholvaner, drikker dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø lidt mindre end gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Til gengæld ryger de lidt mere. Når det gælder kost og motion, er der ikke store forskelle mellem folk.

Uheldig kombination af tungt arbejde og burgere

For NFA-arbejdsmiljøforskeren professor Andreas Holtermann er der ingen tvivl om, at hårdt fysisk arbejdsmiljø er en udfordring, når man ser på rengøringsassistenten, jord- og betonarbejderen og sosuens dårlige helbred. Men livsstil betyder også noget og kan forstærke helbredsproblemerne, pointerer Andreas Holtermann.

»Jeg synes, at det er uheldigt, hvis vi skal diskutere om det er det ene eller andet, der giver folk et dårligt helbred og gør dem syge. Det er kombinationen af et hårdt fysisk arbejde med store belastninger og lønmodtagere, der derudover måske ryger, spiser usundt og ikke motionerer,« siger han.

Andreas Holtermann betoner, at forebyggelse og investeringer i et bedre arbejdsmiljø er centralt for at undgå, at folk bliver syge af at gå på arbejde.

»Ansvaret ligger både hos medarbejderne og arbejdsgiverne. Man skal have et godt arbejdsmiljø, og det er arbejdsgiverens ansvar, men man skal også leve på en fornuftig måde, så man for eksempel undgår at blive overvægtig. I mine øjne giver det mest mening at sætte ind både hos arbejdsgiverne og hos den enkelte for at ændre på dårlige vaner,« siger han.

Frugt og rygestop-kurser kan ikke stå alene

Frugtordninger, rygestopkurser og tilbud om gratis fitness fra arbejdsgiveren er alt sammen godt, men kan ikke stå alene, pointerer forskeren.

»Der skal slet ikke herske tvivl om, at arbejdspladsen er et godt sted at starte og nå ud til folk med et dårligt helbred. Man kan også nå rigtig langt med træning. Der skal ganske lidt til, og der er dokumentation for, at når en sosu eller rengøringsassistent tilbydes træning, hjælper det ret hurtigt,« siger han og henviser til, at Københavns Kommune har haft stor succes med obligatorisk træning for alle ansatte i ældreplejen.

»Men tilpasning af arbejdsopgaverne er det allervigtigste for at undgå nedslidning og sygefravær. Det nytter jo ikke, at en lønmodtager med ondt i knæet fortsætter som hidtil. Han skal have andre arbejdsopgaver, så han ikke skal gå og stå så meget,« siger han.

Andreas Holtermann peger på, at sundhedsfremme på arbejdspladsen i dag er ulige fordelt. Farmaceuter, bioanalytikere og akademikere får tilbudt mange motionsaktiviteter i tilknytning til deres arbejde, mens snedkere, murere, pædagogmedhjælpere og mekanikere ofte kan kigge langt efter den slags frynsegoder.

»Det er paradoksalt, at dem der har allermest brug for sundhedsfremme på arbejdspladsen, får allermindst tilbudt. Det er med til at forstærke den ulighed, der er i sundhed i dag,« fastslår han.

Må stoppe før pensionsalderen 

Undersøgelsen viser også, at mange lønmodtagere med enten fysisk eller psykisk belastende arbejde slet ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen.

Næsten seks ud af ti med et fysisk hårdt arbejde erklærer, at arbejdsforholdene gør det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. For lønmodtagere med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø er det kun 18 procent, der angiver, at det kan blive svært at blive til pensionsalderen.

Blandt lønmodtagere med et hårdt psykisk arbejdsmiljø er det 44 procent, der angiver, at det kan være vanskeligt at blive i jobbet til pensionsalderen.

Hvis regeringen virkelig vil tilskynde danskerne til at blive flere år på arbejdsmarkedet, er der ingen vej udenom at investere i arbejdsmiljøet, mener Morten Skov Christiansen.

»Læren af undersøgelsen er, at der skal investeres betydeligt mere i arbejdsmiljøet end i dag,« siger han.

Bevillingerne til arbejdsmiljøindsatsen er faldet drastisk de seneste ti år, og det er særligt gået ud over Arbejdstilsynet, der ved sidste finanslov blev beskåret med 20 procent.

»Når over halvdelen af lønmodtagerne med hårdt fysisk arbejde er begrænset i deres dagligdag, og når hver fjerde 3F’er er enten førtidspensioneret eller begravet inden deres 60 års fødselsdag, så er regeringen nødt til at se den barske sandhed i øjnene: at deres besparelser på arbejdsmiljøet er livsfarlige,« fastslår han.

Derfor roser han også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for et udsagn på Folkemødet på Bornholm om, at han er villig til at bruge flere ressourcer på Arbejdstilsynet. Endelig er ministeren på vej med et ekspertudvalg, der skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen. Også det hilser LO velkomment.

  

DA’s arbejdsmiljøchef pointerer, at virksomhederne allerede i dag bruger store ressourcer på arbejdsmiljøet.

»Når nogle medarbejdere alligevel tvivler på deres mulighed for at blive ved til pensionsalderen, skyldes det to ting. For det første at de sammenligner sig med ældre kollegaer, der har haft et ganske andet og hårdere arbejdsliv. Det er et forkert sammenligningsgrundlag. Vi bliver sundere og lever længere, og at blive 70 år i dag er en ganske anden sag end at blive 70 om for eksempel 30 år,« mener Christina Sode Haslund.

For det andet antager lønmodtagerne ifølge DA-chefen, at de skal blive ved med at lave det samme arbejde hele livet.

»Det skal de ikke nødvendigvis. Hvis du for eksempel har fået et dårligt knæ, betyder det jo ikke, at du ikke kan være på arbejdsmarkedet. Du skal have et arbejde, der skåner dit knæ, og det er der heldigvis rig mulighed for, fordi vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor folk relativt nemt kan flytte rundt,« anfører Christina Sode Haslund.

Men den 44-årige tømrer Mads Lambæk mener nu alligevel, at han får svært ved at klare mosten 23 år endnu. Siden han var 17 år, har han haft fysisk krævende arbejde.

»Jeg tvivler på, at jeg kan holde til at arbejde så mange år. Mange af mine kolleger kan heller ikke. Vi taler fysisk nedslidning, der bare forstærkes af tempo og arbejdspres,« fastslår han.