225 TIMERS-REGLEN

Ny kortlægning: Ledige på kontanthjælp finder småjob på pizzeriaer, i grillbarer og i rengøringsbranchen

Af

En ny AE-analyse viser første gang hvor tidligere kontanthjælpsmodtagerne finder job - hvad enten det er småjobs eller regulære job. Det er især i pizza- og restaurationsbranchen, via vikarbureauer og i rengøring. Analysen viser også, at de kontanthjælpsmodtagere, som slås med andre problemer end ledighed, har sværest ved at komme i arbejde.

Der er en god chance for at finde et arbejde, hvis kontanthjælpsmodtagerne søger mod pizzarierne for at komme ud af offentlig forsørgelse, viser en ny analyse fra AE. På billedet er det Vasyl, der har åbnet et pizzarier i Ukraines hovestad, Kiev.

Der er en god chance for at finde et arbejde, hvis kontanthjælpsmodtagerne søger mod pizzarierne for at komme ud af offentlig forsørgelse, viser en ny analyse fra AE. På billedet er det Vasyl, der har åbnet et pizzarier i Ukraines hovestad, Kiev.

Foto: Valentyn Orirenko, Reuters

Ledige på kontanthjælp har svært ved at få ordinært arbejde på fuld tid. Men det lykkes et stigende antal kontanthjælpsmodtagere at finde småjob – især på pizzeriaer, grillbarer og restauranter, i rengøringsbranchen og via vikarbureauer. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Analysen kaster lys over de brancher, hvor de fleste kontanthjælpsmodtagere får foden inden for på arbejdsmarkedet. Jobbene ved pizzaovnen og i restaurationskøkkenet er dog ikke nok til, at de ledige slipper de offentlige ydelser helt. Der må fortsat suppleres op med kontanthjælp. 

»Der sker noget i den gruppe, der arbejder ved siden af, at de modtager kontanthjælp«, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

10 procent var i kommet i småjob

De nye, opstrammede kontanthjælpsregler betyder, at ledige kan blive pålagt at finde mindst 225 timers ordinært arbejde på årsbasis for at undgå træk i kontanthjælpen. Landets kommuner kunne foretage de første træk i oktober 2016. 

Vi har ikke set et tilsvarende billede, siden før krisen satte ind tilbage i 2008-2009. Det hænger sammen med de generelt bedre konjunkturer, hvor der er kommet flere job, og bureauerne har fået mere travlt. Derfor kommer flere kontanthjælpsmodtagere i betragtning nu Jakob Tietge, sekretariatsleder, Vikarbureauernes Brancheforening

En måned efter var knap hver 10.  – 9,4 procent – af de jobparate kontanthjælpsmodtagere  i gang. De var i arbejde og modtog supplerende kontanthjælp ved siden af. Blandt de kontanthjælpsmodtagere, der havde andre problemer end ledighed at slås med, var det kun 2,6 procent, der var i småjob i november i fjor. For begge grupper er der dog tale om en stigninger sammenlignet med januar 2016, viser analysen, der er baseret på tal fra Beskæftigelsesminsiteriets DREAM-register.

Lars Andersen vurderer, at 225-timersreglen kan være med til at forklare stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der er i småjob. 

»Vi kan ikke direkte se, om det er som følge af 225-timersreglen, at flere kommer i småjob, men det kan det være. Hvis det viser sig, at det er første skridt ind på arbejdsmarkedet, hvor man kan blive opkvalificeret, så er det godt. Men hvis det bliver en permanent tilstand at være i småjob, så får vi et segment på arbejdsmarkedet, der ikke kommer videre, og det er jo noget andet«, siger Lars Andersen.

Vikarbureauerne: Ikke set lignende siden krisen

I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd topper restaurationer og vikarbureauer listen over brancher, hvor kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af deres offentlige ydelse. Godt ni procent af de ledige, der kom i småjob i november i fjor, kom i gang via et af landets 1000 vikarbureauer. 

Når kontanthjælpsmodtagere kommer i job og efterfølgende helt undværer offentlige ydelser, sker det også via bureauerne. Det oplever godt syv procent af kontanthjælpsmodtagerne, der kom i job.

FAKTA: Kontanthjælpsloft og 225-timersreglen
  • Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen med de skærpede rådighedsforpligtelser trådte i kraft 1. april 2016 med økonomisk virkning fra 1. oktober 2016.
  • Med loftet bliver der ikke skåret i selve kontanthjælpen, men der lægges en øvre grænse over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i alt. Mange får eksempelvis, ud over kontanthjælpen, boligstøtte, som der nu kan skæres i.
  • For en enlig forsørger med to børn kan det eksempelvis betyde knap 3.000 kroner mindre at gøre godt med om måneden.
  • Kontanthjælpsmodtagere omfattet af 225-timersreglen skal have mindst 225 timers ustøttet arbejde om året. Ellers bliver der skåret i kontanthjælpen. Lønnen fra jobbet bliver modregnet i kontanthjælpen – dog ikke hele beløbet.
  • Kontanthjælpsmodtageren kan beholde 25 kroner pr. time før modregningen. Kontanthjælpen bortfalder helt, når en borger har så mange arbejdstimer og indtægt, at det vurderes, at vedkommende kan forsørge sig selv.
UDVID

I Vikarbureauernes Brancheforening under Dansk Erhverv genkender sekretariatsleder Jakob Tietge billedet af, at flere kontanthjælpsmodtagere finder vej til arbejdsmarkedet via småjob eller ansættelser i kortere tid. Han taler om ’en ny udvikling.’

»Vi har ikke set et tilsvarende billede, siden før krisen satte ind tilbage i 2008-2009. Det hænger sammen med de generelt bedre konjunkturer, hvor der er kommet flere job, og bureauerne har fået mere travlt. Derfor kommer flere kontanthjælpsmodtagere i betragtning nu«, siger Jakob Tietge.

HORESTA jubler: Endelig nogle, der vil arbejde for os

Også i restaurationernes brancheorganisation, Horesta, er der glæde over, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Ikke mindst fordi de ledige nu finder vej til netop restaurationsbranchen, som i en årrække har påpeget problemer med at få tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. 

Vi kan ikke direkte se, om det er som følge af 225-timersreglen, at flere kommer i småjob, men det kan det være. Hvis det viser sig, at det er første skridt ind på arbejdsmarkedet, hvor man kan blive opkvalificeret, så er det godt. Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Senest viste en medlemsundersøgelse i maj, at halvdelen af virksomhederne havde haft problemer med at besætte ledige stillinger det seneste års tid. Ifølge undersøgelsen er det særligt svært at finde tjenere, andet serveringspersonale, folk til køkkenet – blandt andet kokke. 

Politisk direktør Kirsten Munch Andersen mener, at det nye krav om at 225 timers ordinært arbejde kan være med til at styrke motivationen blandt kontanthjælpsmodtagerne.

»Vi vil rigtig gerne have dem. For os er det ikke afgørende, hvilken baggrund man kommer med, eller hvor længe man har været ledig«, siger hun. 

Det er enormt glædeligt, at flere kommer i småjob, for det er vejen til fast beskæftigelse. Man får mulighed for at få nye kompetencer og for at bide sig fast eller skifte til noget andet Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

Et deltidsjob eller en sommertjans i turistsæsonen kan være dét, der baner vejen til noget varigt, tilføjer hun. Kontanthjælpsmodtagernes entré kan også være med til at ændre på sammensætningen af medarbejderstaben i hotel- og restaurationsbranchen, hvor hver fjerde ifølge Horesta-direktøren i dag har udenlandsk baggrund.

Ministeren er tilfreds

»Størstedelen af de gæster, vi tager imod, er danskere, så kan vi få motiveret dansk arbejdskraft ind, så tager vi gerne imod«, siger Kirsten Munch Andersen.

At brancher, der hidtil har haft svært ved at skaffe dansk arbejdskraft, nu har mulighed for at få kontanthjælpsmodtagere ind, som dermed bevæger sig væk fra ledighedsstatistikken, gør beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) dobbelt-glad.

»Det er enormt glædeligt, at flere kommer i småjob, for det er vejen til fast beskæftigelse. Man får mulighed for at få nye kompetencer og for at bide sig fast eller skifte til noget andet«, siger Troels Lund Poulsen. 

Samtidig hæfter han sig ved Horestas forudsigelse om, at kontanthjælpsmodtagernes entré kan være med til at ændre personalesammensætningen i restaurationsbranchen. Den vurdering deler han: 

»Småjobbene er som en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Det, vi ser nu, er begyndende tegn på, at mennesker på passive ydelser kan rykke«, siger Troels Lund Poulsen.

I landets største fagforbund 3F bliver udviklingen også fulgt nøje. Her er gruppeformand Ellen Lykkegaard meget opmærksom på de forhold, som kontanthjælpsmodtagerne bliver tilbudt i de job, som myldrer frem i blandt andet restaurationsbranchen. Branchen er ikke just kendt for en bred overenskomstdækning. Hendes bekymring går på, om ledige, der skal leve op til de skærpede rådighedsregler, vil acceptere en løn, der ligger under overenskomstens satser. 3F'erens skrækscenarie er et ’225-timers-arbejdsmarked,’ som ledige kan blive presset ind i. 

3F er bekymret for lønnen

»Som udgangspunkt er det glædeligt, hver eneste gang en ledig kommer i ordinær beskæftigelse. Og det er da interessant, hvis arbejdsgiverne i restaurationsbranchen nu kigger efter arbejdskraft blandt kontanthjælpsmodtagere og ledige på dagpenge. Vi er i dialog med socialrådgivere lokalt for at understrege, at når ledige får ordinært arbejde, så skal det være på overenskomstmæssige vilkår«, siger Ellen Lykkegaard, der også ser et behov at følge op på, hvad småjobbene fører til. 

»Bevæger man sig videre, eller bliver man hængende? Fra Tyskland, hvor man har særlige minijob, har det vist sig, at folk bliver hængende«, bemærker Ellen Lykkegaard.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hæfter direktør Lars Andersen sig ved, at den del af arbejdsmarkedet, hvor kontanthjælpsmodtagerne nu får job, er der, hvor studerende også søger til. Dét billede forventer Horesta-direktør Kirsten Munch Andersen ikke, at der bliver ændret på.

Det er da interessant, hvis arbejdsgiverne i restaurationsbranchen nu kigger efter arbejdskraft blandt kontanthjælpsmodtagere og ledige på dagpenge. Vi er i dialog med socialrådgivere lokalt for at understrege, at når ledige får ordinært arbejde, så skal det være på overenskomstmæssige vilkår. Ellen Lykkegaard, gruppeformand i 3F

»Mange af jobbene passer til unge og studerende, fordi timerne kan tilrettelægges fleksibelt. De har ofte ikke familieforpligtelser og kan arbejde på tidspunkter, hvor vi går ud og morer os«, siger Kirsten Munch Andersen. 

De nye kontanthjælpsregler, som de tre nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti står bag, betyder, at der er lagt en øvre grænse for, hvor stort et beløb, en borger kan modtage i offentlige ydelser. 

Stadig svært for de ledige at finde job

Dertil kommer reglen om, at kontanthjælpsmodtagere kan blive mødt af krav om at dokumentere, at de har haft mindst 225 timers ordinært arbejde i løbet af et år for ikke at blive sat ned i offentlig ydelse. Alt sammen ud fra devisen om, at det skal kunne betale sig at arbejde. 

Ifølge analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det imidlertid ikke muligt at spore den store forandring i andelen af kontanthjælpsmodtagere, som kommer i arbejde og dermed ikke længere modtagere offentlige ydelser. Hverken for de umiddelbart jobparate eller for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, konkluderer AE-Rådet, der har fokus på jobeffekten i november 2016 – en måned efter, at de nye regler fik økonomien til at stramme til blandt de berørte kontanthjælpsmodtagere. 

Knap seks procent af de kontanthjælpsmodtagere, der ’kun’ havde ledighed som problem i november i fjor, kom i job den følgende måned. For den gruppe ledige, der har andre problemer end ledighed, var det blot 1,3 procent, der forlod systemet. Og nogenlunde sådan har billedet faktisk set ud siden 2010, konkluderer analysen.

Når antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet gennem 2016, kan det ifølge AE-Rådet ikke kun forklares med, at flere er kommet i arbejde. Det må også være, fordi færre er kommet til. Eller fordi flere er kommet på en anden offentlig ydelse, hvis de overhovedet modtager penge, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i analysen.

»Det er sværere at rykke dem, der har problemer ud over ledighed, og det er præcis dem, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Regeringen havde heller ikke selv de store forventninger, men man har dog sagt, at folk forsvinder fra kontanthjælpssystemet. Nu går vi ind og måler og kan se, at der ikke er mange, der kommer i job«, siger Lars Andersen.

Dermed henviser han til, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i flere omgange har fremhævet, at antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet. Det gælder ikke mindst et meget omtalt og omdiskuteret fald på 5.200 fuldtidspersoner fra april til november 2016.  Hidtil har det imidlertid ikke været muligt at give et præcist billede af kontanthjælpsmodtagernes videre færden. For eksempel om, hvor mange af dem, der er kommet i arbejde, i uddannelse, på andre ydelser eller er forsvundet helt ud af systemet.  

Troels Lund Poulsen har talt om flere grunde til faldet: De gode, økonomiske konjunkturer, at færre flygtninge kommer til Danmark plus kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

I Beskæftigelsesministeriet er vurderingen, at AE-rådets nye analyse og vurderinger tegner et for dystert billede. Ministeriet påpeger også, at opdelingen af de ledige i grupper af henholdsvis jobparate og ledige med andre problemer end manglen på arbejde har ændret sig.

Troels Lund Poulsen pointerer derudover, at nye tal viser, at endnu flere kontanthjælpsmodtagere – 6.760 fuldtidspersoner – var ude af statistikken i december i fjor. 

»Vi kan ikke opleve et så dramatisk fald, uden at det er, fordi nogle af disse ledige får en tilknytning til arbejdsmarkedet«, siger Troels Lund Poulsen, der forventer at kunne præsentere en decideret effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen inden udgangen af juni.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fastholder direktør Lars Andersen analysens konklusion om, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, der forlader systemet til fordel for job, har ligget relativt konstant i en årrække. 

»At der bliver færre kontanthjælpsmodtagere skyldes en kombination af ændret tilgang til systemet, at nogen forsvinder helt ud af systemet uden at komme i job, og så er der givet også mennesker, der kommer i arbejde. Men det står ikke mål med fattiggørelsen af dem, der ikke kommer i job«, siger AE-direktøren.