BIVIRKNING

Ny analyse: Nulvækst kan koste 38.000 job

Af | @IHoumark

Der kan blive op til 38.000 færre arbejdspladser, hvis Venstre får gennemført sit ønske om nulvækst i det offentlige. 32.000 job i det offentlige og 6.000 i det private. Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Venstre afviser analysen og kalder den et partsindlæg.

Lars Løkke Rasmussen holder tale om vækst og arbejdspladser. Ny viser en ny analyse, at Venstres forslag om et udgiftsstop i det offentlige vil koste både offentlige og private arbejdspladser. 

Lars Løkke Rasmussen holder tale om vækst og arbejdspladser. Ny viser en ny analyse, at Venstres forslag om et udgiftsstop i det offentlige vil koste både offentlige og private arbejdspladser. 

Foto: Michael Bothager/Scanpix

38.000. Det tal kan være værd at huske på. Det kan blive afgørende for den kommende valgkamp til Folketinget. Op til 38.000 arbejdspladser er nemlig, hvad der skiller den nuværende regerings politik fra Venstres. Det fremgår af nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Venstres plan om nulvækst i det offentlige vil ikke alene føre til, at man i det offentlige holder tilbage med at ansætte blandt andre pædagoger, plejepersonale og lærere. Færre penge i de offentlige kasser vil også gå ud over de mange private virksomheder, som leverer alt fra toiletpapir til it-løsninger til det offentlige.

100 offentligt ansatte giver 18 private job
100 offentligt ansatte giver 18 private job

Note: Beregningerne er lavet på tal fra 2011. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Rådet finder frem til, at nulvækst – eller udgiftsstop som Venstre kalder det – fra 2015 til 2020 vil koste 5.800 arbejdspladser i det private erhvervsliv.

Det store tab af arbejdspladser opstår, fordi mange private leverandører er afhængige af, hvor meget det offentlige køber ind. Det oplyser direktøren for AE, Lars Andersen.

»Cirka en tredjedel af forbruget i det offentlige går til køb af varer og tjenesteydelser i den private sektor. Der bliver indkøbt alt muligt for eksempel hjælpemidler inden for ældreplejen, udstyr og medicin til hospitalerne, hjælp til it-systemer og udliciterede opgaver som rengøring,« fortæller Lars Andersen.

Nulvækst i det offentlige kommer til at koste flere arbejdspladser, end det hidtil har været fremme. Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Til de 5.800 job skal lægges det antal, som nulvækst vil koste direkte i kommuner, regioner og stat. Her har Finansministeriet tidligere regnet sig frem til, at nulvækst i 2020 vil føre til 32.000 færre arbejdspladser i det offentlige.

Alt i alt rundt regnet 38.000 færre arbejdspladser. Det vil svare til, at alle offentlige såvel som private job forsvandt i en mellemstor kommune som sjællandske Næstved.

Tallene er beregnet i forhold til, at man gennemfører SR-regeringens plan om en vækst på 0,6 procent i de offentlige udgifter – ud over løn- og prisregulering.

Om baggrunden for analysen siger Lars Andersen:

»Det vigtige for os er at vise, at nulvækst i det offentlige kommer til at koste flere arbejdspladser, end det hidtil har været fremme.«

Firma: Vi må leve med det

MultiLine er en af de private virksomheder, som kan komme til at mærke nulvækst i det offentlige.

Det vil givetvis påvirke vores branche, hvis der bliver færre ansatte i det offentlige. Søren Holmbom, direktør, MultiLine

Virksomheden leverer blandt andet affaldsposer, toiletpapir, rengøringsartikler og emballage til fødevarer til en lang række offentlige institutioner.

»Det vil givetvis påvirke vores branche, hvis der bliver færre ansatte i det offentlige, for så falder forbruget af vores produkter,« siger direktøren for MultiLine, Søren Holmbom.

Han frygter dog ikke, at nulvækst vil føre til indskrænkninger netop hos MultiLine.

»Hvis vi begynder at have et negativt scenarie, arbejder vi i den forkerte retning. Vi satser i stedet på at vinde flere af de store udbud, så vi kan udvide vores virksomhed,« siger Søren Holmbom og fortsætter:

»I de senere år er konkurrencen om at levere til det offentlige blevet stadigt hårdere, og det fortsætter uden tvivl. I det offentlige gør man nemlig ligesom i det private: Man prøver at finde de mest effektive løsninger på alle områder.«

Fremtidens velfærd på valg

I Folketinget skaber analysen om de 38.000 arbejdspladser debat. Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, mener, at analysen tager fat på et de af de helt afgørende emner for den kommende valgkamp til Folketinget.

»Det er meget væsentligt at se på, hvordan politiske beslutninger om det offentlige forbrug efter valget kan koste mange mennesker – både i det offentlige og det private – deres nuværende arbejde,« siger Jesper Petersen.

Jeg kan ikke tage analysen som andet end et partsindlæg. Jacob Jensen (V), økonomiordfører

Han mener, at Venstres plan om nulvækst i bund og grund handler om fremtidens velfærd.

»Venstre laver et hidtil uset eksperiment med velfærdssamfundet, hvis partiet får lov til at føre en permanent nulvækst. Det vil betyde dårligere skoler, ældrepleje, sygehuse og offentlig service. Og dertil kommer som nævnt, at mange vil miste jobbet,« siger Jesper Petersen.

Venstre: Et halvt regnestykke

Økonomiordfører Jacob Jensen fra Venstre har ikke meget til overs for den nye analyse.

»Jeg kan ikke tage analysen som andet end et partsindlæg, for AE ser jo kun på den ene side af nulvækst,« siger Jacob Jensen og forklarer:

»Når vi vil holde udgifterne til det offentlige i ro, er det for at kunne give bedre betingelser for erhvervslivet i form af lavere afgifter og skatter. Det vil uden tvivl generere job i det private. De mange nye arbejdspladser er slet ikke med i AE’s regnestykke.«

Hvad er det værd for sygeplejersken at få en skattelettelse om mandagen, hvis hun får en fyreseddel om tirsdagen? Jesper Petersen (S), finansordfører

Han understreger, at Venstres udgiftsstop vil medføre, at det offentlige kan følge pris- og lønudviklingen, og at ’verdens største offentlige sektor derfor kan fortsætte med at have samme størrelse som nu’. Men han er ikke i tvivl om, hvor han helst ser flere nye arbejdspladser.

»Vi står i en situation, hvor forudsætningen for at opretholde velfærden er, at vi får skabt flere job i det private. Det er jo de private arbejdspladser, der finansierer velfærden,« siger Jacob Jensen.

S: En falsk modsætning

Venstre opstiller en falsk modsætning mellem at skabe arbejdspladser i det private og det offentlige. Det mener Jesper Petersen (S).

»Vi skal have et stærkt fælles velfærdsamfund, og det kræver en vis volumen af offentligt ansatte for at levere det. Hvad er det værd for sygeplejersken at få en skattelettelse om mandagen, hvis hun får en fyreseddel om tirsdagen?« spørger Jesper Petersen og fortsætter:

»Tingene skal gå i hånd i hånd, og det kan man godt. Regeringen har formået at bruge enorme summer på uddannelse og sundhed, samtidig med at beskæftigelsen i den private sektor er vokset med 40.000 de seneste to år.«

Et spørgsmål om service

For Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, handler debatten om nulvækst ikke om at bevare job i det offentlige.

Job vil forsvinde i det offentlige
Job vil forsvinde i det offentlige

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Finansministeriet.

»Det er vigtigt med job både i det private og det offentlige. Men jeg vil godt understrege, at det offentlige ikke skal være noget beskæftigelsesprojekt,« siger René Christensen og fortsætter:

»Det vigtigste for Dansk Folkeparti er den service, som det offentlige leverer. Og der vurderer vi, at det er nødvendigt med en moderat vækst på 0,8 procent for at bevare det velfærdssamfund, vi kender.«

Dansk Folkeparti ligger med andre ord meget langt fra Venstres mål om nulvækst og over regeringens mål om 0,6 procent i vækst.

Dansk Erhverv skyder med skarpt

I Dansk Erhverv er en del af de arbejdsgivere, der kan risikere at miste leverancer til kommuner, regioner og staten, hvis Venstres udgiftsstop bliver en realitet. Men analysechef Geert Laier Christensen køber ikke AE’s analyse.

»AE ser isoleret på, hvad der sker, hvis man laver nulvækst. Men man bør jo også tage den anden del af regnestykket med og se på virkningerne af, at nulvækst kan bruges til skattelettelser og dermed skabe arbejdspladser i det private. I mine øjne er analysen misvisende,« siger Geert Laier Christensen.

Direktør Lars Andersen fra AE svarer gerne på kritikken.

»Vi har ikke regnet på den jobskabende effekt af skattelettelser, for Venstre har ikke fortalt præcis, hvad det vil i forhold til skattelettelser. Det gør det umuligt at regne på effekterne,« siger Lars Andersen.

Geert Laier Christensen fremhæver, at Dansk Erhverv har lavet beregninger, som viser stigende, samlet beskæftigelse, hvis man overordnet set gennemfører skattelettelser.

Hertil siger Lars Andersen fra AE:

»Skattelettelser skaber ikke på kort sigt lige så mange arbejdspladser i det private, som hvis man bruger pengene i det offentlige. Du kan godt proppe flere penge ned i lommerne på forbrugerne, men du kan ikke tvinge dem til at bruge dem,« siger Lars Andersen.

Private firmaer er allerede ramt

Blandt de offentligt ansatte har man naturligvis meget fokus på, hvad nulvækst kan  betyde for dem. Men det er også relevant at se på, hvad færre leverancer til det offentlige kan koste af job i det private. Det mener Bente Sorgenfrey, som er formand for hovedorganisationen FTF, som repræsenterer mere end 300.000 offentligt ansatte.

»Det er helt fornuftigt, at AE tager jobtabet i det private med ind i billedet, når vi taler nulvækst. Vi har jo kunnet se i de seneste år, hvordan nedskæringer i kommuner, regioner og stat går ud over små og mellemstore private leverandører,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun frygter for fyringsrunder i det offentlige, hvis nulvæksten bliver til noget.

»Man vil ikke kunne klare nulvækst med naturlig afgang. Der vil helt sikkert komme fyringer. Vi har jo kunnet se de senere år, hvordan stramme budgetter i kommuner, regioner og stat leder til afskedigelser,« siger Bente Sorgenfrey.

Klik her for at læse hele analysen fra AE