ORDET FANGER

Nulvækst er den nye krig på ord

Af | @jakkobb

De taler begge to om nulvækst. Men mens Venstre vælger at omtale nulvæksten i små procenttal, taler Socialdemokraterne om tusindvis af offentlige arbejdspladser. Det er her, slaget skal stå frem mod valget, siger ekspert.

Hvad er størst: 0,6 procent eller 22 milliarder? Venstre og Socialdemokraterne diskuterer nulvækst på to forskellige sprog. 

Hvad er størst: 0,6 procent eller 22 milliarder? Venstre og Socialdemokraterne diskuterer nulvækst på to forskellige sprog. 

Foto: Bax Lindhardt/Polfoto

0,6 procent om året eller 33.000 arbejdspladser. Det kan blive et af de helt store slagsmål i dansk politik i tiden indtil næste folketingsvalg.

Det siger adjunkt i statskundskab Asmus Leth Olsen på baggrund af en ny undersøgelse.

Som Ugebrevet A4 skrev fredag, er danskerne klar til at betale markant højere skatter, så længe skatterne omtales i procenter frem for i kroner og øre.

Læs også: Sådan kan politikerne snøre vælgerne i debatten

Og ifølge manden bag undersøgelsen, Asmus Leth Olsen fra Københavns Universitet, er undersøgelsens resultater særligt interessante i lyset af den indædte politiske debat om væksten i den offentlige sektor.

Det er en kæmpe debat, der formentlig kommer til at dominere frem til næste valg. Asmus Leth Olsen, adjunkt, Københavns Universitet

»Ligesom der foregår en kamp, når vi taler om skatter, så kan vi se, at der foregår en kamp, når vi taler om udgifter. Og det er en kæmpe debat, der formentlig kommer til at dominere frem til næste valg,« siger Asmus Leth Olsen.

Læs mere om undersøgelsen her

0,6 procent eller 22 milliarder

Debatten handler om, hvor meget den offentlige sektor skal vokse i årene fremover. Flere borgerlige partier ønsker såkaldt nulvækst: Det vil sige, at udgifterne til den offentlige sektor får lov at stige i takt med den almindelige prisudvikling, men ikke en krone mere end det.

Regeringspartierne mener derimod, at den offentlige sektor skal vokse med yderligere 0,6 procent om året.

Regner man nogle år frem i tiden, vil det betyde en forskel på 22 milliarder kroner i den offentlige sektor mellem regeringspartierne og de borgerlige partier.

Ekspert: Venstre fører

Spørgsmålet er så, hvordan det skal omtales. Socialdemokraterne vil gerne have det til at handle om, hvor mange offentlige arbejdspladser der er på spil. Ifølge beregninger fra Finansministeriet er det hele 33.000 i 2020.

Socialdemokraterne vil gerne have debatten om offentlig nulvækst til at handle om de tusindvis af offentlige arbejdspladser, der er på spil. Her er det partiets kampagne på Facebook.

»Men så længe vi taler om sagen i små procenttal, som det er tilfældet nu, er min hypotese, at Venstre har en fordel, fordi vælgerne er klar til at acceptere mere. Med de små procenttal kommer der ikke noget ansigt på væksten i den offentlige sektor,« siger Asmus Leth Olsen.

Han henviser til kampagner, hvor de to partier forsøger at definere begrebet på hver deres måde, nemlig med henholdsvis antal arbejdspladser og i procentsatser.

Venstre vil meget nødigt være ved, at der i 2020 faktisk er 22 milliarder kroner til forskel på deres og vores økonomiske kurs. Jesper Petersen, finansordfører, Socialdemokraterne

Central politisk konflikt

At politikerne kæmper for at tale om problemstillingen på netop deres måde, bekræfter finansordfører Jesper Petersen (S).

Venstre spiller på, hvor lille forskellen er på 0,0 og 0,6 procent. Det svarer til 60 øre frem for Socialdemokraternes 22 milliarder, pointerer partiet.

»Venstre vil meget nødigt være ved, at der i 2020 faktisk er 22 milliarder kroner til forskel på deres og vores økonomiske kurs. Det svarer til 33.000 offentlige arbejdspladser. Men det er det, der ligger bag forskellen på 0,0 og 0,6 procent, som vel umiddelbart ikke er så let for folk at gennemskue,« siger han.

Jesper Petersen kalder debatten om væksten i den offentlige sektor for en ’helt central politisk konflikt i disse år og frem til næste valg’.

»I stedet for at prøve at udviske hvad det egentlig vil sige, så synes jeg, Venstre skal stille op til en ordentlig debat. Så man kan se, hvad konsekvenserne er,« siger Jesper Petersen.

Venstre: Sådan er det jo

I Venstre svarer skatteordfører Torsten Schack Pedersen:

»Når man taler om det offentlige forbrug, så taler man om det i procenter og ikke i milliarder.«

Når det handler om væksten i den offentlige sektor frem til 2020, er 0,6 procent det samme som 33.000 offentligt ansatte, påpeger Socialdemokraterne på Twitter.

Torsten Schack Pedersen pointerer, at blot fordi regeringspartierne vil bruge flere penge end Venstre, er det ikke ensbetydende med, at Venstre vil skære ned.

»Det giver mest mening stille og roligt at sige, at der er de penge, der er, og der kommer ikke flere,« siger han.

Liberale taler i milliarder

Hos de borgerlige kolleger i Liberal Alliance taler man imidlertid gerne om nulvækst i andet end procenter.

»Jeg kan godt lide at sige, at regeringen ønsker at bruge 22 milliarder kroner ekstra i den offentlige sektor i 2020 i forhold til, hvad den brugte i 2013. Det, synes jeg, giver et fint billede af, hvad de er oppe i. I stedet for at tale mere ukonkret om en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent om året,« siger skatteordfører Ole Birk Olesen.

Og lige i dette tilfælde passer det vel meget godt med jeres grundlæggende budskab om, at den offentlige sektor er for stor?

»Det er rigtigt,« siger han.

Vælgerne står af

På den modsatte politiske fløj hos Enhedslisten mener politisk rådgiver og folketingskandidat Pelle Dragsted, at debatten om nulvækst er helt forfejlet.

Man vælger den udtryksmåde, som, man formoder, trykker mest på nogle bestemte følelsesmæssige knapper hos vælgerne. Christian Kock, professor, Københavns Universitet

»Jeg tror, mange vælgere står af, når der bliver diskuteret for eksempel 0,6 procent over for 0,4 procent. Der mener jeg, at det kun er rimeligt at tale om, hvad pengene skal gå til – for eksempel hvor mange offentligt ansatte det svarer til,« siger han og fortsætter:

»Generelt bliver det ofte en meningsløs diskussion, når skatten bliver reduceret til kroner og øre eller procentsatser,« siger Pelle Dragsted.

Trykker på de rigtige knapper

Opsummerende lyder det fra retorikprofessor Christian Kock, Københavns Universitet:

»Man vælger den udtryksmåde, som, man formoder, trykker mest på nogle bestemte følelsesmæssige knapper hos vælgerne.«

»Det betyder, at vælgernes stillingtagen kommer til at bygge på irrationelle fornemmelser i stedet for, at de forholder sig til en klar forståelse af fakta. Det udnytter politikerne desværre.«