PTSD

Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok

Af

Krigen var ikke tilstrækkeligt traumatiserende. Sådan lyder beskeden til fire ud af ti veteraner, der siden 2015 har fået afslag på erstatning for posttraumatisk stress. I mange tilfælde skyldes afslaget, at Forsvaret ikke kan bekræfte de farefulde situationer, soldaterne har oplevet.

Danske soldater i Afghanistan. Arkivfoto

Danske soldater i Afghanistan. Arkivfoto

Foto: Søren Hvam/Scanpix

Igen og igen får veteraner med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) at vide, at deres krigsoplevelser ikke var tilstrækkeligt barske til at gøre dem syge.

69 gange fra 2015 til september 2016 har veteraner fået afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med den begrundelse, at veteranerne ikke har været i situationer, der var »exceptionelt truende eller katastrofeagtige.«

Dermed er soldaterne ikke berettiget til erstatning.

Det viser en gennemgang af 161 afviste veteransager, som Ugebrevet A4 foretaget.

Minerydder Kim Robin Poulsen skulle afmontere miner, granater og efterladte missiler med Taliban inden for skudafstand. Men det var ikke »tilstrækkelige belastninger« til at få anerkendt PTSD som en erhvervssygdom, som Ugebrevet A4 tidligere har skrevet.

Læs også: Soldater med psykiske lidelser blev sendt i krig

Michael Kjeldsen fik samme besked. Han stod blandt andet 50 meter væk, da en soldat i en vådeskudsulykke blev ramt i ansigtet, og han har skudt varslingsskud på ekskorte fra Camp Bastion til Camp Price for at holde varslede selvmordsbombere på afstand.

Efter afslaget blev han både vred og gal.

»Det var et slag i ansigtet. Hvis det ikke var hårdt nok, skulle jeg så have fået hakket en arm eller ben af? Det var nedværdigende, at de ikke tog det, som psykiaterne skrev, for gode varer. Jeg kan ikke forstå, at folk bag et skrivebord kan træffe sådan en beslutning. Det er at tage pis på veteraner«

Frygt for voldtægt og drab underkendes

En gennemgang af 161 afslag i anonymiserede veteransager, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i, viser, at de to eksempler langt fra er enestående. I fire ud af ti afslag er en del af begrundelsen, at veteranen ikke har været i exceptionelt truende eller katastrofeagtige situationer.

Begrundelsen gælder eksempelvis for veteraner, der har færdedes i krigen med risiko for miner, snigskytter og angreb fra Taliban. Som har kropsvisiteret lemlæstede og sårede mennesker. Som har været i fare for at blive ramt af granater - eller som mener ved et uheld at have skudt uskyldige mennesker i krigszonen.

Veteraner bliver krænket over begrundelserne

Det er sårende, at så mange veteraner får at vide, at deres arbejde ikke var farligt nok, mener Mads Pramming, der som advokat for Ehmer Pramming fører mange af erstatningssagerne.

»Grundlæggende er det en ekstremt krænkende begrundelse. Ikke alene får soldaten at vide, at de slet ikke er kommet til skade i krig, som psykiaterne vurdere. De får samtidig at vide, at det ikke har været farligt nok. Det er en grim begrundelse,« siger han.

Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) er fortørnet.

»Det virker helt horribelt, at så mange får afslag, fordi de ikke har oplevet noget exceptionelt farligt eller katastrofeagtigt. Mange gange er det en vanvittig og meget mærkelig begrundelse,« siger Åse Lindman, konsulent cand. jur. i HKKF.

Personligt og individuelt

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forklarer at for at kunne få stillet diagnosen PTSD, skal man have været udsat for konkrete traumatiserende hændelser, som er exceptionelt truende eller katastrofeagtige. Det er ikke nok alene at have været i en krigszone.

»En arbejdsskade er personlig og individuel. Derfor kan en skade også kun anerkendes på baggrund af en individuel belastning. Tilskadekomne skal selv have været udsat for konkrete farefulde situationer,« skriver chef for veteransekretariatet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Jesper Hartvig Pedersen i en mail.

Der er ingen facitliste på, hvad der er tilstrækkeligt traumatiserende til at få erstatning, oplyser han.

»Det er en konkret vurdering fra sag til sag.«

Forsvaret genkender ikke veteraners krigshistorier

For at finde ud af, om veteranen har oplevet noget så slemt, at det kan udløse PTSD, spørger Arbejdsmarkedsmarkedets Erhvervssikring forsvaret til råds. Forsvaret oplyser om ansættelser, arbejdsbeskrivelser og konkrete hændelser.

Mindst 26 gange siden 2005 har veteraner fået afslag, fordi forsvaret eller vidner ikke kunne genkende veteranernes oplevelser eller ikke aner, hvad der faktisk skete.

Hjemsendt med psykiske problemer

Et af afslagene handler om en veteran, der blev hjemsendt før tid på grund af psykiske problemer. Speciallægerapporten beskriver, at han siden hjemkomsten har haft angst og flere andre psykiske symptomer, ligesom han isolerer sig og har forsøgt selvmord.

Selv har veteranen beskrevet flere blodige og truende episoder, men forsvaret har ikke fundet frem til, hvad der præcist skete, fordi det ligger mange år tilbage. Derfor giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afslag på erstatning for PTSD, selvom en psykiater har stillet diagnosen.

»Årsagen er, at din arbejdsgiver ikke kan bekræfte de belastninger, du har været udsat for.«

Svært at huske i krig og kaos

Det er ikke af ond vilje, at forsvaret ikke kan finde frem til, hvad der er sket i alle tilfælde, forsikrer Jesper Helgesø, leder af totalforsvarsarkivet i Karup. Særligt i gamle veteransager kan det være vanskeligt at finde den nærmeste chef, som kan være død eller gået på pension. Finder man ham, er det ikke sikkert, vedkommende husker det samme som veteranen.

»Der kan være en mangfoldighed af hændelser, som ikke nødvendigvis bliver skrevet ned.«

Når der er kampe, er hukommelsen heller ikke altid klar.

»Når grupper patruljerer, bevæger soldaterne sig i et bestemt mønster; men bliver der skudt og en granat falder, spredes gruppen. Ingen ved, hvor sidemanden er henne. Derfor kan det være svært bagefter at sige, hvor min makker var,« forklarer Jesper Helgesø.

Han fortæller om en situation, hvor en soldat var ramt. Hundrede mand stod tæt på, men ingen erindrer, hvem der ydede førstehjælp.

»Det var kaos det hele.«

Forsvaret kan derfor ikke altid forklare detaljeret, hvad der skete. I stedet vurderer de, om det er sandsynligt, hvad veteranen fortæller. Er det sandsynligt, får veteranen mange gange erstatning, oplyser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Men kan forsvaret eller vidner ikke genkende forklaringerne, mangler der dokumentation.

Veteran føler sig svigtet af forsvaret

Det ødelægger veteranernes tillid til forsvaret, hvis hæren ikke kan genkende, hvad de har været udsat for, mener Michael Kjeldsen. Han husker, da en tidligere kompagnichef råbte og truede ham med en pistol, fordi han fejlagtigt troede, han var indbrudstyv. Den episode genkender forsvaret ikke.

»Man mister lidt tiltroen til det, man har ladet sig udsætte for, hvis det bliver fejet ind under gulvtæppet,« siger Michael Kjeldsen.

I de sager A4 har gennemgået, er der også flere om mobning, som forsvaret heller ikke er enig i.

God hukommelse koster forsvaret penge

Forsvarets hukommelse kan betyde meget for, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør sagen. Hvis forsvaret genkender veteranens beskrivelse, og sagen anerkendes, kommer forsvaret efterfølgende til selv at betale erstatningen. Det er en uheldig dobbeltrolle, påpeger advokat Mads Pramming.

»Forsvaret er både arbejdsgiver og forsikringsselskab. Jo bedre forsvaret oplyser sagerne, des dyrere er det. Generelt er forsvaret samarbejdsvillig og hjælpsom. Men i nogle sager gør forsvaret ikke nok, og så ser det ikke pænt ud længere,« siger han.

Problemet er ifølge advokaten, at forsvaret ofte læner sig op af hukommelsen hos overordnede og ikke graver i arkiverne.

»Man burde finde arkivmaterialet frem. Hvor er de her ting,« spørger han.

Forsvaret svarer, at mange missioner er grundigt belyst.

Arkivmaterialet giver sjældent nye brugbare svar.

»Der er mange dagligdagshændelser i krigen, der ikke er nedskrevet og dokumenteret. Rapporterne indeholder særlige hændelser, hvor man skriver, hvem der var tilskadekomne. Men hvem, der ellers var med på patruljen, er ikke nævnt.«

Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) oplever dog ikke, at forsvaret bevidst husker dårligt for at slippe for at betale erstatning.

»Forsvaret er blevet bedre og mere nuanceret i sine svar. Det er dog svært at sige, om forsvaret gør nok for at belyst de her sager,« siger specialekonsulent Åse Lindman, som fortæller, at der også er en god grund til, at veteranen og forsvaret ikke altid har bidt mærke i det samme.

»Forskellige mennesker husker forskellige ting fra samme oplevelse.«

Den falske jægersoldat

Der er også de sager, hvor forsvaret ikke kan genkende, hvad soldaterne fortæller simpelthen, fordi det aldrig er sket. Som manden, der fortalte, at han havde været udsendt som jægersoldat til internationale operationer, og forsvaret kunne se, at han var frivillig i hjemmeværnet.

Andre gange viser afslagene, at veteraner med psykiske problemer også har et misbrug og blander sammen, hvad de selv og andre har oplevet.

Nogle afviste sager drejer sig om kokke, chauffører, bagere og andre, som har arbejdet på en militærbase uden dog selv at være involveret i direkte krigshandlinger. Her vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at belastningen ikke har været tilstrækkeligt til at kunne få PTSD.

Og så er der personerne, der har arbejdet alene eller været tilknyttet internationale operationer.

»Hvis soldaten skriver, at han har været alene, og der ikke er vidner, hvad skal vi så gøre som arbejdsgiver? Det kan godt være, at han har oplevet det, han fortæller, men vi kan ikke nødvendigvis dokumentere det,« siger Jesper Helgesø.

Samråd om veteransager

Veteraner demonstrerede i september foran Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter, at Ugebrevet A4 og TV2 fortalte, hvordan sager blev afvist.

Læs artikel: Veteraner demonstrerer: Tag ansvar for vores psykiske skader! (link til avisen.dk)

I dag er der samråd i folketinget om sagen.

De Konservative mener, der er behov for at se på, om reglerne tolkes for stramt.

»Man skal have erstatning, hvis man har fået psykiske skader af at være i krig. Soldater ved godt, det er farligt at blive udsendt, men man skal behandle dem godt, hvis de kommer til skade. Det er et spørgsmål om anstændighed,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

Socialdemokraterne slår fast, at man ikke skal underkende veteranernes oplevelser.

»Intentionen i veteranloven er, at man skal lytte til veteranen. Det skal være en objektiv sagsbehandling,« siger Bjarne Laustsen (S), som peger på, at det samtidig er vigtigt, at veteranen kan bevise, hvad der er sket, så man ikke får erstatning for en opdigtet historie.