POP(LIC) SERVICE

Musikbranchen: DR lefler for lytterne

Af | @MarieHeinPlum

Danmarks mest populære ungdomskanal, P3, er mere optaget af høje lyttertal end af at oplyse lytterne om smal og udfordrende musik, mener kritikere. De anklager kanalen for at svigte sin public service-forpligtelse og gøre det vanskeligt for nichemusikken at overleve. P3 afviser kritikken.

I 2003 fik Baby Woodrose P3 Prisen. Det gjorde en kæmpe forskel for bandet, som pludselig brød igennem til et stort publikum. 

I 2003 fik Baby Woodrose P3 Prisen. Det gjorde en kæmpe forskel for bandet, som pludselig brød igennem til et stort publikum. 

Foto: Martin Rosenauer/Scanpix

Hvad er meningen med P3? Skal kanalen bringe ny musik i alle genrer ud til danskerne, eller skal den være samlingspunkt for så mange lyttere som muligt?

En række kritikere i musikbranchen sætter alvorlige spørgsmålstegn ved, om Danmarks mest populære ungdomskanal lever op til sin public service-forpligtelse.

»Det er en public service-kanals forbandede pligt at bruge tid på at orientere bredest muligt. Men de svigter at give rum for smallere musik, som et stort publikum burde blive introduceret til,« siger Mikael Højris.

Han er karrierekonsulent i Dansk Musiker Forbund og har i mange år hjulpet musikere med at finde vej ind i musikbranchen.

Mikael Højris bliver bakket op af leder af Dansk Rock Samråd og tidligere medlem af Statens Musikråd Gunnar K. Madsen.

»Jeg synes ikke, at P3 fremstår som en specielt musikinteresseret institution. Mere som en stor virksomhed, der vil gøre alt for at bevare og øge sin markedsandel af lyttere. De burde ofre flere kræfter på skæv musik og vise mere musisk nysgerrighed i stedet for kun at prioritere underholdning og populærmusik,« siger han.

Ønsket om mere musikoplysning og mindre underholdning deler han med Jesper Mardahl, leder af produktionscenteret for rytmisk musik Promus i Aarhus, der følger op med et ønske om flere kvalificerede værter med forstand på musik.

»Der burde sidde folk, der har en passion for musik og kunne gøre publikum nysgerrige på noget nyt. I stedet spiller de musik fra en playliste og laver telefonfis for resten,« siger han.

Hver femte dansker hører P3

Når P3 kan vække så stærke følelser i musikbranchen, er det, fordi kanalen har en helt enestående position i dansk musikliv.

Lytterne foretrækker FM-radioLyttertal uge 18, 2015, andel af radiolytningen på udvalgte stationer, i procent
Kilde: TNS Gallup Radio-Meter Note: Gallup har opgjort, hvor meget radio danskere over 12 år har hørt i den pågældende uge, og hvor stor en andel hver enkelt radiostation har af den samlede lyttetid.

Med lyttertal på omkring 20 procent af den danske befolkning har P3 afgørende indflydelse på, hvilken musik danskerne hører – og dermed også hvilke danske kunstnere, der får et stort publikum.

Det oplevede direktøren for det uafhængige pladeselskab Bad Afro, Lars Krogh, i 2003.

For første gang tjente jeg 100.000 kroner i rettighedspenge på et år, hvor jeg normalt tjener 20.000. Så det gjorde en kæmpe forskel, at de blev spillet på P3. Lars Krogh, direktør, Bad Afro

På det tidspunkt fik en af hans artister, rockbandet Baby Woodrose, deres gennembrud, da singlen ’Everything's gonna be alright’ blev Ugens Uundgåelige på P3 og vandt P3 Prisen.

»Det gjorde, at hele pladen blev et kæmpe hit, og senere samme år fik Baby Woodrose mulighed for at åbne Orange Scene på Roskilde. For første gang tjente jeg 100.000 kroner i rettighedspenge på et år, hvor jeg normalt tjener 20.000. Så det gjorde en kæmpe forskel, at de blev spillet på P3,« fortæller Lars Krogh.

Hør 'Everything's Gonna Be Alright'Her er nummeret, som i 2003 sikrede Baby Woodrose P3 Prisen.

Elektronisk dansk pop i rotation

P3’s magt over, hvad der hitter, og hvad der aldrig ser dagens lys, kommer med et ansvar. Kanalen er nemlig forpligtet til at overholde samme public service-krav som resten af DR.

Ifølge loven skal indholdet ’afspejle bredden i produktion af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund’.

Men det gør P3 ikke, mener musikkonsulent Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund. Ifølge ham vælger P3 i for høj grad musik, der skal passe ind i kanalens profil og fravælger alt det, der skiller sig ud.

»Med mit lægmandsøre hører jeg en ensretning af musikken. Der er ikke mangfoldighed i det, der bliver spillet. Med playliste-styring, hvor et bestemt nummer skal spilles et vis antal gange på en dag, kan det ikke undgå at blive ensrettet,« siger han.

Det nikker Jesper Mardahl fra Promus i Aarhus genkendende til.

»Hvis man opererer inden for elektronisk baseret popmusik på dansk, så befinder man sig inden for et gængs hit-univers, som vi danskere godt kan lide. Det er derfor noget, radioen prioriterer, hvis de vil appellere til mange,« siger han.

Skal man give folk det, de vil have, eller skal man introducere dem til noget, de måske ikke har bedt om? Michael Højris, karrierekonsulent, Dansk Musikerforbund

Mikael Højris mener, P3 danser for meget til det beat, som de kommercielle radiostationer har slået an – på bekostning af kanalens kulturelle forpligtelser.

»P3 har bragt sig selv i en konkurrencesituation med de kommercielle kanaler, og det har gjort, at der er mindre mangfoldighed i æteren. De vil mene, at det netop er vellykket public service, fordi man har høje lyttertal. Men skal man give folk det, de vil have, eller skal man introducere dem til noget, de måske ikke har bedt om?« siger han.

P3: Vi skal ikke skræmme lyttere væk

Men P3 skal ikke repræsentere alle stilarter og nå ud til alle grupper af befolkningen. Det er ikke kanalens opgave, understreger redaktionschef Christian Ottenheim.

Selvom P3 skal hjælpe bringe ny musik ud i æteren, er kanalens primære mission at være samlingspunkt for den brede befolkning. Derfor er høje lyttertal vigtige.

»Når vi definerer os selv som en bred kanal, så er det klart, at lyttertal har relevans. Vi skal ikke udfordre så meget, at vi misser vores forpligtelse til at samle. Lytterne skal have en kanal, de kan stole på. De skal føle, at det er den samme kanal, hver gang de tænder,« siger Christian Ottenheim.

Der er få, der er interesserede i, at vi spiller meget forskelligartet musik. Christian Ottenheim, redaktionschef, P3

Siden slutningen af firserne har P3 haft fokus på at underholde lytterne med satire, sport og aktualitet, mens det oplysende indhold og den skæve musik i højere grad er blevet placeret på de digitale kanaler.

»Der er få, der er interesserede i, at vi spiller meget forskelligartet musik. Samtidig nytter det ikke noget at introducere lytterne for en masse forskellig musik, for ingen kan huske det, hvis det ikke kommer op på en vis rotation og bliver formidlet ordentligt,« siger Christian Ottenheim.

Hvis ikke P3, hvem så?

Men hvis P3 ikke udfylder den musikoplysende rolle, hvem skal så?

Det spørger musikforsker og underviser på Rytmisk Musikkonservatorium Henrik Marstal om. Han kan ikke se andre kanaler løfte den opgave og mener derfor, at P3 bliver nødt til at sætte det på dagsordenen igen.

»Der burde være en større offentlighedskultur omkring dansk musikliv, som P3 faciliterede. De burde sætte dagsordenen ved at lave mere musikjournalistik,« siger han og fortsætter.

»Der ville ikke ske noget ved, at P3 mistede lidt lyttere ved at spille mere udfordrende musik. Det vil kun betyde, at de vedholdende lyttere ville få noget kvalificeret radio. Som licensfinansieret medie burde de ikke konkurrere med andre kanaler. Alligevel er P3 bange for at tage chancer og gøre noget nyt.«

En svær balancegang

Men P3 har en pointe i, at der ligger en gevinst i at spille bredt appellerede musik.

Det mener medieforsker i public service Henrik Søndergaard. Han påpeger, at den populære musik fastholder mange lyttere, så de også hører nyheder og andet samfundsrelevant indhold. Derfor sætter han spørgsmålstegn ved, om man skal give plads til det smalle eller hellere sørge for at nå flest muligt og på den måde skabe sammenhængskraft.

»Det er en svær problemstilling, for hvis man vælger det ene, vil man skade det andet. Hvis man begynder at spille smallere musik, så vil P3s lyttertal falde væsentligt. Nogen vil mene, at man skal være ligeglad med det, men omvendt mister man også kontakten med en del af befolkningen og når ikke ud til alle grupper i samfundet,« siger Henrik Søndergaard.

At give folk det, de ikke ved, de har brug for, lyder meget fint, men i praksis virker det ikke. Der er for stort et andet udbud. Den dag folk synes, at P3 spiller for avanceret musik, så finder de en anden kanal. Henrik Søndergaard, medieforsker, Københavns Universitet

Hvor DR i monopolets dage bedre kunne tillade sig at belære borgerne om musik, de ikke selv ville vælge, bliver kanalen i dag nødt til at forholde sig til konkurrencen, mener han. Derfor kan P3 ikke bare ignorere lyttertallene og give plads til alle kunstneriske initiativer. For så skrider lytterne.

»At give folk det, de ikke ved, de har brug for, lyder meget fint, men i praksis virker det ikke. Der er for stort et andet udbud. Den dag folk synes, at P3 spiller for avanceret musik, så finder de en anden kanal. Så det er klart, at DR frygter, at de lyttere ikke kommer tilbage,« siger Henrik Søndergaard.

Vejen til stjernerne går gennem P3

Men for musikerne betyder P3’s prioritering, at de ikke skal forvente spilletid på kanalen, hvis deres musik ikke passer ind i P3's profil og tiltrækker den brede befolkning.

Det betyder, at artister inden for jazz, elektronisk, klassisk eller hård rock må prøve lykken på de digitale kanaler i stedet for.

Og det har stor betydning for karrieren og indtjeningen, understreger Dansk Musiker Forbund.

»Der er stadig rigtig få, der har en DAB-radio i bilen, og de færreste har netadgang, når de er på farten. Derfor er der rigtig mange, man ikke når ud til, når man placerer musikken her,« siger karrierekonsulent i forbundet Mikael Højris.

Det tjener musikere på at komme i radioenAfregning til komponister og sangskriver, kroner pr. fjerde minut
Kilde: Koda Note: Oveni kommer en indtægt fra organisationen Gramex til de medvirkende på indspilningerne.

Fordi lyttertallet er så lavt på DAB-kanalerne, er musikerne ikke berettiget til så mange penge, som når de bliver spillet på P3.

Hvor de får 35 kroner per minuts spilletid på P3, får de kun 4,25 kroner i minuttet for at blive spillet på en DAB-kanal. Det har derfor en direkte effekt på pengepungen, om man er P3-egnet eller ej.

»Jeg oplever en massiv frustration fra musikere, der ikke kan komme igennem til P3. Hvis de ikke falder for kanalens nåde, så er det umuligt at opnå et stort nok publikum og en høj nok indkomst til, at man kan leve af det og slå sig fast som navn,« fortæller Mikael Højris.

Artisterne hos det uafhængige pladeselskab Bad Afro har accepteret, at de ikke er P3'ske nok i deres lyd. Men selvom de i stigende grad kan bruge nettet til at publicere deres musik, så er det svært for de fleste af artisterne at få økonomien til at hænge sammen og blive ved med at lave musik, fortæller direktør for selskabet Lars Krogh.

»Selv medlemmerne af bandet Spids Nøgenhat, der konstant bliver spillet på P6 Beat, må have job ved siden af. Forsangeren har et bijob som bartender, når han ikke turnerer landet rundt med bandet. Og hvis de ikke er egnede til P3, så ved jeg snart ikke, hvem der er,« siger han.

Dem, der tror, at musikbranchen er blevet mere demokratisk, tager fejl. Jesper Mardahl, leder, Promus

Lars Krogh tilføjer, at verden også har ændret sig meget for Baby Woodrose, siden de var store på P3.

»Da deres næste plade kom tre år efter, var det Nephew og den slags musik, der havde overtaget. Så var Baby Woodrose ikke længere in på P3, og så er det svært at tjene penge,« siger han.

Korstoget fortsætter

Kunstnerne bag den smalle musik har ikke fået bedre vilkår trods de mange nye digitale kanaler. Vi lytter stadig primært til det, der bliver serveret for os på FM-båndet, mener Jesper Mardahl fra Promus i Aarhus.

»Selvom der findes alle mulige nye kanaler, så er det stadig FM-kanalerne, der er de afgørende platforme. Der er et tydeligt sammenfald mellem de 20 mest spillede sange på P3 og de 20 mest streamede numre på Spotify. Dem, der tror, at musikbranchen er blevet mere demokratisk, tager fejl,« siger han.

Men der er ingen grund til at se DAB og net som perifere medier, ingen kender til, mener P3’s redaktionschef. Christian Ottenheim ser disse platforme som fremtidens kanaler, og han er sikker på, at de med tiden nok skal skabe et stort publikum for nichemusikken.

»De digitale kanaler er relativt nye og stadig på vej frem. De har potentiale til at vokse og få høje lyttertal. Det er kun et spørgsmål om tid,« siger han.

Samtidig forventer redaktionschefen, at FM-båndet på et tidspunkt bliver lukket, så alle kanaler får samme vilkår.

Indtil det sker, vil Dansk Musiker Forbund fortsætte sit korstog mod DR i et forsøg på at give musikoplysning og den skæve musik plads hos P3.

»Vi forsøger at påvirke politikere og DR til at ændre systemet, så musikken bliver mere mangfoldig. Alle genrer burde have lige meget plads i FM-radioen og ikke bare blive placeret på DAB og net,« siger Mikael Højris.