PARTILEDERRUNDE

Morten Østergaard: Skatten på arbejde skal mærkbart ned

Af | @IHoumark

Lønmodtagerne skal slippe billigere i skat. Men skattelettelsen skal ikke – som ønsket af regeringen – betales af folk på kontanthjælp eller flygtninge. Det fastslår Radikales leder Morten Østergaard, der i dette interview også drager læren af vælgernes hårde lussing ved valget.

Skattelettelser er nødvendige. Men pengene må ikke gå fra de familier, som har allermindst, lyder det fra den radikale partileder Morten Østergaard. 

Skattelettelser er nødvendige. Men pengene må ikke gå fra de familier, som har allermindst, lyder det fra den radikale partileder Morten Østergaard.  Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Lønmodtagerne skal betale mindre i skat. Og skattelettelserne skal kunne mærkes. I modsætning til Venstre-regeringens planer om små lettelser.

Sådan lyder budskabet fra Radikales politiske leder, Morten Østergaard, i dette interview med Ugebrevet A4. Han er oppe at stå igen efter en gevaldig vælgerlussing ved Folketingsvalget i juni, hvor partiet fik halveret sin tilslutning.

For mig at se er det helt nødvendigt at sænke skatten på arbejde.

Nu handler det om at forfølge radikale mærkesager her i blandt mindre skat på arbejde.

»For mig at se er det helt nødvendigt at sænke skatten på arbejde. Det vil få flere i arbejde og skabe grundlaget for flere arbejdspladser. Og vi skal gå langt mere ambitiøst til værks end det, som regeringen lægger op til,« siger Morten Østergaard.

Regeringen vil indføre lavere ydelser til flygtninge og et loft over kontanthjælpen. Det vil spare staten for nogle udgifter og dermed give luft i økonomien til skattelettelser. De to tiltag vil dog kun give penge til meget små skattelettelser, vurderer Morten Østergaard.

»Det bliver et slag i luften, hvis besparelserne fra integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal finansiere for eksempel et højere beskæftigelsesfradrag. Det er helt utilstrækkeligt med så små finansieringskilder,« siger Morten Østergaard, der i 2014 var skatteminister i et halvt års tid.

Omvendt Robin Hood

Radikale vil heller ikke være med til hverken kontanthjælpsloft eller lavere ydelser til flygtninge.

»Det er en blindgyde at gå ind i, hvis man tager fra de familier, som har allermindst, hvilket jo er tilfældet med et kontanthjælpsloft og integrationsydelsen. Jeg tror ikke, at færre penge fremmer målet om at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.«

Klik her for at læse Morten Østergaards blå bog

»Analyser viser ganske vist, at lavere ydelser får en mindre gruppe hurtigere i job. Men for langt hovedparten vil det være et skub ned i fattigdom. En fattigdom, som jeg egentlig tror, at et flertal af vælgerne ikke ønsker i Danmark.«

Morten Østergaard synes, at det er ’absurd’, når regeringen med den ene hånd genindfører håndværkerfradraget til glæde for boligejerne og så med den anden hånd skærer i ydelserne til de fattigste familier.

»Der er tale om en omvendt Robin Hood!«

Pensionsalderen skal op

Morten Østergaard ønsker i stedet, at regeringen laver større reformer med den rette sociale profil.

»Jeg håber, at regeringen vil gøre, ligesom vi gjorde i SR-regeringen – nemlig gennemføre større reformer, der kan finansiere andre ting.«

»Radikale vil for eksempel gerne med virkning fra år 2025 hæve folkepensionsalderen til 68 år. Sådan et tiltag vil udvide udbuddet af arbejdskraft og virkelig batte noget i forhold til at kunne finansiere skattelettelser.«

Det er ham meget magtpåliggende, at det bliver skatten på arbejde, der mindskes.

»Alle eksperter er enige om, at hvis det handler om at skabe job, så er enhver krone brugt på at sænke personskatterne langt mere effektiv end en krone brugt på at sænke for eksempel ejendoms-skatter.«

Vi er nødt til at forbedre mulighederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

På den baggrund går Radikale imod både Venstre og Socialdemokraterne, som har bundet sig til at fastfryse boligskatten i hvert fald frem til 2020.

»Vi mener, at ejendomsskat og grundskyld skal følge prisudviklingen. Det vil give større indtægter og gøre de borgerlige partiers snak om at finansiere lavere skat på arbejde mere troværdig.«

Skatteministeren laver selvmål

Radikale er stærkt optaget af, at der er nok arbejdskraft til virksomhederne.

»Jeg er helt overbevist om, at vi er nødt til at forbedre mulighederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at vi får flere unge til at uddanne sig til faglærte.«

Det er et selvmål, når skatteminister Karsten Lauritzen taler for at forringe indsatsen mod social dumping.

Men for at skaffe opbakning til at få flere udlændinge hertil skal indsatsen mod social dumping mindst fastholdes på det nuværende niveau, mener Morten Østergaard. Han går kraftigt i rette med skatteminister Karsten Lauritzen (V), som blandt andet vil stoppe SKATs mulighed for at gå ind på private grunde for at se, om der arbejdes sort.

»Det er et selvmål, når Karsten Lauritzen taler for at forringe indsatsen mod social dumping. Hvis vi skal skaffe opbakning i befolkningen og i Folketinget til at importere arbejdskraft, skal danskerne kunne føle sig trygge ved, at udlændingene i videst mulig omfang arbejder under danske løn- og arbejdsvilkår.«

Han kommer med en opfordring til Venstre-regeringen:

»Ingen har store forventninger til, at den nuværende regering vil lave store landvindinger i kampen mod social dumping. Men jeg vil stærkt anbefale, at den ikke rykker brikkerne tilbage på brættet. Det vil være skadeligt og ærgre alle de mange lovlydige arbejdsgivere, der ønsker fair konkurrence.«

Chance for midterpolitik

Morten Østergaard er ved at være inde i rollen som en del af oppositionen og skyder gerne mod regeringens politik. Han er ovenpå igen, efter at Radikale ved folketingsvalget i juni fik en meget hård lussing af vælgerne: Partiet blev mere end halveret i Folketinget fra 17 til 8 mandater.

Valgnederlaget sved hos Morten Østergaard, der havde haft knap ti måneder til at sætte sit præg på partiet, efter at forgængeren Margrethe Vestager blev EU-kommissær.

Hvad var det for et signal, vælgerne sendte til jer ved valget?

»Der er en parallel til jordskredsvalget i 1973 på den måde, at de partier, man plejer at kalde de gamle partier – V, S, R og K – tilsammen fik relativt få mandater. Der var fremgang til fløjpartierne, og det tager jeg som et udtryk for, at vælgerne har svært ved at forstå, hvorfor partierne på midten bruger så meget tid på mudderkast og ikke kan finde løsninger ved at samarbejde,« siger han og uddyber:

»Vælgerne ønsker en anden politisk virkelighed, hvor man samarbejder mere på kryds og tværs. Derfor har vi sendt signaler om, at tiden måske er kommet til, at vi skaber et nyt politisk billede, hvor det ikke bare er to blokke, der kæmper om den marginale stemme, men at man i stedet forsøge at drive politik over midten.«

Politik hen over midten er lig med, at Radikale får sig anbragt i den nøgleposition i det politiske billede, som partiet har haft så mange gange før i tiden. Og selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har flertallet hjemme i borgerlig blok, så tror Morten Østergaard på, at midtpolitikken har en chance:

»Der er blevet bedre mulighed nu for at føre politik fra midten, fordi det er en ren, smal Venstre-regering. Det giver mulighed for – ikke for at holde andre ude – fra regeringens side at være midtersøgende. Derfor har vi peget på, at de tre partier (Venstre, Socialdemokraterne og Radikale, red.), der er villige til at påtage sig regeringsansvar, jo har 90 mandater tilsammen og dermed et flertal.«

Læren af lussingen

Når man går Morten Østergaard på klingen i forhold til, hvordan Radikale skal få fremgang hos vælgerne, taler han om at skabe ’en ny politisk virkelighed’. Her er det tydeligt, at han ligesom de politiske ledere i de andre gamle partier var paf over, at Alternativet strøg ind i Folketinget med ni mandater. Alternativets ’nedefra-og-op-tilgang’ til politik og til vælgerne gør indtryk i de gamle partier.

»Vi skal ud i landet og i højere grad søge dialogen med vælgerne. Eksempelvis har jeg lige været i Svendborg, hvor jeg talte med folk fra borgergruppen ’Syg i Svendborg’. Her fik jeg nyttig viden om, hvordan vores reformer af førtidspensionen og fleksjob påvirker folk.«

Vi fik skabt et billede af en regering, der var lukket og centralistisk.

Der er også en del fra regeringstiden med Socialdemokraterne, som ligger den politiske leder på sinde.

»Radikale går gerne til valg igen med et klart budskab om at danne en SR-regering, hvis vælgerne giver os det mandat. Det er dog nogle ting fra den netop overståede regeringstid, som vi må tage ved lære af,« siger han og fortsætter:

»Vi gjorde hen ad vejen de rigtige ting. Men det er ikke nok. Det betyder også noget, hvordan man gør det. Og her fik vi skabt et billede af en regering, der var lukket og centralistisk. Det er jo ideologisk i modstrid med, hvor vi står som Radikale.«

Det skal i hvert fald ikke være vores skyld, hvis Lars Løkke Rasmussen endnu en gang sætter det vundne over styr.

»Radikale er grundlæggende et parti, der er decentralistisk og går ind for åbenhed og åbne processer. Den måde vil vi også føre regering på, hvis vi får chancen igen,« lover Morten Østergaard.

Op af skyttegraven

For et lille parti som Radikale kan tiden i opposition være noget af en ørkenvandring, hvor man ikke får indflydelse på ret meget. Men sådan kommer det ikke til at gå, håber Morten Østergaard:

»Vi vil ikke bruge tiden under Lars Løkke Rasmussen til at føre skyttegravskrig. Vores opgave nu er at være lige så ansvarlig i opposition, som vi var i regering, så det i hvert fald ikke er vores skyld, hvis Lars Løkke Rasmussen endnu en gang sætter det vundne over styr.«