Modeller kræver ordnede forhold

Af | @GitteRedder

Danske modeller sætter de høje hæle i og kræver bedre løn- og arbejdsforhold. Med hjælp fra Dansk Artist Forbund vil modellerne kæmpe for gennemskuelige kontrakter og rettigheder som feriepenge og løn under sygdom. Et af de største modelbureauer afviser, at modellernes forhold er så ringe, som de bliver beskrevet.

Foto: Foto: Martin Bubandt/Polfoto

DEN DANSKE MODEL De fotograferes i smarte solbriller eller dyrt modestrik, men modellerne aner ofte ikke, om billederne havner som blikfang på busserne i Aarhus eller et ugeblad i Kroatien. Honorarets præcise størrelse kender modellen som hovedregel først, når pengene går ind på bankkontoen. Og feriepenge og løn under sygdom tør kun de færreste drømme om.

Men nu går de danske modeller på barrikaderne for at sætte fokus på uigennemskuelige kontrakter. For at få styr på deres arbejdsforhold indleder foreningen Danske Modeller et nyt og utraditionelt samarbejde med Dansk Artist Forbund, DAF.

Målet er at sikre modellerne nogle klare og bedre aftaler med de bureauer, der har de unge piger i stald, fastslår artisternes formand Lena Brostrøm Dideriksen.

»De aftaler, som modellerne arbejder under i dag, stritter i hundrede forskellige retninger. Grundlæggende kan vi se, at modellerne ofte ikke kender deres aftaler, honorar, betingelserne de arbejder under, og hvad deres arbejde i sidste ende skal bruges til. Og det er uholdbart, for modellerne udfører et stykke arbejde, ligesom alle andre inden for den kreative branche,« siger Lena Brostrøm Dideriksen.

Penge er tabu

I de fleste andre brancher er det normalt, at folk har nogenlunde styr på deres ansættelsesforhold, konstaterer næstformand i Foreningen Danske Modeller Lykke Jeppesen. 

»Men i den kreative branche er det med penge meget ofte et tabu. Man snakker ikke meget om penge, og de fleste modeller spørger heller ikke særlig meget til løn og rettigheder. Det betyder desværre, at mange risikerer at blive underbetalt eller vente meget længe på at få deres løn,« siger Lykke Jeppesen.

Hun kender selv den glamourøse branche indgående efter at have poseret på podier, til modeshows og foran blitzlys i flere år. Kontrakterne er forskellige fra gang til gang. Nogle gange klare og lukrative, andre gange det stik modsatte.  Model-bureauerne indgår aftaler med kunderne og hyrer så en model, der passer til opgaven. Kutyme er, ifølge Lykke Jeppesen, at modellerne ikke ser, hvad hele aftalen bygger på. Derfor er det helt uigennemskueligt, hvad bureauet tjener på opgaven, samt hvad billederne må bruges til i andre sammenhænge.

»Det er ikke, fordi vi vil kriminalisere bureauerne og tror, at de snyder os.  Mange modeller er meget glade for at være hos deres bureau. Men det vil bare være bedre og gavne arbejdsforholdet mellem modeller og bureauer, hvis vi får rene linjer og mere detaljeret kendskab til, hvad der står i aftalerne,« siger Lykke Jeppesen.  

Scenekunstnere i fælles front

Mens Danske Modeller har eksisteret i tre år og har omkring 400 medlemmer, har Dansk Artist Forbund næsten 100 år på bagen og organiserer 1.300 medlemmer, der på linje med smedene i Dansk Metal og buschaufførerne i 3F er medlem af LO. Derfor mener artisternes formand, at forbundet kan hjælpe modellerne med at få mere gennemskuelige arbejdsvilkår.

»Det er kun rimeligt, at der er klarhed over rettigheder og aflønning. På alle andre dele af arbejdsmarkedet, er man godt klar over, at gennemsigtighed giver det bedste samarbejde og resultat,« siger Lena Brostrøm.

Lykke Jeppesen er da heller ikke i tvivl om, at det vil hjælpe modellernes sag, at de har en stor faglig organisation i ryggen.

»Der er mange juridiske problemstillinger i det her, og når vi nu samarbejder med en professionel fagforening, viser vi flere muskler, hvilket forhåbentligt vil motivere flere modeller til at forene sig,« siger Lykke Jeppesen.  

Modeuge er hårdt arbejde

Det nye samarbejde mellem Dansk Artistforbund og Danske Modeller præsenteres, netop som den danske modeuge, Copenhagen Fashion Week, står for døren.

Modeugen åbner i morgen og fortsætter til 2. februar. I den periode vil mere end 50.000 indkøbere, stylister, pressefolk og andre gæster overvære de cirka 40 modeshows, hvor flere hundrede modeller præsenterer designernes bud på næste års efterårs- og vinterkollektion.

DAF’s formand, Lena Brostrøm Dideriksen, understreger, at det er hårdt arbejde at gå model, og at det er meget velovervejet, at den nye alliance mellem modeller og artister præsenteres nu.

»Der er meget bevågenhed omkring modellerne netop i modeugen. Men de færreste tænker nok over, at mange arbejder under uregulerede forhold, og at der bag glamouren er en kæmpe gråzone. Derfor vil vi sætte fokus på nødvendigheden af professionelle aftaler i modeugen og appellere til bureauer og modebranche om at medvirke til dette arbejde. Modellerne får nu juridisk hjælp og faglig ekspertise til at få bedre arbejdsforhold, og det bør være til gavn for alle i branchen, at der som minimum kommer nogle klare standardvilkår,« siger hun.

Også Lykke Jeppesen håber på, at der kan komme en åben debat under modeugen om modellernes arbejdsvilkår.

»Det er sjældent, at bureauerne er i åben dialog med os, og det kunne være dejligt med en nuanceret og offentlig debat om modellernes kontrakter, løn og arbejdsforhold,« siger hun.

I Danmarks største og mest berømte model-bureau, Scoop Models, har direktør Bente Lundquist ikke spor imod en åben debat omkring modellernes arbejdsvilkår.

»I Scoop Models har vi tjekkede forhold og helt styr på tingene. Hos os får alle modeller honorarer, og ingen arbejder gratis. Kun hvis det er en helt ny designer, der skal hjælpes ind på markedet, arbejder modellerne uden honorar, men sådan har det været i årevis,« siger direktøren.

Træt af mistænkeliggørelse

Hun er grundig træt af, at arbejdsforholdene for modellerne hvert år sættes under kritisk lup i medierne.

»Der kommer altid en overophedet diskussion om modellernes arbejdsforhold lige op til modeugen. Og jeg er så træt af den mistænkeliggørelse af hele modebranchen, og beskyldningerne om, at modellerne bliver udnyttet, er kørt alt for langt ud og ødelægger tingene,« fastslår hun. 

Bente Lundquist har været i branchen i flere årtier, først som model og nu som direktør. Hun mener, at modelbureauerne generelt tilbyder modellerne gode vilkår. Men der findes, ifølge Scoop Models førstedame, også bureauer, der dumper priserne og ikke opfører sig helt efter bogen, og det beklager hun.

»Men hvorfor skulle modeller finde sig i at blive udnyttet? De kan da bare stoppe,« siger hun og tilføjer, at Dansk Artist Forbund er hjerteligt velkomne til en dialog med Scoop Models om mere gennemsigtighed i aftalerne.

Goodiebags i stedet for løn

En undersøgelse, som Foreningen Danske Modeller gennemførte i samarbejde med LO i efteråret 2013, viser, at danske modeller er en meget broget flok og arbejder under helt uigennemskuelige kontrakter. Det store flertal har modelarbejde på deltid, mens de studerer ved siden af eller har et andet deltidsjob.

Størstedelen af de 130 modeller, der deltog i undersøgelsen, erklærer, at de indimellem har ulønnede modeljob. Mange af dem tager et show eller er med i forskellige events eller kampagner gratis i håb om at få erfaring eller flere billeder til deres portfolios, så de har bedre mulighed for at få betalte job i fremtiden.  Nogle af modellerne anfører i undersøgelsen, at de får goodiebags, gavekort eller tøj for de ulønnede job.  Andre angiver, at de er blevet pressede til de ulønnede job af deres bureau.

’Der er nogle, der bliver snydt og bedraget og lovet en masse ting, som i sidste ende ikke bliver overholdt. Desuden er der en masse gratis arbejde i branchen, som der burde kunne kommes til livs, så alle kan få det, de er værd‘, skriver en model i undersøgelsen.

Kun 14 procent af modellerne har ikke oplevet problemer i arbejdet. Kontrakter og rettigheder for arbejde i Danmark og i udlandet, løn samt udseende og sundhed er de problemer, som, flertallet af modeller peger på, er påtrængende.

Unge skal lære at stille krav

Artistforbundets formand kalder resultaterne fra undersøgelsen en øjenåbner i forhold til behovet for at skabe mere gennemsigtighed i modelkontrakterne. Også i lyset af, at modellerne ofte er unge piger på 15 – 16 år.

»Arbejdet som model er ofte de unges første møde med arbejdsmarkedet, og det er vigtigt lige fra starten at hjælpe dem til at kende vilkårene og sige til og fra. Og at give dem en forståelse for, at de også har rettigheder, når de præsterer et stykke arbejde,« siger Lena Brostrøm Dideriksen.

Hun er overbevist om, at også de purunge modeller vil få gavn af det, hvis man kan forhandle sig frem til nogle minimumstariffer og basale rettigheder, der skal være i orden ved ethvert modeljob.

»Det vil være rart både for de unge modeller og for forældrene, hvis vi via en standardkontrakt kan sikre dem et minimum af rettigheder,« siger hun.

Lykke Jeppesen lægger også vægt på, at de helt unge modeller skal hjælpes bedre i gang. Blandt andet derfor vil Danske Modeller i samarbejde med Artistforbundet uddanne modellerne til at stille de rigtige spørgsmål til bureauer og kunder, inden de siger ja til en opgave.

»Vi vil gerne uddanne modellerne til at sige fra og stille krav. De skal klædes bedre på til at bruge deres stemme i den her branche, for modellerne er jo en vigtig del af modebranchen. Det er arbejde på lige vilkår med alle andre job at være model, og det betyder, at man skal tage sit arbejde alvorligt, og også at man tør stille nogle krav,« siger hun.

Ingen skal presses ned i størrelse 34

I LO-undersøgelsen fra sidste år angiver mange modeller, at de udover forbedrede lønforhold også ønsker et større fokus på mad og sundhed.

»Som model oplever mange at gå en hel dag uden mad og drikke,« skriver en model. 

»Kost på jobbet,« noterer en model, mens flere skælder ud over, at de er blevet presset til at tabe sig i vægt – også selvom de i forvejen var en størrelse 34 eller 36.

Det er den klassiske og meget relevante diskussion i modelbranchen, understreger Lykke Jeppesen. Men i lyset af at modebranchens fællesorganisation, Danish Fashion Institute, ved den seneste modeuge i august 2013 vedtog et såkaldt etisk charter, mener hun ikke, at det er der, fokus mangler.

»Der skal være sund mad backstage, og det fremgår af det etiske charter. Det er ikke nok med en syltetøjsmad. Der skal være noget næring, når du arbejder en hel dag,« siger hun. Lykke Jeppesen understreger, at det er kunderne og ikke bureauet, der skal sørge for, at modellerne får noget at spise under en hel dags modeshow.

Men hun tager skarpt afstand fra, at nogle modeller presses til at tabe sig. Også i det lys er det vigtigt at lære modellerne at sige fra og stå på, at de har nogle rettigheder, siger hun.

»Vi kan uddanne modellerne til at turde tage konfrontationen med bureauet og kunden, hvis de ikke føler, at de er i den kasse, de skal være i. Som model har man også noget at sige, og man skal turde at sige nej, hvis  nogen vil tvinge en til at tabe sig. Ingen modeller skal presses til hverken at tabe sig eller tage på,« siger Lykke Jeppesen.