MINISTERPOST

Minister: Flygtninge er kommunernes eget ansvar

Af | @jakkobb

Selv om der er enorme forskelle på, hvor mange penge landets kommuner bruger på at hjælpe flygtninge i gang med tilværelsen i Danmark, vil integrationsminister Manu Sareen (R) ikke blande sig. Han vil dog sende kommunerne et brev.

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Trods et stærkt ønske fra både kommunerne og Dansk Flygtningehjælp kommer der ikke nogen landsdækkende retningslinjer for, hvordan kommunerne skal hjælpe nyankomne flygtninge i gang med tilværelsen i Danmark.

Det siger integrationsminister Manu Sareen i et interview med Ugebrevet A4

»Det vigtigste er, at man fra kommunernes side vurderer, hvad den enkelte person eller familie konkret har brug for. Det har jeg stor tillid til, at man gør ude i kommunerne,« siger han.

Kæmpe udsving

For nylig viste en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet LG Insight omtalt i A4, at der er stor forskel på, hvor mange penge landets kommuner bruger på såkaldt etableringsstøtte til flygtninge.

Læs også: Kommuner holder på støtten til flygtninge

Det er udgifter til for eksempel møbler, køkkenudstyr og sengetøj til flygtninge, der ankommer til Danmark fra lande som Afghanistan, Syrien og Irak.

De gennemsnitlige udgifter per flygtningefamilie svinger fra alt fra 3.000 kroner i én kommune til 85.000 kroner i en anden kommune.

Konkret betyder det, at man i nogle kommuner får støtte til at købe ting som cykel, fjernsyn og computer, mens der ikke gives støtte til selv samme ting i en række andre kommuner.

Vil sende et brev

I undersøgelsen efterlyser otte ud af ti kommuner ’vejledende nationale standarder’ for etableringsstøtten.

Læs også: Kommuner beder minister om flygtningehjælp

Og som manden bag undersøgelsen, konsulent i LG Insight Lars Larsen, har formuleret det, er det ’ikke hverdagskost, at kommunerne efterlyser retningslinjer oppefra i systemet’.

Ministerens svar er, at han vil sende det, han selv betegner som et ’orienteringsbrev’ til kommunerne.

»Det kan være, at der er uklarhed om rammerne for etableringsstøtten. Når jeg sender det her ud, så håber jeg selvfølgelig fremover, at der vil være større klarhed omkring rammerne,« siger ministeren.

Skal på dagsordenen

Han vil dog ikke tage stilling til, om flygtninge for eksempel skal have støtte til at købe cykel, tv og computer.

»Det bliver ikke sådan, at jeg går ind og siger, at I skal lægge jer sådan. Det ville være imod det kommunale selvstyre. Det bliver en generel orientering omkring rammerne for og formålet med de regler, der danner grundlag for støtten til etablering,« siger Manu Sareen.

Ministeren oplyser, at han også vil bede Socialstyrelsen om at sætte temaet på dagsordenen i de kommunale ledernetværk på integrationsområdet.

’Svært at svare på’

Et flertal af fagfolkene i kommunerne mener ifølge undersøgelsen, at niveauet for etableringsstøtten i deres egen kommune er for lavt.

Læs også: Fagfolk i kommunerne: Flygtninge får for lidt

På den anden side mener Dansk Folkeparti og Venstre, at undersøgelsen viser, at det generelle niveau er for højt. Ifølge Manu Sareen kan man hverken sige det ene eller andet.

Har du som minister en holdning til, hvad der er et rimeligt niveau?

»Det, synes jeg, er svært at svare på. Det er nok det sværeste spørgsmål, man kan svare på. Det beror jo på en individuel betragtning af den enkelte flygtning eller flygtningefamilie.«

Så det har du ikke nogen holdning til?

»Jeg siger faktisk, at jeg tror, det er rigtig svært at svare på præmissen i dit spørgsmål. For mennesker er forskellige, og behov er forskellige.«

Manden bag undersøgelsen siger, at man bør overveje, om det er muligt som flygtning at være aktiv medborger, hvis man ikke har tv, computer og telefon. Er du enig i det?

»Det er noget, som den enkelte sagsbehandler skal vurdere.«