POSTFAKTUELT

Mindre end hver femte dansker har styr på fakta om kontanthjælp

Af | @LaerkeOeland

Danskerne er forvirrede. Trods intens politisk debat kender vi ikke fakta omkring kontanthjælp. Der er et paradoks, at mange har svært ved at svare på de faktuelle spørgsmål, mens næsten alle har en holdning til kontanthjælp, siger professor i statskundskab.

Politikerne har svært ved at blive enige om, hvor mange penge en kontanthjælpsmodtager har. Derfor er det ikke så underligt, at befolkningen også finder det svært, siger talsperson for Kontanthjælpsalliancen. Længere nede i denne artikel kan man eksempelvis konstatere, at Liberal Alliances Laura Lindahl og Enhedslistens Finn Sørensen er helt uenige om, hvordan man udregner et rådighedsbeløb.

Politikerne har svært ved at blive enige om, hvor mange penge en kontanthjælpsmodtager har. Derfor er det ikke så underligt, at befolkningen også finder det svært, siger talsperson for Kontanthjælpsalliancen. Længere nede i denne artikel kan man eksempelvis konstatere, at Liberal Alliances Laura Lindahl og Enhedslistens Finn Sørensen er helt uenige om, hvordan man udregner et rådighedsbeløb.

Foto: Søren Bidstrup og Sophia Juliane Lydolph/Scanpix

I morgen træder kontanthjælpsloftet i kraft. Debatten har været hård, og politikerne har kastet tal og fakta igennem luften. Men tallene er røget hen over hovedet på vælgerne.

Mindre end hver femte dansker har styr på, hvornår en enlig forsøger med to børn rammer kontanthjælpsloftet, og hvor mange der egentlig modtager kontanthjælp.

Der er et paradoks i, at mange har svært ved at svare på de faktuelle spørgsmål, hvorimod næsten alle kan svare, når det kommer til deres holdning. Rune Slothuus, professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Det viser en ny måling foretaget af YouGov for Ugebrevet A4. Den viser også, at danskerne har klare meninger om kontanthjælpsloftet, selvom de ikke har styr på fakta.

Det tyder på, at vores holdning til kontanthjæplsloftet bliver dannet på baggrund af vores værdier og holdninger mere end fakta, mener en ekspert i politisk kommunikation og meningsdannelse.

»Der er et paradoks i, at mange har svært ved at svare på de faktuelle spørgsmål, hvorimod næsten alle kan svare, når det kommer til deres holdning til, om det at sætte kontanthjælpen ned vil øge modtagernes mulighed for at komme i arbejde. Folk ved godt, hvad de skal mene, men det er ikke nødvendigvis baseret på, at de har styr på de faktuelle detaljer,« siger Rune Slothuus, der er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Jeg synes, det er problematisk, at viden og holdninger er fuldstændig frakoblet hinanden. Laura Lindahl, beskæftigelsesordfører, Liberal Alliance

Usaglig debat

Når kontanthjælpsdebatten er styret af værdier og holdninger frem for fakta, bliver den usaglig. Det er kontanthjælpsloftets stærkeste tilhængere og modstandere enige om.

»Jeg synes, det er problematisk, at viden og holdninger er fuldstændig frakoblet hinanden. Man er nødt til at basere sine holdninger på viden, ellers går vi og bilder hinanden en historie på ærmet, som faktisk ikke er sand,« siger Laura Lindahl, der er beskæftigelsesordfører i Liberal Alliance.

I Kontanthjælpsalliancen ser de det som positivt, at så mange har en holdning til kontanthjælp og forholder sig til emnet. Men de ser det som et stort problem, at debatten er mere præget af holdninger end af fakta.

Når mange ikke har styr på fakta, så tror jeg, det er et udtryk for, at det simpelthen er for svært at vide, hvem man skal tro på. Cecilie Riis Gadegaard, talsperson, Kontanthjælpsalliancen

Alliancen er faktisk opstået for at få mere fakta ind i kontanthjælpsdebatten, forklarer talsperson Cecilie Riis Gadegaard.

»Når mange ikke har styr på fakta, så tror jeg, det er et udtryk for, at det simpelthen er for svært at vide, hvem man skal tro på, når der er så mange tal at forholde sig til. Så er det nemmere at tale om holdninger til sociale ydelser generelt« siger hun.

Der er heller ikke nødvendigvis noget i vejen med at tage stilling til kontanthjælpsloftet ud fra ens grundholdning til sociale ydelser, mener Rune Slothuus.

»Men det er et problem, hvis vælgerne er immune over for faktuelle argumenter i debatten. Og undersøgelsen her tyder på, at holdningerne ikke er så faktadrevne, og det kan man jo godt se som et problem,« siger han.

Skyder for lavt

Men hvilke tal har så sat sig fast? Hvad tror danskerne egentlig, at de ved om kontanthjælp?

Vi har spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvor mange mennesker de tror, der er på kontanthjælp.

Det svarede kun 16 procent rigtigt på, mens 23 procent svarede 'ved ikke'. Af dem, der svarede forkert, skød 38 procent for lavt, mens 23 procent skød for højt.

Det præcise svar på, hvor mange der modtog kontanthjælp den første marts 2016, er ifølge Danmarks Statistik 177.831 personer - eller 160.368 personer, hvis man nøjes med at medregne de tre grupper, der rammes af kontanthjælpsloftet: Ud af disse fik fik 43.142 personer uddannelseshjælp, som kontanthjælpen hedder, når man er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Og 19.785 fik integrationsydelse, som er en lavere kontanthjælp til personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år. 

Vi har også spurgt, hvor meget danskerne tror, at en enlig forsøger med to eller flere børn kan få i kontanthjælp, inklusiv boligstøtte og særlig støtte, når kontanthjælsploftet træder i kraft.

Her svarede 18 procent rigtigt, mens 27 procent ikke vidste, hvad de skulle svare. Af dem, der svarede forkert, skød 36 procent for lavt, mens 18 procent skød for højt.

Her er det rigtige svar 15.385 kroner. Det er kontanthjælpsloftet for en enlig forsørger med to eller flere børn, hvilket vil sige, at det er hvad hun maksimalt kan få i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte før skat hver måned. Der udover vil hun være berettiget til børne- og ungeydelse samt tilskud til daginstitution.

Små politiske forskelle

I Liberal Alliance hæfter de sig ved, at danskerne generelt undervurderer, hvor mange der er på kontanthjælp, og hvor mange penge de får hver måned.

»Hvis det er det, mange tror, så kan jeg jo godt forstå, at de synes, det er rigtig frustrerende, at der bliver skåret. Hvis de ikke tror, problemet er så stort. Det giver god mening, at de så ikke kan forstå nødvendigheden af at skride ind,« siger Laura Lindahl.

Men det er faktisk ikke kun modstanderne af kontanthjælpsloftet, der skyder under. Det gør Liberal Alliances vælgere også. Ligegyldigt hvilket parti, man har stemt på ved seneste folketingsvalg, tror den største gruppe, at kontanthjælpsmodtagerne får færre penge, og at der er færre af dem.

Den gruppe, der tror, kontanthjælpsmodtagerne får færre penge, end de egentlig gør, svinger fra 27 procent af de konservative vælgere til 42 procent af Enhedslistens vælgere. Men det er faktisk ikke nogen særlig stor forskel, mener Rune Slothuus.

»Der er en tendens i tallene til, at den politiske holdning farver nogle vælgeres syn på virkeligheden. Men forskellene er små i forhold til hvad vi ser i andre undersøgelser, især i betragtning af, hvor politiseret debatten om kontanthjælp er blandt partierne,« siger han.

Og det bekræfter ham bare i, at det ikke er fakta, men værdier og holdninger, der deler vandene, når det kommer til kontanthjælpsloftet.

Joachim B. Olsen insisterer altid på at regne børnecheck og boligsikring med. Men han glemmer at sige, at børnefamilier, hvor forsørgeren er i arbejde, også har ret til de ting. Finn Sørensen, beskæftigelsesordfører, Enhedslisten

Kaster rundt med tal

Det kommer bag på Cecilie Riis Gadegaard fra Kontanthjælpsalliancen, at danskerne tror, kontanthjælpsmodtagerne økonomisk er mere ilde stedt, end de faktuelt er.

»Det er ikke sikkert, at de er opmærksomme på, at det beløb, som kontanthjælpsmodtagere får udbetalt, ikke udgør et egentligt rådighedsbeløb. Pengene går til diverse udgifter som husleje, gæld, institutionspladser, transport, telefon og internet, og er reelt set ikke penge, der havner i hænderne på den enkelte. Men det er virkelig også svært at følge med i debatten, når politikerne kaster rundt med så mange forskellige tal,« siger hun.

En af de politikere, der har kastet mange tal ind i debatten om kontanthjælpsloftet, er Liberal Alliances Joachim B. Olsen.

I Debatten på DR den 17. marts var han i clinch med en kontanthjælpsmodtager, som fastholdt, at hun kun fik udbetalt 10.000 kroner om måneden, mens Joachim B. Olsen mente, at hun fik udbetalt 14.400 kroner om måneden.

Hvis man tager børnetilskud og børnebidrag med, så får en enlig forsørger med to børn godt 17.000 kroner udbetalt med kontanthjælpsloftet. Og jeg har svært ved at forstå, at 17.000 kroner udbetalt er at drive folk ud i fattigdom. Laura Lindahl, beskæftigelsesordfører, Liberal Alliance

Efterfølgende undersøgte DR's Detektor sagen, og det viste sig, at de begge havde ret. Mens kontanthjælpsmodtageren kun regnede kontanthjælpen med, talte Joachim B. Olsen også boligstøtte, børne- og ungeydelse samt børnebidrag med, og så nåede den enlige mor op på 14.032 kroner om måneden efter skat.

Men det er den slags talgymnatsik, der mudrer debatten, mener Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.

»Joachim B. Olsen insisterer altid på at regne børnecheck og boligsikring med. Men han glemmer at sige, at børnefamilier, hvor forsørgeren er i arbejde, også har ret til de ting, det mangler fuldstændig i debatten,« mener han.

Hvis man skal sammenligne kontanthjælpen med industriens mindsteløn, skal man derfor ikke tælle børnepenge og boligsikring med, mener Finn Sørensen. Ellers skal man både lægge det oven i kontanthjælpen og mindstelønnen, inden man sammenligner.

Et andet sted, hvor det ifølge Finn Sørensen går galt, når tallene flyver rundt i kontanthjælpsdebatten, er, når talen falder på kontanthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb.

»Der er tre forskellige måder at forstå ordet rådighedsbeløb. Joachim B. Olsen taler om det, man får udbetalt, mens beskæftigelsesministeren altid trækker boligudgifterne fra,« forklarer Finn Sørensen.

Men de fleste danskere har en helt anden forståelse af ordet rådighedsbeløb, mener han.

»Det er jo efter en lang række andre faste udgifter, forsikringer, licens, internet og mobil, som vi alle sammen betragter som rimelige elementer i en families økonomi og levestandard i dag. Hvis man ikke tæller det med, kan man komme afsted med at give et billede af, at kontanthjælpsmodtagere lever i sus og dus,« siger han.

Omvendt mener Liberal Alliance, at modstanderne af kontanthjælpsloftets måde at udlægge tallene på giver et forkert indtryk af virkeligheden.

»Hvis man tager børnetilskud og børnebidrag med, så får en enlig forsørger med to børn godt 17.000 kroner udbetalt med kontanthjælpsloftet. Og jeg har svært ved at forstå, at 17.000 kroner udbetalt er at drive folk ud i fattigdom,« siger Laura Lindahl.