Milliardstor erhvervsstøtte går uden om erhvervslivet

Af
Anne Marie Boesen

Sidste år udbetalte staten knap fire milliarder kroner i direkte erhvervsstøtte. Nu viser en unik kortlægning foretaget af Ugebrevet A4 imidlertid, at støtten mest går til at holde liv i øsamfund, egnsteatre, film og presse. Erhvervsstøtten er blevet en kuvøse for de få privilegerende frem for en vækstmotor, siger ekspert. S og V er enige, men vil intet sløjfe.

NØDHJÆLP A/S  På første side i en tyk redegørelse om erhvervsstøtte fra Økonomi- og Erhvervsministeriet skriver ministeren, Brian Mikkelsen (K), at erhvervsstøtten går til prioriterede områder som forskning, innovation og iværksætteri. Men når man studerer hvem, der får del i statsstøtten, er der langt fra det udsagn til de foreninger, institutioner og firmaer, der modtager pengene.

Det viser en fuldstændig kortlægning af hver eneste krone, der blev udbetalt til virksomheder i erhvervsstøtte sidste år, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med analysefirmaet Kaas & Mulvad.

Kortlægningen får både en økonomisk vismand, en erhvervsøkonomisk professor, DI, LO og politikere på tværs af partiskel til at konstatere, at erhvervsstøtten ikke har meget at gøre med erhvervslivet.

Erhvervsøkonomisk professor fra Handelshøjskolen i København, CBS, Peter Maskell har forsket i regionsstøtte og erhvervsliv. Han siger:

»Kortlægningen viser, at der er stor uoverensstemmelse mellem det sagte ord og den udførte handling, og det er uheldigt. Og når man så ser på udførslen, må man sige, at der er noget vildtvoksende over det her. Der er i alt 134 ordninger – det er meget, og det er ikke gennemskueligt. I sådan et system får man grupper, der helt kuvøseagtigt tapper på en offentlig kasse, uden at det er helt klart, hvorfor de egentlig har et særligt privilegium til at gøre det.«

Og han tilføjer:

»En voldsom sanering ville ikke være til stor skade for fædrelandet.«

De 134 uigennemskuelige og vildtvoksende ordninger, der henvises til, er ordninger, der samlet set udgør den erhvervsstøtte, politikerne hvert år uddeler via finansloven. I alt udgør ordningerne støtte for 12 milliarder kroner. Men kun 92 af ordningerne – svarende til 3,7 milliarder kroner – udbetales som direkte støtte til virksomheder og institutioner.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i hver eneste af de 25.000 udbetalinger af direkte erhvervsstøtte i 2009, som i alt er kommet 16.700 virksomheder, foreninger og institutioner til gode.

Men langt fra alle støttemodtagere falder under de politiske målsætninger for erhvervsstøtten. Den branche, der samlet set modtager mest erhvervsstøtte, er nemlig foreninger, lokale blade og kulturlivet, der i 2009 modtog 15,5 procent af den støtte, A4 har fået aktindsigt i.

Her finder vi alt fra Kolding Jazzklub og Rødding Frimenighed, der hver modtog godt 10.000 kroner, til Aalborg Universitets Studenterforening og fonden ’De københavnske filmfestivaler’, der har modtaget et millionbeløb.

Næst flest midler – 549 millioner i alt – går til universiteter, forskningsinstitutioner og projekter med forsknings- og innovationsformål som eksempelvis de fem regionale væksthuse, der får knap 100 millioner kroner i erhvervsstøtte.

Zoo og hjemmeservice

Regeringspartiet Venstres erhvervsordfører Torben Schack Pedersen er blandt de første til at indrømme, at der er blevet for langt fra hensigterne bag erhvervsstøtten til dem, der rent faktisk modtager støtten.

»Vi kan se i denne opgørelse, at erhvervsstøtte ikke bare er noget, der tilføres til aktionærerne som milde gaver fra statskassen. Derimod går støtten til en lang række institutioner, medier og forskningsprojekter og områder, vi har valgt politisk at prioritere. Det kan være fornuftigt at give dem støtte, men er det erhvervsstøtte? Nej, det er det ikke,« siger Torsten Schack Pedersen (V).

Ét af de områder, der er bred enighed om kan være fornuftigt at støtte, men som ligger meget langt fra målet med erhvervsstøtten, er bladstøtten og dagbladspuljen, der i 2009 beløb sig til 405 millioner kroner. Aviser som Kristeligt Dagblad, Information og Jyllands-Posten ligger helt i top med støttebeløb på mere end 20 millioner kroner hver.

Et andet eksempel er puljen til zoologiske haver, der fordeler 30 millioner kroner til Randers Regnskov, Københavns Zoologiske Have og seks andre dyreparker rundt om i landet.

Endelig er hjemmeserviceordningen, der sikrede 1.124 firmaer en andel af i alt 108 millioner erhvervsstøttekroner, langt fra målet om at prioritere forskning, innovation og iværksætteri.

Hos Dansk Industri, der selv modtog 2,2 millioner erhvervsstøttekroner sidste år, har direktør Tine Roed svært ved at se, hvor erhvervsstøtten gavner danske virksomheders konkurrenceevne, når så lidt havner i erhvervslivets lommer.

»Det har intet med dansk erhvervsliv at gøre, det er politiske prioriteringer. En meget stor del af det, der udråbes som erhvervsstøtte, har intet med erhvervsstøtte at gøre,« siger Tine Roed.

Hun hæfter sig blandt andet ved, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet brugte 211 millioner – knap seks procent af erhvervsstøtten – på at sikre færgefart mellem små øsamfund og fastlandet.

»Der kan være gode politiske grunde til den prioritering, men det er ikke erhvervsstøtte – det er udkantsdanmarks-støtte,« siger Tine Roed fra Dansk Industri, der i øvrigt helst så, at erhvervslivet slet ikke fik erhvervsstøtte, med mindre det er absolut nødvendigt.

Helt på den bølgelængde finder man økonomisk vismand Michael Rosholm, der er økonomiprofessor ved Handelshøjskolen på Aarhus Universitet.

»Det er selvfølgelig et politisk valg, når man for eksempel støtter dagblade og aviser. Men for at argumentere for støtten, skal man jo mene, at hvis man ikke støtter dem, så vil der blive produceret for lidt nyheder. Der er en masse overvejelser omkring hver enkelt ordning, hvor man skal vurdere, om der overhovedet er en begrundelse for den her støtte,« siger Michael Rosholm og tilføjer:

»Erhvervsstøtte er som udgangspunkt noget, man bør undgå, og der skal være meget, meget gode grunde til at give erhvervsstøtte. For når staten går ud og udvælger nogle, der skal have støtte, så giver staten dem en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre virksomheder, og det sikrer ikke nødvendigvis den mest optimale anvendelse af ressourcerne.«

Bange for vælgerne

Socialdemokraternes ordfører mener også, at den lokale færgefart er et godt eksempel på, at erhvervsstøtten ikke bruges hensigtsmæssigt.

»Små færger til øerne er en forudsætning for, at udkantsdanmark ikke hængtes af, og derfor skal der selvfølgelig gives støtte. Men det er et godt eksempel på, at en del af det, vi kalder erhvervsstøtte, helt tydeligt tjener andre formål end bare snævert at erhvervsudvikle og sikre erhvervsinteresser,« siger næstformand og skatteordfører Nick Hækkerup (S).

I LO er formand Harald Børsting, der deltager i regeringens vækstforum, enig i, at støtteordningerne hver for sig kan have en isoleret berettigelse.

»Men det er klart, at når man ser på dem i sammenhæng, så er de ikke udtryk for danske styrkepositioner på længere sigt. Derfor er der behov for en helt anderledes gennemtænkt strategi, der skal understøtte vækst og beskæftigelse,« skriver han til A4.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der har ansvar for erhvervsstøtten, skriver i en mail til Ugebrevet A4, at ministeriet allerede har ryddet op.

»Med hensyn til målretning og omlægning af erhvervsstøtten er der allerede gjort en del. Vi har for eksempel med Fornyelsesfonden målrettet erhvervsstøtten inden for områder som velfærd og energi, hvor der er en særlig samfundsinteresse,« skriver han.

Desuden fremhæver ministeren, at A4’s kortlægning af erhvervsstøtten ikke omfatter den del af støtten, der tildeles gennem skattesystemet, og støtte til miljøvenlig el-produktion, der uddeles til energisektoren via kunderne. Ifølge hans ministeriums egen opgørelse er to tredjedele af erhvervsstøtten målrettet forskning, innovation og iværksætteri samt miljø og klima.

Mens ministeriets opgørelse optæller de politiske mål med de forskellige ordninger, tager A4’s undersøgelse afsæt i den faktiske udbetaling af midlerne. Selv om A4’s undersøgelse ikke omfatter samtlige offentlige midler, der kommer erhvervslivet til gode, udgør undersøgelsen den mest omfattende – og eneste – redegørelse af, hvem der reelt modtager de penge, som politikerne afsætter på finansloven til direkte erhvervsstøtte.

Både DI, LO, Venstre og Socialdemokraterne er da også enige om, at meget få af de 3,7 milliarder kroner, der blev tildelt i direkte erhvervsstøtte sidste år, rammer inden for målet om at øge vækst, innovation og forskning i erhvervslivet. Alligevel vil ingen pege på elementer, der bør sløjfes.

En af årsagerne er, at politikerne allerede har skrottet en del ordninger, blandt andet den klassiske erhvervsstøtte til værfter og lignende. Resten er svært at gøre op med, pointerer vismand Michael Rosholm:

»Det, der er tilbage, er det, som man ikke rigtig har kunnet finde ud af at slippe af med. I nogle tilfælde, fordi der har været en god grund, og i andre tilfælde måske, fordi der har været nogle stærke interesseorganisationer.«

Men uden viljen til at skrotte nogle af ordningerne, vil man i en tid, hvor det offentlige skal spare på finanserne, mangle pengene til at støtte de virksomheder og projekter, som rent faktisk har til hensigt at øge innovationen og væksten – og dermed beskæftigelsen – fremover, siger professor Peter Maskell.

»Historiens sære gang har rodfæstet nogle af de ordninger, vi har fat på her. De bliver en gøgeunge i erhvervsstøtten, for så længe politikerne ikke tør fjerne dem, så kan vi ikke finansiere andre ting, der kunne give vækst. I en tid, hvor der ikke er flere midler i kassen at tage af, er der en fare for, at intet rykker sig,« siger han.

Meget tyder på, at eksperterne får ret i, at saneringen har lange udsigter. Selv om både Venstre og Socialdemokraterne er villige til at gå ordningerne igennem med en tættekam, vil de ikke pege på ordninger, der kan nedlægges.

»Der er en stor del af det, der i dag kaldes erhvervsstøtte, der tjener sociale, kulturelle, regionale og demokratiske formål. Vi skal stadig støtte de formål, men jeg synes, det er tid til at få et eftersyn af erhvervsstøtten og kalde ordningerne det, de er. For eksempel er færgepuljen et regionalpolitisk tiltag, og selvfølgelig skal vi støtte, at der er ordentlige færgeforbindelser til øerne i vores samfund,« siger Torsten Schack Pedersen (V).

Heller ikke Socialdemokraternes næstformand vil skære i erhvervsstøtten. Derimod ønsker han en gennemgribende og obligatorisk evaluering af alle de 134 ordninger, der hvert år uddeles midler fra.

»Den her kortlægning får det til at stå tindrende klart, at støtten uddeles med for løs en hånd i øjeblikket. Det er ikke rimeligt at bruge fællesskabets penge uden at spørge, hvad får vi ud af det. Ministerierne bør forpligtes til at undersøge og evaluere, hvad vi får for skattekronerne. At det ikke er sket for længst, er udtryk for, at Venstre snorksover på det her område. Men hvis de er villige til at tage fat nu, så skal de ikke mangle vores opbakning,« siger Nick Hækkerup (S).

I Økonomi- og Erhvervsministeriet mener Brian Mikkelsen (K), at der allerede er gjort et stort arbejde med at reducere i erhvervsstøtten. Men han er villig til at se på yderligere muligheder:

»Jeg er ikke afvisende over for at se på konkrete forslag til at målrette erhvervsstøtten yderligere, hvis pengene går til at forbedre de generelle vækstvilkår, som for eksempel lavere selskabsskat.«