ROADTRIP

Mette Frederiksen: Lige nu har vi svært ved at tøjle papirmonsteret i den offentlige sektor

Af | @GitteRedder

Socialdemokratiets formand er på roadtrip til børnehaver og plejecentre for at få inspiration til at ændre styringen af den offentlige sektor. Det her er et opgør med et papirmonster, som vi lige nu ikke evner at tøjle og styre, siger hun. Ekspert fastslår, at det ikke bliver let, men at det sagtens kan lade sig gøre at droppe detailstyring og minuttyranni.

Mette Frederiksens roadtrip gæster daginstitutionen Balders Hus i Kerteminde. Pædagoger og andre offentligt ansatte skal bruge mindre tid på at leve op til kontrol- og dokumentationskrav. Og mere på deres kerneopgaver.

Mette Frederiksens roadtrip gæster daginstitutionen Balders Hus i Kerteminde. Pædagoger og andre offentligt ansatte skal bruge mindre tid på at leve op til kontrol- og dokumentationskrav. Og mere på deres kerneopgaver. Foto: Kim Rune/Scanpix

Tre minutter til øjendrypning. Fem minutter til at give medicin. Andre ti minutter til personlig pleje eller hjælp med påklædning.

Detailstyring hvert eneste minut er hverdag for sosu-assistenterne i Kerteminde kommune.

Derfor er fællestillidsrepræsentanten for kommunens sosuer, Britt Pedersen, også glad for at være inviteret til møde med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, så hun kan give toppolitikeren klar besked om, hvor plagsomt det er at skulle være topstyret og fjernstyret som en anden robot.

»Alt hvad vi gør som sosuer er efterhånden på tid. Og vi presses hele tiden på tid, ligesom vi mødes med flere krav om dokumentation. Det er rystende,« siger Britt Pedersen.

Sosuernes tillidsrepræsentant i den fynske kommune oplever, at der er så meget tidstyranni og kontrol, at der ikke er nogen frihed til at bruge ens faglighed og sunde dømmekraft, når man er ude hos de ældre i hjemmeplejen eller på plejecentret.

»Den frihed vil vi gerne have tilbage,« fastslår hun overfor Mette Frederiksen.

Og Socialdemokratiets formand lytter og nikker. Hun sidder i personalestuen i daginstitutionen Balders Hus i Kerteminde. På bordet er kaffe, hjemmebagte grovboller og ost. Rundt om bordet sidder udover Britt Pedersen også lederen af børnehaven, pædagoger og formanden for kommunens børne- og skoleudvalg.

Skal ikke dynges til med regler

I en time taler pædagoger og sosuer med store bogstaver overfor Mette Frederiksen. Om dokumentationskrav, der sluger kostbar tid, der ellers kunne være brugt på børn og ældre. Om detailstyring, der tapper en for arbejdsglæde. Om dårlige normeringer. Om hvor vigtig nærledelse er, og hvor umulig netop tillidsbaseret nærledelse bliver i mastodontinstitutioner.

»I skal ikke dynges til med love og regler. Dokumentation skal give mening og være brugbart,« siger Mette Frederiksen over kaffekoppen, mens man kan høre Anker, Klara og de andre børnehavebørn tumle ude på legepladsen.

Vi skal have lidt af magten tilbage til fagligheden og de dygtige medarbejdere rundt om i den offentlige sektor. Britt Pedersen, fællestillidsrepræsentant for 400 sosuer i Kerteminde

Socialdemokratiets formand er på roadtrip til offentlige institutioner for at få konkrete råd og inspiration til sit opgør mod New Public Management. Siden hun på partiets kongres i september lovede en lille revolution og en ’fingrene-væk-reform’ for den offentlige sektor, har Mette Frederiksen besøgt blandt andet et genoptræningscenter i Syddjurs kommune, Nyborg Statsfængsel og børnehaven i Kerteminde for at høre, hvad de ansatte mener.

Udover at møde pædagoger, fængselsbetjente og andre af virkelighedens eksperter er der også planlagt møder med forskellige fagforbund for offentligt ansatte.

Svært at tøjle papirmonstret  

Der skal afbureaukratiseres og skabes rum for større faglighed og ledelse, så ansatte i jobcentre, på uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, sygehuse og andre offentlige arbejdspladser vil kunne mærke det, forsikrer hun i et interview med Ugebrevet A4.

»Det her er et opgør med et papirmonster, som vi lige nu ikke evner at tøjle og styre i den retning, som vi ønsker. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et opgør med dokumentation og heller ikke et opgør med ledelse. Vi anfægter ikke dokumentation som redskab, tværtimod. Men vi skal komme tættere på, hvad vi dokumenterer og hvorfor,« siger hun.

Læs også: Danskernes arbejde er blevet mere ensformigt

Dokumentation kan sagtens give god mening og have relevans, pointerer Mette Frederiksen.

Men desværre kan den også være et uigennemtænkt dokumentationskrav, der ikke giver mening. 

Mette Frederiksen har to dugfriske eksempler fra sit roadtrip i den offentlige sektor.

Der kommer så mange regler og styring fra oven, at der simpelt hen ryger noget arbejdsglæde hos for eksempel pædagogen i børnehaven. Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand.

På rehabiliteringscentret på Djursland hørte hun om arbejdsgangene, når en ældre borger udskrives fra sygehuset til eget hjem. Men eksemplet gælder i alle kommuner.

»Ved udskrivelsen laver sygeplejersken en helhedsvurdering af den ældre borgers sundhedstilstand. Når sygeplejersken går ud af døren, kommer visitationsteamet og forholder sig til eventuelle hjælpemidler og indretning af boligen. Var det ikke klogere at have slået de to besøg sammen?« spørger hun.

Bruger mandetimerne forkert

Mette Frederiksen peger på, at noget af det sygeplejersken dokumenterer, handler om borgernes mulighed for at lave mad selv og varetage deres egen personlige pleje. Visitationsteamet gør nogenlunde det samme.

»Bruger man ikke mandetimerne forkert her? Den ene skal sidde og læse, hvad den anden har skrevet. Og den ældre borger sidder tilbage og spørger sig selv, hvorfor han nu igen skal svare på det med maden og den personlige pleje,« siger hun.

I takt med at borgerne ikke længere skal være indlagt særlig længe og udskrives fra regionale hospitaler til ambulant behandling, og kommunerne skal påtage sig stadig flere sundhedsopgaver, er det vigtigt at få styr på dokumentationskrav begge steder, fremhæver hun.

»Der skal findes mere optimale løsninger. Når jeg besøger et plejecenter, må de ikke altid læse, hvad der står i den elektroniske patientjournal, så når de får en ny borger, skal de enten have fat i sygehuset eller den praktiserende læge, og det er ikke altid lægen ved, hvad der er sket på sygehuset. Så skal plejehjemsassistenten måske starte forfra selv. Det bliver i hvert fald dobbeltarbejde, hvis ikke nogen gange triplearbejde,« siger hun.

Færre diktater – mere arbejdsglæde

Mette Frederiksen hiver et nyt eksempel frem. Fra Nyborg Statsfængsel. En garvet fængselsbetjent har gjort Socialdemokratiets formand opmærksom på, at hun hver dag på sin vagt skal visitere samtlige fængselsceller for indsmuglede mobiltelefoner, der er et stort problem i fængslerne.

Vi skal ikke sidde med foldede hænder og vente på, at det her bliver sat i søen på nationalt plan. Det er en bevægelse, der skal og må starte flere steder. Tina Øllgaard Bentzen, forsker og ph.d.

»Det er en nødvendig opgave, som fængselsbetjenten ikke sætter spørgsmålstegn ved. Men hver gang hun har visiteret en celle, skal hun dokumentere det i en computer, og så efterfølgende møder en mellemleder op og bruger tid på at tjekke, at det er blevet dokumenteret. Fængselsbetjenten betragter det som en fuldstændig kerneopgave at visitere cellerne for mobiltelefoner, så hvorfor bruge tid på at dokumentere det,« spørger Mette Frederiksen.

Det ville ifølge Mette Frederiksen give mere mening, at fængselsbetjente dokumenterede, når der er fundet en indsmuglet mobil i en celle, eller hvis de indsatte modsætter sig visitation.

»Jeg giver medarbejdere i både kriminalforsorgen og andre steder ret i, at hvis vi lader være med at diktere den type af dokumentation, vil vi få frigjort mere tid til det arbejde, som man faktisk er ansat til, samtidig med at man får større arbejdsglæde,« siger hun.

Det bliver ikke let

Chefkonsulent i UKON Tina Øllgaard Bentzen, der forsker i tillidsbaseret styring i den offentlige sektor, mener, at Mette Frederiksens ambition om at komme papirmonstret i den offentlige sektor til livs er en nødvendighed, fordi procesreguleringen har taget overhånd.

»Det bliver ikke let, og der er ikke nogen lige vej for Mette Frederiksen, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Det kræver nogle års oprydningsarbejde, men det kan godt komme til at virke,« fastslår hun. 

Læs også: Ekspert i offentlig ledelse: Det er på tide at skrotte kontrolhysteriet

Oprydningsarbejdet skal ske på alle planer fra Christiansborg og ud på det enkelte sygehus eller jobcenter i kommunerne, anfører forskeren.

»Vi skal ikke sidde med foldede hænder og vente på, at det her bliver sat i søen på nationalt plan. Det er en bevægelse, der skal og må starte flere steder. I kommunerne kan man sagtens begynde nu, og så håber jeg, at det ikke bare bliver en partipolitisk mærkesag for Socialdemokratiet, men får et bredere politisk afsæt,« siger hun.  

Forskeren henviser til Københavns kommune, hvor man i blandt andet sundhedsforvaltningen har fjernet godt 800 styringskrav, ligesom man har afskaffet minuttyranniet og opgaveløsningen på små intervaller i hjemmeplejen.

Vi har grelle eksempler på, hvordan styringen er kommet helt ud på overdrevet. Tag jobkonsulenter i et jobcenter, der bruger 80 procent af deres tid til at administrere. Tina Øllgaard Bentzen, forsker og ph.d.

»Det er der brug for mange flere steder. De små intervaller til at udføre en opgave er også en meget ufleksibel måde at arbejde på. I virkeligheden kan man krydse en masse ting af på ens liste og sige, nu har jeg gjort mit arbejde færdigt, men så sidder der en ældre borger og har det skidt, men det stod ikke på ens opgaveliste. Opskriften på den gode opgaveløsning i den offentlige sektor er svær at sætte to streger under. Derfor har vi nogle mennesker med en faglig uddannelse, der skal kunne gå ind og vurdere, hvad der er brug for,« siger hun.

I det hele taget sværger Tina Øllgaard Bentzen til, at frontlinjemedarbejdere som lærere, pædagoger, sosuer og sygeplejersker bliver inddraget langt mere i, hvordan deres arbejde og kerneopgave udføres bedst muligt.

»Vi har grelle eksempler på, hvordan styringen er kommet helt ud på overdrevet. Tag jobkonsulenter i et jobcenter, der bruger 80 procent af deres tid til at administrere og kun 20 procent af arbejdstiden på kontakt med udsatte borgere. Når styring, kontrol og proceskrav ikke opleves meningsgivende, bliver det frustrerende for alle,« siger hun.

Ikke nogen spareøvelse

Hvis der bliver færre dokumentationskrav og mindre kontrol, kan det frigøre flere arbejdstimer i den offentlige sektor. Men Socialdemokratiets formand afviser, at partiets opgør med New Public Management er en spareøvelse.

»Vi har ikke noget mål om at spare penge på det her. Men jeg tror, at du kan frigøre nogle medarbejdertimer og ressourcer fra papir til kerneopgaver. Og det er ikke penge, som jeg ønsker at tage ud fra børnehaven i Kerteminde, kræftafdelingen på et sygehus eller Nyborg Statsfængsel. Det er penge, som man skal beholde og bruge i den enkelte institution,« siger Mette Frederiksen.

Politikerrollen skal vel også laves om, hvis du mener det alvorligt at komme kontrol og styring til livs. Skal I være bedre til at holde nallerne væk og ikke hele tiden komme med ny lovgivning for at løse et enkelt problem?

»Ja, og det er det allersværeste. Jeg ved lige præcis, hvad det er for en mekanisme, der går i gang, så snart der opstår et problem. Det kan være indsmuglede mobiltelefoner i et fængsel eller indvandrerbørn, der ikke taler godt nok dansk. Så kommer der en journalist og spørger, hvad vi vil gøre ved det, og så indkalder man ministeren i samråd, og inden man får set sig om, foreslår ministeren eller ordføreren en ny handleplan eller en ny bekendtgørelse eller et nyt lovkrav. På papiret kan det alt sammen være meget godt, men problemet er, at vi gør det igen og igen og igen. Og så kommer der så mange regler og styring fra oven, at der simpelt hen ryger noget arbejdsglæde hos for eksempel pædagogen i børnehaven,« siger hun.

Mere handlefrihed

Netop pædagogen Jes Balle Hansen fra børnehaven i Kerteminde sætter sin lid til, at Mette Frederiksen lykkes med at afbureaukratisere den offentlige sektor, så han kan få arbejdsglæden tilbage. Han oplever en presset hverdag, hvor det ikke altid er sjovt at gå på arbejde, fordi han slet ikke får sin pædagogiske faglighed i spil.

»Vi skal have noget mere indflydelse og handlefrihed tilbage på den enkelte institution. Det vil give langt større arbejdsglæde i dagligdagen, og min arbejdsglæde er jo også afgørende for, hvordan børnene trives,« siger han.

Sosuernes tillidsrepræsentant Britt Pedersen krydser ligesom Jes Balle Hansen fingre for, at Mette Frederiksen lykkes med at fjerne noget af kontroltyranniet og bureaukratiet.

»Der skal bare være bedre mulighed for, at vi kan styre vores egen arbejdsdag. Vi skal have lidt af magten tilbage til fagligheden og de dygtige medarbejdere rundt om i den offentlige sektor. Det bliver nok ikke let at lave om fra den ene dag til den anden, men jeg tror på det, og jeg håber på det,« siger hun.