PTSD

Mere end en milliard kroner i erstatning til soldater med krigstraumer

Af

Veteraner har så mange psykiske skader, at erstatningen i løbet af to år har rundet en milliard kroner. Traumer, depression og posttraumatisk stress har vist sig at være så invaliderende, at det langt overgår, hvad Forsvarsministeriet forventede.

Veteranerne får angst på et niveau, hvor de har svært ved at færdes. Det er svært blot at gå på gaden, deltage i familiefester og andre social arrangementer, siger leder af en PTSD-klinik på Aarhus Universitetshospital.

Veteranerne får angst på et niveau, hvor de har svært ved at færdes. Det er svært blot at gå på gaden, deltage i familiefester og andre social arrangementer, siger leder af en PTSD-klinik på Aarhus Universitetshospital.

Foto: Jens Nørgaard larsen/Scanpix

Regningen efter krigene på Balkan, i Afghanistan og Irak er høj menneskelig – og økonomisk. 1.045 millioner kroner har veteraner i 2014 og 2015 fået tilkendt i erstatning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for psykiske mén, depression og posttraumatisk stress. Oveni skal lægges flere hundrede millioner kroner i erstatning fra forsvaret.

Dermed er erstatningerne Danmarkshistoriens største, når det drejer sig om psykiske arbejdsskader, og en af de største arbejdsskadesager i det hele taget.

Når vi stemmer om deltagelse i krig, beder vi soldater gøre en helt ekstraordinær indsats for Danmark. Den menneskelige pris er høj Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører (S)

Faktisk har veteranerne vist sig at være så hårdt ramt på psyken, at det langt overgår, hvad Forsvarsministeriet forventede. Da partierne bag forsvarsforliget i november 2013 vedtog, at veteraner lettere skulle kunne anerkendt psykiske lidelser som en arbejdsskade, lød skønnet, at merudgifterne ville være 450-500 mio. kroner. Den halve milliard var vel at mærke for hele perioden 2013 til 2017, men allerede nu er beløbet for længst brugt.

Det viser en aktindsigt, som Ugebrevet A4 har fået i tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det høje erstatningsbeløb får dog ikke politikerne til at fortryde, at de vedtog veteranloven. 

»Det er vigtigt, at veteraner, der har lidt skade som følge af udsendelse, får den erstatning og godtgørelse, som de har krav på. Der er givet rigtig mange erstatninger, også til psykisk sårede veteraner. Faktisk i et omfang, der er langt større end det politikerne forventede. Det er ikke noget jeg beklager, men jeg konstaterer, at vi bruger rigtig mange penge på at give erstatning til de veteraner, der er blevet hårdt ramt,« siger forsvarsminister Peter Christensen i en mail-kommentar til Ugebrevet A4. 

Socialdemokraternes forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen kalder det 'sørgeligt' at beløbet er så højt.

»Men det er godt, at de veteraner, som har behovet, får en erstatning. Når vi stemmer om deltagelse i krig, beder vi soldater gøre en helt ekstraordinær indsats for Danmark. Den menneskelige pris er høj,« siger han.

Dansk Folkeparti kalder det ærgerligt, at så mange soldater har psykiske skader. Men:

»Det ville være forkert at forringe vilkårene. Vi skal have råd til erstatningerne. Det er godt, at vi lever i et trygt land, og det sker, fordi nogle sætter livet på spil. Vi skal vende al vores taknemmelighed mod dem, som gør Danmark til et fredeligt land,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Konservative mener, at nogle veteraner har betalt en stor pris for Danmarks deltagelse i krige. Men det rokker ikke ved, at det var rigtigt at sende dem afsted.

»Danske soldater har ydet et godt bidrag til at gøre verden til et bedre sted,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

Hundredevis af veteraner venter på erstatning

Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange veteraner, der vil anmelde psykiske mén, og hvor mange sager, der vil blive anerkendt.

I august 2015 lavede Forsvarsministeriet et nyt skøn over erstatninger, da det viste sig, at soldaterne havde sværere psykiske skader end antaget. Nu lød vurderingen, at merudgifterne i 2013-2017 ville være 1,2 milliarder kroner.

»Det skal bemærkes, at skønnet er behæftet med stor usikkerhed,« oplyser Forsvarsministeriet i en mail til A4.

Skøn "behæftet med stor usikkerhed"

Det oprindelige skøn på 450-500 mio. kr. i erstatning fra 2013-2017 er allerede overskredet. Det er det også, selvom man indregner, at skønnet på en halv milliard var merudgifter ud over de 84. mio. kroner om året, som hæren i 2013 brugte på krigsskadede veteraner.

For et år siden opjusterede Forsvarsministeret første skøn til 1,2 mia. kroner, men erkender, at det er "behæftet med stor usikkerhed." Det er blandt andet svært at skønne, hvor mange sager, der bliver anmeldt, anerkendt, og om de psykiske mén i de nye sager vil være lige så alvorlige som i de afsluttede. 

Det er vanskeligt at sige, hvor meget Forsvaret skønnede forkert, da veteranloven blev vedtaget. Forsvaret taler om "merudgifter" efter lempelsen, men det er vanskeligt at spå, hvordan udviklingen ville have været, hvis veteranloven ikke var vedtaget. I samme periode er tjenestemænd og overenskomstansatte også blevet sidestillet i erstatningssager, og det kan også påvirke billedet. 

Samme forbehold gældfer Ugebrevet A4´s fremskrivning: Den bygger på den forudsætning, at sagerne fremover vil blive afgjort som hidtil. Det kræver altså, at de har samme tyngde og bliver anerkendt i samme omfang som tidligere. Men ingen ved endnu, om sagerne fra Balkan, som blev behandlet først, er værre end fra Irak og Afghanistan.

UDVID

Meget tyder på, at erstatningerne for psykiske krigsskader også kommer til at sprænge det nye skøn:

Ved nytårsskiftet manglede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stadig at behandle 322 veteransager. Fra januar til juli kom der yderligere 92 sager til. 

»Det må forventes, at der også i de verserende sager vil blive udbetalt en del store erstatninger,« skriver kontorchef Jane Hansen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en mail.

Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel oplever, at de psykiske skader er lige så store hos de veteraner, som får deres sager behandlet nu, som tidligere.

»Tyngden af sager er den samme,« siger Mette Lind-Hansen, specialkonsulent i Centralforeningen for Stampersonel.

Hvis veteranerne med psykiske mén får anerkendt deres arbejdsskader som hidtil, vil erstatningerne løbe op i omkring 615 millioner kroner, viser Ugebrevet A4's beregninger.

Oveni kommer den særlige erstatning, som traumatiserede veteraner får fra forsvaret, og som ifølge Ugebrevet A4's oplysninger løber op i flere hundrede millioner kroner.

Krigstraumer viser sig efter lang tid

Det er ikke kun 400 veteransager, som mangler at blive behandlet frem mod 2017. Nye sager er på vej. De seneste år har omkring 200 veteraner årligt søgt om erstatning for psykiske mén. Og selv om lidt færre soldater melder om krigstraumer, fordi Danmark er knap så involveret i krig som tidligere, bliver erstatningssagerne ved med at komme, forklarer Flemming Vinther formand for Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF).

»Ganske lang tid efter kan soldater have psykiske reaktioner,« siger han og fortæller, at man målte de psykiske belastninger for hold syv, der var udsendt til Afghanistan. Nogle fik konstateret posttraumatisk stress flere år efter, de var kommet hjem.

De samlede erstatninger til soldater med psykiske skader kan derfor godt runde 1,6 milliarder kroner fra 2013 til 2017. Beløbet gælder alene fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Oveni kommer den særlige erstatning, som traumatiserede veteraner får fra forsvaret, og som ifølge Ugebrevet A4' kilder må forventes at løbe op i flere hundrede millioner kroner.

»Det kommer til at koste de penge, det koster. Det lyder svært at overholde skønnet, men det er også ligegyldigt,« understreger Flemming Vinther fra HKKF og peger på, at det er vigtigt med støtte til soldater med psykiske mén:

»Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe hjemvendte soldater, og det arbejder vi allerede seriøst på. Men det er optimistisk at forestille sig en model, hvor alle soldater kommer hjem sunde og raske. Krig er voldsom. Det bliver ikke kønnere, fordi danske soldater deltager, men det er et job, der skal udføres.«

Angst og mareridt koster jobbet

Når erstatninger til veteraner har rundet en milliard kroner, skyldes det, at mange er så invaliderede, at de helt eller delvist er ude af stand til at arbejde, oplyser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den typiske lidelse er posttraumatisk stress, hvor veteranerne hele tiden føler sig i fare, fortæller Annemarie Graae Gottlieb, klinikleder for klinikken for PTSD og Transkulturel Psykiatri Aarhus Universitetshospital.

»Veteranerne får angst på et niveau, hvor de har svært ved at færdes. Det er svært blot at gå på gaden, deltage i familiefester og andre social arrangementer. «

Dårlig søvn, mareridt og flashbacks, hvor de genoplever traumer, gør også livet vanskeligt.

»Vi har veteraner f.eks. helt tilbage fra Balkan, der selvmedicinerer sig med alkohol for at berolige sig selv og kunne sove. De mangler overskud til at være far, mor og ægtefælle. De har svært ved at være nærværende og en del af familiens liv,« siger hun.

Kamphandlinger kan også øge risikoen for depression, oplyser Reiner Rugulies, professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Klinisk depression er en farlig lidelse. Det har stor betydning for livskvaliteten, påvirker evnen til at arbejde og hænger sammen med selvmord,« siger han og peger på, at depression ofte er kronisk og vender tilbage.

Siden foråret har tre krigsveteraner taget deres eget liv, og en veteran med PTSD har slået sine forældre ihjel.

Soldater blev svigtet

Veteranerne har betalt en for høj menneskelige pris særligt i forbindelse med borgerkrigen på Balkan, mener Konservative.

»Nogle veteraner har fået unødvendigt store mén. De har været udsendt til missioner, hvor hjælpen ikke var god nok. Det er ærgerligt, at forsvaret ikke tidligere fik givet PTSD ramte en bedre behandling, så kunne vi have undgået, at så mange blev svært traumatiserede,« mener Rasmus Jarlov.

Veteranerne skal have bedre kår

Siden Balkan har forsvaret haft meget større fokus på at undgå, at soldater får psykiske skader. Flere partier efterlyser dog en endnu bedre veteranindsats.

Regeringen vil bruge 20 millioner kroner på 19 forskellige veteraninitiativer. Blandt andet nye behandlingssteder i alle regioner, flere fleks- og løntilskudsjob til sårede veteraner, bedre rammer og drift til landets veteranhjem og yderligere fokus på ledelse og et godt arbejdsmiljø.

Socialdemokraterne vil afsætte 100 millioner kroner, som veteranforeningerne kan være med til at bestemme, hvordan gavner bedst. Pengene kan hjælpe veteraner med at komme tilbage til arbejdsmarkedet, psykologbistand eller noget helt tredje.

Konservative foreslår til gengæld, at man ansætter et hold veteraner, som trygt kan kontakte de veteraner, sagsbehandlerne ikke kan nå. Samtidig presser partiet på for hurtigere sagsbehandlingstid i erstatningssager, der kan tage over to år.

Dansk Folkeparti ønsker derimod, at forsvaret i højere grad opfanger, om soldater kan være psykisk sårbare.

»Man skal sikre, at den psykiske robusthed er i orden, inden man udsender. Det kan løse mange problemer,« siger Marie Krarup, som samtidig advarer mod at tro, at alle veteraner har ar på sjælen.

 »Langt hovedparten kommer styrkede hjem. Men de, som er sårede, skal have al den hjælp, de behøver,« siger hun.