SVIGT

»Man fastholder systematisk borgerne i underernæring«

Af

Underernæring i sundhedssystemet koster det danske samfund milliarder af kroner og forringer livskvaliteten hos en lang række borgere. Kost & Ernæringsforbundet efterlyser sammen med 15 andre interesseorganisationer en national handleplan.

Hver femte ældre er i risiko for at blive underernæret under indlæggelse. I hjemmeplejen er det seks ud af ti, der er i fare for at blive underernæret. Ved at sætte ind mod underernæring opnåede Herlev Hospital et fald på 46 procent i genindlæggelser blandt ældre, som blev fulgt af en klinisk diætist ved udskrivelsen.

Hver femte ældre er i risiko for at blive underernæret under indlæggelse. I hjemmeplejen er det seks ud af ti, der er i fare for at blive underernæret. Ved at sætte ind mod underernæring opnåede Herlev Hospital et fald på 46 procent i genindlæggelser blandt ældre, som blev fulgt af en klinisk diætist ved udskrivelsen.

Foto: Scanpix/Søren Bidstrup

Underernæring er Danmarks skjulte sundhedsproblem. Det er udmeldingen, hvis man spørger en lang række interesseorganisationer i Danmark, der har problematikken tæt inde på livet.

På trods af, at problemet med underernæring har været velkendt i årevis - både i kommuner, regioner og i det politiske system - sætter man ikke effektivt ind. Voldsomt skuffende, lyder udmeldingen fra Karen Hækkerup, administrerende direktør for Landbrug og Fødevarer, en af de 16 interesseorganisationer bag et opråb til politikere og beslutningstagere.

»Der foregår et svigt af de borgere, der er underernæret eller i fare for at blive det. Det er ikke nok, at en række politikere gennem årene har stillet sig op og sagt 'uha, det er søreme også alvorligt, det her. Nu skal der ske noget'«, lyder det fra Karen Hækkerup.

Sammen med 15 andre interesseorganisationer gør hun endnu et forsøg på at råbe de relevante aktører op. Hun bakkes op af formand Ghita Parry i Kost & Ernæringsforbundet, der fortæller, at hun og hendes kolleger i årevis er stødt på unødige genindlæggelser, tidlige dødsfald og meget ringe livskvalitet hos borgere, der er underernærede.

»Aktørerne fastholder systematisk borgerne i underernæring. Jeg kan ikke konkludere andet, når det samme sker igen og igen,« lyder kritikken fra Ghita Parry.

Både hun og Karen Hækkerup pointerer, at der er gode lokale tiltag i både kommuner og på flere hospitaler i Danmark. Udfordringen er, at det alt for ofte er op til den enkelte kommune eller den enkelte hospitalsledelse at prioritere indsatsen mod underernæring. Der er nemlig ingen lovgivning på området, udelukkende retningslinjer og anbefalinger.

»Det kan ikke være rimeligt, at kampen mod underernæring er afhængig af et postnummer eller en regionsformand. Vi har brug for en national handleplan, der bliver en del af lovgivningen,« lyder det fra Ghita Parry.

»Det er alt andet lige borgeren, der betaler prisen. Og den pris er høj.«

Lægerne er den stærkeste faggruppe. Hvis de siger, der skal fokuseres på de medicinske behandlinger, så er det sådan, det bliver. Jes Søgaard, professor i sundhedskøkonomi, Aarhus Universitet

Mad er lavprestige

I Danmark er det ofte vores ældre borgere over 65 år, der er ramt af underernæring. Hertil kommer en række medicinske patienter. Problemet eksisterer både i hjemmeplejen, på plejecentre og på landets sygehuse.

Det koster det danske samfund milliarder. En undersøgelse fra 2014, udarbejdet af Kost & Ernæringsforbundet i samarbejde med Arla, skønner tallet til at være i omegnen af 6 milliarder kroner årligt. Oftest på grund af øget dødelighed, længere hospitalsophold og mange genindlæggelser.

(artiklen fortsætter under faktaboksen)

Fakta om underernæring

Undersøgelser viser, at hver anden ældre borger på plejehjem og under indlæggelse taber sig.

20 procent er i risiko for at blive underernæret.

Kun en fjerdedel får deres ernæringsmæssige behov dækket, når de er indlagt.

60 procent af brugerne i hjemmeplejen vurderes at være i fare for underernæring, og halvdelen oplever et uplanlagt vægttab.

UDVID

Et oplagt spørgsmål er: Hvorfor fortsætter problemet med at eksistere?

Svaret er komplekst, hvis man spørger eksperter og interesseorganisationer. Men særligt én barriere bliver gentaget igen og igen: Mad og ernæring ses ikke som en del af behandlingen og den ernæringsmæssige faglighed nyder ikke samme respekt som andre mere højtprofilerede områder. 

»Den ses som flødeskum,« som formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry udtrykker det.

Det udsagn bakkes op af Jes Søgaard, professor i sundhedskøkonomi fra Aarhus Universitet. I følge ham er det lægerne, der har magten, og det kan være svært at konkurrere om både opmærksomhed og økonomi.

»I de store sparerunder, vi ser på sundhedsområdet, både i kommunalt regi og i regionerne, er der især en ting, der kommer i fokus, og det er at redde liv,« forklarer Jes Søgaard og fortsætter:

»Når Bent Hansen (regionsrådsformand for Region Midtjylland, red.) og Sofie Hæstorp (regionsrådsformand for Region Hovedstaden, red.) beder deres embedsmænd om at finde nogle besparelser, så kigger de dér, hvor det går mindst ondt på liv. Pengene følger med andre ord overlevelsen og det, lægerne kalder 'den høje evidens', altså store undersøgelser, der afslører et massivt behov for en indsats et sted,« fortæller Jes Søgaard, der forklarer, at lægerne har stor indflydelse på embedsværket.

»Lægerne er den stærkeste faggruppe. Hvis de siger, der skal fokuseres på de medicinske behandlinger, så er det sådan, det bliver,« siger Jes Søgaard.

Vi er en del af et behandlingsforløb i samarbejde med sygeplejerske og læger. Jette Thomsen Fabricius, klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital

Faggruppe styrtbløder

Den prioritering har blandt andet et større antal kliniske diætister måttet føle. 1. april 2016 markerer afslutningen på en større sparerunde i blandt andet Region Midtjylland. Det er gået hårdt ud over især kliniske diætister. Af alle faggrupper er det kliniske diætister, er bløder mest: 17 ud af 49,6 stillinger er røget, og en af de berørte er Jette Thomsen Fabricius fra Nyremedicinsk afdeling C på Aarhus Universitetshospital, der er gået fra 37 til 25 timer. Hun savner en præcis plan for, hvorfor en patient kan få lov til at blive ernæringsbehandlet og en anden patient ikke kan. Lige nu er det »fuldkommen tilfældigt, og hvem kan forsvare det?«, som hun siger. 

Samtidig oplever hun ikke at være lige så synlig, som hun gerne ville være.

»Der er problemstilinger, jeg ikke opfanger, fordi jeg ikke er her lige så meget som før,« lyder det det fra Jette Thomsen Fabricius.

Hun oplever ikke, at regionen sætter sig ordentligt nok ind i de opgaver, hun og hendes kolleger rent faktisk udfører. Hun bider mærke i, at de udmeldinger, der er kommet fra politisk hold har brugt formuleringer som 'kliniske diætister laver kost og ernæringsvejledning.'

»Det viser mig, at de savner viden om, hvad vi rent faktisk gør. Vi er en del af et behandlingsforløb i samarbejde med sygeplejerske og læger,« siger Jette Thomsen Fabricius, der savner større respekt og forståelse for sit fag.

»Jeg har ikke trukket min uddannelse i en automat. Jeg har været i faget i 25 år,« forklarer Jette Thomsen Fabricius, der dog først og fremmest er nervøs på patienternes vegne.

»Det kan ikke andet end at gå ud over patienterne. I sidste ende vil det være dem, der betaler prisen,« lyder det fra Jette Thomsen Fabricius.

Vi må se i øjnene, at anbefalinger ikke ændrer noget. Der må en mere håndfast indsats til. Karen Hækkerup, administrerende direktør for Landbrug og Fødevarer

Nødvendig lovgivning eller dokumentationstyranni?

En undersøgelse publiceret i januar 2016 fra analyseinstituttet YouGov - på vegne af blandt andet Kost & Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diætister - peger også på, at mad og ernæring er et underprioriteret område. Undersøgelsen dokumenterer, at 47 procent af de danske kræftpatienter ikke er blevet vejledt i kost og ernæring i forbindelse med deres kræftforløb. Hver fjerde er ikke blevet vejet på hospitalet.

Det går stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der lyder, at 'alle patienter, der ikke er i terminalt forløb, screenes for mulige ernæringsproblemer', både ved ind- og udskrivning. Der skal udarbejdes en ernæringsplan og patienterne skal vejes.

En national handleplan bekæmper ikke underernæring. Det skaber kun et yderligere dokumentationstyranni for vores medarbejdere. Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg (S)

Stod det til de 16 interesseorganisationer blev der udarbejdet en national handleplan, der blev en del af lovgivningen.

»Vi må se i øjnene, at anbefalinger ikke ændrer noget. Der må en mere håndfast indsats til,« lyder det fra Karen Hækkerup, der suppleres af Ghita Parry.

»Der er stor forskel på kan eller skal, anbefalinger eller lovgivning. Når vi kan, sker der intet eller kun ganske lidt. Når vi skal, bliver der rykket.«

Men den opfordring fejer Danske Regioner af bordet. 

»Unødigt bureaukrati,« lyder tilbagemeldingen fra formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman (S).

»En national handleplan bekæmper ikke underernæring. Det skaber kun et yderligere dokumentationstyranni for vores medarbejdere,« lyder det fra Ulla Astman.

Hun ser hellere, at fokus ligger på videndeling og kommer med en kraftig opfordring tilbage til interesseorganisationerne om selv at komme mere ind i kampen.

»I stedet for at vente på en ekstrabevilling på 30 ekstra diætister synes jeg, alle har et ansvar for i endnu højere grad at sprede deres viden. Alt for mange tror, man skal have den helt forkromede version af ressourcer, før man kan rykke på noget,« lyder det fra Ulla Astman, der vedkender sig, at også regionerne kan blive bedre til at dele deres viden.

»Vi kan altid blive bedre til at kortlægge og formidle vores viden. Men at sige, vi ikke prioriterer en ernæringsfaglig indsats er ikke korrekt,« lyder det fra Ulla Astman.

Genindlæggelser halveret 

Talsmændene for opråbet, Karen Hækkerup og Ghita Parry, er enige med Ulla Astman i, at der i både kommunalt regi og i regionerne er fine tiltag, der forsøger at bekæmpe underernæring. Problemet er, at initiativerne er sporadiske og lokalt forankret, lyder kritikken. Der er en fatal mangel på kommunikation mellem kommune og region med det resultat, at alt for mange borgere falder ned mellem to stole, lyder forklaringen.

Når Hr. Hansen på 66 år bliver indlagt på et af landets hospitaler, er der ikke kun risiko for, at han taber sig, mens han er indlagt, men også at han fortsætter med at gøre det, efter han er udskrevet. En undersøgelse fra 2014 af seniorforsker Anne Marie Beck fra professionshøjskolen Metropol viste, at hele 43 procent af de ældre, der blev indlagt, fortsatte med at tabe sig op til tre måneder efter, de var udskrevet. Et unødigt højt antal borgere bliver derfor genindlagt.

Det har blandt andet fået Herlev Hospital til at iværksætte projektet 'Herlevs Herligheder', hvor forsøg med individuelle ernæringsplaner og et følge-hjem team har givet, hvad sundhedsøkonom Jes Søgaard - på trods af at undersøgelsen er ret lille - har kaldt 'opsigtsvækkende' resultater: Antallet af genindlæggelser faldt i 2014 med 46 procent i den gruppe af ældre, der blev sendt hjem med en klinisk diætist. Jes Søgaard regnede ud, at der for de 31 patienter, der var involveret i projektet kunne spares omkring 160.000 kroner på genindlæggelser, der i følge Jes Søgaard koster i omegnen af 20.000 kroner per patient.

»Det kunne jo betale for selve indsatsen,« lyder vurderingen fra sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.

I én kommune kan der måske være tilbud, hvor en diætist hjælper med at genvinde de tabte kilo efter et hospitalsbesøg. I en anden kommune er der kun tilbud til folk med overvægt. Tina Munk, ledende diætist på Herlev Hospital

Koks i kommunikationen 

Ledende diætist på Herlev Hospital Tina Munk fremhæver selv samarbejdet mellem region og kommune som afgørende for projektets succes. Hun efterlyser derfor et generelt større fokus på koordinering mellem de to systemer samt bedre it-redskaber, der kan lette kommunikationen.

Tina Munk savner også overblik over de forskellige tilbud, der er i kommunerne.

»I én kommune kan der måske være tilbud, hvor en diætist hjælper med at genvinde de tabte kilo efter et hospitalsbesøg. I en anden kommune er der kun tilbud til folk med overvægt. Det er meget forskelligt. En ren jungle,« lyder vurderingen fra Tina Munk. 

Både KL og Danske Regioner vedkender sig en mangel på kommunikation og koordinering. Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg fortæller, at der er borgere, der ikke ved, hvilke ernæringstilbud der er i kommunen, fordi samarbejdet med de praktiserende læger ikke er tilstrækkeligt. Han fortæller samtidig, at det er svært at gøre en effektiv indsats, når overleveringen fra regionerne ikke er til stede.

»Hvis vi skal hjælpe, skal vi kende borgeren. Og det er så her, koordineringen halter,« lyder det fra Thomas Adelskov.

I Danske Regioner ser man også et 'gab' og ærger sig over, hvis de kommunikationskanaler, der er til stede ikke bliver udnyttet.

»Systemerne er der jo. Her må det være den enkelte regions ansvar at bruge dem,« lyder opfordringen fra Ulla Astman.

 

Vi må bare se i øjnene, at der skal et økonomisk incitament til for at få folk op af stolene. Det har vi nu. Nu kan de ikke rende fra deres ansvar. Karen Hækkerup, administrerende direktør for Landbrug og Fødevarer

Slut med de dårlige undskyldninger

Men nu må det være slut med de dårlige undskyldninger, lyder det fra direktøren for Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup. Hun har senest været ude og kritisere sundhedsministerens akutpakke, der kom i februar måned, hvis hovedformål var at nedbringe belægningen på hospitalerne. Underernæring blev nemlig ikke nævnt med et ord.

»Virkelig skuffende,« lyder det fra Karen Hækkerup.

»Det er besynderligt, når man netop kan frigøre sengepladser ved at bekæmpe underernæring,« siger Karen Hækkerup.

Når hun og de andre 15 interesseorganisationer går frem nu, er det fordi, de gennem det sidste års tid har brugt tid på at indsamle dokumentation og viden om underernæring. Også dokumentation der peger de samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring.

»Vi må bare se i øjnene, at der skal et økonomisk incitament til for at få folk op af stolene. Det har vi nu. Nu kan de ikke rende fra deres ansvar,« lyder det fra Karen Hækkerup.

Minister: brug for en samlet indsats

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) anerkender, at underernæring er et overset problem mange steder i Danmark, men mener ikke, at der er brug for ændringer i lovgivningen. 

»Der er brug for en samlet indsats, ligesom jeg gerne opfordrer til at region og kommuner gør mere ud af at følge de retningslinjer, der er på området,« lyder det i en mail fra ministeren til Ugebrevet A4.

Hun peger på, at der fra regeringens side er lagt op til at mad og ernæring skal være et tema i de værdighedspolitikker for ældreplejen, som kommunerne skal udarbejde før sommer - før de kan få en andel af Værdighedsmilliarden.

Når det kommer til akutpakken, forsvarer ministeren sig med, at det kun var første del af en handleplan for den ældre medicinske patient. Den samlede plan, der forventes færdig til foråret, skal sikre at der både tages hånd om de ældre patienter før, under og efter en indlæggelse på sygehuset.

»Her kan forebyggelse og behandling af underernæring selvfølgelig også indgå i drøftelserne om handlingsplanen,« lyder det fra sundhedsministeren.