Mål om akutjob nås først til sommer

Af | @GitteRedder

Antallet af akutjob når sandsynligvis ikke op på mere end knap 3.000 inden nytår, viser ny prognose. Regeringen, arbejdsgiverne og kommunerne har ellers lovet, at de vil oprette størstedelen af de aftalte 12.500 akutjob inden årsskiftet. Efterhånden tror kun Bjarne Corydon på, at det er en fuldt og dækkende aftale, lyder kritikken fra flere a-kasser. KL er overbevist om, at kommunerne når i mål.

Foto: Foto: Caroline Baclig, Polfoto

NEDTÆLLING Hvis akutjob-ordningen ikke kommer op i tempo i julemåneden, vil der ved årsskiftet være oprettet færre end 3.000 akutjob. Og det vil være meget langt fra regeringens oprindelige mål om, at størsteparten af de nye job skulle oprettes, inden champagnepropperne springer nytårsaften.

Siden det første akutjob blev opslået 31. oktober, har der i alt været opslået 1.294 akutjob. Det betyder, at der i gennemsnit er dukket 45 akut-stillinger op per dag i de sidste fire uger. Fortsætter den samme stigningstakt i december vil der komme 1485 akutjob til, så der ved årsskiftet vil have været i alt 2.779 akutjob

Og hvis der ikke efter nytår kommer yderligere skub i akutjobordningen, så skal vi hen til 4. august næste år, før samtlige 12.500 akutjob er oprettet. Altså over en måned efter at ordningen udløber 1. juli 2013.

I aftalen mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening, KL og Regionerne er parterne ellers enige om, at der skal skaffes i alt 12.500 akutjob, hvoraf »en væsentlig del af jobåbningerne skal findes inden årsskiftet«.

I Danmarks næststørste a-kasse, HKs a-kasse med knap 250.000 medlemmer, har direktør Bo Gatzwiller hidtil bakket akutjob-ordningen op. Men nu er han ved at opgive troen på, at akutjobaftalen vil gøre en forskel til det bedre for de cirka 3.700 arbejdsløse kontorassistenter og butiksansatte, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet de næste måneder.

»For at sige det lige ud, så er der langt mellem snapsene. I HK har vi hele tiden forsøgt at være positive og nikke til, at det tager noget tid at løbe den nye akutjob-ordning i gang. Men det har vi sagt i fire uger nu, og der kommer stadig ufattelig få private akutjob, og inden for det offentlige virker det som om, man bare hæfter mærkatet akutjob på alle ledige stillinger. Det er at gøre grin med de ledige, at parterne bag aftalen ikke for alvor kommer i svingninger,« siger Bo Gatzwiller.

Kun Corydon tror på akutjob 

Da finansminister Bjarne Corydon (S) den 24. oktober præsenterede den nye aftale om akutjob, kaldte han den ’en hel og dækkende løsning’ for de titusindvis af ledige, der er på vej til at falde ud af dagpengesystemet.

»Man skal måske nok være Bjarne Corydon for at tro på, at det bliver en fuldt og helt dækkende aftale. Jeg hører ikke andre, der af hjertet tror på, at det holder hjem. Ikke engang fra arbejdsgiverside. Jeg tror ikke på, at det lykkes at skaffe 12.500 akutjob,« fastslår Bo Gatzwiller.

Heller ikke i Dansk Metals a-kasse giver lederen,Torben Poulsen, udtryk for den store optimisme.

»Det går lidt trægt med at oprette akutjob. Vi havde gerne set, at der var meget mere fart på,« konstaterer Torben Poulsen, der har mere end 1.500 arbejdsløse smede, der snart mister dagpengene.

Ifølge Ugebrevet A4 og Kaas & Mulvads kortlægning af samtlige opslåede akutjob halter de private arbejdsgivere fortsat langt efter de offentlige arbejdsgivere.

De private arbejdsgivere har kun opslået 290 akutjob, hvilket svarer til 22 procent af samtlige akutjob indtil videre. Men ifølge aftalen, som DA har indgået med regeringen, skal de private arbejdsgivere bidrage med 7.500 akutjob, eller 60 procent af samtlige.

Kommunerne fører an

Kommuner, regioner og stat har tilsammen opslået 1004 akutjob, hvilket svarer til 78 procent af samtlige opslåede job.

Selvom der i gennemsnit opslås 45 nye akutjob om dagen, varierer antallet meget. Således blev der torsdag 15. november kun slået 21 akutjob op.

Antallet af nye akutjob toppede fredag 23. november, hvor der kom 170 nye stillingsopslag på portalen www.jobnet.dk.

Hvis man tager udgangspunkt i den bedste akutjob-dag og forestiller sig, at der alle dage i december, inklusive juleaftensdag og 1. og 2. juledag kommer 170 akutjob, vil der nytårsaften være oprettet 6904 akutjob.

Og hvis alle dage fremover bliver så gode som den hidtil bedste dag, og der oprettes 170 akutjob om dagen, så vil målet om 12.500 akutjob være nået 1. februar 2013.  

Danmarksrekord

På trods af de ganske få akutjob vakler parterne bag aftalen ikke i troen på, at de nok skal komme i mål, understreger formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

»Jeg tror sådan set, at der er tale om Danmarksrekord i hurtig reaktion fra kommunernes side. Vi har en lovgivning, der kun har været trådt i kraft i nogle få uger, men der er allerede 61 kommuner, der har slået akutjob op. Det er stærkt gået af kommunerne, og jeg er helt overbevist om, at der er flere akutjob på vej,« siger han.

I Aarhus er målet, at kommunen skal oprette 180 akutjob. Dertil kommer, at der vil være akutjob oprettet af stat, region og private arbejdsgivere. Men ifølge indberetninger fra a-kasserne har mere end 2.200 arbejdsløse århusianere fået akutbrev med besked om, at de risikerer at falde ud af dagpengesystemet i de første måneder af det nye år.

Alligevel fastholder borgmesteren, at der bliver gjort tilstrækkeligt med hensyn til både akutjob, akutpakke og diverse andre initiativer for, at flest mulige bevarer retten til dagpenge.

»Al erfaring siger jo, at rigtig mange ledige i slutningen af deres dagpengeperiode vil finde et job, uanset om det er akutjob eller ej. Så alle kan forhåbentlig komme i uddannelse eller beskæftigelse. Derudover er der jo sat en del initiativer i gang for den her målgruppe, som sikrer, at de får en hjælpende hånd. Der har jo alle dage været mennesker, der faldt ud af dagpengesystemet, og man kan ikke give en garanti om, at der ikke er nogen, der ikke også vil falde ud i fremtiden,« fastslår Jacob Bundsgaard.  

Der skal ske mirakler

Med kun fem uger til nytår er direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, slet ikke så optimistisk som Aarhus-borgmesteren.

Verner Sand Kirk peger på, at nye tal fra arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at kun 12 procent af de ledige faktisk er kommet i beskæftigelse, selvom de er tæt på at falde ud af dagpengesystemet.

»Der er fortsat mere end 33.000 ledige, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013. Og de fleste af dem er i de første par måneder af det nye år. Dertil skal man lægge de 2.260, som lige nu er afmeldt på grund af sygdom. Når de bliver raske, indgår de igen i ledighedstallet,« siger han og kalder det fri gætteleg, når regeringen regner sig frem til, at betragtelig færre vil falde ud over dagpengekanten.

»Der skal ske mirakler over de næste uger, hvis der skal skaffes tusindvis af akutjob inden nytår,« fastslår Verner Sand Kirk.

Kræver lempelser i dagpengeregler

I Metals a-kasse understreger Torben Poulsen, at man har en klar forventning om, at regeringen, KL, Danske Regioner og DA lever op til deres aftale om at skaffe 12.500 akutjob.

»De private arbejdsgivere skal virkelig til at kridte skoene og have fart på, hvis de skal levere varen. Men vi har en tro på, at de arbejder på højtryk for at leve op til aftalen,« siger han.

Hvis finansminister Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og arbejdsgiverne bag aftalen ikke lever op til aftalen, vil a-kasserne kræve, at der kommer lempelser i de nye dagpengeregler, samt at genoptjeningskravet bliver blødt op, fortæller Torben Poulsen.

»Vi har en klar forventning til både politikerne og DA om, at hvis de ikke får skaffet de akutjob, som de har stillet de ledige i udsigt, må vi have nogle lempelser i dagpengesystemet. Vi ser det sådan, at hvis de ikke får gennemført den her aftale, så bakker de op omkring behovet for nogle ændringer i dagpengereglerne og genoptjeningskravet,« siger han.