LOVSJUSK

Love om fødevarer og arbejdsmarked hastes igennem. Høring klares på få dage

Af

Fire ud af ti regler om fødevarer gennemføres med express-fart og høringsfrist på maks syv dage. Også nye regler på arbejdsmarkedet gennemføres med kort høring. Et demokratisk problem, mener professor.

Siden 2013 er tempoet sat i vejret og høringsfristerne blevet kortere.

Siden 2013 er tempoet sat i vejret og høringsfristerne blevet kortere.

Foto: Scanpix/Mathias Bojesen

Høringer skal sikre, at ny lovgivning i Danmark bliver så god som muligt og ikke vil få utilsigtede konsekvenser. Men hver niende høring hastes igennem, så de berørte parter dårligt har tid til at svare. Ofte får organisationer, virksomheder og borgere fra få dage til en uge til at reagere på foreslåede love, bekendtgørelser eller vejledninger.

Det viser en analyse af Ugebrevet A4 over høringer på Høringsportalen.dk, som styrelser og ministerier skal bruge, når det drejer sig om store dele af lovgivningen. Målet er at inddrage mange synspunkter og på den måde undgå lovsjusk. 

Men i bestemte styrelser sker høringer ofte i ekspresfart. Værst ser det ud i høringer fra Fødevarestyrelsen om blandt andet giftstoffer, genmodificerede fødevarer og tilsætningsstoffer.

Det er meget svært at nå at svare. Man kan ikke undersøge konsekvenserne ved lovgivningen seriøst nok. Camilla Udsen, seniorrådgiver indenfor fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk

I november var høringsfristen en dag for at tage stilling til, om grænseværdien for giftstofferne captan, propiconazol og spiroxamin skulle ændres.

I marts var høringsfristen to dage for at komme med indvendinger imod, om foder og fødevarer fremstillet af genmodificeret bomuld måtte markedsføres.

Og midt i sommerferien i juli var høringsfristen seks dage for at overveje, om det var klogt at ændre bekendtgørelsen om fødevarehygiejne.

LÆS ARTIKEL: Stress i ministerier kan betyde lovsjusk

Forbrugerrådet Tænk vil gerne være forbrugernes vagthund, men 40 procent af høringerne fra Fødevarestyrelsen har siden 2013 haft en svarfrist på en uge eller mindre. Det gør det vanskeligt at bjæffe, hvis der er problemer i lovgivningen.

»Det er meget svært at nå at svare. Man kan ikke undersøge konsekvenserne ved lovgivningen seriøst nok. Når høringsfristen er få dage, giver det en forkert fornemmelse af inddragelse. Det giver et falsk billede af åbenhed,« mener Camilla Udsen seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk har kun ansat en til to personer til at følge lovgivningen inden for bestemte områder. Det sker ofte, at organisationen opgiver at svare på høringer. Medarbejderne kan ikke smide, hvad de har i hænderne for hurtigt at skrive et høringssvar.

Vi er nødt til at give en ufattelig kort frist. Det er ikke sjovt for nogen parter, men det er vilkårene. Knud Østergaard, kontorchef i Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen: Ikke ond vilje

Kontorchef i Fødevarestyrelsen Knud Østergaard er ikke stolt over de korte svarfrister, men:

»Det hænger ikke sammen med ond vilje eller dårlig praksis,« understreger han.

Langt de fleste gange, Fødevarestyrelsen haster høringer igennem, skyldes det EU's procedurer for, hvordan man vedtager lovgivning. Her er ministeriet selv under pres, forklarer Knud Østergaard. Ofte har ministeriet selv kun 14 dage fra et forslag modtages, til der skal stemmes om det i den stående komite. I væsentlige sager skal folketingets Europaudvalg orienteres seneste otte dage før, at sagen behandles i den stående komite. Det levner ganske få dage til offentlig høring.

»Vi er nødt til at give en ufattelig kort frist. Det er ikke sjovt for nogen parter, men det er vilkårene,« siger Knud Østergaard og fortæller, at hastværket er et kendt problem.

Fødevarestyrelsen har presset på for at få længere svarfrister fra EU. Generelt har styrelsen en frist på to-fire uger på al lovgivning, men den kan være kortere, når en EU-lov skal implementeres, eller når det drejer sig om forbud mod produkter eller ren information.

 

Lynhøringer skader den demokratiske proces

Der er særlige udfordringer med lynhøringer, når det gælder EU-stof. Men også danske lovforslag og bekendtgørelser ender i hurtig-høringer. For eksempel har hvert 13. lovforslag siden 2013 haft en høringsfrist på højest en uge.

Gennem tiden har politikere fra begge sider af salen ellers talt for længere høringsfrister.

Den tidligere SR-regering skrev det ind i regeringsgrundlaget, og Margrethe Vestager udtalte, at det skulle være slut med 'Berlusconi-metoder' og 'magtarrogance,' som hun mente herskede under VK-regeringen.

Fra 2010-2013 lykkedes det at få længere høringsfrister, men siden er de igen blevet kortere.

I forhold til, hvor tit lovsjusk bliver diskuteret, er det for dårligt, at det ikke for alvor bliver bedre. Jeg har meget svært ved at se, at alle de sager med korte høringsfrister er ægte hastesager. Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet

Blå Blok kritiserede derfor Helle Thornings regering for ikke at leve op til løfter om lovkvalitet.

»Det her er altså Danmark, og så skal der være styr på lovarbejdet,« sagde Peter Skaarup, retsordfører og gruppeformand i Dansk Folkeparti til Ritzau tilbage i 2012, mens Venstres daværende politiske ordfører, Ellen Trane Nørby i Politiko klandrede SR-regeringen for løftebrud og lovsjusk.

Men siden Venstre fik magten, er andelen af lynhøringer på samme niveau som tidligere år. Blandt andet har Advokatrådet for nylig kritiseret regeringen for en høring om, hvorvidt bus- og togpersonale skal tjekke rejsendes ID og visum. Her var fristen otte dage.

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen mener, det er et problem, at så stor en andel af høringsfristerne stadig er korte.

»I forhold til, hvor tit lovsjusk bliver diskuteret, er det for dårligt, at det ikke for alvor bliver bedre. Jeg har meget svært ved at se, at alle de sager med korte høringsfrister er ægte hastesager,« siger han og mener, korte svarfrister skader den demokratiske proces.

»Hvis man bliver ramt af en lovgivning, er det en demokratisk ret, at man kan gøre indsigelse. Hvis fristen er meget kort, er det ikke anstændigt,« mener Peter Munk Christiansen.

Når man arbejder strategisk med sagerne, er der ikke noget problem. Det kan være, at vi er inddraget tidligere i processen. Det er ikke nødvendigvis i høringsfasen, at indflydelsen ligger. Flemming Dressen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening

Kontroversielle sager rimer på hastværk

Det er forskelligt, om ministerier og styrelser haster love igennem eller giver sig god tid til høringer. Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har siden 2013 haft de korteste svarfrister i høringer. Til gengæld giver Sundheds-, Trafik- og Bygge- og Erhvervsstyrelsen bedre tid til eftertænksomhed.

Generelt er hastværket størst inden for lovgivning om erhverv og arbejdsmarked, mens høringsfristen er længst inden for natur og klima.

Hvis lovgivning er sprængfarlig, kan det betyde kortere høringsfrister, vurderer Peter Munk Christiansen.

»Det handler om graden af politisk kontrovers,« mener han og peger på, at arbejdsmarkedets parter kan være inddraget uformelt inden høringsfristen.

DA er informeret om lovgivningen

For Dansk Arbejdsgiverforening er høringsfristerne intet problem, fordi organisationen ofte oplever at blive lyttet til alligevel.

»Når man arbejder strategisk med sagerne, er der ikke noget problem. Det kan være, at vi er inddraget tidligere i processen. Det er ikke nødvendigvis i høringsfasen, at indflydelsen ligger,« siger Flemming Dressen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Dansk Erhverv oplever også, at organisationer bliver mere uformelt inddraget end tidligere.

»Hvis man er blevet hørt tidligere, kan det være, at man giver en kortere svarfrist i høringerne,« siger Morten Jarlbæk Pedersen, politisk konsulent i Dansk Erhverv, som er i gang med en ph.d. omkring lovkvalitet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at reformtempoet på beskæftigelsesområdet har været højt de seneste år. Det presser lovgivningsprocessen, og det gør situationen sværere, at en del lovforslag følger politiske aftaler som fx finanslovsaftalen.

»Her er det selvsagt vanskeligt at planlægge lovgivningsprocessen i god tid, og vi skal tage hensyn til, at lovforslag ofte skal træde i kraft på bestemte tidspunkter – og som regel hurtigst muligt – af hensyn til bl.a. borgere, virksomheder og myndigheder. Ikke desto mindre er det en vigtig bestræbelse fremadrettet at sikre rimelige høringsfrister som en naturlig del af en god lovgivningsproces,« skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i en mail.

Desværre er det sjældent, at politikere forsøger at blive genvalgt på bedre lovkvalitet og længere høringsfrister. Morten Jarlbæk Pedersen, politisk konsulent i Dansk Erhverv

Proforma høringer er irriterende

Når høringsfristen er på få dage, skaber det frustration, oplever Morten Jarlbæk Pedersen på baggrund af sit ph.d. arbejde.

»Folk bliver irriterede over ikke at blive taget seriøst. Når fristerne er korte, tolker folk høringen, som om man ikke er interesseret i at lytte. Især ikke hvis høringen har en kort frist uden en god forklaring,« siger han.

Danmark adskiller sig fra andre lande ved at sende konkret lovgivning i høring. Det kan være teknisk indviklet og detaljeret.

»Det kræver, at man sætter sig grundig ind i sagen for at svare. Den analyse er umulig eller besværlig med en kort høringsfrist,« forklarer Morten Jarlbæk Pedersen, som mener, at kommentarer fra høringer lettere bliver overfladiske og politiske, når svarfristen er kort.

Arbejdet bliver endnu mere vanskeligt, når flere forslag stryger i høring samtidig. Har man få dage til svare på flere forslag, må man droppe grundigheden.

»Man bliver nødt til at prioritere, hvilke forslag man vil svare grundigt på. Men vi aner ikke på forhånd, hvilke forhold der viser sig at være væsentlige. Det betyder, at høringssvaret kan give et forkert billede,« konkluderer han.

Morten Jarlbæk Pedersen mener, det har haft en begrænset effekt, at der gennem årene er klaget over lovsjusk og korte høringsfrister.

»Vi taler mere om lovsjusk. Men hvis der skal være længere høringsfrist, kræver det en politisk prioritering. Desværre er det sjældent, at politikere forsøger at blive genvalgt på bedre lovkvalitet og længere høringsfrister. Det er der ikke så megen musik i,« siger han.

Personligt så jeg helst, at ingen love blev hastebehandlet, men det stemmer ikke overens med virkelighedens verden. Preben Bang Henriksen, retspolitiske ordfører, Venstre

Hastebehandling kan være nødvendigt

Venstres retspolitiske ordfører Preben Bang Henriksen erkender som udgangspunkt, at korte høringsfrister ikke er optimale. Men situationen omkring terror og flygtninge har været så alvorlige, at det har været nødvendigt at speede lovgivningsprocessen op.

»Hastebehandling er og bliver en undtagelse. Personligt så jeg helst, at ingen love blev hastebehandlet, men det stemmer ikke overens med virkelighedens verden,« siger han og mener, det kan være nødvendigt med hastebehandling, som det blandt andet er sket indenfor terrorlovgivning, og da folketinget i november hastebehandlede 13 punkter af regeringens asylpakke på få døgn.

For at hastbehandle skal tre-fjerdedele af folketinget stemme for. 

»Det er ikke fordi et forslag er kontroversielt, at høringsfristen er kort. Det er, fordi formålet kan lide skade, hvis det gennemgår en almindelig behandling. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at hastebehandle så mange forslag i fremtiden, men for nu at sige det på godt gammeldags dansk: Jeg kan ikke garantere det,« understreger Preben Bang Henriksen.