SAMLING

Løkke får svært ved at gøre de blå vælgere glade

Af | @GitteRedder
| @journallan

Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) skal danne regering efter et folketingsvalg, bliver det en svær kunst at samle tropperne. Ny undersøgelse viser markante forskelle blandt blå bloks vælgere, når det handler om udlændinge, skat og de offentlige udgifter. Flest danskere ønsker valg om job, dagpenge og social dumping.

Der bliver en del at gruble over, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) vinder valget og skal samle  fire blå partier, hvis vælgere vil hver sin vej.

Der bliver en del at gruble over, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) vinder valget og skal samle  fire blå partier, hvis vælgere vil hver sin vej. Foto: Niels Meilvang/Scanpix

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, får et hyr med at skræve bredt og samtidig undgå, at bukserne sprækker, hvis han skal danne regering efter det kommende folketingsvalg.

En ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at de fire borgerlige partiers vælgere vil noget vidt forskelligt med Danmark.

Danmark er delt i blåt og rødtSpørgsmål: Hvilke af nedenstående emner vil være mest afgørende for dig i forhold til, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg. (Max 3. svar). Andele i procent
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 7. – 12. maj blandt 2.322 repræsentativt udvalgte vælgere over 18 år. Note: Antal vælgere, der satte kryds ved det respektive parti ved seneste folketingsvalg 15. september 2011: Socialdemokraterne 501, Radikale 192, Konservative 100, SF 186, Liberal Alliance 100, Venstre 539, Dansk Folkeparti 249, Enhedslisten 135.

Analyse Danmark har spurgt 2.322 repræsentativt udvalgte vælgere, om hvad der er mest afgørende for, hvor de sætter deres kryds. Og Lars Løkkes Venstre-vælgere er lodret uenige med Liberal Alliances og Dansk Folkepartis vælgere i så centrale punkter som skat, de offentlige udgifter og udlændingepolitik.

Forskellene i den blå blok er bemærkelsesværdige, lyder det fra valgforsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager.

A4-undersøgelsen er yderligere en illustration af, at der er betydelig afstand mellem de borgerlige partiers vælgere på en række centrale politikområder.
 Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

»Med Venstres meldinger om nulvækst og Dansk Folkepartis meldinger om 0,8 procents vækst i den offentlige sektor har vi vidst et stykke tid, at Lars Løkke kan få et svært mandat at regere på efter et valg. A4-undersøgelsen er yderligere en illustration af, at der er betydelig afstand mellem de borgerlige partiers vælgere på en række centrale politikområder,« siger han og tilføjer:

»Her ser man det endnu mere ekstremt på den økonomiske politik, som ellers plejer at samle blå blok.«

Hvis danskerne genvælger Helle Thorning-Schmidt (S) til statsminister torsdag 18. juni får hun umiddelbart lidt nemmere ved at honorere forventningerne i rød blok.

Vælgerne fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale er nemlig rørende enige om, at en ny regering især skal have fokus på beskæftigelse, helbred og vindmøller.

Undersøgelsen tegner også et billede af et land, som er splittet i to lige store dele: det blå Danmark, hvor udlændingepolitik, skattelettelser og sundhed betyder mest for vælgerne; og det røde Danmark, hvor arbejdsmarkedspolitik, miljø og sundhed afgør krydsets placering.

Rune Stubager kalder det slående, at vælgerne i rød og blå blok så systematisk vægter forskellige emner.

»Blå vælgere er optaget af skat, vækst og nationaløkonomi, mens røde vælgere i højere grad er optaget af spørgsmål om beskæftigelse, velfærd og miljø. Det er helt klassisk,« siger han.

LA og DF på to forskellige planeter

Hvis Lars Løkke Rasmussen efter et folketingsvalg får flertal til at danne regering og skrive et regeringsgrundlag, som de blå støttepartier skal kunne se sig selv i, kan det meget nemt blive en anstrengende maratonforestilling som i 2011, hvor Socialdemokraterne, SF og Radikale murede sig inde i Det sorte tårn i 14 dage, mener valgforsker Rune Stubager.

A4’s undersøgelse viser blandt andet:

  • Kun 17 procent af DF-vælgerne angiver, at skattepolitik er vigtig, mens det gælder 62 procent af LA-vælgerne. For 44 procent af K-vælgerne og 35 procent af Venstre-vælgerne er skattepolitik afgørende.
  • Udlændingepolitik topper på DF-vælgernes politiske dagsorden. 68 procent af Kristian Thulesen-Dahls vælgere lægger vægt på udlændingepolitikken, mens det kun gælder 19 procent af de konservative, 32 procent af LA og 35 procent af V-vælgerne.
  • Størrelsen af de samlede offentlige udgifter optager godt hver tredje Venstrevælger og knap fire ud af ti LA- og K-vælgere. Men ikke en gang hver syvende DF-vælger går op i størrelsen af de offentlige udgifter.

Valgforsker Rune Stubager fremhæver, at kontrasten mellem Liberal Alliances og Dansk Folkepartis vælgere er ret markant.

Den tidligere DF-leder Pia Kjærsgaards klare melding onsdag om, at nulvækst aldrig bliver til noget med hendes blå stempel, illustrerer med al tydelighed, at Lars Løkke Rasmussen kan forvente benhårde forhandlinger med Dansk Folkeparti.

»DF har markeret sig hårdt på størrelsen af den offentlige sektor, og tilsvarende har Lars Løkke Rasmussen markeret sig på nulvækst. Her kan det være svært for Kristian Thulesen Dahl efter et valg at gå på kompromis, for så vil nogen begynde at råbe løftebrud, og samtidig har Lars Løkke Rasmussen i måneder kørt valgkamp på ønsket om et udgiftsstop,« siger Rune Stubager.

Løkke får ikke let spil

Også valgforsker på Københavns Universitet professor Kasper Møller Hansen vurderer, at Lars Løkke Rasmussen vil få sved på panden, når han skal skræve over LA-vælgere, der hungrer efter vækst, deregulering og skattelettelser, og DF-vælgere, der vil have grænsebomme, bedre ældrepleje og mere vækst i den offentlige sektor.

»Selvfølgelig bliver det en svær udfordring for Lars Løkke Rasmussen at favne de vidt forskellige partier i blå blok, hvis han vinder regeringsmagten. Det her viser meget tydeligt, at Venstre ikke får let spil fra sine støttepartier,« siger han.

Det vil være en god ide for Lars Løkke at få i hvert fald Konservative og Liberal Alliance bundet ind i et nyt regeringsgrundlag, fordi det giver ham større sandsynlighed for en lidt mere stabil regeringsperiode, end hvis de kun er støttepartier.
 Kasper Møller Hansen, professor, Københavns Universitet

Kasper Møller Hansen peger på, at en eventuel smal Venstre-regering vil leve livet farligt, fordi blå bloks partier er så vidt forskellige.

»Det vil være en god ide for Lars Løkke at få i hvert fald Konservative og Liberal Alliance bundet ind i et nyt regeringsgrundlag og være med i regering, fordi det giver ham større sandsynlighed for en lidt mere stabil regeringsperiode, end hvis de to partier kun er støttepartier og dermed mere frie til at kritisere,« siger Kasper Møller Hansen.

Støjberg: Ikke et uoverstigeligt problem

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg afviser, at Lars Løkke Rasmussen kommer på glatis, hvis han efter et folketingsvalg skal samle støtte til en politik, som både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan bakke op om.

Jeg kan ikke se, at det bliver et problem for os, at vælgerne vil noget forskelligt.
 Inger Støjberg (V), politisk ordfører

Hovedsagen er ifølge hende, at de fire partier er enige om det helt overordnede mål: at det skal kunne betale sig at arbejde.

»Det ser vi ikke som et fuldstændig uoverstigeligt problem, og jeg kan ikke se, at det bliver et problem for os, at vælgerne vil noget forskelligt. Tværtimod ser jeg det som en styrke, at de fire blå partier har et samlet mål om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Det samlede mål er et udmærket udgangspunkt, når man skal forhandle økonomi,« siger Inger Støjberg.

Også Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll mener, at det er alt for tidligt at skrive om gnidninger og slagsmål i blå blok.

»Det er åbenlyst, at skat er den vigtigste mærkesag for os, og udlændinge er den vigtigste mærkesag for DF. Så det er ikke så mærkeligt, at det er de ting, der bonner ud. Og der er jo ingen modsætning mellem at have lav skat og en stram udlændingepolitik, så mon ikke vi finder ud af det,« siger han.

Hvis partierne ikke mente noget forskelligt, var der ingen grund til at have flere partier, noterer han med et grin - og driller Helle Thorning-Schmidt, der i den foregående regeringsperiode har haft rigeligt at se til med en Johanne Schmidt-Nielsen, der har skældt ud over dagpengereformen, og et radikalt parti, der har forsvaret den.

»Forskellen mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er mindre end forskellen mellem Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Derfor tror jeg, det bliver lettere for de blå partier at finde ud af at lave en fælles politik, end det har været for Helle Thorning i de seneste fire år,« fastslår Simon Emil Ammitzbøll.

Job og helbred optager vælgerne mest

Ser man på dagsordenen blandt alle vælgere, er det jobbet og helbredet, der først og fremmest afgør, hvor danskerne sætter deres kryds den 18. juni.

Også udlændingepolitikken er med i top tre over de emner, som afgør, hvilket parti vælgerne stemmer på.

Vælgerne går mest op i arbejdsmarkedetSpørgsmål: Hvilke af nedenstående emner vil være mest afgørende for dig i forhold til, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg. (Max 3. svar). Andele i procent
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 7. – 12. maj 2015 blandt 2.322 repræsentativt udvalgte vælgere over 18 år. Note: Heraf 1017 respondenter, der stemte på partierne i rød blok ved seneste folketingsvalg i 2011, og 988 vælgere, der stemte på blå blok i 2011.

Til gengæld spiller normeringen i vuggestuer, ældrepleje og uddannelse kun en lille rolle for de fleste vælgere, ligesom vindmøller og rent drikkevand ikke rigtigt sætter valgsindene i kog.

Både blandt alle vælgere - og især blandt rød bloks vælgere - viser Analyse Danmarks undersøgelse, at det er beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik, herunder dagpenge og social dumping, der topper vælgernes politiske dagsorden.

Næsten hver anden vælger, nemlig 44 procent, vil tage bestik af partiernes arbejdsmarkedspolitik, når de skal til stemmeurnerne.

Forud for seneste folketingsvalg i 2011 var det kun 30 procent af vælgerne, der skelede til beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken, før de satte deres kryds på stemmesedlen.

Det er både en stor fordel, men kan også blive en ulempe for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at arbejdsmarkedspolitikken topper vælgernes dagsorden, mener valgforskerne.

»Arbejdsmarkedspolitik har altid været en mærkesag og hjerteblod for Socialdemokraterne, og det er en gave til Socialdemokraterne, at det nu er det emne, der er vigtigst for vælgerne. Hvis Helle Thorning formår at holde fast i den dagsorden, kan det være en styrke for hende,« siger professor Kasper Møller Hansen.

Men han pointerer samtidig, at mange vælgere har følt sig svigtet af SR-regeringen i de barske kriseår, hvor cirka 50.000 arbejdsløse er faldet ud af dagpengesystemet.

Det kan blive et minus for Socialdemokraterne i den kommende valgkamp, at de ikke kan berolige utrygge vælgere med et konkret bud på, hvordan fremtidens dagpengesystem ser ud, fastslår han.

Også Rune Stubager fra Aarhus Universitet fremhæver, at det alt i alt er en fordel for Helle Thorning-Schmidt, at danskerne er optaget af, hvordan det går med jobskabelse, løn- og arbejdsvilkår samt social dumping.

»Men Helle Thorning er nødt til at være ret offensiv på dagpenge-området for at få nogle skuffede vælgere tilbage. I det hele taget kommer dagpenge-problematikken og social dumping formentlig til at fylde, fordi det berører folks hverdag,« siger Rune Stubager.

Vælgernes dagsorden har rykket sigDisse emner er mest afgørende for, hvor vælgerne vil sætte deres kryds. Andel i procent
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 7. – 12. maj 2015 blandt 2.322 repræsentativt udvalgte vælgere over 18 år. Undersøgelsen fra 2011 er gennemført i marts 2011 blandt 1.255 repræsentativt udvalgte vælgere.

Når Rune Stubager zoomer ind på A4-undersøgelsen, hæfter han sig blandt andet ved, at hver tredje af Lars Løkke Rasmussens og Kristian Thulesen Dahls vælgere også lægger stor vægt på arbejdsmarkedspolitikken.

Det giver ifølge valgforskeren Helle Thorning anledning til at sparke en dør ind i blå blok i håb om, at man kan overbevise frafaldne arbejdervælgere om, at S er det parti, der kan levere tryghed på jobbet og strikke en ordentlig dagpengeløsning sammen.

Tesfaye: Arbejdsmarkedet er vigtigst af alt

For mureren Mattias Tesfaye er det gode nyheder, at vælgerne ønsker at fokusere på arbejdsmarkedspolitik i de næste tre ugers valgkamp.

Han stiller for første gang op til Folketinget for Socialdemokraterne, og arbejdsmarkedspolitik og kampen mod social dumping er hans mærkesager i valgkampen.

»Jeg er helt enig med de mange danskere, der mener, at arbejdsmarkedspolitik er vigtigst af alt. Det er kloge mennesker, der ved, at det er altafgørende for, om vi får et godt samfund at leve i, at folk har et arbejde på ordentlige vilkår,« siger Mattias Tesfaye.

Håndværker-kandidaten slår fast med syvtommersøm, at alle andre temaer i grunden er mindre væsentlige.

Otte ud af ti problemer i det her samfund ville være løst, hvis bare folk fik et arbejde.
 Mattias Tesfaye (S)

»Det er ligegyldigt, hvor meget skat vi skal betale, hvis vi ikke har et ordentligt lønnet job at betale skat af. Det bedste, vi kan gøre for integrationen, er, at folk får et arbejde. Otte ud af ti problemer i det her samfund ville være løst, hvis bare folk fik et arbejde,« anfører han.

Mattias Tesfaye kalder det ’befriende’ at folk kan se igennem de daglige trakasserier på Christiansborg og erkende, at arbejdspladser på anstændige vilkår er den allervigtigste dagsorden.

»Det vil være snotdumt, hvis vi bruger valgkampen på at diskutere bevogtningen af synagogen og DONG-papirer og alt muligt andet, som, jeg synes, Christiansborg-boblen har en tendens til. Det her valg handler om, hvilken type samfundsmodel vi ønsker os, og hele mit formål med at stille op er at arbejde for et samfund, hvor flest mulige er i arbejde på ordentlige vilkår,« fastslår Mathias Tesfaye.

Den nye værdikamp foregår på arbejdsmarkedet

Det kommer heller ikke bag på Peter Hummelgaard, socialdemokratisk folketingskandidat på Amager, at vælgerne i den grad er optaget af arbejdsmarkedspolitik.

»Selvom vi er ude af krisen, har mange danskere en følelse af, at arbejdsmarkedet og deres egen jobsituation er meget mere utryg end nogensinde tidligere i deres arbejdsliv. Slagsmålet med Ryanair om løn- og arbejdsvilkår for fly-personalet minder dem om, at et godt og trygt arbejde ikke bare er noget, man kan regne med, men noget, der skal kæmpes for,« siger han.

Arbejdsmarkedspolitik og kampen mod social dumping udgør jo kernen i en form for ny værdikamp, der grundlæggende handler om, hvem vores fælles økonomi arbejder til fordel for.
 Peter Hummelgaard (S)

Uanset om Peter Hummelgaard har besøgt postcentralen i København, lufthavnen i Kastrup eller Aalborg Portland møder han folk, der er nervøse for deres job. Og utrygheden handler ifølge ham også om efterlønsreform og de udhulede dagpengeregler, der får tusindvis af lønmodtagere til at falde ud af dagpengesystemet.

»Det her bliver et beskæftigelsesvalg. For arbejdsmarkedspolitik og kampen mod social dumping udgør jo kernen i en form for ny værdikamp, der grundlæggende handler om, hvem vores fælles økonomi arbejder til fordel for, og hvordan vi sikrer os, at alle får løn som fortjent. Værdikampen handler også om, hvordan vi sikrer, at fremtidens arbejdsmarked tager sig af alle - også når man bliver syg, gammel eller arbejdsløs,« siger Peter Hummelgaard.

Støjberg: Beskæftigelse og skat hænger sammen

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er også overbevist om, at folketingsvalget kommer til at handle om arbejdsmarkedspolitik, men i modsætning til både Mattias Tesfaye og Peter Hummelgaard mener hun ikke, det handler om Ryanair og utryghed i kølvandet på dagpengereformen.

»Valget kommer i høj grad til at handle om, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked, så flere kommer ud og deltager på arbejdsmarkedet og bidrager. Men jeg ser det som en stor fælles hat, både når vi taler om de samlede offentlige udgifter, skat og arbejdsmarkedspolitik. Det er en og samme diskussion, for bundlinjen er, hvordan vi får skabt et samfund, hvor der er råd til velfærd, og hvor det private erhvervsliv kommer til at spille en større rolle,« siger hun.

Inger Støjberg understreger, at det er en mærkesag for Venstre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Netop derfor hænger arbejdsmarkedspolitik tæt sammen med skattetryk, anfører hun og nævner også det moderne kontanthjælpsloft, der skal gøre det mere attraktivt at få et job.

»Men jeg tror ikke, at social dumping kommer til at fylde mest i valgkampen,« vurderer hun.