LO kræver mere aktivering til dagpenge-ledige

Af

Ledige på dagpenge aktiveres mindre end for to år siden, viser nyt notat. Dermed svigter kommunerne dagpengemodtagerne, som får vanskeligere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, mener LO. Men kommunerne melder hus forbi: Det handler ikke om mest mulig, men bedst mulig aktivering, lyder forklaringen.

Foto: Foto: Thomas Arnbo

INAKTIVERING Kommunerne svigter ledige på dagpenge, som ikke får tilstrækkelig hjælp til at komme tilbage i arbejde, mener LO. Kommunerne sender dem markant mindre i aktivering, end de gjorde for to år siden, viser et nyt notat fra LO baseret på statistik fra Arbejdsmarkedsstyrelsens databank jobindsats.dk.

»Vi kunne måske have hjulpet nogle af de 33.000 mennesker, som står uden dagpenge. Det er vanvittigt, at vi ikke har et beskæftigelsessystem, som er mere aktivt. Det skyldes især, at kommunerne bruger færre penge på aktivering. På et eller andet tidspunkt rammer vi en skrigende bund,« siger politisk valgt sekretær i LO Ejner K. Holst.

Selv om ledigheden har ligget stabilt de seneste år, er antallet af aktiverede dagpengemodtagere fra 2011 til 2013 halveret fra 40.000 til kun 17.000 fuldtidspersoner.

Ikke mere, men bedre aktivering

Ifølge formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard (S), som også er borgmester i Aarhus, er LO helt galt på den.

»Det handler ikke om at lave så meget aktivering som muligt, men om bedre aktivering,« siger Jacob Bundsgaard og henviser til nye tal fra KL.

I 2011 var 55 procent af de ledige dagpengemodtagere arbejdsløse mere end 13 uger. Den andel faldt i 2013 til 52,4 procent, oplyser Jacob Bundsgaard.

»Hvis man antager, at konjunkturerne ikke har ændret sig markant de seneste to år, er der lidt flere, som kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse,« siger Jacob Bundsgaard.

Det formilder ikke Ejner K. Holst. LO’s notat viser nemlig, at de ledige dagpengemodtagere i dag aktiveres i samme omfang som i 2008. Men dengang var ledigheden kun godt to procent, mens den i dag er næsten seks procent.

»Det er bemærkelsesværdigt, at vi har en aktiveringsgrad nu med en meget høj ledighed, som ligger på niveau med dengang, vi havde højkonjunktur og få ledige,« konstaterer Ejner K. Holst.

Notatet fra LO viser også, at andelen af dagpengemodtagere, som aktiveres, er faldet til næsten en tredjedel på to år. I 3. kvartal 2011 blev 1,6 procent af de ledige på dagpenge aktiveret, mens det i samme kvartal i 2013 kun var 0,6 procent af dagpengemodtagerne.

»Noget af det, som får arbejdsmarkedsparate ledige tilbage i job, er netop aktivering,« påpeger Ejner K. Holst.

Slut med pipfuglekurser

I kommunerne er der forskellige forklaringer på, at færre ledige på dagpenge bliver aktiveret.

I Odense forklarer konstitueret arbejdsmarkedschef Søren Heide Petersen, at indsatsen over for ledige dagpengemodtagere har ændret sig de senere år.

»En ting er pipfuglekurserne, som har været jaget vildt over de senere år – de er neddroslet. Så er der omlagt nogle refusionssatser, så vi har færre penge til at aktivere for. Desuden er der et markant fald i antal dagpengemodtagere efter dagpengereformen. Derfor bruger vi færre penge på aktivering,« forklarer Søren Heide Petersen.

Kortere tid, færre tilbud

I Aalborg anfører konsulent i jobcentersekretariatet Netta Ben-Yedidia, at halveringen af dagpengeperioden og de ændrede regler for eksempelvis aktivering af unge under 30 år naturligt fører til et fald i den samlede aktivering.

»Det, der kan undre, er, at man forkorter dagpengeperioden, men man ændrer ikke på, hvornår ledige skal have det første aktiveringstilbud,« siger Netta Ben-Yedidia og fortsætter:

»Ifølge lovgivningen skal du have det første tilbud efter ni måneder, hvis du er over 30 år. Og når der kun er to år på dagpenge, gør det alt andet lige, at der er færre aktiveringstilbud i ledighedsperioden frem for, hvis du var ledig i fire år,« forklarer Netta Ben-Yedidia.

Har fat i samme antal

Samme forklaring har beskæftigelseschef i Aarhus Kommune Vibeke Jensen, som også er også medlem af regeringens Carsten Koch-udvalg, der snart kommer med et udspil til en beskæftigelsesreform.

Hun oplyser, at kommunerne stadig har fat i nogenlunde det samme antal dagpengeledige som før. Derfor kan man ikke sige, at de svigtes, mener hun.

»Min vurdering er, at det her skal kobles snævert sammen med ændringer i lovgivningen i forhold til længden af aktiveringen og timetallet,« siger Vibeke Jensen. Hun henviser til tal fra jobindsats.dk, der viser, at effekten af den ændrede måde at aktivere dagpengemodtagere på tilsyneladende ikke har haft nogen negativ effekt på kort sigt.

Effekten er snarere svagt stigende, påpeger Vibeke Jensen.

»Det, der er interessant, er ikke aktivering i sig selv, men hvad der kommer ud af det,« siger Vibeke Jensen.

En ren tilståelsessag

Forklaringerne fra kommunerne imponerer ikke Ejner K. Holst fra LO, som snarere betragter dem som rene tilståelser.

»Kommunerne siger jo selv, hvad der er problemet: ’Man aktiverer færre i en kortere periode, men vi har flere langtidsledige, og flere, som mister deres dagpenge.’ Det beviser, at man skulle bruge flere penge på aktivering i en kortere dagpengeperiode i en tid, hvor vi har høj arbejdsløshed,« siger han.

Fægtning i blinde

Lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet mener dog ikke, at mere aktivering automatisk betyder bedre kvalitet for ledige:

»Mindre aktivering er ikke nødvendigvis dårligt,« siger han.

Thomas Bredgaard peger på, at det ikke er alle typer aktivering, der er god og veldokumenteret effekt af.

»Der er nogle former for aktivering, som, vi har dokumentation for, virker – især privat løntilskud og virksomhedspraktik. Det her kunne pege i retning af, at det skulle vi gøre noget mere,« siger han.

LO’s notat viser, at brugen af de forskellige aktiveringsredskaber alle er faldet i samme takt over de seneste to år. Kommunerne prioriterer altså ikke visse redskaber over andre. Og det kunne tyde på, at indsatsen foregår lidt i blinde, vurderer Thomas Bredsgaard.

»Vi har behov for mere viden om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder,« siger han.

I KL afviser Jacob Bundsgaard, at kommunerne bruger aktiveringsredskaberne lemfældigt.

»Der er en meget konkret viden ude i kommunerne, om hvad der virker. En viden som løbende bliver udbygget. Så kritikken skyder forbi målet. Alt andet lige kan vi se, at indsatsen er mere effektiv, end den tidligere var,« siger Jacob Bundsgaard.