Ledige masseaktiveres som gratis arbejdskraft

Af Kåre Kildall Rysgaard

Private virksomheder aktiverer ledige i højere grad end offentlige - 67.630 arbejdsløse fik sidste år løntilskudsjob eller praktikplads i det private. Ledige udnyttes som billig arbejdskraft, kritiserer fagforeninger, der henviser til eksempler fra Coop og Danish Crown. Men arbejdsgiverne afviser. Ordningerne er udtryk for social ansvarlighed.

Foto: Foto: Morten Stricker, Scanpix

RABATRYTTERE Aldrig før har erhvervslivet aktiveret så mange ledige. De seneste tre år er antallet af offentligt støttede praktikpladser og løntilskudsstillinger i private virksomheder tredoblet.

Alene brugen af arbejdsløse i fire ugers gratis virksomhedspraktik er siden 2009 steget med 263 procent – eksempelvis ansatte Danish Crown i januar 40 personer i fire ugers praktikophold, som på den måde virkede som en gratis indslusningsperiode for slagterigiganten.

Sidste år var 67.630 dagpengemodtagere i enten løntilskud eller praktik i en privat virksomhed, mens det tilsvarende drejede sig om 58.604 personer i det offentlige, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret.

På sin vis er flere fagforeninger taknemmelige over, at virksomhederne tager teten med at hjælpe ledige i job. Men væksten på 36.000 praktikpladser og 13.000 stillinger på løntilskud over tre år virker voldsom, mener flere fagforbund.

»Det er fint at give ledige et løntilskud eller en praktikplads, så de kan komme i gang. Men det må ikke være sådan, at folk oplever, at arbejdsløse med støtte tager jobbene. Problemet er, at der kommer så mange ind på tilskud, at der bliver et A og et B-hold,« siger Jørgen Hoppe, formand for HK Handel.

Også Dansk Metal er betænkelig ved stigningen i løntilskud og virksomhedspraktik.

»Der er ingen som helst dokumentation for, at virksomhedspraktik bringer folk tilbage til arbejdsmarkedet. De ledige går som underbetalt arbejdskraft. Det giver dem ikke kvalifikationer, som bringer dem tættere på en arbejdsplads,« siger Torben Poulsen, hovedkasserer og leder af Metals A-kasse.

Bingo til virksomhedsaktivering

Der er dog også mange gevinster ved, at virksomhederne ligger i førerfeltet, når det gælder aktivering, fortæller Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

»Det private arbejdsmarked bruger løntilskud til rekruttering. Det ser ikke ud til at være tilfældet på samme måde i det offentlige. Her er ledige ofte ekstra arbejdskraft, som man godt ved, at man ikke kan fastansætte,« siger han.

Tal for Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at ledige har meget bedre chancer for at få et job, hvis de bliver aktiveret med løntilskud i det private frem for det offentlige. Halvdelen, som har været i løntilskud i en virksomhed, forsørger sig selv tre måneder efter. Hvis tilskudsjobbet er i det offentlige, forsørger kun en tredjedel sig selv efterfølgende.

Dansk Arbejdsgiverforening ser derfor udviklingen som en succeshistorie.

»Når virksomhederne bliver bedt om at være med til at løfte beskæftigelsesindsatsen, så stiller de gerne op. Set med beskæftigelsesbriller er der god fornuft i, at ledige kommer ud og får konkret erfaring. Det løfter nogle tilbage i job,« siger Jørgen Bang Petersen, chefkonsulent i DA.

Han mener, at virksomhederne også har et langsigtet mål med at hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet. De ønsker ikke igen at opleve den mangel på arbejdskraft, som var virkeligheden under opsvinget i 2007 og 2008.

En gratis omgang

Mens der er klare tegn på, at privat løntilskud bringer ledige i job, så er effekten af de korte virksomhedspraktikker på fire uger tvivlsom. Antallet af ledige i virksomhedspraktik er steget fra 13.862 i 2009 til 50.340 sidste år.

Under praktikken får den ledige ikke løn, men dagpenge. I løntilskudsjob får virksomheden betalt en del af lønnen i op til et år. 

»Det er dog at tage munden for fuld at sige, at virksomhederne viser mere ansvar, når det drejer sig om virksomhedspraktik. Ordningen er uden omkostninger for virksomhederne, som kan tage ledige ind og afprøve gratis,« siger Flemming Larsen, der forsker i aktiveringspolitik ved Aalborg Universitet.

Typisk går de ledige videre til et andet forløb efter praktikken. Kun hver femte ledige kan ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen forsørge sig selv tre måneder efter en virksomhedspraktik.

Jobcentre på virksomhedsjagt

Når aktiveringen i virksomheder boomer i disse år, skyldes det, at Folketinget vedtog nye aktiveringsregler i 2010.

Det betyder, at kommunerne får flest penge ind i kommunekassen, hvis jobcentret sender de ledige i virksomhedspraktik eller i et job med løntilskud. Til gengæld er det dyrt for kommunen at aktivere ledige med korte kurser. 

Meningen med de nye regler var, at jobcentrene skulle droppe de såkaldte ’pipfuglekurser’ med nytteløs aktivering og i stedet være bedre til at få erhvervslivet til at deltage i aktiveringen.

»Kommunerne skal tænke økonomisk, og incitamenter virker.  De seneste år har der været en større offensiv for at få virksomheder interesseret i at aktivere. Det er en fordel, at indsatsen er virksomhedsnær,« mener Ole Pass, formand for Socialchefforeningen.

Hos en af landets største virksomheder, Dansk Supermarked, har man i stigende grad mærket, at jobcentrene henvender sig for at få butikker til at modtage ledige. Løntilskud og praktik er blevet en ny vej væk fra arbejdsløshed.

»Der er ingen tvivl om, at der er kommet et større pres fra jobcentrene for de her løsninger. Den bedste ansøgning er virksomhedspraktikken, fordi man har bedre mulighed for at sælge sig selv. Vi fastansætter flere gennem virksomhedspraktik frem for dem, som søger uopfordret. En gruppe mennesker får i dag job, som førhen var blevet afvist. Det kan være på grund af deres sprogkompetencer og evner til at skrive en ansøgning, men når man oplever dem i praktik, får man et godt menneskeligt forhold og vil gå langt for at få folk ansat,« siger Anette Vittrup, HR partner i mangfoldighed i Dansk Supermarked.

Danish Crown ansætter med tilskud

Der kommer stadig flere eksempler på, at adgangsbilletten til et job som ledig går gennem et tilskudsjob. Da Danish Crown i Blans i Sønderjylland manglede 40 mand i januar, fortalte de i indkaldelsen til informationsmødet:

»Det er ikke nødvendigt med forudgående kendskab til slagterifaget, da alle nye medarbejdere vil få uddannelse i fagområdet i en praktik/løntilskudsperiode.«

Dansk Metal ser dog dette som et klokkeklart eksempel på, at Danish Crown udnytter de ledige, som først skal arbejde gratis, før de – måske - får stillet en af de 40 stillinger til rådighed.

»Danish Crown ville sikkert have ansat folk alligevel. Nu har de fået en periode, hvor de får et stort antal ledige ind, som de kan vælge og vrage imellem. Det er demoraliserende for de ledige, og et godt eksempel på, at systemet bliver misbrugt,« siger Torben Poulsen, leder af Metals A-kasse.

Danish Crown mener derimod praktikperioden er en gevinst for de ledige. 37 ud af 40 ledige fik fast arbejde efter praktikken, og fabrikschefen kalder derfor ordningen en succes, for i perioder har det været vanskeligt at finde medarbejdere til slagteriet.

»Der var ingen af de ledige, som havde set et slagteri før. I de fire ugers praktik finder folk ud af, om de kan tåle lugten i slagteriet, og de får uddannelse og instruktion af slagtersvende. Jeg har fulgt med i debatten, om man udnytter ledige i praktik. Men jeg kunne aldrig drømme om at sætte en praktikperiode i gang, hvis der ikke var job efterfølgende. Det ville være spild af de lediges og vores tid,« siger Ole Carlsen, fabrikschef på Danish Crown, der fortæller, at jobcentret i Sønderjylland godkendte alle praktikpladser.

Jobcenterchef Anne Kirk forklarer, at det er helt i overensstemmelse med lovgivningen og intentionerne i lovgivningen at støtte op om rekrutteringen i Danish Crown.

Hun spekulerer ikke over, om én stilling med løntilskud erstatter ét ordinært job.

»Jeg går ikke ind til skrivebordet en stille stund og tænker på, om der sker en fortrængning af ordinære stillinger. Jeg skal kigge på lovgivningen – og det gør jeg. For jobcentret handler det om at få folk i beskæftigelse. Om Danish Crown kunne have besat stillingerne uden praktik og løntilskud, bør Danish Crown svare på,« siger hun.

25 års erfaring og så i praktik

Virksomhedspraktik og løntilskud skal gerne hjælpe ledige til smidigt at skifte branche.

HK Handel har dog også eksempler på, at ledige med erfaring og branchekendskab havner i tilskudsstillinger i stedet for rigtige job. En ledig, som havde 25 års erfaring med at stå i butik - blandt andet i Irma - fik således en praktikplads i Kvickly, hvor vedkommende kunne snuse til faget. Efter at have arbejdet gratis i fire ugers virksomhedspraktik, fortsatte vedkommende på løntilskud og først derefter vankede en fastansættelse på 21 timer.

»Det er ikke smart, hvis medarbejderne på arbejdspladsen får den opfattelse, at ledige i aktivering bliver brugt som løntrykkere. Det er svært at forhandle løn, hvis man er oppe mod folk på tilskud. For mange ledige i aktivering kan skabe gnidninger på arbejdspladserne,« siger Jørgen Hoppe, formand for HK Handel.

Tager man Coop’s briller på, ser sagen om praktikpladsen dog ganske anderledes ud.

Kvickly fik en henvendelse fra jobcentret med en ledig, som gerne skulle i aktivering. For at hjælpe takkede Kvickly ja. Da praktikperioden var gået, var der ingen ledige job, men jobcentret tilbød nu at betale en del af lønnen gennem løntilskud. Pludseligt opstod en stilling, og den fik den pågældende.

»Fra at være en bemærkelsesværdig sag, så er det faktisk en succeshistorie. I Coop vil vi ikke undslå os og har også plads til at beskæftige dem, som ikke fungerer 100 procent,« fortæller Claus Eefsen, forhandlingschef i Coop.

Tilskudsstillinger i Coop undersøges

Coop erkender dog, at virksomhedspraktikkerne og løntilskud er svært at overskue. Ordningerne foregår decentralt i de enkelte butikker. Det er derfor vanskeligt at vide, hvilke aftaler, der er tale om, og hvor mange ledige det drejer sig om.

Derfor er Coop sammen med HK Handel ved at nedsætte et udvalg, der skal undersøge brugen af løntilskud og virksomhedspraktik.

»Vi vil gerne skabe overblik over, om der er en problemstilling. Det overblik har ingen af parterne. Coop vil være socialt ansvarlige,« siger Claus Eefsen, Coop.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er også i gang med at kigge på de mange tilskudsjob.

I år undersøger man om ordningerne misbruges i det offentlige, og næste år er fokus på det private arbejdsmarked. Spørger man de ledige selv, er der da også brug for en kulegravning af området.

De ledige oplever at skulle arbejde gratis for overhovedet at komme i betragtning til job, viste en undersøgelse fra Dansk Metal, som blev bragt i Ugebrevet A4 for et år siden.

Siden da er 20.000 flere ledige havnet i praktik eller løntilskud i en privat virksomhed.