Ledige må snart gå fra hus og hjem

Af | @IHoumark

En ny undersøgelse blandt arbejdsløse viser, at to ud af tre forventer at gå fra hus og hjem, hvis de mister deres dagpenge næste år. Ellers velfungerende ledige risikerer en barsk økonomisk og menneskelig nedtur som følge af dagpenge-reformen. Politikerne skændes om behovet for hjælp.

Foto: 40-årige Klaus Olesen må sælge sit hus, hvis han mister sine dagpenge. Foto: Nils Lund Pedersen

FREMTIDSANGST. Selv om Klaus Olesen som arbejdsløs har tid til at bage boller til børnene og sysle i haven, så hænger der alligevel en sort sky over hjemmet i Ryslinge på Midtfyn. Den 40-årige familiefar mister nemlig dagpengene, hvis han ikke inden udgangen af næste år har fundet sig et job. Det vil få alvorlige følger.

»Vi bliver nødt til at sælge huset, hvis jeg mister mine dagpenge. Vi vil simpelthen ikke have råd til at blive boende,« siger Klaus Olesen, der er gift og har to børn.

Klaus Olesen er svejser, og han er langt fra den eneste ledige metalarbejder, som er bekymret for fremtiden. To ud af tre ledige metalarbejdere vurderer, at de bliver nødt til at flytte fra hus og hjem, hvis de mister deres dagpenge. Det fremgår af en ny undersøgelse udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4.

I undersøgelsen fortæller 615 metalarbejdere om, hvordan det er at have udsigt til at miste dagpengene næste år. En udsigt de deler med mange andre arbejdsløse. Dagpengene ryger for tusindvis af ledige efter 1. juli 2012 som følge af regeringens og Dansk Folkepartis halvering af perioden, man kan modtage dagpenge.

Ifølge undersøgelsen er ni ud af ti metalarbejdere da også »meget bekymrede« for, hvordan de skal klare deres økonomi uden dagpenge. Angsten for fremtiden mærker man i lokalafdelingerne af Dansk Metal, fortæller hovedkasserer i forbundet Torben Poulsen.

»Vores medlemmer er normalt velfungerende og rolige mennesker, som ikke er meget for at snakke om private bekymringer, når de møder op hos medarbejdere i a-kassen. Men nu begynder mange af dem at lægge bekymringerne på bordet, for de føler sig truet af økonomisk – og måske også familiemæssig – ruin. Mange af dem er virkelig frustrerede,« fortæller Torben Poulsen.

Fra 25.000 kroner til 0 kroner

Den økonomiske rutsjetur kan blive meget stor for de fleste ledige metalarbejdere. Typisk er de gået fra en månedsløn på mindst 20-30.000 kroner ned til at få 16.600 kroner om måneden i dagpenge – før skat. Næste trin ned mod den økonomiske afgrund er kontanthjælp eller ingen hjælp.

For 65 procent af de adspurgte er fremtidsudsigten særlig dyster. De vurderer nemlig, at de ikke vil kunne få kontanthjælp, når perioden med dagpenge udløber. De har typisk for meget friværdi i deres boliger eller deres ægtefælle tjener for meget til, at de har ret til at få kontanthjælp.

Klaus Olesen fra Ryslinge hører til blandt dem, som uden dagpenge vil få hele nedturen fra en månedsløn på rundt regnet 25.000 kroner til nul kroner.

»Jeg kan ikke få kontanthjælp, for vi har hus, og konen, som er lærer, har for høj en indtægt,« fortæller Klaus Olesen og fortsætter:

»Jeg er optaget af, at det kommer til at gå ud over vores to børn, hvis jeg ingen indtægt har, og vi må sælge huset.  Børnene har et kæmpe netværk af legekammerater, og datteren går i skole her, så vi vil helst undgå at flytte væk fra Ryslinge,« siger Klaus Olesen.

Personlig nedtur

Klaus Olesen er langt fra den eneste, som frygter, at det vil gå ud over familien, hvis dagpengene forsvinder. I undersøgelsen siger hver fjerde, at de har fået det værre med familien, siden de blev ledige. Og så mange som otte ud af ti vurderer, at det vil gå ud over familielivet, hvis de mister dagpengene.

Mindre indkomst og lang tids ledighed kan ødelægge meget – ikke blot for den arbejdsløse, men for både ægtefæller og børn. Det oplyser seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Hvis en af forældrene i en familie er ramt af længere tids arbejdsløshed, kan det få alvorlige konsekvenser for familien. Især hvis der er flere problemer på en gang. Arbejdsløsheden kan være det strå, der knækker kamelens ryg,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Han oplyser, at man ud fra forskning kan se en øget tendens til skilsmisser, antagelig fordi ægtefæller bruger mere tid på at skændes om, hvordan de skal få pengene til at strække. Og børn af langtidsledige bliver ofte ramt på mange forskellige måder, fortæller Mogens Nygaard Christoffersen.

»Det er dokumenteret i en undersøgelse, at børn ved skolestart lider mere af hovedpine, mavepine, træthed og søvnløshed, hvis faderen er arbejdsløs, end hvis han er i arbejde. Forældrene bliver stresset af den økonomiske usikkerhed, og det kan være forklaringen på, at vi i en anden undersøgelse finder, at hvis forældrene er længerevarende arbejdsløse, så øger det risikoen for vold over for børnene,« siger han.

Af Dansk Metals undersøgelse for Ugebrevet A4 fremgår det, at de ledige slås med en række problemer ud over bekymringen for fremtiden. Fire ud af ti oplyser, at de tror mindre og mindre på sig selv; hver tredje keder sig; og næsten seks ud af ti savner kontakt med andre mennesker.

Har gjort alt

Efter ti år som svejser mistede Klaus Olesen sit arbejde i 2009. Han blev ramt af en større nedskæringsrunde hos virksomheden JEROS i Ringe. Siden da har han søgt og søgt efter job, og han har været i aktivering. Det gælder også mange af de øvrige deltagere i den nye undersøgelse.

Hovedparten af de ledige metalarbejdere i undersøgelsen har søgt over 100 job, og 98 procent har søgt arbejde uden for deres fag. De er alle faglærte, og hovedparten med flere års erfaring fra arbejdsmarkedet. Alligevel får de ikke job, og troen, på at det sker inden 1. juli 2012, er ikke overvældende. Ifølge undersøgelsen anser kun hver tredje af de arbejdsløse metalarbejdere det for sandsynligt, at de har fundet et job, inden dagpengene forsvinder.

»Mange af vores medlemmer er rigtigt desperate, for de oplever det som om, de har fået begge ben savet over. De gør alt muligt for at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet ved at opsøge arbejdsgivere og deltage i tåbelig virksomhedspraktik. Men lige lidt hjælper det,« fortæller Torben Poulsen fra Dansk Metal.

Redning på målstregen

Arbejdsløse, som bliver ramt af dagpengereformen 1. juli 2012, vil til den tid have gået ledige i en periode på mellem to og fire år. Deres chancer for at få job er ikke overvældende store, da statistikkerne om arbejdsløshed taler deres tydelige sprog: Desto længere tid man går ledig, desto sværere bliver det at få job.

Men man ved dog fra forskningen, at det har en vis effekt at presse ledige på pengepungen. Med virkning fra 1999 blev den maksimale tid på dagpenge sat ned fra fem til fire år. Det fik ifølge Arbejdsmarkedskommissionen den virkning, at omkring 12 procent af de ledige fandt arbejde eller blev selvforsørgende lige før, de efter fire år mistede deres dagpenge. Indtil 1999 så man først nedgangen i langtidsledige lige før, de fem år på dagpenge var gået.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer fra Aarhus Universitet vil ikke give et bud på, hvor mange personer der mister dagpengene 1. juli næste år.

»Det har en effekt at korte dagpengeperioden af i forhold til antallet af ledige. Men det vil kræve en større analyse, hvor man blandt andet skal tage forbehold for konjunkturerne, at give et mere præcist bud på effekten af dagpengereformen,« siger Michael Svarer.

Dyb politisk uenighed

På baggrund af de nuværende ledighedstal har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anslået, at omkring 38.500 ledige risikerer at miste deres dagpenge i løbet af juli 2012, og alene 1. juli drejer det sig ifølge LO-fagbevægelsen om 20.000 personer. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at tallene er vildt overdrevne og har over for Folketinget anslået antallet af berørte til at være mellem 2.000 og 4.000 om året.

I et skriftligt svar til Ugebrevet A4 står Inger Støjberg fast på beslutningen om at afkorte dagpengeperioden og ser fremtidsangsten blandt de ledige metalarbejdere, som et udtryk for, at de er ofre for en skræmmekampagne.

»Jeg kan sagtens forstå, at Dansk Metals medlemmer giver udtryk for usikkerhed, når man tænker på den løgnagtige kampagne fagbevægelsen har ført mod dagpengereformen det seneste år. De tal, som LO og andre har fremlagt om dagpengereformens konsekvenser, er bevidst manipulerende med det formål at jage en skræk i livet på folk. Det er noget af det mest kyniske, jeg har set i min tid i politik,« skriver Inger Støjberg.

Formand for den socialdemokratiske gruppe i Folketinget Carsten Hansen synes, at dagpengereformen har skabt »en helt unødvendig utryghed« for de ledige.

»Enhver, der har prøvet at gå ledig i længere tid, ved, hvor opslidende det er ikke at vide, hvornår man kommer i job igen, og hvordan man skal få økonomien til at hænge sammen. For os er det fuldstændigt uacceptabelt, at dagpengereformen har skabt utryghed for tusindvis af mennesker og deres familier,« siger Carsten Hansen.

Socialdemokraterne og SF stiller derfor de ledige et ekstra år på dagpenge i udsigt efter 1. juli 2012. Dette såkaldte ’opsamlingsår’ skal bruges til at skabe ro om forhandlinger mellem en ny regering, fagbevægelsen og arbejdsgiverne om en reform af hele arbejdsløshedssystemet. Her kan det blandt andet tænkes, at dagpengeperioden bliver gjort afhængig af den samlede ledigheds op- og nedture – altså konjunkturerne.

Både S og SF lægger stor vægt på i en ny reform, at ledige får bedre muligheder for at uddanne sig end i dag; der skal tages mere hensyn til den enkeltes ønsker og behov; og der skal fjernes en masse bureaukratisk bøvl.

Inger Støjberg (V) giver ikke meget for S og SF’s planer for de ledige.

»De tordner mod den dagpengereform, vi har gennemført sammen med de radikale, men nægter selv at lægge en konkret model på bordet. Sandheden er, at S-SF også i dette spørgsmål fuldstændig har deponeret deres handlekraft hos Harald Børsting (LO’s formand, red.) … Jeg tror, at danskerne er ved at gennemskue tågesnakken fra S-SF,« siger Inger Støjberg.

Socialdemokraten Carsten Hansen fortæller, at »han ikke forhandler reform via pressen« og tilføjer:

»Inger Støjberg skal ikke råbe for højt. I valgkampen 2007 lovede de at frede dagpengesystemet. Alligevel kom de i 2010 som en tyv om natten – efter overenskomsterne på det private område lige var faldet på plads – og gennemførte genopretningspakken. Heri halverede de dagpengeperioden og fordoblede kravet til at genoptjene retten til dagpenge,« siger Carsten Hansen.

Mens dagpengesystemet er blevet brandvarmt valgemne, går arbejdsløse Klaus Olesen rundt i Ryslinge og gruer for et liv uden dagpenge.

»Det er ikke rart at tænke på, men det kan være, jeg bliver voksenlærling. Så kan jeg da i det mindste få uddannelsesstøtte,« siger Klaus Olesen.