Læger og økonomer scorer den højeste livsindkomst

Af

Knap 15 millioner kroner er forskellen mellem en læges og en social- og sundhedshjælpers livsindkomst. Det fremgår af nye undersøgelser, som ifølge undervisningsministeren tyder på, at gevinsten ved at tage en uddannelse er langt større end tidligere antaget.

JACKPOT Forestillingen om, at det ikke kan betale sig at uddanne sig i Danmark, er fordrejet og ude af trit med virkeligheden. Set over et helt liv er der meget store forskelle på den indkomst, som højt- og lavtuddannede har at muntre sig med, fremgår det af nye undersøgelser foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet).

Helt i top på listen over indkomster figurerer læger og økonomer. De kan i gennemsnit over et helt liv se frem til at tjene 23,9 millioner kroner. Lige i hælene følger jurister, tandlæger, civilingeniører og folk med en uddannelse i statskundskab med gennemsnitlige livsindkomster på mellem 19,7 og 22,5 millioner kroner.

I den anden ende af skalaen finder man tandklinikassistenter og social- og sundhedshjælperne, der i gennemsnit tjener henholdsvis 9,1 og 9,2 millioner kroner i deres livstid. Det svarer til langt under halvdelen af, hvad lægerne og økonomer i gennemsnit putter i lommen.

Andre lavindkomstgrupper er ifølge AErådets opgørelser ufaglærte, fængselsbetjente, køkkenassistenter og frisører. Alle tjener de under 10 millioner kroner over et helt liv.

For direktør Lars Andersen fra AErådet er de nye tal en tydelig manifestation af, at der også økonomisk er gode grunde til at bruge tid og kræfter på at stikke hovedet i bøgerne.

»Det er simpelthen en skrøne, at uddannelse ikke lønner sig i Danmark.«

Uddannelse betaler sig

Præsenteret for AErådets undersøgelser konkluderer undervisningsminister Bertel Haarder (V), at der tilsyneladende er en større gevinst ved uddannelse end tidligere antaget.

»Vi skal ikke gå rundt og sige til folk, at uddannelse ikke betaler sig, hvis det rent faktisk forholder sig helt anderledes,« siger han.

Også Dansk Industri (DI) modtager AErådets undersøgelse positivt.

»Det glædelige budskab er, at det ifølge de her tal rigtig godt kan betale sig at tage en uddannelse. Det er vigtigt at få bragt frem i en tid, hvor balladen om SU’en kan få nogle til at tro, at det slet ikke betaler sig at læse,« siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof.

At uddannelse er en god investering understreges også af AErådets analyser af samtlige højt- og lavtuddannedes livsindkomster. Hvor personer med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 18,4 millioner kroner fra vugge til grav, må ufaglærte og personer med erhvervsuddannelser tage til takke med henholdsvis 9,4 og 10,8 millioner kroner.

De tal rammer lige i solar plexus af en langvarig og ofte ophedet debat om afkastet af uddannelser i Danmark.

I december 2005 kunne man således i flere danske aviser læse, at det nærmest ikke kan betale sig at tage en lang videregående uddannelse, da års slid med næsen i bøgerne i det store og hele var ligegyldigt for ens indkomst. Baggrunden var, at den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i sine analyser var nået frem til, at Danmark var det land ud af 10 udvalgte – deriblandt Sverige, England, USA og Irland – hvor gevinsten ved at tage en uddannelse var mindst.

Budskabet blev gentaget sidste år, hvor OECD endnu engang konkluderede, at Danmark er det land, der belønner læsehestene allerdårligst. Hvor fire til fem år ekstra på skolebænken i Danmark fører til en forøgelse af ens livsindkomst på 26 procent, kan man med det samme uddannelsesryk i eksempelvis Tjekkiet og Ungarn se frem til en lønstigning på 81 og 115 procent.

Problemet ved OECD’s beregninger er imidlertid ifølge direktør Lars Andersen fra AErådet, at der ikke tages højde for, at danske unge får SU og ofte også har en lønindkomst i studieårene.

»Det er jo ikke sådan, at danske unge går rundt uden en krone på lommen,« siger han.

Samtidig er en central forskel, at OECD’s beregninger kun omfatter indkomst tjent, til man fylder 65 år, mens AErådets beregninger også indregner pensioner og anden indkomst, som man måtte tjene frem til sin 80 års fødselsdag.

AErådets direktør Lars Andersen medgiver dog, at OECD har ret så langt, at gevinsten ved at tage en uddannelse er mindre i Danmark end så mange andre steder.

»Men derfra og til, at det ikke kan betale sig at uddanne sig, er der meget langt,« siger han.

Andre gevinster end høj indkomst

Lars Andersen tilføjer, at der også er andre gevinster ved at tage en uddannelse end kroner og øre. I kølvandet følger ofte også større tilfredshed med ens arbejde, højere livskvalitet og bedre helbred.

Selv om det kan være svært at måle værdien af sidegevinster, kan de mærkes for både den enkelte og samfundet.

Eksempelvis dokumenterer tidligere undersøgelser fra AErådet, at folk med en uddannelse bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Hvor en ufaglært i gennemsnit tilbringer 26,4 år på arbejdsmarkedet, kan folk med lange videregående uddannelser – trods den lange studietid – se frem til at arbejde cirka 10 år mere.

Men trods alle de mange fordele ved at uddanne sig, så hersker der stadig blandt mange eksperter og opionionsdannere en frygt for, at danske unge forkaster deres uddannelse til fordel for et umiddelbart mere afslappende liv.

Med til at forstærke den frygt er, at de unge, der vælger uddannelsen fra, ofte kan tjene mere, end hvad SU’en kan bidrage med. Det fremgår også af AErådets beregninger. Hvor de ufaglærte tjener cirka en sjettedel af deres livsindkomst, inden de er fyldt 27 år, må personer med lange videregående uddannelser tage til takke med en tiendedel. En del af forskellen skyldes dog også, at læger, økonomer og andre har så høj løn i deres sidste år på arbejdsmarkedet.

Ifølge økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Peder J. Pedersen, der i mange år har forsket i livsindkomster, kan forskellen på en SU og en ufaglærts fuldtidsløn potentielt få nogle unge til at fravælge uddannelsen til fordel for et job.

»Man kan jo være bange for, at de unge først og fremmest kigger på, hvordan deres indkomst ser ud nu og her, og ikke tager det mere langtsigtede perspektiv med i betragtningen,« siger han.

Peder J. Pedersen mener dog ikke, der kan være tvivl om, at uddannelse herhjemme kan betale sig. Men derfor skal man stadig være opmærksom på, at der ikke bliver for stor afstand til situationen i andre lande.

»Et skrækscenario er, at nogle begynder på en slags social shopping. De tager deres gratis uddannelse og får deres SU i Danmark, hvorefter de drager til udlandet og tjener de store penge,« siger han.

Endnu er det scenario ifølge Peder J. Pedersen dog ikke blevet til virkelighed.

Talkrig om livsindkomster

Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke skal have fokus på problemet, mener DI’s forskningspolitiske chef Charlotte Rønhof.

»Dels er mulighederne for at rejse ud blevet langt bedre i de senere år. Dels vil unge fremover blive mere globalt orienterede. Derfor er det afgørende, at afkastet af uddannelse i Danmark ikke kommer til at halte for langt efter afkastet i andre lande,« siger hun.

Ifølge Charlotte Rønhof er det også værd at huske på, at tidligere undersøgelser af livsindkomsterne hos forskellige faggrupper har tydet på et væsentligt mindre afkast af at uddanne sig i Danmark.

Hun henviser til Det Økonomiske Råds beregninger fra efteråret 2003. Her nåede man frem til, at en læge tjente godt 60 procent mere end en faglært smed. Til sammenligning er AErådets konklusion, at lægen over sit liv tjener mere end dobbelt så meget som smeden.

Den store forskel i de to beregninger skyldes først og fremmest, at Det Økonomiske Råd ikke tager højde for indkomsten i pensionistårene. Men samtidig har vismændene korrigeret for, at personer med en høj uddannelse ofte også ville have fået en høj løn uden deres uddannelse. På den måde når Det Økonomiske Råd ifølge Charlotte Rønhof frem til en mere isoleret og retvisende effekt af at tage en uddannelse.

Riges børn scorer kassen

Uanset hvilke beregninger man sætter sin lid til, så er der dog enighed om, at læger, økonomer og jurister set over et helt livsforløb tjener væsentligt mere end deres ufaglærte kolleger. Samtidig kan de højtlønnede skåle på, at de med stor sandsynlighed også sikrer deres afkom en fornuftig livsindkomst.

Ifølge AErådets beregninger kan man i gennemsnit regne med, at for hver krone forældrene øger deres indtægt med, vil deres børn få en forøgelse på 41 øre.

Sammenhængen bliver endnu mere tydelig, hvis man sammenligner den forventede livsindkomst for børn af højt- og lavtuddannede. Hvor børn af en ufaglært mor og en far, der er tømrer, kan se frem til en livsindkomst på 10,9 millioner kroner, så kan børn af en læge og en økonom se frem til en livsindkomst på 15,4 millioner kroner.

»Man arver altså på den måde ikke alene sine forældres formue, men også deres indkomstmuligheder,« siger AErådets direktør Lars Andersen.

Forklaringen på det fænomen er ligetil. Som talrige tidligere analyser har vist, er der tæt sammenhæng mellem børns og deres forældres uddannelse. Har ens forældre taget en lang videregående uddannelse, så er der også stor sandsynlighed for, at man vil gøre det samme. Og dermed øges chancerne betydeligt for, at man selv kommer til at score kassen.

Det finder AErådet dybt problematisk, da alle danskere gerne skulle have lige muligheder for både at få en uddannelse og en høj løn. Sådan er det bare ikke.

Desværre er det langt fra ligetil at komme med en løsning på problemet, hvilket undervisningsminister Bertel Haarder (V) er meget bevidst om.

»Vi er blandt de lande i verden, der har mest lige adgang til uddannelserne. Studierne er gratis, og vores SU er verdens mest generøse. På trods af det kan vi se, at det ikke er lykkedes at bryde den negative sociale arv,« siger han.

Bertel Haarder tilføjer, at han selv og mange af Danmarks førende forskere har haft fokus på problemet i snart 40 år. Men trods masser af forskning, god vilje, opfindsomme initiativer og millioner og atter millioner af kroner brugt på at bekæmpe problemet, er det i det store og hele stadig uløst.