BALANCEKUNST

Opråb: “Lad livsfaserne bestemme vores arbejdstid”

Af

INTERVIEW: Nyuddannet, småbørnsforælder eller senior? Forskellen er enorm. Og begynder vi ikke at tænke mere i livsfaser på arbejdsmarkedet, bukker en del af arbejdsstyrken under. Det mener medstifter af Familiepolitisk Netværk og strategisk rådgiver på offentlige og private arbejdspladser, Karen Lumholt. 

Karen Lumholt er 56 år, og i de sidste ti år har hun med egne ord været på toppen arbejdsmæssigt. Det ville, mener hun, være en rigtig god samfundsinvestering, hvis man indså, at årene, hvor man stifter familie og opfostrer sine børn, ikke er de år, hvor man skal knokle igennem på jobbet.

Karen Lumholt er 56 år, og i de sidste ti år har hun med egne ord været på toppen arbejdsmæssigt. Det ville, mener hun, være en rigtig god samfundsinvestering, hvis man indså, at årene, hvor man stifter familie og opfostrer sine børn, ikke er de år, hvor man skal knokle igennem på jobbet.

Foto: Foto: Simon Læssøe/Scanpix

For mange forældre er hverdagen og arbejdslivet en slidsom overlevelseskamp. Samtidig går en stor gruppe dybt kompetente +45-årige rundt og er frustrerede over at blive kørt ud på et sidespor. Yderst i kulissen står de unge nyuddannede og tripper for at blive lukket ind. 

»Vi har en forfejlet og meget industriel opfattelse af, hvad det vil sige at arbejde. Det er “one size fits all”. Vi starter her og slutter der og arbejder nogenlunde lige meget hele livet. En del af arbejdsstyrken er ved at bryde sammen, mens andre, der rigtig gerne vil ind og have fat, bliver holdt ude.«

Sådan siger Karen Lumholt. Hun er medstifter af Familiepolitisk Netværk og strategisk rådgiver på offentlige og private arbejdspladser. Hun mener, det har store omkostninger, at vi ikke har blik for potentialet i, at kunne skrue op og ned for arbejdstiden i forskellige faser af livet. 

Hvis vi skal arbejde, til vi bliver 70, er der jo ingen grund til, at det er præcis mellem 30 og 40, hvor vi også får børn, at vi knokler allermest.

For den fase, hvor vi for alvor debuterer på arbejdsmarkedet - ofte i slutningen af 20’erne - er ofte også der, hvor vi debuterer som forældre. Et giftigt sammenfald.  

»Hvis vi skal arbejde, til vi bliver 70, er der jo ingen grund til, at det er præcis mellem 30 og 40, hvor vi også får børn, at vi knokler allermest. Der skal laves ‘et turnaround’ på arbejdsmarkedet. Jeg er selv 56 år, og har de sidste ti år været på toppen arbejdsmæssigt. Jeg kan arbejde 16 timer i døgnet, hvis det skal være. Hvorfor skulle jeg så knække halsen på et mellemlederjob og gå ned med stress, da jeg var 32?« spørger Karen Lumholt.

Hverdag vigtigere end feriedage

Det ‘turnaround’, Karen Lumholt taler om, handler blandt andet om at erkende, at de mange sejre, som er tilkæmpet lønmodtagerne på arbejdsmarkedet i form af ekstra feriedage, omsorgsdage og lang barsel, er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. For når man har små børn og arbejder fuld tid, er det ikke feriedage, men hverdagen, der er afgørende. 

Læs også: 4 ud af 10 danskere: Arbejdet er bare for meget

»Det er jo ikke i ferierne, vi lever livet. Det er hverdagen, der skal fungere,« siger hun.

Vi skal have skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor det er accepteret, at man - fra man er i slutningen af 20’erne til starten af 40’erne - kan arbejde mindre og udfylde omsorgsopgaven hjemme.

Og hverdagen, den former sig meget forskelligt, alt efter hvilket livsstadie man er på. Børnestadiet er så presset i dag, at man bør kunne skrue ned for arbejdstiden, indtil børnene er 10 år gamle, mener Karen Lumholt.

»Vi skal have skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor det er accepteret, at man - fra man er i slutningen af 20’erne til starten af 40’erne - kan arbejde mindre og udfylde omsorgsopgaven hjemme. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men gennemsnitligt er det her, behovet er størst. Det vil være en voldsomt god samfundsinvestering,« mener hun. 

Omsorgen trukket ud af de nære netværk 

For selvom mange vilkår er forbedret, så har ændrede samfundsstrukturer været med til at skabe mistrivsel hos både børn og forældre, siger Karen Lumholt.

»Jeg hører tit den der med, at det var meget hårdere tidligere. Men det passer ikke. For vi er flyttet væk fra vores familier og netværk. Samtidig arbejder både mor og far på fuld tid. Man har trukket omsorgen ud af de nære netværk og institutionaliseret børnene i massiv grad. For i dag er alle jo på arbejdsmarkedet,« siger Karen Lumholt.

Den tid, der skulle gå til hjemmet, og til at du kan give omsorg til dine egne: dine børn, dine forældre - den er ædt op.

Det betyder også, at der ikke er tid til at tage sig af de nære relationer, ligesom vi lader som om husholdningsarbejde ikke rigtig findes, siger Lumholt.

"Alt det arbejde, råt slidsomt arbejde der er forbundet med at drive et hjem, det taler vi ikke om. Den tid, der skulle gå til hjemmet, og til at du kan give omsorg til dine egne: dine børn, dine forældre  - den er ædt op. Det er en kæmpe konflikt for mange mennesker. For vi ved godt, der er nogle, der mangler os.« 

Det skaber stress og mistrivsel blandt både børn og forældre og koster samfundet enorme summer. Derfor er vi tvunget til at tænke langt mere kreativt i indretning af arbejdsmarkedet, mener hun. 

Årlige arbejdstidssamtaler

Karen Lumholt peger på Københavns Kommune, landets største arbejdsplads, der vil indføre arbejdstidssamtaler, hvor medarbejdere kan forhandle deres arbejdstid op eller ned. 

»Det er sådan noget, der skal til. Her kan medarbejderne én gang årligt sætte sig ned og sige: Hvor hårdt bliver det kommende år? Er der nogle teenagebørn, der har det svært, er der forældre syge? Har jeg en ægtefælle, der trænger til aflastning? Det er et vigtigt signal og kan være en åbning, så det kulturelt bliver accepteret, at man i perioder prioriterer omsorg frem for penge og arbejde.«

Læs også: Danskerne: Børnefamilier skal have mulighed for at arbejde mindre

Andre ordninger, hun fremhæver, er delejob - også i ledelseslaget. Det er udbredt i eksempelvis Schweiz, hvor man på nogle arbejdspladser kan være to om en lederstilling. Den ene medarbejder arbejder mandag til onsdag, den anden onsdag til fredag. Onsdagen bruges så til overlevering.

Karen Lumholt peger også på den danske it-virksomhed IIH Nordic, der netop har gjort 4-dages arbejdsuge permanent.

»Det er et eksempel på, at man tør tænke langt mere kreativt, og at der er nogle som er fremsynede.« 

‘Præmietyre’ og nyuddannede

Men hvis nogle skal skrue ned, skal andre vel skrue op? Det er der skam også mange, der gerne vil, påpeger Karen Lumholt. Hun fremhæver gruppen af +45-årige - de modne på arbejdsmarkedet - hvis kvaliteter og arbejdskapacitet, hun mener, arbejdsgiverne ofte overser.

De har et fag, de er super kompetente til, men de bliver ofte regnet som bagstoppere, som nogle der er ikke-forandringssparate.

»Når jeg er ude på offentlige og private arbejdspladser, møder jeg en frustration blandt de her modne medarbejdere, der rigtig gerne vil være med, men føler sig sat af og overset til fordel for dem i 30’erne, der jo ofte er presset på hjemmefronten,« siger Karen Lumholt.

Hun kalder de modne for “præmietyrene” på arbejdsmarkedet.

»Deres børn er flyttet, og de har fået tid til at knokle igen. De har et fag, de er super kompetente til, men de bliver ofte regnet som bagstoppere, som nogle der er ikke-forandringssparate.«

Skrigende behov

Hun mener, man skal gøre det langt tydeligere, at der et skrigende behov for disse medarbejdere og for, at de løfter en større byrde end dem, der har små børn.

»Hvis man nu sagde: Vi har brug for jer. I er stabile, har ikke syge børn, er ved godt helbred, har drive og overblik og er ikke presset på hjemmefronten. Det er jo en super arbejdskraft, hvis de bare blev regnet for noget.« 

Læs også: Børnefamilier: Arbejdet presser vores familieliv flere gange om ugen

De nyuddannede skal vi blive bedre til at slippe ind på arbejdsmarkedet, og eventuelt lade indgå i teams med de modne eller allerældste medarbejdere, mener Lumholt. 

»De skal have lov at give den gas, før de får børn. De kan ikke være 360 grader hele vejen rundt, for de er uprøvede. De har høje idealer og energi, men de mangler overblik, empati, historik og måske respekt for kulturen på jobbet. Derfor kan de med fordel indgå i partnerskaber med nogle af de ældste medarbejdere, som kan bidrage med alt det de unge ikke har, men måske skal arbejde på lavere blus.«

Drop den firkantede tænkning

Generelt skal vi af med de stive systemer og tænke mere kreativt på arbejdsmarkedet. Livsfasetænkning er en enorm kulturændring, som kræver, at alle spiller med, påpeger Lumholt.

»At sundheds- og omsorgsborgmesteren i København er gået foran med fleksibel arbejdstid har stor betydning. Nu må de enkelte arbejdsgivere vise sig fremsynede og arbejdsmarkedets parter må begynde at tale om hverdagen i stedet for om en ekstra feriedag hist og pist.«

Både arbejdsgivere, fagbevægelse, politikere har tænkt alt for firkantet i indretningen af arbejdsmarkedet.

For det velfungerende arbejdsliv handler ikke om goder, mener Lumholt. Det handler om at få skabt et helt arbejdsliv, hvor muligheden for at prioritere omsorg bliver bedre. 

»Både arbejdsgivere, fagbevægelse, politikere har tænkt alt for firkantet i indretningen af arbejdsmarkedet. Det handler om at få lov at gå ned i tid, når man vil det, og at gå op når man vil det. Medarbejdere skal have mulighed for at yde omsorg og selv få omsorg. For ellers fungerer de ikke som mennesker og som arbejdskraft.«