IDENTITET

Kunsten at turde stå ved sig selv

Af

Identiteten er kernen i alt, hvad sanger og musiker Isam Bachiri, bedre kendt som Isam B, foretager sig. Man skal være tro mod sig selv, siger Outlandish-kunstneren, der både trækker på sine marokkanske rødder, sin muslimske tro og sin danske opvækst.

Isam B. kalder sin identitet 'sjælen' og 'motoren' og tager i sin musik udgangspunkt i sig selv, sin tid og sin verden.

Isam B. kalder sin identitet 'sjælen' og 'motoren' og tager i sin musik udgangspunkt i sig selv, sin tid og sin verden. Foto: Leif Tuxen/Scanpix

Første gang der var ‘lyserøde’ gæster i Isam Bachiris barndomshjem, var han nærmest chokeret. Forældrene havde mest samvær med andre indvandrere – ikke fordi de ikke ville have noget med danskerne at gøre, men de ville ikke sådan være til ulejlighed. De var her for at arbejde og med en drøm om en dag at tage hjem igen.

»Mine forældres generation var arbejderklasse. Mændene kom til Danmark for at arbejde og tjene penge, og de var stolte af deres arbejde og af at gøre det godt og være gode kolleger. Det var det vigtigste. Efter arbejde var de sammen med familien og de nærmeste venner,« fortæller Isam B om hjemmet, som han kærligt kalder ‘Lille Marokko’.

I modsætning til forældrene havde børnene lyserøde venner, som Isam B med et smil kalder dem. Og han opdagede, at tingene var anderledes hjemme hos ham end hos dem. Blandt andet havde han en hjemmegående mor.

»Jeg husker hende, når hun skulle gøre rent. Så var tørklædet bundet op og knyttet omme i nakken, og så gik hun i gang. Eller når hun æltede dej til brød. Hun bagte selv. Det gjorde de danske mødre, jeg kendte, ikke dengang.«

Her stod en fyr med anden etnisk baggrund lige som mig hjemme i sit køkken og rappede, mens hans mor æltede dej med tørklædet bundet op på samme måde som min mors. Jeg var ramt helt rent. Her var noget, jeg kunne genkende.

Isam B skilte sig ud både med sit udseende og sin baggrund, og han prøvede at nedtone forskellene. Men så kom der en dag, hvor han som 14-15-årig så en fransk musikvideo.

»Her stod en fyr med anden etnisk baggrund lige som mig hjemme i sit køkken og rappede, mens hans mor æltede dej med tørklædet bundet op på samme måde som min mors. Jeg var ramt helt rent. Her var noget, jeg kunne genkende. Måske var det den erkendelse af, at det personlige kan have enorm gennemslagskraft, som har gjort min identitet så vigtig i alt, hvad jeg foretager mig,« siger Isam B.

Han kalder sin identitet ’sjælen’ og ’motoren’ og tager i sin musik udgangspunkt i sig selv, sin tid og sin verden. Det kommer blandt andet til udtryk i soloalbummet ‘Institution’ fra 2007, som handler om hans opvækst og dagligdag. Også det seneste projekt med at indtale koranen som lydbog på dansk er et personligt ønske og en forbindelse til hans marokkanske rødder.

»Det har aldrig givet mening for mig at sige, at ‘nu vil jeg lave soulmusik’. Jeg prøver at finde måder at fortælle, hvem jeg er, som kan vække genkendelse hos andre. Det nære og helt personlige kan være vedkommende, og derfor tager jeg nu min identitet med ud og gemmer den ikke væk.«

Familien i centrum

Sønnen Isam B er blevet til faren Isam B, og det giver anledning til nye spørgsmål om, hvordan man er et godt menneske og et godt forbillede for sønnen på syv. Hvad skal man give videre?

»Man får et stort ansvar for at føre sådan et menneske ind i verden. Vi tænker mere over, hvad vi spiser; at vi ikke bare fylder os med noget skidt, for han skal lære at spise ordentligt. Jeg tænker også meget over, hvad jeg siger, og hvordan jeg forklarer tingene for ham. Og sådan noget med hvor meget han må se tv og sidde med sin iPad. Der er hele tiden noget nyt, man bliver nødt til at tage stilling til.«

Det er en kerne i islam, at man tager sig af sine nærmeste. I et velfærdssamfund er der en tendens til at mene, at det må nogle professionelle klare.

Familien er omdrejningspunktet for Isam B, og her er et sted, hvor han mener, at gennemsnitsdanskeren kan lære af familierne med anden etnisk baggrund.

»Der er en ansvarlighed over for familien. Selvfølgelig ser vi også negative udgaver, men det ligger dybt, at man er forpligtet af sin familie. Det er ikke kun lysten, der styrer det, og man kan ikke bare holde op med at være i familie, hvis det bliver svært,« siger han og fortsætter:

»Da jeg begyndte at studere koranen, blev jeg også overrasket over, hvor mange gange ordet ‘nabo’ går igen. Det er en kerne i islam, at man tager sig af sine nærmeste. I et velfærdssamfund er der en tendens til at mene, at det må nogle professionelle klare.«

Isam B er også kritisk over for forbrugersamfundets indflydelse på familielivet.

»Jeg har aldrig hørt om nogen, der på deres dødsleje fortrød, at de arbejdede for lidt, men jeg har hørt om mange, som ville ønske, de havde været mere for deres familie og nære.«

Det er også et spørgsmål om at være til stede og åben over for, hvad der sker omkring en og have øje for det store og vidunderlige i det helt banale. Isam B nævner folkekirke-salmen ‘Sig månen langsomt hæver’, som indledes med en sansemættet beskrivelse af sommernatten med dens blide lys og hvide nattetåge.

»Det sker hver dag, at månen står op. Men en eller anden digter (Carsten Hauch, red.) har betragtet det og fundet det så stort og vidunderligt, at han har skrevet en sang om det. Miraklerne er lige foran os, men tit ænser vi dem ikke, fordi vi har travlt med alt muligt andet,« siger Isam B.

Salmen fører tilbage til ansvaret for naboen, som Isam B genkender fra islam.

»Faktisk nævner salmen til sidst, at den syge nabo skal trøstes. Det er jo smukt, at der er plads til at tænke på det.«

'Man skal blive et bedre menneske af tro'

Isam B er troende muslim. Det er en vigtig del af hans marokkanske arv, og han har brugt tid på at sætte sig ind i muslimernes hellige bog og det arabiske originalsprog. Blandt andet har han haft en lærer i arabisk.

»Det er et meget poetisk sprog, og det er bygget sådan op, at hvert ord er bygget op omkring en stamme af tre konsonanter. Ord, der har de samme tre konsonanter, er beslægtede. Jeg opdagede, at ‘hår’ og ‘poesi’ har samme rod og spurgte vores lærer, hvordan det kunne være. ‘Begge dele vokser indefra’, sagde han bare. For ham var det åbenbart selvfølgeligt, mens jeg tænkte, at det var et fantastisk svar. Kærlighed og frø har også samme stamme. Kærligheden er som et frø, som man skal passe på og pleje og vande og beskytte, før det vokser.«

Troen skal gøre dig til et bedre menneske. Gør den ikke det, gør du det forkert. Så enkelt er det.

Koranen er en af verdens mest omdiskuterede bøger, men Isam B er ikke i tvivl: Hovedbudskabet er kærlighed og barmhjertighed.

»Troen skal gøre dig til et bedre menneske. Gør den ikke det, gør du det forkert. Så enkelt er det.«

Gennem sin tid som kunstner har Isam B fået masser af anerkendelse, både som medlem af Outlandish og for sine soloprojekter. Men der har også været kritiske overskrifter, og det provokerer nogle, at en kunstner med marokkansk baggrund på den ene side kan gøre ‘I Danmark er jeg født’ til et hit og på den anden side indtale koranen som lydbog.

Nogle er kritiske over for, at han holder fast i sine marokkanske rødder og sin muslimske tro i stedet for at gøre sig mere umage med at blive, hvad de opfatter som rigtig dansk.

Isam B er ærgerlig over ‘dem og os’-debatten, for han mener, at der er mange måder at være dansk på, og at der er plads til både at være dansk og huske sin historie og slægt.

»Det er meget menneskeligt, at man vil høre til et sted og holde fast i sine rødder. Der er byer i USA, som har danske navne, og hvor indbyggerne stadig fejrer dansk jul og spiser dansk mad. Når vi har rejst som familie i andre lande og mødt danskere, som bor der lokalt, har vi spurgt, hvor meget af det lokale sprog, de så har lært. Svaret er næsten altid ’Intet’, selv om de har været der fire-fem år, og i øvrigt bor de tæt på hinanden,« siger Isam B, der lige nu bor med sin kone og sønnen i Betlehem, hvor hans kone har job. Så nu er han også udlandsdanskeren Isam B.

Men i virkeligheden bekymrer han sig kun lidt om, hvad andre mener om ham, så længe han har integriteten i behold, siger han.

»Jeg kan ikke rigtig styre andres holdninger, men jeg kan styre, hvad jeg gør. Jeg kan tage ansvar for mig selv og være tro mod den, jeg er.«