KULTUR

Kunst og bold har tag i arbejdslivet

Af | @GitteRedder

Idrætsklubber og kunstforeninger blomstrer på de danske arbejdspladser. Især private virksomheder og hospitaler har løbebånd, fodboldklubber og kunstklubber. Men kulturløsheden hersker også – det er mange ansatte glade for.

Det er ikke kun arbejdet,d er giver sved på panden for de danske lønmodtagere. Kunst, kultur og idræt er også en del af arbejdslivet

Det er ikke kun arbejdet,d er giver sved på panden for de danske lønmodtagere. Kunst, kultur og idræt er også en del af arbejdslivet

Foto: Anders Find, Polfoto

Metalarbejdere og ingeniører på Grundfos-fabrikken i Bjerringbro har ikke kun travlt med at producere pumper til hele verden. De har også travlt med at være aktive i jagtklubben eller synge i kor, hvis de da ikke sveder på løbebåndet eller spiller volleyball med kollegerne.

Og i Miljøstyrelsen hitter kunstforeningen, gymnastikholdet og kajakklubben hos både akademikerne og HK’erne.  For øjeblikket træner medarbejdere på kryds og tværs af styrelsens afdelinger til et halvmaraton, mens andre foretrækker at være med i styrelsens vinklub.

Kunst og idræt har erobret arbejdslivet. Kolleger og chefer er blevet til fodboldkammerater og teatervenner. For mange danskere er kultur og sport ikke længere noget, der hører fritiden til men noget man i høj grad forbinder med jobbet.

Hver tredje danske arbejdsplads har i dag en idrætsklub, og hver fjerde danske arbejdsplads har en kunstforening.

Og blandt de lønmodtagere, der har mulighed for at være med i en klub, er seks ud af ti aktive.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som YouGov har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.305 danskere i beskæftigelse.  Undersøgelsen, der kortlægger kultur- og sportsforeninger i tilknytning til danskernes arbejdspladser, er den første af sin art herhjemme.

Kulturtilbud vrimlerEr der i tilknytning til din arbejdsplads oprettet en eller flere af følgende klubber og foreninger? - Andel, der svarer ja.
Kilde: YouGov for Ugebrevet A4. Repræsentativt udsnit på 1.305 respondenter mellem 18 – 65 år i beskæftigelse. Internetbaseret. Gennemført 31. januar – 5. februar 2014.

Men også vin- og ølklubber er populære. På næsten hver niende arbejdsplads er der i dag en vin- eller øl-klub, ligesom mere end hver tyvende arbejdsplads har en teaterklub, en musikforening eller film- og biografklub.

På virksomheden Coloplast i Nordsjælland er ni ud af ti medarbejdere tilmeldt Coloplast Culture Club, hvor de for et månedligt kontingent på tyve kroner har mulighed for at dyrke sport, tage på museum eller i teateret med kollegerne. Formand for personaleafdelingen Roland Pedersen kalder opbakningen til kulturklubberne for helt overvældende.

»Folk ser det det virkelig som et aktiv, at der er sådan en mangfoldighed af kultur- og sportstilbud via arbejdet.  De allerfleste mener ganske enkelt, at det er ’nice to have’,« siger han.

Loyalitet og fleksibilitet

Forsker i arbejdsliv på Roskilde Universitet, professor Helge Hvid, er overrasket over, at sports- og kulturklubberne er så udbredte.  Han forklarer det med, at stadig flere virksomheder prioriterer at knytte medarbejderne tættere til arbejdspladsen.

»Arbejdsgiverne støtter idræts- og kulturforeninger for at skabe et stærkt tilhørsforhold mellem medarbejder og virksomhed. Medarbejderne kommer til at kende hinanden på kryds og tværs af afdelinger og hierarkier, så man i højere grad bliver en del af en virksomhed og ikke bare en lille afdeling eller faggruppe,« siger han.

Medarbejderne kommer til at kende hinanden på kryds og tværs af afdelinger og hierarkier

Men zoomer du ind på private og offentlige arbejdpladser, er der store forskelle tilbuddene om kultur og idræt til de ansatte. Kun 23 procent af de private arbejdspladser har en kunstklub, mens det gælder 56 procent af arbejdspladserne i regionerne. Og hvor kun hver tyvende kommunale arbejdsplads har en vin- eller ølklub, er det hver femte arbejdsplads i staten.

At der er allerflest kunstklubber i de store styrelser og departementer i staten samt på hospitalerne i regionerne, undrer ikke Helge Hvid.

»Der er mange store arbejdspladser med mange højtuddannede i stat og region, og her er det oplagt at etablere kunstklubber. Men det er knap så oplagt i en mindre daginstitution i en kommune at starte en kunstklub eller vinklub,« siger han.

Kunstklubber er mest udbredte indenfor ejendomsbranchen, finansiering og forsikring, hvor 55 procent svarer, at de har en kunstklub på deres arbejdsplads. Indenfor offentlig administration er det 48 procent.

Men butiksassistenter indenfor handel samt murere og tømrere indenfor bygge- og anlæg har meget sjældent en kunstklub på arbejdspladsen. 86 procent af de butiksansatte og 82 procent af håndværkerne på landets byggepladser ikke har en kunstklub.

Vin- og ølklubber er især udbredte indenfor ejendomshandel, finansiering og forsikring, hvor 38 procent af arbejdspladserne skåler systematisk og organiseret. Også på landets medie-arbejdspladser hitter øl-klubber, hvor 27 procent af de ansatte indenfor information og kommunikation angiver, at der er en vin- eller ølklub på deres arbejdsplads.

Folk ser det det virkelig som et aktiv, at der er sådan en mangfoldighed af kultur- og sportstilbud via arbejdet

Idrætsklubber er mest udbredte indenfor offentlig administration, hvor godt seks ud af ti ansatte erklærer, at der er mulighed for at spille bold eller dyrke yoga i tilknytning til jobbet.  I mere end halvdelen af danske banker og forsikringsselskaber er der også en sportsklub for de ansatte, mens det indenfor handel kun er hver sjette ansatte, der har en idrætsklub.

Skævhed er ærgerlig

I fagforbundet 3F kalder hovedkasserer Ulla Sørensen, der også er ansvarlig for arbejdsmiljøpolitikken, det ærgerligt, at der er en stor skævhed på det danske arbejdsmarked i forhold til udbuddet af kunst- og sportsklubber.

»Vi støtter fuldt ud alle initiativer, der kan være med til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø og glade medarbejdere. Derfor er det også ærgerligt, at ikke alle lønmodtagere har lige adgang til de tilbud,« konstaterer Ulla Sørensen.

I 3Fs forbundshus i København er der flere hundrede ansatte – og mindst en håndfuld klubber. Blandt andet er der fitness, billard, løb, øl, vin og kunst. Og Ulla Sørensens klare indtryk er, at både medarbejdere og ledelse værdsætter klubberne.

Men selvfølgelig skal initiativerne tilpasses den enkelte arbejdsplads, anfører hun.

»I nogle virksomheder giver en kunstklub god mening, mens det på andre arbejdspladser er bordfodbold. Men jeg er helt overbevist om, at det at have et fællesskab på tværs af opgaver, roller og afdelinger, er et plus for alle. Det er aldrig noget man skal trække ned over hovedet på folk, men hvis der er lyst og interesse vil det være gavnligt for trivsel og arbejdsmiljø, og derfor er det altid en god ide, hvis arbejdsgiverne støtter det« siger Ulla Sørensen.

Kopierer hinanden

Når kunstforeninger og løbeklubber er mere udbredte indenfor nogle brancher end andre skyldes det ifølge professor Helge Hvid, at man simpelt hen kopierer hinanden.

»Hvis den ene bank har en kunstforening, må den anden bank også have en kunstforening. Hvis man laver lean et sted, må man også lave det et andet sted, og hvis man har en karrierecoach et sted må man også have det et andet sted. Man skal ikke stå tilbage for hinanden,« siger han.

Uanset om en virksomhed er privat eller offentlig udvikler der sig hurtigt en forståelse af, hvad der er god opførsel og simpelt hen er ’in’, noterer han.

»Det handler også om virksomhedens image, at den har en sportsforening eller kunstklub ligesom andre virksomheder indenfor samme branche,« siger han.

Størrelse betyder alt

Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og udbredelsen af kultur- og idrætsklubber, viser A4-undersøgelsen. Mens kun hver tyvende arbejdsplads med mellem 10 og 19 ansatte har en kunstklub, er det hver tredje virksomhed eller 32 procent af virksomheder med mellem 201 – 500 ansatte, der har en kunstklub.  Blandt virksomheder med mere end 500 ansatte har over halvdelen en kunstklub.

Akkurat samme tendens gør sig gældende i forhold til idrætsklubber. Således har seks ud af ti virksomheder med mere end 1000 medarbejdere en idrætsklub og har virksomheden mere end 2.000 ansatte, er det syv ud af ti der har en idrætsklub.

Omvendt er det kun hver syvende virksomhed med under 100 ansatte, der har en løbeklub eller anden idrætstilbud til medarbejderne.

I Miljøstyrelsen deltager hovedparten af de 450 medarbejdere i en eller flere sports- eller kulturaktiviteter, fortæller kontorchef Astrid Jacobsen.

»Vi får bedre trivsel og samarbejde og større engagement på arbejdspladsen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og fordi vi lægger vægt på bredden i de mange tilbud, er der noget for alle,« siger hun.

I Miljøstyrelsen er der afsat 100.000 kroner årligt til en såkaldt trivselspulje. Medarbejderne kan så søge om tilskud fra puljen til at etablere forskellige sports- og kulturaktiviteter, og til de fleste aktiviteter bidrager de også selv økonomisk.

»Trivselspuljen giver også anledning til at få aktiveret et initiativpotentiale blandt medarbejderne, og det er endnu en gevinst ved at have muligheden for at støtte trivsel og engagement,« fastslår Astrid Jacobsen.

Ansatte værdsætter kultur

Kulturklubberne har stor betydning for de ansatte, viser undersøgelsen. Hver tredje lønmodtager erklærer, at det i meget høj eller i høj grad er vigtigt for dem at have nogle fælles kulturoplevelser med kollegerne. Kun ni procent erklærer, at det slet ikke betyder noget for dem at have fælles kulturoplevelser med kollegerne.

Kunstklubber har stor betydning I hvilken grad er du enig i udsagnet?
Kilde: YouGov for Ugebrevet A4. Repræsentativt udsnit på 1.305 respondenter mellem 18 – 65 år i beskæftigelse. Internetbaseret. Gennemført 31. januar – 5. februar 2014.

På Grundfos oplever formanden for Grundfos Hobby og Sport, Jens Knudsen, at medarbejderne fra produktionen over HR-afdelingen til ledelsen værdsætter de fælles aktiviteter.

»Det giver et godt sammenhold på tværs af alder, afdelinger og faggrupper at vi har de her klubber. Folk får netværk, der gør det nemmere at fungere i hverdagen, og så hjælper det også, at du får en masse kultur- og sportstilbud til fornuftig pris,« siger han og tilføjer, at det koster 40 kroner om måneden at være med i Grundfos Hobby og Sport.

Næsten hver tredje lønmodtager i A4-undersøgelsen angiver, at de i meget høj eller i høj grad synes, at der deres arbejdsgiver og arbejdsplads skal bruge tid og ressourcer på tilbud om kultur- og kunstaktiviteter.

Professor Helge Hvid understreger, at i forhold til lønomkostningerne er det en meget lille investering for en arbejdsgiver at bidrage til en kunstforening eller en løbeklub. Kort sagt kan det ifølge Helge Hvid være en god forretning for en virksomhed.

Hvis man har et godt grin sammen med kollegerne, er det nemmere at tale åbent om og gøre noget ved de svære ting og problemer på arbejdspladsen

»Arbejdsgiverne har en forestilling om, at det giver en større loyalitet og dermed en større ansvarlighed hos medarbejderne. Det skaber også kontakter på tværs af afdelinger og faggrupper, som gør, at medarbejdere kan fungere mere fleksibelt,« fastslår han.

Men hver sjette lønmodtager – 17 procent – mener til gengæld slet ikke, at arbejdsgiverne skal bruge tid og kræfter på at støtte kultur-tilbud på arbejdspladsen.  Det er især indenfor bygge- og anlæg samt handel, at lønmodtagerne modsætter sig, at arbejdsgiverne bruger ressourcer på kultur. Cirka hver fjerde byggearbejder og butiksansatte erklærer, at arbejdsgiveren slet ikke skal bruge tid og kræfter på kultur.

Holder skæg og snot for sig

Det kommer ikke bag på professor Helge Hvid fra Roskilde Universitet, at mange jord- og betonarbejdere frabeder sig kulturtilbud, mens vidensarbejdere værdsætter det. Måske er jord- og betonarbejderen medlem af det lokale fitness-center, men det vil han ifølge Helge Hvid betragte som et privat anliggende og ikke noget arbejdsgiveren skal blande sig i.

»Blandt jord- og betonarbejdere og håndværkere er der stadigvæk en arbejderkultur, hvor man ikke mener, at arbejdsgiveren skal blande sig i fritiden. »Jeg skal nok passe mit arbejde, og så skal jeg have min løn,« og derudover holder man skæg og snot for sig,« som Helge Hvid udtrykker det.

I de videnstunge virksomheder vil arbejdsgiverne ifølge Helge Hvid ofte gå efter at have ’hele’ medarbejdere, og fordi de vil have hele personen og ikke kun arbejdskraften, tilbyder de kultur- og sportsaktiviteter.

»Arbejderkulturen er mere sejlivet i nogle brancher end i andre, også fordi den har mere berettigelse nogle steder end andre. Det er mere nødvendigt for jord- og betonarbejderen at forsvare sig overfor arbejdsgiveren end bank-medarbejderen, og derfor opretholder man ikke den samme grad af konfliktrelation mellem medarbejderne i banken eller Moderniseringsstyrelsen som jord- og betonarbejderen eller håndværkeren,« siger han.

Et godt grin sammen er vigtigt

Ulla Sørensen, der er politisk ansvarlig for arbejdsmiljø i 3F, forklarer også den udbredte skepsis blandt ufaglærte overfor kunst- og sportsklubber på arbejdspladsen med, at deres holdning er, at man adskiller arbejde og fritid.  Grænserne blandt rengøringsassistenter og lagerarbejdere er ikke helt så flydende som hos højt uddannede akademikere, der ofte er ansat uden øvre arbejdstid og også bliver lønnet derefter.

»Vores medlemmer har ofte et arbejdsliv, der er meget langt fra akademikernes. Man har kortere ansættelser, skiftende byggepladser eller sidder alene bag et rat i en bus eller lastbil. Men vognmanden med ti chauffører ansat skal vi også tilskynde til at tage initiativer og oprette klubber omkring fælles interesser,« siger hun.

Ulla Sørensen tror, at der skal en holdningsbearbejdning til både hos arbejdsgiverne og de ansatte for at styrke de fælles oplevelser her.

»Jeg mener bestemt, at arbejdsgiverne sammen med medarbejderne skal finde på et socialt kit for at styrke arbejdsmiljøet. Hvis man har et godt grin sammen med kollegerne, er det nemmere at tale åbent om og gøre noget ved de svære ting og problemer på arbejdspladsen,« mener hun.