Seniorproletariat

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder

Af | @LaerkeOeland

En gruppe seniorer er for syge til at arbejde videre, men bliver nødt til det. Andre skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, som ikke vil have dem. Og nu skal pensionsalderen stige yderligere. Reformerne af efterlønnen og pensionsalderen vil vise sig at være lige så uholdbare som dagpengereformen, mener forfatter Lars Olsen.

Lars Olsen har skrevet bogen 'Kampen om seniorårene', hvor han kritiserer efterlønsreformen og den kommende ændring af pensionsalderen til 68 år. Det rammer mennesker med korte uddannelser og fysisk arbejde urimelig hårdt, mener han.

Lars Olsen har skrevet bogen 'Kampen om seniorårene', hvor han kritiserer efterlønsreformen og den kommende ændring af pensionsalderen til 68 år. Det rammer mennesker med korte uddannelser og fysisk arbejde urimelig hårdt, mener han.

Foto: Scanpix/Marie Hald

Jordomsejling, golf og seniorhøjskole. Det er det otium, vi alle drømmer om. Men for flere og flere danskere byder alderdommen nærmere på slidgigt, smertestillende og diskusprolapser.

Afviklingen af efterlønnen og den stigende pensionsalder resulterer i et voksende seniorproletariat. Det siger forfatter og samfundssdebattør, Lars Olsen, i sin nye bog 'Kampen om seniorårene', som han udgiver i dag i samarbejde med FOA.

»Der er en gruppe mennesker, der humper sig igennem den sidste del af deres arbejdsliv på smertestillende piller, eller som må stoppe med at arbejde og hutler sig igennem tilværelsen indtil de kan gå på pension. Dem bliver der langt flere af fremover, og det synes jeg simpelthen ikke, vi kan være bekendt,« siger han.

Lars Olsen har fulgt den første årgang fra FOA og 3F, som ikke kunne gå på efterløn som 60-årige, og her finder han en markant stigning i sygefraværet og arbejdsløsheden.

»Den ene gruppe er i virkeligheden for syge til at skulle arbejde videre, men de bliver jo nødt til det, og den anden gruppe skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, som ikke vil have dem,« siger han.

Ældre bliver syge og ledige i stedet for at gå på efterlønDe nuværende 61-årige mistede muligheden for at gå på efterløn i 2014. Figuren viser, at medlemmer af 3F og FOA nu i stigende grad bliver ledige eller kommer på sygedagpenge. Ledigheden i gruppen er steget markant, selvom ledigheden i samme periode er faldet. Opgjort i procent.
Kilde: Lars Olsens bog 'Kampen om seniorårene'. Data stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dobbelt skævhed

Vi lever længere, og derfor skal vi også arbejde længere. Det er logikken bag reformerne af efterlønnen og pensionsalderen, og det er Lars Olsen sådan set enig i.

»Men reformerne rammer skævt. For det er dem med de korte uddannelser, der skal arbejde længere, men det er ikke dem, der bliver specielt meget ældre,« siger Lars Olsen.

I dag arbejder faglærte og akademikere nogenlunde lige mange år, men der er stor forskel på, hvornår de kommer ind på arbejdsmarkedet, og hvornår de forlader det igen.

Så langt er arbejdslivetGrafikken viser, hvor mange år udvalgte erhvervsgrupper er på arbejdsmarkedet, og hvor mange år de kommer til at arbejde ekstra med en pensionsalder på 68 i forhold til det nuværende mønster for tilbagetrækning. Dem med de korteste uddannelser og mest fysisk krævende job har det længste arbejdsliv.
Fra Lars Olsens bog 'Kampen om seniorårene'. Data stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Indtræden på arbejdsmarkedet for forskellige uddannelsesgrupper”, august 2015

I dag arbejder de fleste tømrere, fra de er 20 år, til de bliver 61 år. Ser vi på lægerne, så begynder størstedelen først at arbejde som 27-årige, til gengæld bliver de ved, til de er 65 år.

Regeringen har netop fremsat et lovforslag om at hæve pensionsalderen til 68 år. Det vil forlænge tømrerens arbejdsliv med syv år, mens lægen kun skal arbejde tre år længere.

»Så det er dem, der har de hårdeste jobs med den største nedslidning, der også skal arbejde længere,« siger Lars Olsen.

Reformerne rammer ikke bare skævt, de rammer dobbelt skævt, mener han.

Fremover skal pensionsalderen justeres efter den stigende levealder, og ifølge Finansministeriets udregninger betyder det, at de, der fødes i dag, kommer til at arbejde, til de er 74 år.

Men bag den gennemsnitlige levealder gemmer der sig en stor forskel på kort- og langtuddannede, og den forskel bliver kun større.

Restlevetid for 60-årigeMed aktivitetsbegrænsninger menes der skavanker og sygdomme som begrænser den almindelige aktivitet i hverdagen og nedsætter livskvaliteten.
Fra Lars Olsens bog 'Kampen om seniorårene'. Data stammer fra Henrik Brønnum-Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Det er ikke kun levealderen, der er skævt fordelt. Det er også det antal år, vi har, fra vi går på pension, til vi bliver syge eller får funktionsnedsættelser. En kvinde med en videregående uddannelse har seks gode år mere end en ufaglært mand.

»Så det er dem, der har færrest gode år at give af, som vi pålægger at arbejde længere,« siger Lars Olsen.

Tvivler på solidariteten

Velstillede grupper som de politikere og embedsmænd, der har gennemført reformerne af efterlønnen og pensionsalderen, får gavn af den stigende levealder, men de skal ikke selv arbejde særligt meget længere.

»Det er jo det, der er det oprørende ved det her. De har bare sagt "Vi bliver ældre, så I skal arbejde mere",« siger Lars Olsen.

Han mener, at reformerne er så fundamentalt uretfærdige, at politikerne på et tidspunkt vil blive tvunget til at lave dem om igen.

»De mennesker, som det går ud over, har taget nogle af de rigtig hårde jobs. De har stået på byggepladserne i frost og sne og bygget de huse, vi andre bor i.«

Derfor burde de også kunne stole på, at samfundet er der for dem, når de bliver syge eller gamle.

»Det er jo det, der er velfærdssamfundets kit. Hvis det begynder at smuldre, kan det være meget ødelæggende på sigt,« siger han.

I 'Kampen om seniorårene' fortæller Lars Olsen om sygehjælperen Per Flindt Christensen, som ikke kan komme på efterløn og har fået afslag på seniorførtidspension. Han må derfor sælge sit hus og leve af det, indtil han kan komme på folkepension.

Se interview med Per Flindt Christensen (link til avisen.dk)

»Han er for syg til at arbejde, så han må leve af den lille friværdi, som han troede, skulle give ham et værdigt otium. Den slags historier kommer vi til at høre mange flere af, og det vil få folk til at tvivle på solidariteten i velfærdssamfundet,« siger Lars Olsen.

Dagpengereformen om igen

Lars Olsen spår, at 'seniorproletariatet' vil blive et stort emne i den offentlige debat om et par år, når reformerne er fuldt indfaset. Lige som dem, der faldt ud af dagpengesystemet, blev det.

»Der vil ske noget med retfærdighedsfølelsen i samfundet, for det handler netop ikke om dovne Robert’er, men om folk, der har arbejdet i 40-45 år og lavet noget, der er enormt vigtigt for samfundet, og som vi alle sammen har haft glæde af,« siger han.

Derfor tror han også, at reformerne af efterlønnen og pensionsalderen vil komme til at lide samme skæbne som dagpengereformen fra 2010, som kun holdt fem år.

»Min prognose er, at efterlønsreformen kombineret med den stigende pensionsalder vil vise sig at være lige så uholdbar som dagpengereformen,« siger han.

Reformerne bygger nemlig på den samme tankegang, at hvis man øger antallet af mennesker på arbejdsmarkedet med 10.000 personer, så kommer der automatisk 10.000 flere jobs. Og det vil både give staten flere skatteindtægter og mindske udgifterne til overførselsindkomster. Men den tankegang holder ifølge Lars Olsen ikke stik.

»Dagpengereformen viste jo, at sådan opfører virkeligheden sig ikke. Man bruger nogle abstrakte regnemodeller, der får alt til at se smukt ud, men sådan spiller klaveret ikke,« siger han.

Fleksibel pensionsalder

Lars Olsen mener derfor, der er brug for at omtænke hele pensionssystemet. I fremtiden vil Danmark få den højeste pensionsalder i hele Europa, og det er alt for vidtgående, mener han.

»I 2040 kan tyskere og svenskere forlade arbejdsmarkedet, når de er 67, mens en dansker skal arbejde til han er 70. Det er slet ikke nødvendigt at gå så dramatisk til værks,« siger han.

Når vi som helhed skal arbejde mere, bliver vi nødt til at se på, hvordan vi fordeler den byrde på en retfærdig måde, mener Lars Olsen.

Han foreslår derfor en fleksibel pensionsalder, der tager højde for, at nogle grupper begynder at arbejde tidligere end andre.

Efter 42 år på arbejdsmarkedet skal man have ret til at gå på folkepension fire år før den generelle pensionsalder, foreslår han.

»Der er en helt grundlæggende retfærdighed i det her, for det kan ikke være rigtigt, at det er dem, der kommer tidligt på arbejdsmarkedet og har de hårdeste jobs, der skal arbejde længst,« siger han.

Modellen er inspireret af Tyskland, hvor man kan gå to år tidligere på pension, hvis man har været 45 år på arbejdsmarkedet.

Men i Danmark har vi ikke lige så store udfordringer med færre unge og flere ældre, som de har i Tyskland, og derfor er der råd til en endnu mere social model, mener Lars Olsen.

»Når vi er gået så dramatisk til værks, er der altså også råd til at give lidt til den gruppe, der kommer i klemme,« siger han.

Du kan hente E-bogen gratis her (eksternt link til FOA's hjemmeside)