NEDTUR

Kritik: Arbejdsgivere svigter deres ansvar for unges uddannelse

Af | @MichaelBraemer

Mens antallet af unge, der mangler praktikplads, vokser og nu er over 10.000, falder antallet af virksomheder, der tager lærlinge, viser nye tal fra AE. Fagforbund kræver indgreb.

Det er hovedløst, at arbejdsgiverne ikke i højere grad bidrager til at få uddannet fremtidens faglærte arbejdskraft, mener AE.

Det er hovedløst, at arbejdsgiverne ikke i højere grad bidrager til at få uddannet fremtidens faglærte arbejdskraft, mener AE. Foto: Mads Jensen, Scanpix

Redaktionen: Tal i første afsnit rettet.

Færre og færre virksomheder tager lærlinge. Blandt private virksomheder med mindst fire ansatte og faglærte i medarbejderstaben var det 27,5 procent af virksomhederne, der havde lærlinge i 2013. Men to år senere var tallet faldet til 26,8 procent - altså kun lidt mere end hver fjerde af de virksomheder, der kunne have haft en lærling.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Samtidig er antallet unge, der mangler en praktikplads, vokset dramatisk ifølge AE. Mens der i 2013 var 7.800 unge uden praktikplads i en virksomhed, stod 10.600 unge i begyndelsen af i år i kø til en praktikplads – en stigning på 36 procent.

Vi må stille os selv spørgsmålet, om vores meget anerkendte veksel-uddannelsessystem er ved at gå fløjten. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, AE

Antallet af indgåede uddannelsesaftaler mellem lærlinge og virksomheder er faldet markant inden for det seneste år, påpeger chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl.  

»Desværre har vi gennem nogle år vidst, at det kun er 3 ud af 10 virksomheder, der tager lærlinge. Men det er bekymrende, at udviklingen nu viser, at virksomhederne er begyndt at tage endnu mindre ansvar for uddannelsen af fremtidens faglærte,« siger hun.

Artiklen fortsætter under infografikken.

Hyklerisk

Udviklingen er sket, mens der har været stort fokus på den massive mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden, og hele området har nydt stor bevågenhed. Blandt andet på grund af reformen af erhvervsuddannelserne, påpeger Mie Dalskov Pihl.

Perspektiv: Forsker mener, at manglen på praktikpladser kan blive slutningen på erhvervsuddannelser, som vi kender dem i dag.

Hun tvivler på, om arbejdsgiverne er sig deres ansvar bevidst.

»Resten af arbejdsmarkedet viser positive tal og er på vej ud af krisen, men det kan jeg slet ikke genkende i de her tal. Der var engang, hvor virksomhederne tog ansvar, når det gik godt. Så vi må stille os selv spørgsmålet, om vores meget anerkendte veksel-uddannelsessystem er ved at gå fløjten,« siger hun.

Læs også: Kritik: Regeringen svigter målet om at give 95 ud af 100 unge en uddannelse

Mie Dalskov Pihl er ikke bange for at fælde en moralsk dom over arbejdsgiverne.

»Flere end 7 ud af 10 virksomheder tager ikke uddannelsesansvaret på deres skuldre, men vil gerne råbe op om mangel på arbejdskraft og flaskehalse. Det mener jeg er en anelse hyklerisk,« siger chefanalytikeren.

Manglen på praktikpladser er en af de afgørende årsager til, at de unge holder sig væk fra erhvervsskolerne. Søren Heisel, forbundssekretær, 3F

Nytænkning nødvendig

Problemerne med manglende praktikpladser skal behandles ved de igangværende trepartsforhandlinger. Hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere er ifølge egne udsagn interesseret i at forhandle i pressen, men forbundssekretær i 3F Søren Heisel lægger ikke skjul på, at der skal tænkes nyt og tages gennemgribende initiativer, hvis den negative udvikling skal vendes.

»Vi bliver nødt til at få nogle klare incitamentsordninger for virksomhederne, så der bliver indgået flere uddannelsesaftaler. De virksomheder, der ikke tager lærlinge, skal betale til dem, der påtager sig et uddannelsesansvar. Det er i orden, at de ansvarlige virksomheder betaler løn til lærlingene, når de er i virksomheden, men det bør ikke koste dem penge, når lærlingene er på skole,« siger han.

Muligheden for at få praktikplads er med til at bestemme, hvor attraktivt det er at tage en erhvervsuddannelse, mener Søren Heisel. Derfor er han ikke i tvivl om, hvorfor søgningen til erhvervsskolerne faldt fra 18,5 procent af 9./10.-klasses eleverne i 2014 til 18,4 procent  i år, selv om målet med den nye erhvervsskolereform er at tiltrække 25 procent flere unge til erhvervsskolerne i 2020.

»Manglen på praktikpladser er en af de afgørende årsager til, at de unge holder sig væk fra erhvervsskolerne,« mener forbundssekretæren. 

Velfærden er på spil

Søren Heisel gør opmærksom på, at det får vidtrækkende konsekvenser for vores velfærdssamfund, hvis uddannelsesmønstret ikke ændres.

Så vil vi i 2025 stå med en mangel på 70.000 faglærte og et overskud af 65.000 med kun grundskoleuddannelse og 45.000 med kun gymnasial uddannelse ifølge beregninger fra AE, som han henviser til.

Beregningerne fra AE viser også, at hvis ubalancen løses ved uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, vil det betyde en gevinst for bruttonationalproduktet i 2025 på næsten 96 milliarder kroner.

»Det er jo en statslig opgave at sørge for, at der uddannes tilstrækkelig mange faglærte til, at velfærdssamfundet kan bevares. Så det ligger lige til højrebenet at indføre klausuler sådan, at man som virksomhed skal have en vis procentdel lærlinge blandt de ansatte, hvis man vil bygge for kommuner, regioner og stat. Ellers skal man simpelthen ikke have opgaven,« lyder et andet udspil fra Søren Heisel.

Det handler også om at skabe et bedre match mellem dét, de unge søger, og de praktikpladser, der er. Claus Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv

Ingen kommentar

Ifølge de nye tal fra AE er der i gennemsnit knap 6 lærlinge per 100 faglærte i virksomhederne, og andelen er faldet 6,4 procent siden 2013.

Der er dog store forskelle på, hvor stor en andel af personalet, lærlingene udgør. Inden for landbrug og byggeri udgør lærlingene 12-13 procent af det faglærte personale, mens lærlingene kun udgør halvt så stor en andel inden for handel samt hotel & restauration og i industrien.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ønsker ikke at komme med deres bud på, hvordan der rettes op på den negative udvikling.

»Vi har desværre ingen kommentarer, da vi ikke kommenterer sager, vi – som nu – forhandler om ved trepart,« er det skriftlige svar fra organisationens presseafdeling.

Artiklen fortsætter under infografikken.

Krisen kradser stadig

Samme melding om de igangværende forhandlinger kommer fra en af DA’s medlemsorganisationer, Dansk Erhverv.

Men generelt peger uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Olsen på, at over 7.000 af de godt 10.000 unge i praktikpladskøen er i gang med skolepraktik og dermed har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Det hører med til billedet, mener han.

Optimalt fik de unge deres uddannelse i en rigtig virksomhed, men krisen er stadig årsagen til, at mange virksomheder på hans organisations område ligger underdrejet på uddannelsesområdet, anfører uddannelseschefen.  

»Med finanskrisen fik detailhandlen et ordentligt dyk og er slet ikke oppe i gear endnu. Vi er stadig forsigtige med at hive dankortet op af lommen, og omsætningen ligger langt under niveauet fra tiden inden krisen. Det er med til at forklare det lavere uddannelsesniveau i handelsbranchen,« siger han.

Ikke noget at komme efter

Med hensyn til samfunds- og uddannelsesansvar mener han dog ikke, at der er noget at komme efter i forhold til Dansk Erhvervs medlemsorganisationer.

»Hvis man kigger på det private arbejdsmarked, står handelsvirksomheder for hver fjerde af alle praktikpladser. Og ser man på servicebranchen bredt, gælder det over halvdelen af praktikpladserne. Så det er ikke sådan, at vi ikke tager ansvar,« understreger Claus Olsen.  

I øvrigt mener han, at problemerne på praktikpladsområdet rækker videre end til unge, der søger forgæves. Der er også områder – faglige og geografiske – hvor virksomheder ikke kan få elever, påpeger uddannelseschefen.

»I øjeblikket har vi voldsomme problemer med at rekruttere bagere og detail-slagterelever. Så det handler også om at skabe et bedre match mellem dét, de unge søger, og de praktikpladser, der er. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Men et godt sted at starte var ved at vejlede de unge om, hvor det er til at få praktikplads, og hvor det kan være vanskeligt,« mener Claus Olsen.