LIGE LOVLIG HURTIGT

Konstante lovændringer på dagpengeområdet skader de ledige

Af

Dagpengesystemet er et populært emne for politiske diskussioner, men Christiansborgs store interesse i området skader i sidste ende de ledige. Med i gennemsnit seks lovændringer om året, har a-kasser og jobcentre nemlig svært ved at fokusere på deres egentlige opgave – at få folk i arbejde. I stedet plages jobcentrene af dårligt arbejdsmiljø, der for de ledige betyder fejl og lange behandlingstider.

På grund af konstante lovændringer har jobcentrene svært ved at fokusere på deres egentlige opgave: At få folk i arbejde.

På grund af konstante lovændringer har jobcentrene svært ved at fokusere på deres egentlige opgave: At få folk i arbejde.

Foto: Michael Bothager, Scanpix

Der bliver løbet hurtigt i Havnegade 118 på Langeland. Her ligger øens jobcenter, der ligesom resten af landets jobcentre og a-kasser er nødt til at løbe i zigzag for at kunne følge med et væld af lovændringer. Politikerne på Christiansborg kan nemlig ikke holde fingrene fra dagpengeområdet.

Og når dagpengekommissionen den 19. oktober fremlægger sine forslag, vil Christiansborg igen gå i gang med at forhandle nye lovændringer. Chefen på Jobcenter Langeland, Torben Lønberg, tager det dog med et skuldertræk.

»Vi ved, at det kommer. Og når den er kommet, så kommer der en ny. Vi har ligesom taget til efterretning, at det her er et vilkår for at arbejde på området. Enhver ny regering finder nogle nye knapper at trykke på og gør det modsatte af den tidligere,« siger Torben Lønberg.

Seks lovændringer om året

Lovændringer på dagpengeområdet er nemlig, som jobcenterchefen indikerer, ikke noget nyt. De seneste ni år har politikerne lavet 47 lovændringer på området. I gennemsnit svarer det til næsten seks lovændringer om året.

Det viser en opgørelse, som AK-Samvirke har fået foretaget for Ugebrevet A4.

Faktisk viser der sig historisk set at være en øget politisk interesse i dagpengeområdet. Fra 1957 til 1982 foretog politikerne i gennemsnit 1,8 lovændringer på området om året. I 1982 til 2007 var det steget til 4,3 og i løbet af de seneste ni år har politikerne altså fattet lovpennen 5,9 gange årligt.

Dagpengeområdet er plaget af konstante lovændringerGennemsnitlig antal ændringer om året i de pågældende perioder.
Kilde: Opgørelse fra AK-Samvirke foretaget af Schultz.

Ifølge både en arbejdsmarkedsforsker, a-kasser og Kommunernes Landsforening betyder disse konstante forandringer, at de ledige bliver stillet dårligere. Når institutionerne konstant skal indstille sig efter nye ændringer, bliver bureaukrati, tidspres og store arbejdsmængder en del af hverdagen for de lediges sagsbehandlere. Og det betyder i sidste ende, at den ledige stilles dårligere.

Tager ressourcer fra de ledige

For ifølge direktøren for A-kassernes Samvirke Verner Sand Kirk koster de mange lovændringer mange penge for a-kasserne.

»A-kasserne skal bruge mange ressourcer til hele tiden at omstille sig til ændringerne. Men det er ligesom et vilkår, man har lært at leve med. Derfor ser de jo også frem til, at der kommer en gedigen regelforenkling fra Dagpengekommissionen,« siger Verner Sand Kirk.

Enhver lovændring trækker nemlig gevaldigt på de ressourcer, som ellers ville gå til for eksempel vejledning i jobsøgning. Det fortæller direktør i HK A-kasse Bo Gatzwiller.

»Det er absurd meget arbejde, som vi bruger på de skiftende lovgivninger. Vi vender nærmest beskæftigelsessystemet og a-kasselovgivningen en gang om året. Og det koster os rigtig mange ressourcer, som går fra de ledige,« siger Bo Gatzwiller.

Vi joker tit med, at beskæftigelsesministeriet, deres løbende lovændringer og bekendtgørelser kan holde gang i a-kasserne og jobcentrene. Selv hvis der ikke var nogle ledige. Bo Gatzwiller, direktør, HK A-kasse

Hver gang politikerne ændrer dele af loven, skal alle de ansatte sættes ind i ændringerne. Og det kan mange gange betyde, at sagsbehandlerne skal tage tid ud af deres kalendere for at tage på kurser. Andre gange kan de slippe med store mængder hjemmelæsning.

Derudover skal A-kassen ifølge Bo Gatzwiller holde deres omkring 200.000 medlemmer opdateret om lovændringer. Et arbejde, han beskriver som meget ressourcekrævende. Faktisk har lovændringerne nået et niveau, hvor de ansatte er begyndt at lave sjov med dem.

»Vi joker tit med, at beskæftigelsesministeriet, deres løbende lovændringer og bekendtgørelser kan holde gang i a-kasserne og jobcentrene. Selv hvis der ikke var nogle ledige,« siger Bo Gatzwiller.

Flere årsværk går til tilpasning

For eksempel har a-kassen en hel afdeling, hvis primære opgave er at tage sig af nye lovændringer. De er løbende i dialog med ministeriet om den lovgivning, der er på vej. Derudover skal de formidle det videre til de ansatte, så de kan give korrekt information til medlemmerne.

Bo Gatzwiller anerkender, at arbejdsmarkedet er et område i forandring, og lovgivningen er nødt til at være tidsvarende. Men han slår fast, at der sker alt for mange ændringer.

Ugebrevet A4 har fået udviklingschef fra FOA, Bo Engelbrecht Nielsen, til at regne på, hvor meget a-kassen har brugt på en af de seneste ændringer. I sommeren trådte den såkaldte beskæftigelsesreform i kraft, som året forinden var blevet vedtaget af den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

For at tilpasse sig lovændringerne i denne reform har a-kassens udviklingsafdeling, juridiske afdeling og IT-afdeling brugt 10,8 årsværker. Et årsværk er en fuldtidsansat i et år. Derudover har det været nødvendigt at holde kurser for a-kassens sagsbehandlere. Inklusiv forberedelse til disse kurser, har det betydet 438 dages tabt arbejde. FOA’s a-kasse har på deres hovedkontor omkring 30 ansatte foruden en IT-afdeling, de deler med forbundet. I de lokale a-kasser har de cirka 220 ansatte.

Reformer koster dyrt i omstrukturering
Reformer koster dyrt i omstrukturering

Kilde: FOA. Overslag over FOA A-kasse's omkostninger ved beskæftigelsesreformen.

KL: Jo flere ændringer, desto flere fejl

I Kommunernes Landsforening (KL) er man også ked af de konstante ændringer. Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Brian Siggaard, hvis hovedopgave er at hjælpe de enkelte kommuners jobcentre med de mange nye love, fortæller, at hyppige lovændringer kan have stor betydning for de ledige.

»Selvfølgelig har det betydning for de ledige, når jobcentrene skal omstrukturere hele tiden. Jo oftere du ændrer, jo flere fejl vil der ske. Det er jo et stort system, og der er mange mennesker, der skal holdes opdateret om hvert eneste komma, der ændres. Alt det tager tid,« siger Brian Siggaard.

Det ekstra arbejde, som der ligger i tilpasning til lovændringerne, betyder nemlig ikke, at man ansætter flere medarbejdere. For hverken kommuner eller a-kasser får dispensation for de ekstra arbejdstimer, som lovændringerne kræver. Det betyder, at de skal finde pengene i deres eksisterende budgetter.

Der er i hvert fald nogle lovgivninger, der ikke når at blive fuldt implementeret eller have en positiv effekt, før de bliver ændret igen. Men de får altid en negativ effekt. For bøvlet kommer hver gang. Brian Siggaard, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent, KL

»Det er jo ikke ligefrem, fordi kommunerne vader i penge. Så de ansætter ikke bare lige sådan ekstra medarbejdere til at implementere den her reform. Det er de færreste steder, man har ressourcer til det. Det betyder, at der er nogle, der må arbejde stærkt, og så sker der fejl. Og de kan jo i sidste ende gå ud over borgerne,« siger Brian Siggaard.

Chefkonsulenten anerkender, at det kan være nødvendigt at lave lovændringer, så reglerne er tidsvarende. Men Brian Siggaard mener altså, at antallet af ændringer er alt for stor. Ifølge ham betyder det nemlig, at nogle lovændringer slet ikke får lov at få deres ønskede virkning.

»Der er i hvert fald nogle lovgivninger, der ikke når at blive fuldt implementeret eller have en positiv effekt, før de bliver ændret igen. Men de får altid en negativ effekt. For bøvlet kommer hver gang, du ændrer.« siger Brian Siggaard.

Sagsbehandlerne lider under stort tidspres

Ifølge Brian Siggaard lægger lovændringerne et væsentligt pres på de ansatte i jobcentrene. For modsat a-kasserne skal jobcentrene også tilpasse sig konstante ændringer på andre områder. Det medfører, at de ansatte arbejder under et dårligt arbejdsmiljø.

Det er noget, der kommer til udtryk i Arbejdstilsynets vurderinger af de danske jobcentre. Avisen.dk kunne torsdag afsløre, at kun 38 procent af de jobcentre, som Arbejdstilsynet har besøgt det sidste år, har fået tildelt en grøn smiley.

54 procent af jobcentrene har en gul smiley, hvilket indikerer, at de har fået påbud fra Arbejdstilsynet. Omkring hvert tiende jobcenter har haft så slemme forhold, at de har fået en rød smiley. Det betyder, at de enten har fået et decideret forbud mod at fortsætte deres arbejde eller fået lov til at fortsætte driften med en midlertidig løsning, mens man finder en permanent løsning på problemet.

Arbejdstilsynet dumper jobcentrenes arbejdsmiljøI 62 procent af de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet kiggede forbi et jobcenter i 2014, var arbejdsmiljøet ikke i orden.
KILDE: Opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af Arbejdstilsynets smiley-ordning.

Disse tal kan dog nemt dække over flere problemer. Hvis en virksomhed fremlægger en løsningsplan, vil de sure smiley efter et halvt år kunne udskiftes med en grøn.

Arbejdsmiljøet helt i bund

Sammenlignet med for eksempelvis private virksomheder, der også beskæftiger sig med arbejdsformidling ligger de danske jobcentre helt i bund. I den private arbejdsformidling har kun fem procent af arbejdstilsynets besøg resulteret i en gul smiley. Resten af virksomhederne har fået en glad smiley.

Ugebrevet A4 og Avisen.dk har søgt aktindsigt i Arbejdstilsynets påbud fra 2015. I 92 procent af de jobcentre, der har fået et påbud, har tidspresset og den store arbejdsmængde været så stor, at de ansattes helbred har været i fare. De dårlige arbejdsvilkår skyldes ifølge undersøgelserne flere forskellige forhold. Men i 75 procent af rapporterne nævnes lovændringer.

Lovændringer har betydning for arbejdsmiljøet
Lovændringer har betydning for arbejdsmiljøet

KILDE: Aktindsigt i samtlige rapporter fra 2015 over danske jobcentre fra Arbejdstilsynet.

Når arbejdsmiljøet er presset, går det i sidste ende ud over den service, som jobcentrene kan yde. Flere af rapporterne nævner nogle af de konsekvenser, som det hårde tidspres og store arbejdsmængde, har for sagsbehandlernes arbejde med de ledige.

67 procent af rapporterne fortæller, hvordan medarbejderne har opgivet af overholde tidsfrister. I andre jobcentre betyder tidspresset for eksempelvis, at sagsbehandlerne snakker i telefon med en borger og tror, at det er en anden. Nogle vedhæfter forkerte dokumenter i deres mails, og andre kommer til at referere til forkerte paragrafer og har problemer med at huske de gældende regler.

»Det er alle i systemet, der bliver påvirket af det her. Når medarbejderne skal løbe så hurtigt, er det jo nærmest umuligt at undgå, at der bliver begået fejl. Det er jo trods alt bare mennesker, og der er også grænser for, hvor meget nyt man konstant kan håndtere uden, at det går ud over kvaliteten,« siger Brian Siggaard.

Forskningen kan ikke følge med

Når lovgivningen konstant ændres, betyder det også, at det bliver nærmest umuligt at vide, om et tiltag har en positiv effekt. Forskerne kan nemlig dårligt nå at indsamle data om den pågældende indsats, før det hele er lavet om igen. Det fortæller arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.

»Nu har jeg fulgt det her område i rigtig mange år. Jeg har også været en af dem, der har været med til at evaluere på det. Og én ting, der i hvert fald er slående igennem alle de her år, er, at tingene tit allerede er lavet om, når man skal udgive de her analyser. Og hvis ikke det allerede er lavet om, så er det i hvert fald annonceret, at det skal laves om,« siger Flemming Larsen.

Vi har ligesom vænnet os til, at det er sådan vores arbejdsgang er. At bedst som vi har husket paragrafnummeret, så får vi et nyt. Men nu har vi altså snart brug for reform-fred, tak. Torben Lønberg, jobcenterchef, Langeland

Det betyder ifølge forskeren, at man sjældent ved præcis, hvad der virker. Ændringerne sker simpelthen for hurtigt til, at man kan nå at evaluere på, hvad der har en positiv effekt på beskæftigelsen.

Et eksempel på dette er, da man ville lave en stor evaluering af de kommunale jobcentre over for de fælles statslige/kommunale jobcentre. Man nåede bare aldrig lave evalueringen, før Christiansborg havde besluttet at lave det hele om til kommunale jobcentre.

Politik vejer tungere end viden

Derfor vurderer Flemming Larsen, at rigtig mange af ændringerne sker på baggrund af politiske holdninger frem for at have udgangspunkt i reel viden om, hvad der virker ude i jobcentrene og a-kasserne. Og når det endeligt lykkes at lave undersøgelser på området, har de ifølge forskeren et helt forkert perspektiv.

»Man kan se, at mange af de analyser, man laver i dag, går rigtig meget på effektsiden. Man vil rigtig gerne måle, hvor mange der kommer i arbejde af dét og dét. Men man har i en flerårige periode ligesom ikke interesseret sig for selve indholdet af arbejdet med de ledige. For eksempelvis ved man, at samtaler har en positiv effekt, men man ved ikke, hvad der virker ved samtalerne,« siger Flemming Larsen.

Når man ikke har viden om, hvordan forskellige redskaber virker, kan man ifølge forskeren heller ikke i samme grad bruge gode erfaringer konstruktivt. Det bliver altså meget svært at udbrede de gode dele af en indsats, når man ikke reelt set ved, hvordan de virker.

Reform-fred og mere reel dialog

Tilbage på Jobcenter Langeland er man mere end bevidst om lovændringernes negative effekter. Og selvom chefen for jobcenteret har erkendt, at sådan er vilkårene, har han alligevel en forespørgsel til politikerne på Christiansborg.

»Vi har ligesom vænnet os til, at det er sådan vores arbejdsgang er. At bedst som vi har husket paragrafnummeret, så får vi et nyt. Men nu har vi altså snart brug for reform-fred, tak,« siger Torben Lønberg.

Det samme ønske har både a-kasserne og KL. Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke, så gerne, at politikerne arbejdede mindre med små særregler og forsøgte at forsimple systemet.

»Man er selvfølgelig naiv, hvis man tror, at man kan lave et system, der aldrig skal ændres. Men de sidste år har været voldsomt. Så vi har brug for en periode med ro på regelsiden. Derudover er der brug for mere enkle regler, så vi kan frigøre ressourcer til at hjælpe de ledige med vejledning,« siger Verner Sand Kirk.

For netop at opnå en sådan pause fra konstante lovændringer håber Bo Gatzwiller fra HK, at politikerne i de kommende forhandlinger finder en løsning, et bredt Folketing kan skrive under på.

»Vi så gerne, at vi får et bredt forlig om beskæftigelsespolitikken. Så det rækker nogle år frem, hvor vi ikke behøver at lave ændringer. Det har jo været lappeløsning på lappeløsning. Vi trænger til nogle klare regler og til at slippe for de her midlertidige løsninger,« siger Bo Gatzwiller.

Man skal lære af fejltrin

Han mener, at politikerne bør lære af tidligere fejltrin, så de undgår at skulle gennemfører endnu flere lappeløsninger, når de er færdige med dette års forhandlinger. En måde at undgå dette på er ifølge HK at lytte mere til de involverede parter.

»Hvis man lyttede lidt mere til a-kasserne, ville det hjælpe. Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet regnede med nogle tal for, hvor mange der ville ryge ud af dagpengesystemet. Det viste sig så at være ti gange større. Hvis man for eksempel havde taget os ind i dialogen, taget os alvorligt og ikke bare brugt os som en snakkeklub, så var man blevet sparet for meget,« siger Bo Gatzwiller.

Men selvom politikerne kommer frem til en bred aftale hen over midten, er det ifølge Flemming Larsen ikke en garanti for, at a-kasserne og jobcentrene kan få ro for nye tiltag senere. Han ser nemlig store konflikter forude.

»På længere sigt bliver den største udfordring på området a-kassernes relation til kommunerne. Refusionsreformen betyder, at kommunerne pludseligt bliver økonomisk ansvarlige for hovedparten af alle de ydelser, der skal betales på området. Det bliver a-kasserne, der skal sidde og administrere det hele, men det er kommunerne, der skal finansiere og bære den økonomiske byrde, hvis noget går galt. Den opbygning, tror jeg godt nok, giver potentiale for store konflikter og nye ændringer,« siger Flemming Larsen.