KONTANT AFREGNING

Kommuner vil skubbe ledige væk fra kontanthjælp

Af | @IHoumark

Mere kriminalitet, fattigdom og sort arbejde kan blive resultatet, når kommunerne presser kontanthjælpsmodtagere ud i nyttejob. Det mener en ekspert. Men kommunerne er tvunget til at træde på nyttejob-speederen for at undgå økonomisk uføre.

Kommunerne sidder med regningen, hvis nyttejob ikke skubber ledige væk fra kontanthjælp og ud i arbejde eller uddannelse.

Kommunerne sidder med regningen, hvis nyttejob ikke skubber ledige væk fra kontanthjælp og ud i arbejde eller uddannelse.

Foto: Michael Hansen/Polfoto

Hvis ikke kommunerne får presset tusindvis ud af kontanthjælp, kan det blive nødvendigt at skære ned på skoler og ældrepleje. Det er konsekvensen af den ordning med nyttejob, regeringen indførte ved årsskiftet.

Regeringen har nemlig skåret i bloktilskuddet til kommunerne i forventningen om, at udsigten til at komme i nyttejob vil skræmme en del ledige fra at modtage kontanthjælp. Og hvis det ikke lykkes kommunerne at bringe antallet af kontanthjælpsmodtagere ned, må de selv betale regningen.

Både politikere og eksperter mener, at det vil tilskynde mange kommuner til at oprette så afskrækkende nyttejob, at kontanthjælpsmodtagere vil gå gennem ild og vand for i stedet at få et rigtigt job eller en uddannelse.

Men det er ikke alle arbejdsløse, der har de ressourcer, der skal til. Og hensynet til den gruppe skaber bekymring rundt om i landet. Eksempelvis hos formanden for beskæftigelsesudvalget i byrådet i østjyske Horsens, Bjarne Sørensen (SF).

»Jeg er bekymret for, hvad der sker med de mennesker, som afviser at tage et nyttejob, og som derfor mister deres kontanthjælp. Hvor vil de forsvinde hen? Vi risikerer, at vi som kommune sparker til nogle, som i forvejen ligger ned,« siger Bjarne Sørensen.

Vi kan ikke udelukke, at der i nogle tilfælde vil være tale om en pervers skræmmeeffekt. Christian Albrekt Larsen, professor, Aalborg Universitet

Frygten hos Bjarne Sørensen er langt fra grebet ud af den blå luft. Det mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Christian Albrekt Larsen.

»Når nyttejob formår at motivere ledige i arbejde eller uddannelse, vil de fleste være enige om, at det er en fin effekt. Men når nyttejob presser folk ud i fattigdom, kriminalitet eller sort arbejde, er der efter min mening tale om en pervers skræmmeeffekt,« siger Christian Albrekt Larsen, og fortsætter:

»Og vi kan ikke udelukke, at der i nogle tilfælde vil være tale om en pervers skræmmeeffekt.«

Filosofien med ordningen er, at nyttejobbene, som for eksempel kan være at fjerne affald, tælle biler eller klippe hække, skal motivere – eller som nogle vil sige: skræmme – en hel del af de arbejdsløse væk fra et liv på kontanthjælp.

En del ledige vil nemlig hurtigt blive trætte af at have et nyttejob på fuld tid og alligevel ikke få udbetalt mere end kontanthjælpen for det. For en enlig ikke-forsørger på 30 år eller derover er der tale om et udbytte på 10.689 kroner om måneden for at arbejde 37 timer om ugen i nyttejob.

Mange opgiver kontanthjælp

Ordningen med nyttejob er indført af Mette Frederiksen (S), som fik bred politisk opbakning til nyttejobbene i forbindelse med reformen af kontanthjælpen. Mette Frederiksen har ladet sig meget inspirere af sin fødeby Aalborg. Her har man i årevis haft en slags nyttejob for unge modtagere af kontanthjælp, der er blevet sat til at lave havearbejde for ældre. Ifølge tal fra Aalborg Kommune er erfaringen med haveprojektet, at 30 procent af de unge, der blev henvist til projektet, droppede at søge om kontanthjælp.

I Horsens, hvor nyttejob bliver brugt forholdsvis meget, mærker man også en kontant effekt af at sige til ansøgere om kontanthjælp, at de skal i nyttejob. Ifølge en opgørelse fra kommunens forvaltning blev 339 arbejdsløse visiteret til nyttejob i årets første tre måneder.  Heraf gik 84 aldrig i gang med nyttejobbet. Det svarer til 25 procent.

Nyttigt med nyttejob

Set ud fra økonomien i Horsens Kommune er det fint, når borgere kommer væk fra kontanthjælp. Og det er ikke bare fint – det er også nødvendigt for økonomien.

Det forklarer Peter Sinding Poulsen, som er direktør for områderne Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune.

Horsens kommune er nemlig – ligesom de 97 andre kommuner i landet – tvunget til at spare penge som følge af den reform af kontanthjælpen, som trådte i kraft ved årsskiftet. Finansministeriet regner med, at reformen samlet set vil spare det offentlige for store udgifter, og derfor udbetaler ministeriet mindre i bloktilskud til kommunerne.

Hvis vi ikke får besparelser via nytteaktivering, må vi finde pengene på andre områder. Peter Sinding Poulsen, direktør, Horsens Kommune

I Horsens Kommune betyder det, at man i år får 17 millioner kroner mindre i bloktilskud. For at det ikke skal gøre for ondt på kommunekassen, skal nytteaktivering få nogle borgere til at opgive kontanthjælpen. Det oplyser Peter Sinding Poulsen.

Horsens Kommune kan nemlig ikke finde tilstrækkelige besparelser ved at sætte kontanthjælpen ned til SU-niveau for hovedparten af de unge under 30.

»Vi kan ikke finde en besparelse på 17 millioner kroner ved at unge får halveret kontanthjælpen.  Så vi må finde andre værktøjer, og her er nytteaktivering et af de mest håndgribelige,« siger Peter Sinding Poulsen.

Skræmmeeffekt nødvendig

I foråret foreslog Enhedslisten og SF i Horsens byråd, at ledige i nytteaktivering skulle have en timeløn svarende til gældende overenskomster. Det vil betyde, at unge under 30 år kun skulle være i nyttejob omkring 10 timer om ugen i stedet for 37.

Forslaget blev stemt ned i byrådet blandt andet fordi, færre ledige ville blive motiveret/skræmt til at droppe kontanthjælpen, når de skulle arbejde færre timer for deres kontanthjælp. Det ville igen betyde, at kommunen kom længere væk fra at spare de 17 millioner kroner i år.

Ifølge et skøn fra forvaltningen kunne Horsens – ved gennemførelse af forslaget fra SF og Enhedslisten – gå glip af besparelser på mellem 7 og 10 millioner kroner årligt. Det kunne betyde, at man måtte spare på andre områder – eksempelvis skolerne eller ældreomsorgen.

»Hvis vi ikke får besparelser via nytteaktivering, må vi finde pengene på andre områder. Vi har tænkt os at holde budgetterne for 2014,« siger Peter Sinding Poulsen.

Positiv skræmmeeffekt

I Kommunernes Landsforening (KL) medgiver man, at kommunerne bliver tilskyndet økonomisk til at få så mange som muligt væk fra at være på kontanthjælp. Konsulent i afdelingen Arbejdsmarked og Erhverv i KL Brian Bynck Siggaard forklarer:

»Staten giver kommunerne forskellige økonomiske incitamenter til at få ledige væk fra at være på kontanthjælp. Og hvis jobcentrene oplever, at nyttejob er et effektivt redskab til at få arbejdsløse væk fra kontanthjælp, så er kommunerne økonomisk tilskyndet til at bruge nyttejob.«

Brian Bynck Siggaard har ingen problemer med, at man i nogle tilfælde taler om en ’skræmmeeffekt’ ved nyttejob.

»Overordnet synes KL, at det er helt på sin plads, at man sender velfungerende, nyudsprungne studenter i nyttejob, så de på den måde får klar besked om, at de skal videre i uddannelse eller finde sig et job. Den form for ’skræmmeeffekt’ er kun positiv,« siger Brian Bynck Siggaard.

Incitament til at gøre det surt

For professor Christian Albrekt Larsen er der ingen tvivl om, at man i Horsens og i resten af landet reagerer på de økonomiske incitamenter, som staten giver kommunerne i form af refusioner.

»Som følge af refusions-systemerne gør kommunerne et langt stykke hen ad vejen det, som, de ved, virker. Så hvis skræmmeeffekten af nyttejob får mange til at forlade kontanthjælps-systemet, vil kommunerne uden tvivl fortsætte med at sende folk i nyttejob. Kommunerne har et incitament til at gøre nyttejobbene så trælse som muligt.«

Arbejdsmarkedsforskeren advarer kommunerne om, at nyttejob på længere sigt kan have nogle alvorlige bivirkninger.

»Når ledige går fra nyttejob til selvforsørgelse, kan det se rigtig godt ud for kommunens økonomi, for man sparer på kort sigt udgifter til offentlig forsørgelse. Men de ledige, der hverken er kommet i uddannelse eller job, kan gå hen og blive en dyr udgift for kommunen på længere sigt,« siger Christian Albrekt Larsen, og fortsætter:

»Mennesker uden nogen indtægter kan hurtigt havne i dyb fattigdom, kriminalitet eller sort arbejde. Hvis de så oven i købet har børn, så ved vi fra talrige undersøgelser, at børn, der vokser op i fattigdom, ofte ender med selv at koste de offentlige kasser dyrt.«

Konsulent Brian Bynck Siggaard fra KL kan ikke udelukke, at nogle ved et nej tak til nyttejob havner i en større social nedtur. Men han tror, at der vil være tale om meget, meget få.

»Jobcentrene sender hovedsageligt kun de ledige, der er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, i nyttejob. Det vil sige, at der er tale om ressourcestærke arbejdsløse, der har gode chancer for at klare sig,« siger Brian Bynck Siggaard, og fortsætter:

»Men ingen kan selvfølgelig garantere 100 procent, at der ikke er en enkelt borger, som kommunerne kommer til at placere i en forkert kategori af arbejdsløse. Når kommunen erfarer fejlplaceringen, har kommunen pligt til tage hånd om borgeren. Udgangspunktet vil altid være, at jobcentrene vil forsøge at hjælpe egne borgere bedst muligt.«

Positiv effekt i Kerteminde

Østfynske Kerteminde bruger nyttejob forholdsvis meget. Og den socialdemokratiske formand for byrådets arbejdsmarkedsudvalg, Jens-Arne Hansen, har kun positive ting at sige om nyttejob.

»Alle dem i nyttejob, som jeg har talt med, fortæller, at de er glade for at have noget stå op til om morgenen og sætter pris på det netværk, som samværet med kolleger giver. Ingen føler, at de udfører et ’dum-dum-job’,« fortæller Jens-Arne Hansen.

Han oplyser, at omkring 30 kontanthjælpsmodtagere er i nyttejob nu. De er beskæftiget med at lave havearbejde for pensionister. Derudover arbejder de i et strandområde med at fjerne græs, ukrudt og siv for at skabe bedre betingelser for den ret sjældne orkidé Maj-Gøgeurt.

Tidligere på året var der ikke bare omkring 30, men cirka 60 i nyttejob i Kerteminde.

»En del mødte ikke op til nyttejobbet i de kolde vintermåneder, eller også opgav de efter et stykke tid. Hvis de så i stedet er kommet i arbejde eller i uddannelse, er det jo kun fint. Forhåbentlig er ingen endt med at beslutte sig for at hutle sig igennem eller arbejde sort,« siger Jens-Arne Hansen.

Kerteminde har som kommune været i stor krise, siden Maersk i 2009 besluttede at lukke kommunens store arbejdsplads Lindø Skibsværft. Lukningen gør, at en del ledige har været gennem hele nedturen fra lønnet job over dagpenge til kontanthjælp. Her kommer nogle af dem nu i nyttejob.

»Når ledige skal arbejde i nyttejob for rundt regnet 10.000 kroner om måneden, sætter det uden tvivl mange tanker i gang hos dem. Og jeg tror, at det tilskynder nogle til at blive omskolet eller søge job mere bredt,« siger Jens Arne-Hansen.

Ønske om registrering

Tilbage i Horsens har SF’eren Bjarne Sørensen sammen med Enhedslisten i byrådet bedt forvaltningen om så vidt muligt at registrere, hvad der sker med dem, der forsvinder fra kontanthjælp i forbindelse med nyttejob. I de offentlige registre vil mange af dem blot blive registreret som overgået til ’selvforsørgelse’.

Det vil være en rigtig god idé som i Horsens at få klarlagt, hvad ’selvforsørgelse’ dækker over. Det mener professor Christian Albrekt Larsen.

»Det er meget oplagt at få undersøgt, hvad der sker med de ledige, der bliver mødt med et krav om at gå i nyttejob. Det her ord, der i statistikkerne optræder som ’selvforsørgelse’, dækker over alt lige fra, at folk går i positiv retning med job eller uddannelse til, at de går i negativ retning for eksempel fattigdom eller sort arbejde,« siger Christian Albrekt Larsen og fortsætter:

»Der er, så vidt jeg ved, ikke lavet større forskning i Danmark på, hvad selvforsørgelse dækker over, når folk opgiver kontanthjælpen.«