Kommuner vil ikke finansiere løndumping

Af

Østeuropæiske håndværkere skal ikke længere frit kunne dumpe lønnen på kommunale byggerier. Regeringen vil lave en aftale med kommunerne, der sikrer, at danske overenskomster overholdes i service- og byggeopgaver, og flere kommuner begynder nu at skrive krav til løn og arbejdstid ind i kontrakterne.

Foto: Illustration: Anders Birch, Polfoto

LØNVÆRN Efter at Ugebrevet A4 i sidste uge kunne afsløre, at kommunerne i stor stil bygger skoler, daginstitutioner og veje uden at stille krav om, at byggeriet skal ske til danske lønninger og arbejdsvilkår, er flere kommuner nu gået i gang med at sikre, at der ikke sker social dumping for kommunale kroner.

To ud af tre kommuner har ikke automatisk brugt arbejdsklausuler, hvor kommunerne i kontrakter kan forlange, at der ikke sker løndumping. Men nu er kommunerne presset af regeringen, som ligeledes i sidste uge sammen med Enhedslisten vedtog en ny indsats mod social dumping.

Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er på høje tid at sætte effektivt ind mod den offentlige finansiering af dårlige arbejdsvilkår.

»Nu må det her stoppe. Der er alt for mange eksempler på folk, som kommer udefra med dårlige arbejdsvilkår. Staten, kommuner og andre arbejdsgivere må tage et ansvar. Hvis vi ikke gør noget, koster det samfundet milliarder i tabte skattekroner. Men det drejer sig ikke kun om økonomi. Mange tusinde familier ville få det bedre og ledige finde et arbejde, hvis vi undgår det her snyd,« siger Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.

Regeringen har derfor vedtaget flere initiativer for at forhindre løndumping. Blandt andet vil man aftale med regioner og kommuner, at de i højere grad skal bruge arbejdsklausuler i udbud. Det gør kommunerne gerne, lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL).

»Kommunerne vil tage opgaven alvorligt. Vi er enige i, at der er et problem. Arbejdsklausuler sikrer mod ublu konkurrence under udbud. Der er ingen kommuner, som ønsker underbetalt arbejdskraft, der ikke betaler skat,« fortæller Karsten Thysted, kontorchef i KL.

Venstre-borgmestre glemte overenskomsterne

Der er nok at tage fat på i kommunerne. Alene i år har kommunerne haft mindst 798 udbud på Forbruger- og Konkurrencestyrelsens udbudsportal, hvor løn og overenskomster ikke nævnes med et ord. Det viser A4´s gennemgang af udbud.dk fra februar til september. Kommunerne kan dog godt have indført arbejdsklausuler på deres egen hjemmesider eller i det udvidede udbudsmateriale.

Venstre-kommuner ser i højere grad end andre kommuner stort på arbejdsklausuler. Således har 77 procent af de kommuner, som er ledet af Venstre, ikke indskrevet arbejdsklausuler automatisk i kontrakterne for byggeopgaver. For kommuner med en socialdemokratisk eller SF-borgmester er tallet 59 procent. Halvdelen af de konservative kommuner bruger klausuler, viser en rundspørge fra Beskæftigelsesministeriet, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

Vejle er en af de kommuner, som endnu ikke bruger arbejdsklausuler. Det betyder blandt andet, at der ikke blev stillet krav om danske løn og arbejdsvilkår, da kommunen i år sendte byggeriet af 6.000 m2 sundhedshus ved DGI-huset i Vejle i udbud. Der var heller ingen krav ved byggeriet af 45 almene boliger og et stort service- og aktivitetsareal.

»Vi har ikke været opmærksomme på arbejdsklausuler.  Snakken er siden kommet op, og kommunen har efterfølgende besluttet fremadrettet at bruge klausuler. Først er kommunen nødt til at se på det juridiske aspekt og sikre, at klausulerne harmonerer med EU-lovgivningen,« forklarer borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).

Ingen gavn af underbetalte polakker

Kolding Kommune har heller ikke brugt arbejdsklausuler for at forhindre løndumping. I år er om- og nybyggeri af 31 boliger sket uden at sikre en minimumsløn, og det samme er vedligeholdelsen af det overordnede vejnet i Kolding Kommune i 15 år.

»Problemstillingen med løndumping er eskaleret de seneste år, og nu er der fokus på det. Punktet om arbejdsklausuler er på dagsordenen til næste byrådsmøde. Det er helt naturligt, at kommunen ikke bruger underbetalt polsk arbejdskraft. Det har vi ingen interesse i,« fastslår borgmester Jørn Pedersen (V).

I Venstres højborg Herning er det usikkert, om borgmesteren ønsker at bruge arbejdsklausuler. I fire arbejdsdage har Ugebrevet A4 forgæves forsøgt at få en kommentar til, at kommunen ikke sikrede danske løn og arbejdsvilkår ved udbud af 176 almene boliger, to aktivitetscentre og forlængelse af Jens Mathiasens Vej i Hammerum i år.

SF i Herning oplever, at venstregruppen bevidst bremser klausuler, der skulle sikre bedre arbejdsvilkår.

»Det er ærgerligt. Når kommunen bygger, ville det være fair at stille krav til dem, som arbejder for os. Men i Herning har Venstre et absolut flertal, så klausuler er svære at vedtage,« fortæller Peter Villadsen, gruppeformand for SF i Herning.

Det glemte lønværn

Det er ikke af ond vilje og for at dumpe lønnen, at kommunerne undlader arbejdsklausuler i udbud. Det forklarer embedsfolk i Kolding, Vejle, Herning og Varde til Ugebrevet A4. Sagen er ofte, at ILO 94 konventionen glemmes, og at FN konventionens regler om arbejdsklausuler er svære at forstå. Kommunernes Landsforening medgiver, at de måske ikke har været gode nok til at rådgive kommunerne om klausuler.

»Hvis KL og staten har forsømt at informere om arbejdsklausuler, tager vi det på os. Nogle kommuner har svært ved at gennemskue, hvad en arbejdsklausul betyder. Hvilke krav om lønnen kan kommunerne stille? Og hvordan skal man håndhæve klausulerne,« spørger Karsten Thysted, kontorchef i KL.

KL glæder sig over, at regeringen er på vej med klarere regler for arbejdsklausuler. Kommunerne er bekymrede for at havne i retssager, hvis de formulerer klausuler forkert, så de er i strid med EU-retten.

Ordentlig løn er frivillig

Det bliver frivilligt i hvilket omfang kommunerne vil bruge arbejdsklausuler fremover. Regeringen vil i aftalen om social dumping med Enhedslisten ikke stække den kommunale frihed og binde dem op på regler. Men Enhedslisten mener, at kommunerne selv har interesse i at bruge arbejdsklausuler.

»Det er god PR for kommunerne. Borgerne bliver forargede, når de ser, at danskere går arbejdsløse, mens underbetalte udlændinge får ordrerne. Det kan ingen lide. På det her område, behøver man ikke piske løs på kommunerne. Vi håber, at byrådene af sig selv gør social dumping til en mærkesag,« siger Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.

Venstre glæder sig over, at kommuner ikke tvinges til at bruge klausuler.

»Folketinget skal ikke blande sig, hver gang noget brænder på, og arbejdsmarkedets parter ikke selv kan løse det. Når alle lovpriser den danske model, er jeg meget håndsky for at lovgive. Arbejdsmarkedets parter må selv blive enige om løn og overenskomstforhold,« mener arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

I Varde har borgmesteren dog ikke tænkt sig, at kommunen skal sikre danske løn og overenskomster i udbud. I år har kommunen skullet bygge et plejecenter i Tirstrup uden at bruge arbejdsklausuler, og sådan bliver det også i udbud fremover.

»Jeg er af den opfattelse, at forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver i Danmark reguleres af de indgåede overenskomster, national lovgivning og EU regler. Det er derfor ikke noget, den enkelte kommune skal tage stilling til,« svarer Gylling Haahr (V) kortfattet på mail.

Hvis kommunerne fremover benytter arbejdsklausuler i større omfang og kontrollerer, at danske løn- og arbejdsvilkår overholdes, letter det imidlertid arbejdet for fagbevægelsen, vurderer Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Fagbevægelsen har nok at lave. Spørgsmålet er, om de har ressourcer til at kontrollere alle udbud. Det er besværligt, hvis fagbevægelsen skal konflikte og stå med de røde faner hver gang, der er tale om underbetalt arbejdskraft. Man bliver nødt til at have et støtteben som for eksempel arbejdsklausuler – ellers bliver det nærmest umuligt for fagbevægelsen at operere,« vurderer han.

Gentofte vil stoppe svindel

For et par år siden udførte underbetalte polakker, som ikke var registreret i RUT registret, så de kunne betale skat, malerarbejde for Gentofte Kommune. Det satte skub i byrådet i Gentofte, som dengang vedtog arbejdsklausuler i udbud.

Ved budgetbehandlingerne i år fik Socialdemokraterne i Gentofte overbevist de Konservative om endnu skrappere klausuler. Hvis kommunen har mistanke om løndumping, forlanger man fremover dokumentation, som skal fremsendes inden fem dage. Papirerne sendes videre til kontrol ved Skat og afstemmes med RUT-registret. Kommunen kan også komme på kontrolbesøg på byggepladser for at afsløre socialt bedrageri.

»Gentofte kan ikke stå model til løndumping. Det nytter ikke, hvis kommunen sparer nogle få procent ved, at lønnen presses i udbud, men til gengæld mangler en skatteindtægt. Det svarer til at fodre hunden med dens egen hale, når man med den ene hånd underbetaler udenlandske håndværkere og med den anden udbetaler dagpenge til ledige danske. Vi spænder nu buen og strammer kontrollen, så langt det er muligt,« siger Søren B. Heisel, 2. viceborgmester i Gentofte (A).

Skat er også klar til at hjælpe kommunerne i kampen mod løndumping. Både i finansloven for 2012 og 2013 er der afsat ekstra midler til at kontrollere skatteforhold for udenlandske virksomheder.