Kommuner skiller sig ud på kulturkontoen

Af | @jakkobb

I Helsingør Kommune bruger man knap fire gange så mange penge på kultur per indbygger som i Hedensted Kommune, viser nye tal. Kulturbudgetterne er der, hvor kommunerne adskiller sig mest og et godt eksempel på kommunalt selvstyre, mener ekspert. En række borgmestre vil bruge kulturen til at tiltrække nye skatteborgere.

Foto: Foto: Stine Bidstrup/Polfoto

KULTURFORSKELLE Det var en stor dag på rådhuset i Helsingør, da sundbyen blev omtalt i New York Times.

Den hæderkronede amerikanske avis kårede tidligere på måneden Helsingør som en af 52 byer i hele verden, man bør besøge i 2014, navnlig på grund af byens nye attraktion Museet for Søfart, der er en del af satsningen Kulturhavn Kronborg.

Gennem flere år har Helsingør været blandt de kommuner, der bruger allerflest kroner på kultur per indbygger. Og i år topper kommunen listen med et budget på knap 1.700 kroner per indbygger til blandt andet folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.

Et par hundrede kilometer vestpå i den østjyske kommune Hedensted har der ikke været besøg fra New York Times, og der er heller ikke umiddelbart udsigt til det. I år har det lokale byråd budgetteret med 447 kroner per indbygger til blandt andet biblioteker, museer og den lokale musikskole.

Det er blot en fjerdedel af beløbet i Helsingør og et af mange eksempler på, at der er enorme forskelle på, hvor mange penge landets kommuner bruger på det lokale kulturliv.

Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af nye tal, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistik.

»Der er ekstremt store forskelle på, hvor mange penge kommunerne bruger på kultur. Der er selvfølgelig også forskelle, når det kommer til skat og skoler, men på kulturområdet er ekstremerne de mest markante. Her må man sige, at det kommunale selvstyre virker,« siger Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han henviser til, at kommunerne har stort set frit spil på kulturområdet – i modsætning til for eksempel skoleområdet, hvor der er en række minimumskrav at leve op til.

Dermed bliver der plads til, at hver kommune kan gennemføre sin helt egen politik på området – lige fra ideen om kultur som en kommunal kerneopgave til det mantra, at kulturen skal komme fra indbyggerne selv.

Omtale er guld værd

Tilbage i Helsingør er netop omtalen i New York Times det første, den nytiltrådte borgmester, Benedikte Kiær (K), nævner, da Ugebrevet A4 ringer.

»Det er rigtigt, at vi poster mange penge i kulturen, og det vejer også tungt i budgettet. Men nu bringer det os på verdenskortet, og det er guld værd,« siger Benedikte Kiær.

Det nye museum, der har høstet omtale, er ikke i sig selv et kommunalt projekt. Men Helsingør Kommune har skudt penge i udviklingen af det havneområde, der nu rummer både søfartsmuseet, et såkaldt kulturværft med indbygget folkebibliotek og så Kronborg Slot.

»Vi havde ikke fået kulturhavnen, hvis vi bare havde lænet os tilbage. Det kommer ikke af sig selv,« siger Benedikte Kiær, der har siddet i byrådet siden 2009.

Gror hos borgerne selv

Hos den kommunale kulturbundskraber Hedensted har man en noget anden opfattelse af, hvor kulturen skal komme fra.

»Kultur er noget, der gror hos borgerne selv. Derfor putter vi ikke flere millioner ind i budgetterne. Det er ikke nødvendigt, at alle kommuner gør det på samme måde,« siger borgmester Kirsten Terkilsen (V).

Hun mener, det er rigeligt med de cirka 20 millioner kroner, kommunen har afsat til kulturen i år. Det giver hverken råd til kulturværft eller Kronborg, men det gør ikke noget for borgmesteren.

»Vi har ikke vores eget teater, men vores borgere kan komme til fem forskellige teatre indenfor en time. Og vi har heller ikke langt til Boxen,« siger borgmesteren med henvisning til den store multiarena Jyske Bank Boxen, der trækker store arrangementer til Herning.

Fra biblioteker til museer og musik

Landets 98 kommuner planlægger i år at bruge cirka 5,2 milliarder kroner på kulturen. Målt i faste priser er det omtrent samme niveau som de seneste år.

Mens det samlede niveau er nogenlunde konstant, sker der til gengæld markante forskydninger inden for kulturens forskellige områder. Kommunerne bruger færre penge på folkebibliotekerne, men flere penge på blandt andet museer, teater og musik.

Det fortæller Tom Ahlberg, tidligere kulturborgmester i København og redaktør for kulturtidsskriftet Søndag Aften.

»Der er en normal antagelse af, at kommuner sparer på kulturen. Men den påstand holder ikke. Man flytter derimod penge fra biblioteker til museer og musik,« siger han.

De seneste mange år har Tom Ahlberg gennemgået de kommunale kulturbudgetter. Hans hovedkonklusion er, at der ikke er nogen ret gode forklaringer på, hvorfor nogen bruger meget, og andre bruger langt mindre. For eksempel er der ingen klar sammenhæng mellem borgmesterens partifarve og kulturforbruget.

Der er heller ikke noget klart geografisk mønster – med undtagelse af, at en række københavnske omegnskommuner som Herlev, Albertslund og Hvidovre bruger markant mere end gennemsnittet på at støtte den lokale kultur.

Heller ikke økonomiprofessor Christian Hjorth-Andersen fra Københavns Universitet, der har skrevet bogen ’Hvad koster kulturen?’, kender til nogen klare mønstre.

Han tilføjer dog, at kommunens overordnede økonomiske situation formentlig spiller ind, ligesom de politiske traditioner nogle steder kan styre kulturbudgettet.

Kulturglade borgmestre

Ugebrevet A4s rundringning til en række borgmestre tegner til gengæld et klart billede af, at mange kommuner håber, at deres respektive kultursatsninger kan lokke nye skatteborgere til.

Det gælder for eksempel det vestjyske fyrtårn Holstebro, der bruger fjerdeflest kulturkroner per indbygger på landsplan.

»Selvom økonomien har tvunget os til at skære ned, har vi forsøgt at fastholde størrelsen på kulturbudgettet. Det gør vi, fordi det er med til at tiltrække både arbejdskraft og studerende til byen,« siger borgmester H. C. Østerby (S).

Samme melding lyder fra nordsjællandske Gribskov Kommune, hvor den nytiltrådte Venstre-borgmester, Kim Valentin, ser kulturen som et vigtigt kommunalt område.

»I nogle kommuner kan man med rette sige, at kultur er en privat opgave. Men ikke hos os. Vi har en struktur, der gør, at vi har brug for flere oplevelser for vores borgere, og de skal komme fra kulturbudgettet. Hvis vi skruer ned for kulturbudgettet, svarer det til at skrue ned for blusset i vores lille samfund,« siger Valentin, der vil øge kommunens kulturbudget over de kommende år.