UDLÆNDINGE I JOB

Silkeborg Kommune bryder loven for at gøre unge udlændinge mere jobparate

Af

Flere kommuner vil af med krav om, at nytilkomne udlændinge skal i beskæftigelse inden for fire uger. De har i stedet brug for uddannelse, eller vil have bedre af at blive selvstændige, lyder meldingen. I Silkeborg har politikerne nu valgt at se bort fra loven.

De fleste kan huske, da en stor gruppe flygtninge og migranter gik på de danske motorveje på flygt fra krig og uro i Mellemøsten og Nordafrika. Nu slås regeringen og kommunerne om, hvordan man giver de unge udlændinge de bedste forudsætninger for at komme videre. 

De fleste kan huske, da en stor gruppe flygtninge og migranter gik på de danske motorveje på flygt fra krig og uro i Mellemøsten og Nordafrika. Nu slås regeringen og kommunerne om, hvordan man giver de unge udlændinge de bedste forudsætninger for at komme videre.  Foto: Bax Lindhardt, Scanpix

Hvordan får en ung, nytilkommen udlænding bedst foden indenfor på det danske arbejdsmarked? Ved at tage en målrettet dansk ungdomsuddannelse eller at blive kastet ud i et tilfældigt beskæftigelsesforløb i en virksomhed?

Det spørgsmål lægger nogle af landets kommuner og regeringen arm om.

I Silkeborg Kommune er 40 unge, nytilkomne udlændinge lige nu i gang med en såkaldt GFU-uddannelse, Grundskole for Unge Udlændinge. Uddannelsen er tilpasset de 14 til 22-årige, men de risikerer at blive tvunget til at stoppe, for hvis kommunen skal følge loven, så skal de fleste sendes i et beskæftigelsesforløb i en virksomhed.

Fakta om GFU
  • GFU er en forkortelse af Grundskole For Unge Udlændinge.
  • Det er et individuelt tilrettet grundskoleniveau for unge udlændinge mellem 14 og 22 år.
  • I fx Silkeborg Kommune undervises der i fag som dansk og medborgerskab.
  • Det er muligt at tage sprogskolens prøver og aflægge prøver i folkeskolefag som dansk, engelsk, matematik og fysik.
  • De unge udlændinge undervises typisk i kommunernes 10. klasses-center.

Kilde: Silkeborg Kommune

UDVID

Men det giver ikke meget mening for borgmester Steen Vindum (V) i Silkeborg Kommune.

»I Jylland mangler vi arbejdskraft på en lang række områder lige i øjeblikket. Dygtige håndværkere hænger ikke på træerne, så når der kommer nogle, der er parat til at tage en ungdomsuddannelse af en eller anden art, så skal vi jo gøre det,« forklarer borgmesteren.

Uddannelse er bedre end job

Et flertal i Folketinget besluttede ellers sidste år, at nytilkomne udlændinge skal i virksomhedspraktik eller løntilskud senest fire uge efter, de er kommet i hænderne på kommunen.

Problemet er bare, mener man i flere kommuner, at det ikke er den bedste løsning for alle udlændinge. I hvert fald ikke, hvis målet er at få dem i fast arbejde. En af dem, der gerne ville have flere tilbud til nytilkomne udlændinge er Flemming Søborg, der er centerchef i Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune.

Når jeg taler med virksomhederne, så er bremsen for deres vækst, at de kan tiltrække de rigtige medarbejdere. Det er fx rigtig dygtige håndværkere. Elektrikere findes der ikke ledige af, dygtige smede og murere mangler vi også Steen Vindum (V), borgmester i Silkeborg Kommune

»Der er nogle, der af forskellige årsager er svære at få ud, for det er ikke altid, der er et arbejdsmarked til at tage i mod dem, siger han.

Ifølge ham mangler der både udlændinge med de rette kvalifikationer og virksomheder, der er klar til at tage udlændinge ind. Derfor kniber det også med at finde beskæftigelsesforløb til alle.

I stedet ville Flemming Søborg gerne hjælpe nytilkomne udlændinge i gang med at blive selvstændige.

Forvaltningen i kommunen har i flere tilfælde stået med engagerede flygtninge, der gerne ville starte egen virksomhed, men som skulle ud i virksomhedspraktik eller løntilskud, selvom der ikke var et oplagt match blandt kommunens virksomheder.

Kommer med iværksætter i maven

Her mener han, at man passende kunne udnytte, at flere flygtninge og indvandrere kommer fra en iværksætterkultur og med et drive og lyst til at starte en ny virksomhed.

»Det der virker, det er det, folk tror på. Så i det øjeblik man bygger på det drive, der er i den enkelte person, så får man noget til at lykkes,« siger Flemming Søborg.

Frederikshavns Kommune søgte sammen med Jammerbugt og Hjørring Kommune om at få lov til at se bort fra fire-ugers-reglen og i stedet tilbyde udlændinge uddannelse eller give støtte til et iværksætterforløb. I begrundelsen hed det blandt andet, at:

”… en relativ høj andel af de virksomhedsrettede forløb ikke bliver en succes for hverken virksomhederne eller den nyankomne udlændinge, da sidstnævnte ganske enkelt ikke er klar til at komme ud i en virksomhed (…) den type forløb indebærer en risiko for, at nogle lokale virksomheder vælger at trække sig fra samarbejdet om integrationsindsatsen”.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke haft mulighed for at kommentere kritikken fra Silkeborg og Frederikshavn Kommune

Blandt andet derfor undrede det også Flemming Søborg, da kommunerne fik et nej til forsøget. Begrundelsen var at ”det strider mod helt centrale elementer i regeringens politik på integrationsområdet.”

»Jeg arbejder inden for beskæftigelsesområdet. Mit mål er at få så mange ud af ydelsessystemet som muligt og være med til at skabe vækst og udvikling. Men der kan jo være mål, der vejer tungere, og det må jeg jo så bare bøje mig for,« siger Flemming Søborg.

Silkeborg Kommune vil uddanne udlændinge

I Silkeborg Kommune er de gået mere drastisk til værks. Her besluttede et enigt  arbejdsmarkedsudvalg i december måned at fortsætte den hidtidige praksis, hvor man blandt andet tilbyder unge uddannelse, selvom de i princippet skal i virksomhedspraktik.

Silkeborg Kommune mener ikke, at det såkaldte IGU-forløb, der er en blanding af praktik og skoleophold, er et passende tilbud til de unge udlændinge, fordi de unge mangler basale kompetencer for at kunne begå sig på praktikstedet.

Vi mener faktisk, at vi har en bedre løsning, end den ministeren lægger op til, og det er det, vi gerne vil pille lidt ved Ivan Greve (S), formand for Arbjedsmarkedudvalget i Silkeborg Kommune

Ifølge borgmester Steen Vindum (V) skriger erhvervslivet i kommunen efter uddannet arbejdskraft, så den bedste måde at gøre dem tilfredse på, og samtidig få udlændingene væk fra offentlig forsørgelse, er ved at uddanne dem.

»Når jeg taler med virksomhederne, så er bremsen for deres vækst, at de kan tiltrække de rigtige medarbejdere. Det er fx rigtig dygtige håndværkere. Elektrikere findes der ikke ledige af, dygtige smede og murere mangler vi også,« siger Steen Vindum og fortsætter:

»Ingeniører er noget man stjæler fra hinanden i Midtjylland lige i øjeblikket. Så giver det jo ikke rigtig mening, at sige til en virksomhed, at nu skal I modtage en flygtning, men vi vil ikke putte noget uddannelse på ham, så I skal tage ham, som han er. Det giver ikke mening, synes jeg,« forklarer Steen Vindum.

Brev til ministeren om hæmmende regler

Både han og formanden for arbejdsmarkedsudvalget Ivan Greve (S) erkender, at det er en ulovlig praksis, og kommunen har derfor sendt et brev til beskæftigelsesministeren, som nu er sendt videre til integrationsminister Inger Støjberg.

»Vi mener faktisk, at vi har en bedre løsning, end den ministeren lægger op til, og det er det, vi gerne vil pille lidt ved,« siger Ivan Greve (S).

I brevet opfordrer kommunen ministeren til at tage reglerne op til revision og tilbyder sin assistance med konkrete eksempler på, ”hvornår de gældende regler er hæmmende for unge nytilkomne flygtninges vej ind på det danske arbejdsmarked.”

Borgmester Steen Vindum (V) erkender, at det let kunne blive noget rod, hvis alle kommuner bare fortsatte ufortrødent og sendte et brev, når der var noget de var utilfredse med, og han lover også, at kommunen retter ind, hvis svaret fra ministeren ikke bliver som politikerne i kommunen håber.

»Vi appellerer bare til sund fornuft. Jeg tror godt, at man kan se, at dem der står i de til dagligt og er tættest på, det er nok også er dem der gør det bedst. Jeg går meget ind for, man stiller krav, og der skal være nogle regler og love. Men alle love og regler skal man da have lov til at udfordre,« siger han.

Kommunalforsker forundret over regelbrud

Kommunalforsker Roger Buch mener, at kommunerne meget vel kan have ret i, at deres fremgangsmåde ville få flere nytilkomne indvandrere i varig forsørgelse. Men han forstår alligevel ikke Silkeborg Kommunes fremgangmåde.

»Kommunerne håndhæver på en række områder regler og love i forhold til borgere og virksomheder og insisterer på, at de skal overholde regler og være lovlydige. Derfor er det så meget desto vigtigere, at kommunerne selv overholder reglerne, så respekten for retssamfundet og offentlige myndigheder bliver fastholdt,« siger Roger Buch.

Han mener, at kommunerne generelt udfordrer folketingets beslutninger mere end tidligere, hvilket ifølge Roger Buch kan være meget fornuftigt.

Derfor er det så meget desto vigtigere, at kommunerne selv overholder reglerne, så respekten for retssamfundet og offentlige myndigheder bliver fastholdt Roger Buch, kommunalforsker på DJMX

»Der er en tendens, der er i kommunerne på rigtig mange områder, og et stykke hen ad vejen er der ikke noget galt i det, for hvis man har regler, der er dårlige og virker mod hensigten, så er det jo fornuftigt at gøre noget ved det.«

Ifølge borgmesteren i Silkeborg Kommune, så er der kommet for meget styring fra centralt hold, samtidig med, at kommunerne får stadig større ansvar for at få økonomien til at hænge sammen fx med refusionsreformen, der trådte i kraft sidste år.

Derfor udfordrer kommunen også beslutningerne fra Christiansborg.

»Vi har løbende sendt forskellige ting ind til forskellige ministre, så det ligger os ikke fjernt, men vi er altså ikke sådan en lovløs stat, der ligger midt i Jylland,« siger borgmesteren.

Ugebrevet A4 ville gerne have haft en kommentar fra Inger Støjberg om, hvad hun mener om brevet fra Silkeborg Kommune, og hvordan hun forholder sig til kritikken af de nuværende regler. Men det har desværre ikke været muligt, da ministeren i denne uge opholder sig i udlandet.