Kløften mellem folkeskoler og privatskoler vokser

Af

Børn i landets folkeskoler sakker bagud i forhold til elever i privatskolerne, viser ny analyse. Værst ser det ud på den københavnske Vestegn, hvor gabet mellem børn i privat- og folkeskoler i flere kommuner er på mere end tre karakterpoint. Eksperter er alarmeret over udviklingen. Minister vil betale privatskoler for at tage socialt ansvar.

Foto: Foto: Thinkstock

KARAKTERRÆS Trods flere års debat om danske skoleelevers faglige færdigheder, sakker børn i folkeskoler – karaktermæssigt – nu yderligere bagud i forhold til jævnaldrende kammerater i privatskoler.

Mest markant ses udviklingen på den københavnske Vestegn, hvor børnene i eksempelvis Ishøjs privatskoler sidste år scorede et karaktergennemsnit ved afgangseksamenen, der var hele 3,3 karakterpoint højere end i kommunens folkeskoler.

En omfattende kortlægning af eksamenskaraktererne, som Ugebrevet A4 har gennemført, viser, at privatskolernes karaktergennemsnit ligger over folkeskolernes i 68 af landets kommuner - og forskellen er stærkt stigende.

Mens der i 2008 var 24 kommuner med en karakterforskel på mere end et karakterpoint, var der sidste år hele 36 kommuner, hvor karaktergabet var mindst et karakterpoint.

Hvis udviklingen fortsætter risikerer folkeskolen, ifølge flere eksperter, at miste værdifulde elever, der kan hæve niveauet for de svageste.

»På den lange bane risikerer folkeskolerne at miste endnu flere ressourcestærke elever, og det er et problem, fordi stærke elever gavner indlæringen for ressourcesvage elever, uden at det går ud over de stærke elevers egen indlæring,« siger vicedirektør Hans Hummelgaard, Anvendt KommunalForskning (AKF).

Vestegnen problematisk

Ugebrevet A4’s analyse er baseret på karaktergennemsnittet for de afsluttende 9.-klasseseksamener i dansk og matematik hos privat- og folkeskoleelever for skoleåret 2010/2011 i 85 ud af landets 98 kommuner.

Mest iøjnefaldende er, at halvdelen af de 10 kommuner med størst karakterforskelle befinder sig på den københavnske Vestegn. Det drejer sig om Rødovre, Høje-Tåstrup, Vallensbæk, Hvidovre og Ishøj.

Ved den afsluttende eksamen i 2011 indkasserede eleverne i folkeskolen i Rødovre i gennemsnit 5,6 i dansk og matematik. Ved samme eksamen kunne privatskoleeleverne i Rødovre glæde sig over et gennemsnit på 8,9, og Rødovre-børnenes samlede karaktergab på 3,25 point får borgmester Erik Nielsen (S) til at anerkende udfordringens størrelse.

»Vi har intet imod at måle os op mod privatskolerne og har allerede besluttet at arbejde for at hæve gennemsnittet i folkeskolen med et karakterpoint. Men det er ikke nogen hemmelighed, at privatskolerne i Rødovre rekrutterer de mest bogligt stærke. Hvis ikke man har gode karakterer, kan man ikke komme ind på privatskolerne. Sådan har det altid været,« siger Erik Nielsen.

Professor ved Århus Universitet, Niels Egelund, betegner situationen på Vestegnen som alarmerende. Han advarer om, at karaktergabet på sigt kan føre til massiv udvandring fra folkeskolen.

»Det er meget bekymrende, når folkeskolen på den måde sakker agterud på dette område. Et karaktergab i den størrelse vil helt givet have indflydelse på, hvor forældre placerer deres børn. Det eneste spørgsmål er hvor mange, der vælger folkeskolen fra, og hvornår fravalget vil slå igennem for alvor,« siger Niels Egelund.

Sjælland halter

For nyligt kunne AE-rådet konkludere, at der er »meget tydelig sammenhæng« mellem lave karaktergennemsnit ved grundskolens afgangsprøve og risikoen for efterfølgende at ende på kontanthjælp.

På landsplan må det derfor vække bekymring, at karaktergabet er vokset i 45 kommuner fra 2008 til 2011, mens karaktergabet tilsvarende blot er faldet i 38 kommuner. Generelt er karaktergabet imidlertid mindre på Fyn og Jylland end på Sjælland.

Hos Danmarks Privatskoleforening har formand Kurt Ernst ikke noget klart bud på hvorfor privatskolerne på netop Sjælland er rykket fra folkeskolen.

»I det store hele har privatskolerne den samme sammensætning som de lokale folkeskoler uanset, hvor du befinder dig i landet. Jeg tror snarere, at folkeskolen øst for Storebælt har haft et image af at være en anelse slap på fagligheden, som ikke har været helt uberetttiget. Men her har den nye minister jo signaleret ganske klart, at det er netop fagligheden, der skal lægges vægt på.«

I Rødovre afviser borgmester Erik Nielsen, at kommunens folkeskole har ligget på den lade side i konkurrencen med de lokale privatskoler.

»Grundlæggende fokuserer vi på at forbedre vores folkeskole og sikre, at de ressourcestærke elever bliver hos os. Vi har allerede indført et mål om at hæve folkeskolens karaktergennemsnit med et karakterpoint over tre år i dansk og matematik, ligesom vi arbejder med profilskoler. Så vi går klart efter, at forældrene vælger folkeskolen til,« siger Erik Nielsen.

Der findes kun meget lidt viden om, hvor meget karakterforskellene betyder for forældre, når de skal vælge mellem folkeskole og privatskole. AKF-forsker Hans Hummelgaard siger:

»Jeg kender kun til en ny undersøgelse, der viser at karaktergennemsnittet ikke betyder særligt meget for, om forældrene vælger en anden folkeskole end distriktsskolen. Men derfor kan det jo være anderledes for forældre, der overvejer et skift til en privatskole.«

Rammer PISA-resultater

Niels Egelund vurderer at Danmark samlet ville opnå bedre resultater i de såkaldte PISA-undersøgelser, hvis ressourcestærke elever i mindre grad forlod folkeskolen til fordel for privatskolerne. Tilslutningen til én bred folkeskole udgør en klar forudsætning for at opnå gode PISA-resultater, vurderer han.

»Både Canada og Finland finder vi i toppen af PISA-undersøgelserne, og det skyldes i høj grad, at landene har undgået at de ressourcestærke elever forlod folkeskolen. I dag er privatskolerne i begge lande fortsat meget mindre udbredt end i Danmark. Så hvis politikerne ønsker gode PISA-resulater, er de nødt til at tage hånd om problemet med, at elever forlader folkeskolen til fordel for privatskolerne,« siger Niels Egelund, der henviser til, at Sverige har oplevet et betydeligt fald i deres PISA-resultater efter de seneste års voldsomme vækst i andelen af privatskoleelever.

»I de seneste ti år har Sverige fået langt flere privatskoler, og nærmer sig niveauet i Danmark. Resultatet kommer ganske klart til udtryk i PISA-undersøgelserne, hvor Sverige er raslet ned,« siger han.

På Christiansborg er der uenighed om, hvorvidt karakterkløften overhovedet er et problem.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er dog bekymret over udviklingen.

»Det kan være udtryk for, at nogle folkeskoler kan have vanskeligt ved at sikre et højt fagligt niveau for alle elever. Det kan betyde, at ressourcestærke forældre vælger folkeskolen fra. Vi ønsker, at folkeskolen skal være et godt første valg for forældrene, og målet er en folkeskole for alle elever,« skriver hun i mail til Ugebrevet A4. 

For simpelt

Uddannelsesordfører for Venstre, Karen Ellemann, mener imidlertid, at opdelingen i privatskoler og folkeskoler er udtryk for en forsimplet tilgang.

»Det er naturligvis et problem, at der er skoler og dermed elever, der præsterer så ringe. Men det er for så vidt ligegyldigt, om det er privatskoler eller folkeskoler, det drejer sig om. Så det gavner ikke noget at sidde og skelne mellem privatskoler og folkeskoler på den måde. Den centrale bekymring bør være, at niveauet ikke er højere. Derfor er det helt afgørende, at vi styrker den faglige indsats,« siger V-ordføreren.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Arendtsen, mener, at skylden for det stigende karaktergab ligger hos folkeskolen.

»Dele af folkeskolen magter simpelthen ikke at løse opgaven, hvad enten det angår pædagogik, forældreengagement eller disciplin. Især skal folkeskolen blive bedre til at håndtere børn fra uddannelsesfremmede hjem. Fra Canada ved vi, at folkeskolens niveau kan løftes, hvis vi sender de bedste folkeskolelære ud på de dårlige folkeskoler for at støtte op. Privatskolernes eksistens er derimod god, fordi den er med til at presse folkeskolen til at oppe sig,« siger Alex Ahrendtsen.

Private må også betale

Hvert år sender staten godt 3 mia. kroner af sted til landets privat- og friskoler som refusion for knap 96.000 elever eller godt 14 procent af det samlede antal grundskoleelever.

Statstilskuddet kompenserer privatskolerne for hver elev med, hvad der svarer til 73 procent af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev.

Professor Niels Egelund ser gerne statstilskuddet til privatskolerne reformeret.

»Vi kan konstatere, at folkeskolen halter bagefter privatskoler i store dele af landet, hvor privatskolerne tiltrækker de mest velfungerende elever. For denne praksis kan selvsamme privatskoler hæve betydelig statsstøtte. Så som det ser ud i dag, er systemet med statstilskud ganske enkelt ikke retfærdigt,« vurderer han.

»Statstilskuddet kunne med fordel tildeles privatskolerne efter et socialt taxameter, der tog hensyn til elevernes sociale sammensætning på de enkelte privatskoler. Samlet set kunne statsstøtten til privatskolerne dog sagtens reduceres og i stedet gives til folkeskoler i klemte områder som på Vestegnen,« siger Niels Egelund og henviser til, at flere kommuner allerede i dag anvender et socialt taxameter til at fordele midler mellem kommunens egne folkeskoler.

Det er et angreb

Den model afviser Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening, imidlertid. Han betegner Niels Egelunds forslag som et angreb på privatskolernes selvstændighed.

»Vi vil ikke under nogen omstændigheder gå med til at reducere tilskuddet til et socialt taxameter. Det vil utvivlomt gå ud over privatskolernes mulighed for at tilrettelægge deres egen undervisning med de særlige hensyn, som de arbejder efter.«

Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn, giver Kurt Ernst ret i at privatskolerne ikke har hovedansvaret. Alligevel vil han stille højere krav til privatskolerne som modkrav for statstilskuddet.

»Det er altså ikke privatskolernes skyld, men tværtimod mange års nedskæringer på folkeskoleområdet, der har som konsekvens, at man ikke har styrket folkeskolens fundament. Men når det er sagt, er der nogle privatskoler, der udvælger deres elever efter meget enstrengede kriterier, og det er problematisk, især når de samtidig modtager et statsligt tilskud. Derfor skal vi stille højere krav om, at de private skoler, der modtager tilskud, skal løfte et større socialt ansvar,« siger Lars Dohn.

Risikerer at forværre gab

Venstres Karen Ellemann afviser dog at røre ved tilskuddet til privatskolerne.

»Vi vil ikke ramme privatskolerne. Det er fejlagtigt at tro, det kun er de ressourcestærke forældre, der bruger privatskolerne. Der kan også være masser af børn med faglige vanskelligheder i privatskolerne. For os er det vigtigt, at pengene følger barnet. Hvis du nedsætter taxameteret, vil vi kun få endnu flere børn af velhavende forældre at se på privatskolerne. Så vil opdelingen altså blive endnu større,« vurderer hun.

Også børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, afviser at reducere i statstilskuddet til privatskolerne. Hun erklærer sig dog villig til at se på, hvordan privatskolernes sociale ansvar kan honoreres igennem statstilskuddet.

»Vi har en stor udfordring med at undgå en opdeling i skoler for henholdsvis ressourcesvage og ressourcestærke. Jeg vil derfor gerne se på modeller, der honorerer skoler økonomisk, som tager socialt ansvar og har en afbalanceret elevsammensætning i forhold til skolens beliggenhed. Målet er, at alle de frie grundskoler helt naturligt ser det som sin opgave at være socialt repræsentative. Jeg vil samtidig slå fast, at jeg ikke har nogen planer om at føre penge fra de frie grundskoler over til folkeskolen.«