LOKKEMIDLER

Klar besked før trepart: Der skal penge på bordet, Løkke

Af | @journallan
| @IHoumark

Trepartsforhandlinger bliver ikke nogen gavebod fra regeringens side, har statsministeren varslet. Men der er brug for penge på bordet, hvis der skal landes en aftale, lyder det fra flere faglige organisationer. Også KL opfordrer Løkke til at finde ekstra midler.

Regeringen skal åbne op for statskassen, hvis der skal landes en trepartsaftale, mener flere fagforbund.

Regeringen skal åbne op for statskassen, hvis der skal landes en trepartsaftale, mener flere fagforbund.

Foto: Scanpix/Mogens Ladegaard

Når Venstre-regeringen om kort tid indkalder fagbevægelsen og arbejdsgiverne til trepartsforhandlinger, gør den klogt i at grave dybt i pengekassen og finde nogle kontante lokkemidler.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen skal nemlig ikke regne med at få landet en trepartsaftale, hvis der ikke følger penge med.

Sådan lyder det fra flere faglige organisationer, der har svaret på en rundspørge fra Ugebrevet A4 og Avisen.dk i anledning af de kommende trepartsforhandlinger.

Regeringen kan ikke invitere fagbevægelse og arbejdsgivere til trepart og regne med, at vi vil give regeringen gaver i lange baner uden at få nogle gaver igen. Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA

Ialt 27 organisationer er blevet spurgt. Syv af de ni fagforbund, der har deltaget i rundspørgen svarer klart nej på spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at stille krav om, at trepartsaftaler skal være udgiftsneutrale.

Flere af dem peger direkte på, at den største udfordring for at kunne lande en trepartsaftale bliver, om regeringen vil afsætte midler til at løse nogle af udfordringerne på arbejdsmarkedet.

FOA’s formand, Dennis Kristensen, understreger, at alle parter skal kunne se gevinster i en eventuel trepartsaftale. Og det kræver finansiering og ikke blot ommøblering, som han formulerer det.

»Regeringen kan ikke invitere fagbevægelse og arbejdsgivere til trepart og regne med, at vi vil give regeringen gaver i lange baner uden at få nogle gaver igen. Og skal man have parterne til rigtigt at være med, må regeringen ikke sidde og måle nøje op, hvad den har fået og givet af julegaver,« siger FOA-formanden til Ugebrevet A4.

 

Han bakkes op af formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.

»Vi vil jo rigtig gerne være med inde og tage medansvar for at løse nogle af de udfordringer, vi står over for. Men der ligger også et ansvar hos regeringen for at sikre, at der er noget at komme efter for alle parter. Og det kræver en indsats fra regeringens side – man kan også kalde det en slags startkapital,« siger hun.

Hvis Lars Løkke Rasmussen mener, at en trepartsaftale på den korte bane ikke må koste noget, kan det blive svært at lave en aftale. Jacob Bundsgaard (S), næstformand, Kommunernes Landsforening

Løkke: Ingen gavebod

Lars Løkke har ellers på forhånd gjort det klart over for fagbevægelsen, at man ikke skal sætte forventningerne op efter at få ekstra midler. På en erhvervskonference arrangeret af 3F i slutningen af november 2015 slog statsministeren således fast, at trepartsforhandlingerne ikke bliver ”en gavebod”.

»Men selv om der ingen gavebod er, er der meget vi kan forhandle om. Blandt andet alt den bureaukrati, som præger hele beskæftigelsessystemet«, lød det blandt andet fra Løkkke.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening udtrykker direktør Jacob Holbraad forståelse for, ”at tingene skal hænge sammen økonomisk”.

Men i Kommunernes Landsforening, som repræsenterer de kommunale arbejdsgivere i trepartsforhandlingerne, opfordrer man derimod regeringen til at lægge penge på bordet.

»Hvis Lars Løkke Rasmussen mener, at en trepartsaftale på den korte bane ikke må koste noget, kan det blive svært at lave en aftale,« siger næstformand for KL og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), til Ugebrevet A4.

Blokerer for konstruktive løsninger

Regeringen er i forvejen ude i en hård økonomisk armlægning med kommunerne, som kæmper med både det såkaldte omprioriteringsbidrag og stigende udgifter til flygtninge. Og når trepartsforhandlingerne skydes i gang i løbet af de kommende uger, så er der altså lagt op til nye økonomiske grublerier for regeringen.

Det er primært fagforbund, som repræsenterer akademikere og offentligt ansatte, der har svaret på A4’s rundspørge. Men det er et helt gennemgående tema i besvarelserne, at Venstre-regeringen må til lommerne.

En af hovedforhandlerne på lønmodtagersiden, FTF’s formand Bente Sorgenfrey, påpeger i rundspørgen, at ”det kan blokere for konstruktive løsninger”, hvis regeringen stiller krav om en udgiftsneutral trepartsaftale.

Hun bakkes op af Dansk Socialrådgiverforening, hvor formand Majbrit Berlau advarer om at udelukke nye gode, idéer på grund af ”en fastlagt nulløsning”.

Og i Gymnasieskolernes Lærerforening siger formand Anette Nordstrøm Hansen direkte, at den største udfordring for at kunne lande en trepartsaftale i 2016 er, ”om der sættes midler af til at løfte nogle af problemerne på arbejdsmarkedet og dermed få parterne til at mødes.”

De eneste fagforbund - der ikke svarer klart nej på spørgsmålet, om det er rimeligt at stille krav om udgiftsneutrale trepartsaftaler - er Finansforbundet, som kalder et krav om udgiftsneutralitet for ”et rimeligt udgangspunkt for forhandlingerne”, og DJØF, der advarer mod at se for sort/hvidt på økonomien i en aftale.

Når man taler finansiering af en treparts-pakke, er det jo vigtigt, hvordan man regner på effekterne. Om man er parat til at tage udgifter nu og her for at vinde gevinster på længere sigt. Jacob Bundsgaard (S), næstformand, Kommunernes Landsforening

Spis brød til

Selvom statsministeren på forhånd har forsøgt at dæmpe de økonomiske forventninger til en ny trepartsaftale, er det dog ikke noget, der på forhånd skræmmer Dennis Kristensen.

»Udmeldingen fra statsministeren er en del af en rituel stammedans forud for forhandlinger. Mon ikke han i sidste ende har så meget realisme, at han godt kan se, at regeringen er nødt til at give noget for at få fagbevægelsen og arbejdsgiverne med. Jeg tror, han kommer til at spise brød til sin udmelding,« lyder vurderingen fra FOA-formanden.

Hos KL opfordrer Jacob Bundsgaard også til at afvente, hvordan regeringen har tænkt sig at få regnestykkerne til at gå op ved forhandlingsbordet.

»Nu må vi se, hvad Lars Løkke Rasmussen egentlig mener med sine udsagn. For når man taler finansiering af en treparts-pakke, er det jo vigtigt, hvordan man regner på effekterne. Om man er parat til at tage udgifter nu og her for at vinde gevinster på længere sigt,« siger Jacob Bundsgaard og uddyber:

»Hvis man eksempelvis investerer i opkvalificering af flygtninge eller ledige, koster det isoleret set mange penge. Men på den lange bane er der jo en kæmpe gevinst ved at bruge uddannelse til at flytte folk fra ledighed til beskæftigelse.«

Det er vigtigt, at parterne finder fælles løsninger inden for de nuværende rammer, så vi ikke risikerer at ende med samme høje udgifter, som ved trepartsforhandlingerne i 2007. Bent Hansen (S), formand, Danske Regioner

Regioner: Ikke som i 2007

Hos Danske Regioner er der derimod fuld opbakning til et krav om, at nye trepartsaftaler ikke må koste de offentlige kasser ekstra udgifter.

»Det er vigtigt, at parterne finder fælles løsninger inden for de nuværende rammer, så vi ikke risikerer at ende med samme høje udgifter, som ved trepartsforhandlingerne i 2007,« lyder svaret fra Danske Regioners formand Bent Hansen (S) i rundspørgen.

Den tidligere VK-regering fik dengang forhandlet en trepartsaftale på plads, som omfattede alle offentligt ansatte. Prisen for statskassen lød på 8 milliarder kroner, og pengene blev blandt andet brugt på et løft af uddannelse og efteruddannelse og seniorordninger. 

Denne gang bliver det private arbejdsmarked en bærende del af trepartsforhandlingerne. Og i Dansk Arbejdsgiverforening forbereder direktør Jacob Holbraad sig også på trepartsaftaler med et stramt økonomisk udgangspunkt.

»Jeg har fuldstændig forståelse for, at tingene skal hænge sammen økonomisk. Det er et rammevilkår, vi må arbejde under. Udfordringen er, at få gjort Danmark klar til vækst under de givne præmisser samt sikre, at det ikke bliver dyrere at drive forretning i Danmark,« skriver han til Ugebrevet A4.

Fokus på arbejdsmiljø og uddannelse

Lars Løkke Rasmussen har på forhånd meldt ud, at trepartsforhandlingerne i første omgang kommer til at handle om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

Samtlige deltagere i A4’s rundspørge er da også enige med statsministeren i, at det er et ”vigtigt” eller ”meget vigtigt” emne at finde en løsning på i trepartsforhandlingerne.

Derudover viser svarene på A4’s rundspørge, at der er to hovedemner, som går igen hos de faglige organisationer, når de skal pege på, hvad der er vigtigst at finde løsninger på i de kommende trepartsforhandlinger: Uddannelse og arbejdsmiljø.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Og det er ikke mindst på arbejdsmiljøområdet, at en række fagforbund, som repræsenterer alt fra pædagoger og sygeplejersker til gymnasielærere og akademikere, ønsker penge fra regeringen til forbedringer.

Hos Dansk Sygeplejeråd fremhæver formand Grete Christensen, at dårligt arbejdsmiljø hvert år koster samfundet 60-80 milliarder kroner.

 »Der er kæmpestore udfordringer med arbejdsmiljøet blandt mange lønmodtagergrupper. Vi anser derfor arbejdsmiljø for at være en af de vigtigste arbejdsmarkedsudfordringer, som trepartsforhandlingerne bør adressere,« siger hun og kommer med et konkret forslag:

»Man kunne lade sig inspirere af de ændringer, der netop er sket i den svenske arbejdsmiljølovgivning, hvor arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdstageren ikke får en sundhedsskadelig arbejdsbelastning. Vi mener, at ressourcerne skal tilpasses kravene.«

Nogle gange skal man turde investere for at få en gevinst. Ellers risikerer man, at man ikke kommer ud af starthullerne. Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

Man skal investere for at få en gevinst

Og det er ikke mindst på arbejdsmiljø-området, at der i den grad er behov for at sætte ind med ekstra ressourcer fra regeringens side, påpeger Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening.

»Vi er simpelthen nødt til at gøre mere for at forbedre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og jeg oplever ikke, at regeringen tager det her alvorligt nok. Hvis der er dårligt arbejdsmiljø, bliver folk mere syge, og det er noget, der koster ressourcer. Så hvis man kan lave nogle forbedringer her, så koster det meget mindre, end man får igen på længere sigt,« siger Camilla Gregersen, som også gerne ser regeringen komme med ekstra midler til jobskabelse uden for storbyerne.

»Nogle gange skal man turde investere for at få en gevinst. Ellers risikerer man, at man ikke kommer ud af starthullerne.«

Foruden arbejdsmiljø og uddannelse er det blandt andet emner som jobskabelse, pensionsreform og social dumping, som respondenterne i den nye rundspørge gerne ser håndteret i trepartsforhandlingerne.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har ikke ønsket at kommentere rundspørgen og fagforbundenes krav om ekstra midler ved trepartsforhandlingerne. 

Her kan du læse flere artikler fra Ugebrevet A4 & Avisen.dk om de kommende trepartsforhandlinger.