Kvindernes internationale kampdag:

Karen Ellemann: "Flere mænd skal tage barselsorlov - frivilligt"

Af
| @GitteRedder

Ligestillingskampen er en frihedskamp, siger Karen Ellemann (V) i et interview med Ugebrevet A4. En kamp, som skal kæmpes ved forhandlingsbordet og i familien frem for i lovmaskinen i Folketinget, mener ligestillingsministeren. Hun bruger Kvindernes Internationale kampdag på at slå et slag for ’Fars orlov’.

»Da jeg blev minister for første gang, var jeg nyskilt og enlig mor til to. Hvordan kan du gøre det, og hvad sker der med dine børn, blev jeg spurgt. Hvad fanden bilder du dig ind at stille mig sådan nogle spørgsmål, lød mit svar,« siger Karen Ellemann. Hun vil gerne have flere mænd til at tage barsel - men det skal være frivilligt.

»Da jeg blev minister for første gang, var jeg nyskilt og enlig mor til to. Hvordan kan du gøre det, og hvad sker der med dine børn, blev jeg spurgt. Hvad fanden bilder du dig ind at stille mig sådan nogle spørgsmål, lød mit svar,« siger Karen Ellemann. Hun vil gerne have flere mænd til at tage barsel - men det skal være frivilligt.

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix

Ligestillingsminister Karen Elleman (V) er ikke i tvivl om sit budskab på Kvindernes Internationale Kampdag: Flere fædre skal på barselsorlov.

Men det er ikke lovgivning og øremærkede fædre-uger, der skal sikre mænd flere unikke øjeblikke med familiens yngste, understreger ministeren. Det er heller ikke, fordi fordelingen af barselsorloven er det største ligestillingsproblem, at Karen Ellemann nu slår et slag for ’Fars orlov’.

Kampagne skal lokke fædre ud med barnevognen

»Det er, fordi det er en enorm aktuel dagsorden. Det er en rigtig god idé for både far, mor og virksomheder. Vi har undersøgelser, der viser gevinsten for et barn, når både far og mor er med til at præge dets første levetid,« siger Karen Ellemann.

Hun lader sit 8. marts-opråb følge op af en kampagne senere på året. Her skal virksomheder og fædre være synlige ambassadører, der skal få flere mænd til at prioritere orloven.

Da jeg blev minister, var jeg enlig mor til to. Hvordan kan du gøre det, og hvad sker der med dine børn, blev jeg spurgt. Hvad fanden bilder du dig ind at stille mig sådan nogle spørgsmål, lød mit svar. Karen Ellemann, ligestillingsminister

Hun noterer sig, at især højtuddannede mænd i storbyerne holder barselsorlov. Endnu flere måtte gerne benytte sig af orlovsmuligheden, mener ministeren. I dag tager fædre omkring 10 procent af den samlede orlov. 

Karen Ellemann har netop rundet 100 dage som regeringens minister for ligestilling og som minister for nordisk samarbejde. Oveni er hun fungerende sundhedsminister, mens partifællen Ellen Trane Nørby er på barselsorlov.

Feministerne blev hurtigt sure

Karen Ellemann havde ikke været ligestillingsminister i mange øjeblikke, før hun gjorde det klart, at hun ikke er feminist. Det bragte netop feminist-sindene i kog. Det tager ministeren med sindsro:

Blå bog
Karen Ellemann er 47 år, uddannet lærer og medlem af Folketinget siden 2007. I november 2016 blev hun minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Hun har tidligere været indenrigsminister, socialminister og miljøminister.
UDVID

»Ærlig talt, jeg er ikke minister for skyttegravskrige. Jeg vil hellere være fokuseret på, hvor vi har ligestillingsproblemer, og hvor vi har rigtig meget arbejde at gøre,« erklærer hun.

Fra dag ét gjorde Karen Ellemann det også klart, at hun ser ligestillingskampen som en frihedskamp med fokus på at sikre lige muligheder.

Derfor handler hendes barselsopråb om at vise mulighederne og de gode eksempler fra virksomhederne. Om at se fædre-barsel i et større perspektiv, der også indbefatter kvinders potentiale på arbejdsmarkedet, på chefgangen og i bestyrelser.

Barsel skal på dagsordenen, både når snakken går blandt kollegerne i frokostpausen, og når der lægges strategi i HR-afdelingen, lyder Karen Ellemanns ambition.

Lykke Friis, ligestillingsminister for Venstre, 2010-2011

MIT BEDSTE RESULTAT: 'Operation kædereaktion,' hvor hele fødekæden for udpegelse af bestyrelsesmedlemmer (bestyrelsesformænd, direktører og headhuntere) forpligtede sig til fremover at udpege bestyrelsesmedlemmer efter et vedtaget kodeks.

»Jeg ved godt, at mange siger, kunne I dog ikke bare lave noget mere øremærket barsel. Men jeg er ikke tilhænger af lovgivning. Det vigtigste for mig som ligestillingsminister er at praktisere lige muligheder. Jeg er stærkt tilhænger af, at vi har nogle frihedsrettigheder i familien og dermed også friheden til at tilrettelægge, hvad der passer bedst,« understreger Karen Ellemann.

’Jamen barnet har også en far’

Med det frie valg kommer far og mor måske til at udfordre egne forestillinger om, hvad der er den bedste barselsløsning, og måske ender det med, at familien træffer en beslutning, som omgivelserne ikke havde forventet.

Det handler ifølge Karen Ellemann om ’at insistere på samtalen og på det personlige ansvar’, når barslen skal tilrettelægges i familierne. Hun oplever, at der er mange myter og forventninger i spil:  

Anette Borchhorst, professor, Aalborg Universitet:

OM LIGESTILLINGSMINISTERIET: Det har aldrig været højt prioriteret. Det er altid vedhæng til noget andet. Når der kommer en ny minister, er der en vis velvilje i starten, men vi oplever, at det andet område har højere prioritet. Der er ikke nogle af de danske ligestillingsministre, der træder frem. (Pressefoto)

»Tag min kollega, Ellen (sundhedsminister Ellen Trane Nørby, red.), der er på barsel nu, og som jeg vikarierer for. Både kvinder og mænd spørger mig, hvor længe jeg skal være barselsvikar. To-tre måneder, svarer jeg. Har hun kun tænkt sig at holde barselsorlov i to-tre måneder, lyder automatreaktionen. Jamen, barnet har også en far,« siger Karen Ellemann med hævet stemme.

Familierne skal selv vælge

»Det handler om retten til at vælge den model, som passer til familien. Der kan sagtens være familier, hvor en forælder siger, jeg vil elske at være på barsel hele perioden. Det skal man have lov til i det her land. Det er derfor, jeg ikke vil øremærke og derfor, at jeg dyrker frihedsrettighederne og de muligheder, der ligger i at dele.«

Du siger, at barsel ikke er den største ligestillingsudfordring. Hvad er så den største udfordring?

»Det største problem er manglen på ligestilling i etniske minoritetsmiljøer. Det er den indiskutabelt største opgave - ikke kun for landets ligestillingsminister. Jeg kommer til at bruge min platform til at prøve at komme tættere på den manglende ligestilling, der eksisterer i rigtig mange minoritetsmiljøer.«

Kenneth Reinicke, mandeforsker og lektor, RUC:

OM LIGESTILLINGSMINISTERIET: Overordnet set er det ikke meget, der er blevet ændret i det danske samfund som følge af, at vi har haft en ligestillingsminister.  De manglende meritter hænger sammen med, at vi godt kan lide at diskutere ligestilling som kulturelle debatter. Ikke som noget, hvor der skal politiske redskaber og lovgivning ind over. Onde tunger har talt om 'Kampagneministeriet'. (Arkivfoto: Scanpix)

Hvad er det, du ser, som er skævt?

»Jeg ser, at piger og kvinder holdes tilbage. Så kan man diskutere, hvem der holder dem tilbage. Om det er et spørgsmål om kultur, normer og religion. Om det er mændene eller kvinderne imellem. Jeg er ikke i tvivl om, at det er begge dele. Jeg ser det klart som den største ligestillingsopgave i Danmark at sikre, at vi har ligestilling og lige muligheder i etniske minoritetsmiljøer.«

Vi har sloges med de problemer i årtier i Danmark. Hvad nyt har du at komme med?

»Jeg tror, at man skal investere meget af sig selv. Kulturforandringer og tillidsbaseret dialog er noget, man skal gøre sig fortjent til. I efteråret holder jeg et stort unge-topmøde, for forandringerne sker i ungdommen. Rigtig mange piger med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører flotte uddannelser med lyst og mod på livet i en grad, så man bliver godt gammeldags indigneret, hvis de ikke får lov at bruge deres potentialer.«

Barrierer blokerer for børnefødselsdage

»Derfor gælder det om at blive ved med skabe mødesteder for dialog, men også at sikre, at flere taler positivt ind i den her dagsorden og er ærlige og sætter fingeren på den negative sociale kontrol, der finder sted. ’Nej, I må ikke være aktive i boldklubbens træning.’ Der bliver simpelthen sat nogle barrierer op, som ikke er forenelige med dansk foreningsliv og børnefødselsdagene.«

Henriette Kjær, ligestillingsminister for Konservative,2001-2004

MIT BEDSTE RESULTET: At få rejst en ligestillingsdebat i det offentlige rum, så ligestillingsdebatten ikke kun foregik blandt forskere og KVINFO-folk. (Arkivfoto: Scanpix)

Er det fædrene, du skal ud til?

»Det er også dem. Et af elementerne i indsatsen er en undersøgelse, jeg sætter i gang, af kønsopfattelsen blandt mænd og drenge med etnisk minoritetsbaggrund. Om køn og rettigheder.«

Du vil ikke blande dig i danske familiers beslutninger, men når det gælder etniske minoriteter, så vil du gerne inden for havelågen ...

»Nej, jeg kommer ikke og siger, at I skal gå til boldspil, men jeg kommer ind og siger, at I praktiserer ikke den frihed, vi har i dette land. Her er mænd og kvinder ligestillede, og de har lige muligheder. Det er en værdi i det her land. En værdi, vi som fællesskab investerer i med vores uddannelsessystem.«

»Alle har ret til en grunduddannelse og masser af muligheder for at videreuddanne sig. Det er afgørende, at de rettigheder får lov til at folde sig ud. Det er ikke noget med at lovgive, men om at insistere på samtalen om lige muligheder i vores samfund,« siger Karen Ellemann.

Jytte Andersen, ligestillingsminister for Socialdemokratiet, 1999-2000

MIT BEDSTE RESULTAT:At ligestillingsarbejdet blev systematiseret. Ligestillingsloven blev gennemført og Ligestillingsnævnet etableret. (Arkivfoto: Scanpix)

Mens lovgivning er udelukket som murbrækker for øget ligestilling, har ministeren et godt øje til de aftaler, som arbejdsmarkedets parter indgår. Hun har bemærket, at der i de nye overenskomster er aftalt fuld løn til forældre på orlov. Det gælder blandt andet i industrien, hvor mange mænd arbejder.

»Det er netop aftaler i stedet for lovgivning. Det hylder jeg. For det er ikke øremærkning, men rettigheder. Det betyder noget for unge vordende forældre og dermed for virksomhedernes rekruttering. Det er det, der er med til at rykke på kulturen,« siger Karen Ellemann.

Hvad fanden bilder du dig ind?

Man spørger forgæves efter et forbillede, som Karen Ellemann lader sig inspirere af. Hun henter snarere inspiration i de oplevelser, hun selv har haft. Og spotter udfordringerne, når hun bliver mødt af fordomme.  

Tag min kollega, Ellen der er på barsel nu. Kvinder og mænd spørger, hvor længe jeg skal være barselsvikar. To-tre måneder, svarer jeg. Har hun kun tænkt sig at holde barselsorlov i to-tre måneder, lyder automatreaktionen. Jamen, barnet har også en far, siger Karen Ellemann med hævet stemme. Karen Ellemann, ligestillingsminister

»Da jeg blev minister for første gang, var jeg nyskilt og enlig mor til to. Hvordan kan du gøre det, og hvad sker der med dine børn, blev jeg spurgt. Hvad fanden bilder du dig ind at stille mig sådan nogle spørgsmål, lød mit svar.«

»Det var ligesom at tage kampen selv, og jeg ved godt, at jeg var hård i retorikken. Men engang imellem handler det om at bruge sig selv som rambuk i de grundlæggende kultursammenstød. Nogle gange lykkes det. Nå, ja, det har du en pointe i, siger folk så,« noterer Karen Ellemann sig.