UDELUKKET

Karakterkrav koster to tusinde unge erhvervsuddannelsen

Af

Unge droppede i stor stil optagelsesprøverne til erhvervsuddannelserne, og halvdelen, der mødte frem, dumpede. De nye karakterkrav satte en stopper for over 2.000 unges drøm om en erhvervsuddannelse.

Karakterkrav i dansk og matematik har været en hård lussing til 2.000 unge, som drømte om at komme ind på en erhvervsskole - for eksempel for at skrue på knallerter og motorcykler. 

Karakterkrav i dansk og matematik har været en hård lussing til 2.000 unge, som drømte om at komme ind på en erhvervsskole - for eksempel for at skrue på knallerter og motorcykler.  Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Over 2.000 unge har fået punkteret drømmen om en erhvervsuddannelse i år, fordi deres kunnen i dansk og matematik er for ringe. For at kunne komme ind, skal de unge have fået minimum 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve – ellers skal de bestå en optagelsesprøve. Sådan lyder de nye krav i Erhvervsskolereformen.

SOSU-skolerne har sammenlagt udelukket 928 potentielle elever på grund af karakterkravet, oplyser foreningen Danske SOSU-skoler.

På flere landbrugsskoler er antallet af optagne elever dykket med en fjerdedel, fortæller Danske Landbrugsskoler, mens en undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler viser, at mindst 747 unge ikke klarede erhvervsskolernes optagelsesprøve.

I virkeligheden er mange flere unge dog faldet for karakterkravene. I rundspørgen mangler Danske Erhvervsskoler svar fra ni skoler, så deres afvisninger skal lægges oveni. Mange erhvervsskoler oplevede også, at mindst en tredjedel af de unge slet ikke mødte op til optagelsesprøven og på den måde dømte sig selv ude.

Undervisningsministeriet mangler et endeligt tal for, hvor mange unge der er faldet for karakterkravet, men tilbagemeldingerne fra de store organisationer inden for erhvervsuddannelserne viser, at det drejer sig om flere end 2.000 personer.

Når man ønsker at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, er det så en god ide´ at sætte en mur op og sige: 'I kan ikke komme ind?' Jeppe Rosengård Poulsen, formand, Danske SOSU-Skoler

SOSU-skolerne er foruroligede over, at 30 hold potentielle elever bliver sortereret fra.

»Når man ønsker at få flere til at tage en erhvervsuddannelse; er det så en god ide at sætte en mur op og sige: ’I kan ikke komme ind?’ Det er modstridende. Man barberer vores rekrutteringsgrundlag. I forvejen er der lav ledighed i faget. I værste fald får kommunerne problemer med at ansætte SOSU-personale med de rette kvalifikationer om to-tre år,« mener Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske SOSU-Skoler.

Erhvervskolernes Elevorganisation ærgrer sig over, at unge bliver frasorteret.

»Det er ærgerligt at blive udelukket fra drømmeuddannelsen, fordi folkeskolen ikke har været god nok til at løfte de unge fagligt. Selvfølgelig skal man kunne læse og regne, men der er mange, der gennem tiden er blevet dygtige håndværkere, selvom de ikke fik 02 i dansk,« siger Mie Hovmark, formand for Erhvervskolernes Elevorganisation.

Masseflugt fra optagelsesprøverOversigt over hvor mange unge, der var indkaldt til årets optagelsesprøver på erhvervs- og SOSU-skoler, hvor mange der mødte op, og hvor mange der bestod.
Kilde: Danske Erhvervsskoler (svar fra 61 erhvervsskoler) og spørgeundersøgelse fra SOSU-skolerne Note: Erhvervsskolerne har ikke tal for, hvor mange der udeblev.

Afvisninger kan godt være godt

Danske Erhvervsskoler advarer mod at lempe karakterkravet, fordi unge bliver afvist.

»Det er ikke sådan, at vi begræder, at unge ikke kommer ind på en erhvervsuddannelse. For det ville tilføje dem et nederlag, hvis de kom ind og måtte droppe ud, fordi de ikke var parate. Vi må ikke ryste på hånden i forhold til de kvalitetskrav, der er stillet,« siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener også, at det er udmærket, at nogle unge er sorteret fra.

»For at blive en god tømrer eller SOSU-assistent, er der ting, man skal læse og forstå. Man kan ikke tage en erhvervsuddannelse uden at gøre sig umage. Det er vigtigt at genskabe prestigen ved håndværksfaget. Man bliver ikke håndværker, hvis man ikke dukker op til undervisningen,« fastlår ministeren.

Danmark har brug for dygtige faglærte, der tænker både med hænder og hjerne. Vi skal tale skolerne op, så det bliver et mere naturligt valg. Anette Lind (S), undervisningsordfører

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Anette Lind, peger på, at karakterkrav sikrer, at de unge har de kvalifikationer, der skal til.

»Vi vidste godt, at nogle unge ikke ville klare kravene. Men det handler om, at Danmark har brug for dygtige faglærte, der tænker både med hænder og hjerne. Vi skal tale skolerne op, så det bliver et mere naturligt valg,« siger hun.

Anette Lind forudser, at flere unge vil vælge erhvervsskolerne fremover, når skolerne har en høj faglighed, et godt ry og rygte, og årslønnen som færdiguddannet endda er ganske pæn.

Halvdelen dumper optagelsesprøverne

Når mange unge bliver afvist, skyldes det, at de hverken opnår 02 i dansk og matematik i folkeskolen eller klarer optagelsesprøverne på erhvervsskolerne. SOSU-skolerne havde indkaldt 1031 ansøgere til matematikprøve, men i sidste ende lykkedes det kun 346 at bestå.

Karakterkravene på SOSU-skolerne er så solid en bremseklods, at den burde fjernes, mener Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske SOSU-Skoler.

»Det er forkert at bedømme den her gruppe på deres dansk- og matematikfærdigheder. En god personlig karakter er bedre end en høj faglig karakter, når man skal være SOSU. Tidligere har målgruppen klaret uddannelsen rigtigt godt. Der er en høj gennemførselsprocent og lav ledighed,« siger han.

Jeppe Rosengård Poulsen understreger, at eleverne på SOSU-skolerne hidtil har lært det tilstrækkelige dansk og matematik, når de var optaget og var motiveret til at lære, fordi det var en del af faget.

FOA mener omvendt, at grænsen på 02 er vigtig.

»SOSU hjælpere og assistenter har blandt andet behov for matematik for at beregne medicinforbrug, og det naturvidenskabelige fylder meget i uddannelsen. Dansk er vigtigt, fordi det drejer sig om hele kommunikationen og dokumentationen,« forklarer Nanna Højlund, forbundssekretær i FOA og opfordrer folkeskolen til at ruste de unge bedre.

»Man afskærer de unge fra at få en uddannelse, hvis man i 8. og 9. klasse lader dem sidde og kigge ud ad vinduet,« fastslår hun.

Halvdelen dumpede optagelsesprøvenOversigt over hvor mange unge, der bestod dansk og matematik ved årets optagelsesprøver på Erhvervs- og SOSU-skoler.
Kilde: Danske Erhvervsskoler (svar fra 61 erhvervsskoler) og spørgeundersøgelse fra SOSU-skolerne

Prøver var et mareridt

Mange unge med for lave folkeskolekarakterer troppede aldrig op til erhvervsskolernes optagelsesprøve for at teste, om de alligevel kunne komme ind. Nogle steder blev op til halvdelen af de inviterede væk. Sådan var situationen blandt andet for: Selandia, Teknisk Skole i Silkeborg og Roskilde, Tietgen Skolen i Odense og CPH West og Tech (Technical Education Copenhagen). Også på SOSU-skolerne blev unge i hobetal væk.

»Der er fejlet på et højere plan for at få informeret eleverne. Hvis alvoren med de her prøver var gået op for målgruppen, var de ikke udeblevet i så stort omfang,« mener Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske SOSU-Skoler.

Selve prøverne blev ramt af begyndervanskeligheder, så de blev et mareridt for administrationen og uhyggeligt omkostningstunge, vurderer Selandia, et af Danmarks største uddannelsescentre.

Rigtig mange unge har ikke svaret, når vi indkaldte dem til prøver og er efterfølgende blevet forundrede over, at de ikke kom ind på erhvervsuddannelsen. Nogle unge er kommet fortumlet til det her. Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia

»Samlet set er optagelsesprøverne et stærkt nyt redskab til at sikre, at de unge kommer godt ind i ungdomsuddannelsessystemet. Men denne gang har der været begyndervanskeligheder, som vi skal arbejde videre med. Rigtig mange unge har ikke svaret, når vi indkaldte dem til prøver og er efterfølgende blevet forundrede over, at de ikke kom ind på erhvervsuddannelsen. Nogle unge er kommet fortumlet til det her,« siger vicedirektør Mette Tram Pedersen.

I seks uger har en medarbejder på Selandia ikke bestilt andet end at koordinere prøver, kontakte unge, der ikke viste sig til prøver, og indkalde til nye prøver. Det hele blev endnu mere besværligt af, at folkeskolerne ikke straks gav eleverne besked om karakterer.

Resultatet var, at Selandia måtte fortælle eleverne, at de havde fået for lave karakterer i dansk og matematik i folkeskolen, og at de nu skulle til prøve på erhvervsuddannelsen.

Nogle elever fik brevet to-tre dage før selve optagelsesprøven.

»Tidsfristerne har været stramme, og nogle unge er blevet voldsomt frustrerede,« fortæller Mette Tram Pedersen.

Andre erhvervsskoler har lignende dårlige oplevelser. På TEC (Technical Education Copenhagen) har stort set ingen ansøgere til grundforløb 2 vedhæftet deres eksamenskarakterer, så de skulle kontaktes to-tre gange for at få dokumentation. Samtidig mødte næsten halvdelen ikke op til optagelsesprøven.

Det kan der være flere forklaringer på, mener Lone Hansen, direktør på TEC.

»Nogle ansøgere har dårlige oplevelser fra folkeskolen. Andre tænker: ’Hov, hvad sker der her?’ Det er en ungdomsforvirring, hvor de er i tvivl om, hvad de vil,« siger hun.

Undervisningsministeren vil gerne drøfte med erhvervsuddannelserne, hvordan optagelsesprøverne bliver bedre.

»Vi er nødt til at lave justeringer i forhold til prøverne, så vi bliver bedre til at håndtere processen,« erkender Ellen Trane Nørby.

Eleverne er afklarede

Mens karakterkravet har kostet erhvervsuddannelser elever, er engagementet til gengæld højt blandt dem, der er kommet ind, lyder meldingen fra flere uddannelsessteder.

»Det er en anden sammensætning af elever, end vi er vant til. En hurtig mavefornemmelse siger, at de virker mere afklarede,« siger Lone Hansen, direktør på TEC.

Vi skal sammen med folkeskolen i gang med en massiv indsats for at inspirere og motivere eleverne til at se en erhvervsuddannelse som et alternativ til en studentereksamen. Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler

CPH West forventer, at markant flere af de elever, der har tilmeldt sig uddannelserne faktisk dukker op og gennemfører. Tidligere har mange unge tilmeldt sig uddannelsen, men er ikke mødt op.

»Vi tror på, at den elevgruppe, vi har fået ind, er mere motiveret. Vi håber, frafaldet bliver mindre fremover,« siger vicedirektør Peter Christensen.

Erhvervsskoler ønsker turbo-optag

Om fem år skal hver fjerde i en ungdomsårgang begynde på en erhvervsuddannelse, lyder den politiske målsætning. Rent praktisk svarer det til, at omkring 850 flere elever om året begynder på en erhvervsuddannelse, mens det efter sommerferien har været færre, forklarer Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

»Det er en stor opgave. Vi skal sammen med folkeskolen i gang med en massiv indsats for at inspirere og motivere eleverne til at se en erhvervsuddannelse som et alternativ til en studentereksamen. Samtidig skal vi gennemføre et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser, så de entydigt rettes mod de videregående uddannelser,« mener han.

Danske Landbrugsskoler er positive over karakterkravene, som løfter niveauet. Håbet er, at nogle af de mange unge, der er blevet afvist i denne omgang, søger ind på skolerne igen, når de gennem kurser og undervisning har fået bedre karakterer i dansk og matematik.

»Vi regner med at optage 100 flere elever til foråret. Landbruget efterspørger allerede flere landbrugselever, end vi producerer,« siger sekretariatschef Christian Schultz.

Hjælp til de unge afviste

Uddannelsesvejlederne i landets UU Centre har siden sommer haft travlt med at kontakte de unge, der blev afvist på erhvervsuddannelserne. De kan blandt andet få tilbud om 10. klasse, EUD 10, KUU, EGU, produktionsskoler eller målrettede kurser i dansk og matematik på VUC.

Formand i UUDanmark Mark Jensen tror, at karakterkravene på erhvervsskolerne fremover vil motivere nogle unge til at anstrenge sig mere i folkeskolen, men for andre kan kravene virke modsat.

»De kan opgive og tænke, at så er der ingen muligheder for mig; men det er der,« siger han.

Lykkes det at højne de unges niveau i dansk og matematik, kan de senere søge en erhvervsuddannelse. Formanden for Danske SOSU-skoler mener dog ikke, det giver bedre elever.

»Jeg får måske nogle ansøgere tilbage, der er bedre til digtanalyse og abstrakt matematik. Men jeg er ikke sikker på, at de er bedre rustet til SOSU-uddannelsen. Nogle unge er lige sluppet væk fra en skolegang i folkeskolen, de ikke bryder sig om. Så virker det ikke at give dem mere af samme type undervisning,« mener Jeppe Rosengård Poulsen.

Undervisningsministeren maner dog til besindighed. De unge, som fik afslag, har blandt andet mulighed for turbokurser i dansk og matematik. Nogle steder fungerer samarbejdet mellem VUC og SOSU-skolerne også godt, når det drejer sig om at gøre de unge parate til uddannelse.

»Det er to uger siden reformen trådte i kraft, så man skal lade være med at evaluere allerede,« siger Ellen Trane Nørby (V).