Jylland får flest smæk for dårligt arbejdsmiljø

Af Rikke Gundersen

Arbejdstilsynet finder flere tilfælde af dårligt arbejdsmiljø på private og offentlige arbejdspladser i jyske kommuner end på Sjælland. Dårligt arbejdsmiljø kan påvirke kommunernes image og pengekasse. Derfor kan borgmestrene med fordel tage affære, påpeger forskere. Alligevel er flere borgmestre nølende.

Foto: Foto: Kim Nielsen/Polfoto

SIKKERHED Risikoen for at lande på en virksomhed med knas i arbejdsmiljøet er større i Jylland end på Sjælland. Vest for Storebælt ligger seks af de ti kommuner, hvor Arbejdstilsynet sidste år fandt flest overtrædelser af arbejdsmiljøloven i forhold til antallet af besøgte virksomheder. Kun tre af de ti kommuner ligger på Sjælland, mens en enkelt fynsk kommune er repræsenteret på listen. 

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af Arbejdstilsynets besøgsstatistik for 2012.

Assens har den tvivlsomme fornøjelse at være den kommune i landet, hvis virksomheder i 2012 relativt set havde sværest ved at overholde arbejdsmiljøloven. Tilsynet besøgte 161 virksomheder og endte med at udstede 152 påbud, forbud og andre afgørelser – svarende til 94 afgørelser pr. 100 besøgte virksomheder.

Det undrer borgmester Finn Brunse (A), hvis der skulle være markante arbejdsmiljøproblemer i kommunen. Om han vil tage det op med arbejdspladserne, afhænger dog af alvoren af påbuddene.

»Vi har en god dialog med vores virksomheder, så hvis det er noget, som giver en særlig karakteristik af virksomhederne i Assens Kommune, så bliver det et tema, som vi i fællesskab kan forholde os til,« siger han.

Bedst i statistikken går det på Fanø, hvor Arbejdstilsynet kun fandt 5 problemer på 26 besøgte virksomheder. Omregnet svarer det til 19 afgørelser pr. 100 besøgte virksomheder. Men Fanø er kun en af tre jyske kommuner i top ti. De syv andre kommuner i den pæne ende af skalaen ligger på Sjælland og tilstødende øer.

Arbejdsmiljø påvirker kommunekassen

I Lyngby-Taarbæk fandt Arbejdstilsynet 121 problemer på 263 besøgte arbejdspladser – svarende til 46 afgørelser pr. 100 besøgte virksomheder. Det ser borgmester Søren P. Rasmussen som en stor fordel for kommunen.

»Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet bliver taget alvorligt, fordi det betyder, at folk trives bedre på deres arbejdsplads og bliver mindre syge. Hvis folk ikke er syge, så skal vi ikke betale sygedagpenge, og hvis folk ikke kommer alvorligt til skade, så skal vi ikke udbetale førtidspension,« siger borgmesteren.

Udover den direkte effekt på kommunekassen kan arbejdsmiljøet spille en mere indirekte rolle på økonomien, påpeger Steen Hildebrandt, professor i organisation og ledelse ved Århus Universitet.

»Går det dårligt for eksempel konkurrencemæssigt, ledelsesmæssigt og arbejdsmiljømæssigt for virksomhederne i en kommune, vil det være med til at give kommunen et dårligt image. Og det kan dermed få negativ betydning for kommunens evne til at tiltrække nye virksomheder, nye borgere og nye fondsbevillinger,« siger Steen Hildebrandt.

Flest ulykker på produktionsvirksomheder

At de jyske kommuner topper i dårligt arbejdsmiljø, kan ifølge lektor og arbejdsmiljøforsker ved Roskilde Universitet Klaus T. Nielsen skyldes to forhold.

»Enten kan det være fordi, der er geografisk forskel i Arbejdstilsynets praksis, ellers er det, fordi der er en reel forskel i arbejdsmiljø,« siger han og uddyber:

»Der er en ophobning af arbejdspladser med vidensarbejde i hovedstadsområdet og i andre storbyer. Alt andet lige vil de tiltrække færre påbud, fordi det især er ulykker, som udløser påbud – og ulykker er ikke særligt typiske på kontorarbejdspladser,« siger arbejdsmiljøforskeren.

Han tilføjer samtidig, at der er flere produktionsarbejdspladser i Jylland end på Sjælland relativt set – og i produktionsvirksomheder er ulykker mere udbredt.

I Norddjurs Kommune har Arbejdstilsynet har fundet 85 arbejdsmiljøproblemer pr. 100 besøgte virksomheder. Her vurderer borgmester Jan Petersen (A), at det skyldes typerne af virksomheder i kommunen.

»Det er selvfølgelig ikke rart at være i top i sådan en statistik, men det har sikkert noget at gøre med, at blandt andet produktionsvirksomheder, transportvirksomheder og bygge og anlæg fylder meget i vores kommune,« siger han.

Vil du gøre noget for at opfordre arbejdspladserne i kommunen til at fokusere mere på arbejdsmiljøet?

»Jeg forventer, at arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet løser opgaven, og det har jeg fuld tiltro til, at de gør. Hvis jeg skal opfordre arbejdspladserne i kommunen til at forbedre arbejdsmiljøet, skal jeg vide, hvilke slags virksomheder der er tale om,« siger borgmesteren.

Hos Arbejdstilsynet vurderer de ikke, at der er forskel på praksis.

»Vi arbejder med kvalitetssikring og benchmarking på tværs af centrene, og der er det mit indtryk, at der ikke kan udledes forskel i praksis,« siger Jan Møller Mikkelsen, centerchef i Tilsynscenter Øst.

Han kan dog ikke verificere, at forskellen skyldes differentiering i virksomhedstyper, men vil ikke afvise, at det kan være en del af forklaringen.

Unge er mest udsat

Alvoren af ulykkesrisici strækker sig lige fra risiko for dødsulykker, amputationer og brækkede ben til mindre alvorlige skader som forstuvninger og blå mærker, fortæller Johnny Dyreborg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Tal fra forskningscenteret viser, at mænd og kvinder mellem 18 og 24 år har henholdsvis 40 og 80 procent større risiko for arbejdsulykker sammenlignet med deres ældre kolleger. Og det kan derfor koste samfundet dyrt, påpeger Johnny Dyreborg.

»Da det især er unge, som har en høj risiko for at komme ud for en arbejdsulykke, kan det koste samfundet dyrt, da man mister rigtig mange arbejdsår,« siger han.

Kommunen kan gå forrest

Det, som kommunerne kan gøre for at påvirke arbejdsmiljøet på de lokale arbejdspladser, er at feje for egen dør, fortæller Klaus T. Nielsen.

»Kommunerne kan starte med at koncentrere sig om deres egen butik – altså de kommunale arbejdspladser og derved håbe, at det har en afsmittende effekt på de private,« siger Klaus T. Nielsen.

Kommunerne kan imidlertid også gå skridtet videre, tilføjer Steen Hildebrandt.

»Som borgmester eller byråd kan man appellere til kommunens virksomheder om at have et godt arbejdsmiljø, så man i fællesskab kan bidrage til, at kommunen har et godt image,« siger Steen Hildebrandt og uddyber:

»I en kommune er der mange anledninger, hvor borgmesteren og politikerne udtaler sig i forskellige forsamlinger med kommunens virksomhedsejere. I sådanne fora kan politikerne arbejde med at skabe forståelse for, at kommunens image er et anliggende for alle,« siger han.

I Lyngby-Taarbæk arbejder kommunen ifølge borgmesteren systematisk med arbejdsmiljø.

»Det er et fast punkt på alle møder i medarbejdsorganisationerne at diskutere arbejdsmiljø. Det gælder inden for alle kommunens sektorer,« siger Søren P. Rasmussen og påpeger, at samme praksis ikke er tilfældet i alle kommuner.

Store virksomheder har afsmittende effekt

I Kalundborg har 417 virksomheder haft Arbejdstilsynet på besøg. Det resulterede i 165 anmærkninger – svarende til 40 afgørelser pr. 100 besøgte virksomheder. Dermed havner kommunen blandt de ti bedste i statistikken. Borgmester Martin Damm (V) fremhæver kommunens store virksomheder som drivkræfter for et godt arbejdsmiljø.

»Vi har en virksomhedsstruktur med nogle store virksomheder, som tager arbejdsmiljøet meget alvorligt. Det forplanter sig til alle, som leverer service til dem, fordi de stiller krav til dem,« siger Martin Damm (V) og fremhæver Statoil, Novo Nordisk og Novozymes.

Hos Novozymes forklarer global arbejdsmiljøchef Nadia El-Salanit, at nøglen til et godt arbejdsmiljø hos dem blandt andet ligger i, at de har et system, hvor alle medarbejdere kan registrere farlige forhold.

»Er man i fabrikken og ser et farligt forhold – en ting, som drypper, eller noget, som man kan falde over – så tager medarbejderne selv ansvar ved at skrive det ind i databasen, så der kan blive taget aktion på det med det samme. I stedet for at vente på, at arbejdsmiljøorganisationen skal opdage det,« siger hun.

Samtidig har virksomheden sat et mål om, at hver medarbejder skal have en arbejdsmiljødialog hver anden måned. Det foregår ved, at medarbejderne observerer hinanden og giver feedback på, hvad der kan være af sikkerhedsmæssige problemer i måden, de udfører arbejdet på.

»Tit sker ulykker, fordi ansatte er uopmærksomme, så disse arbejdsmiljødialoger er med til at skabe opmærksomhed og fokus i hverdagen på, hvordan man udfører sit arbejde,« siger hun. Nadia El-Salanit fremhæver også, at arbejdsmiljøet er forankret hos afdelingslederne og ikke i en sikkerhedsorganisation.

»Dermed kommer arbejdsmiljøet ind på lige fod med produktivitetshensyn og kvalitetshensyn i stedet for at blive parkeret hos en sikkerhedsorganisation,« siger hun.