Jyderne dominerer Folketinget

Af
Lise Møller Schilder

Politikere, der har gået i skole i Jylland, udgør et flertal i Folketinget på trods af, at under halvdelen af alle danskere er jyder. Skolerne i Kolding er landets førende politiske rugekasse. Det viser en kortlægning af folketingsmedlemmernes skoler, som Ugebrevet A4 har foretaget. Ifølge en valgforsker er det svært for københavnere at blive valgt i Jylland.

Foto: Foto: Jørgen Schytte, Scanpix.

JYSKE LOV Hvis alle jyder på Christiansborg bliver enige om at renovere motorvejsnettet fra Skagen til Tønder, kan de bare beslutte sig for at bruge statens milliarder på opgaven. Der er nemlig flere jyder i Folketinget end fynboere, sjællændere, københavnere og bornholmere til sammen.

Selvom det jyske folk kun udgør 46 procent af den samlede danske befolkning, har hele 52 procent af de valgte folketingsmedlemmer jysk baggrund.

Det viser en omfattende kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget af, hvor landets folketingsmedlemmer er vokset op og har gået i skole.

Ud over jydernes overtal i Folketinget viser analysen, at De Konservative ikke har én eneste kandidat, der er opvokset i Nordsjælland - Whisky-bæltet nord for København betragtes ellers traditionelt som konservativt kerneland. Samme billede kommer frem, når man kigger på Enhedslistens medlemmer af Folketinget. De kommer primært fra Jylland på trods af, at partiet har langt større vælgertilslutning i hovedstadsområdet.   

Solide jyske stemmer

Ifølge eksperter er der flere forklaringer på jydernes dominans i Folketinget. Sigge Winther Nielsen, som har en ph.d. i politisk marketing fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener, at det kan være svært for en københavner at stille op i en jysk valgkreds.

»Det er mit indtryk, at det ikke er særligt nemt som københavner at blive valgt i en Aarhus-kreds. Det kan helt sikkert godt betyde noget, hvis man bare er blevet placeret i en kreds af ledelsen, hvor man så skal konkurrere med andre, der er vokset op i byen, og som sådan lidt Korsbæk-agtigt har gået på en bestemt skole, og som kan slå sig op på at være lokalpatrioter,« siger Sigge Winther Nielsen.

Ifølge Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har den jyske overvægt en teknisk forklaring.

»Det er på grund af valgsystemet, vi har i Danmark. Det er lavet med det formål at sikre, at kandidaterne bliver valgt lokalt. Det er et politisk valg,« lyder det.

Meget firkantet kan man derfor sige, at en stemme i Jylland tæller en smule mere end en stemme i København.

»Men der opstår kun en skævvridning inden for partierne – ikke mellem partierne,« understreger Kasper Møller Hansen.

Dette betyder, at den enkelte stemme går til det valgte parti, men at der internt i partierne foregår en fordeling af mandater, der skal sikre, at de tyndt befolkede områder har en større sandsynlighed for at få repræsentanter i Folketinget.  På den måde opnår man en geografisk spredning af folketingsmedlemmer.

Højborge og ørkener

Umiddelbart giver overvægten af jyder på Christiansborg et billede af, at Jylland er godt repræsenteret i Folketinget.

Men til trods for det jyske overtal viser Ugebrevet A4’s kortlægning, at det langtfra er alle områder i Jylland, der er repræsenteret af en politiker i Folketinget.

Store egne i Jylland har ikke opfostret en eneste af de nuværende folketingsmedlemmer, mens flere større byer har produceret den ene efter den anden – eksempelvis Kolding Kommune, der i denne sammenhæng nærmest spytter toppolitikere ud i en lind strøm.

Kolding er den kommune i Danmark, som har flest folketingspolitikere pr. indbygger. Otte folketingspolitikere er det blevet til, selvom der kun bor 89.000 mennesker i kommunen.

I Aalborg og Københavns Kommune har man også skolet en god andel af politikerne på Christiansborg med henholdsvis ni og 12 folketingsmedlemmer.

Men sammenligner man Kolding med Aalborg og København, er indbyggertallet mere end dobbelt så stort i Aalborg og seks gange så stort i København, hvilket cementerer Koldings ubestridte førsteplads som første led i fødekæden til Christiansborg.  

Kolding lig Dansk Folkeparti

Tilsyneladende er det især Dansk Folkeparti (DF), der formår at indrullere de politisk interesserede i Kolding.

Hele tre af de otte folketingsmedlemmer fra byen er valgt ind for DF, og to af de valgte DF’ere er sågar valgt ind i Sydjyllands Storkreds, som Kolding er en del af.

Ifølge Gunner Nielsen, formand for Dansk Folkepartis lokalforening i Kolding, er det vigtigt for byen, at man har mange medlemmer af Folketinget:

»Vores arbejde bliver taget seriøst, både på byrådsområdet og hos de politikere, der er valgt ind herfra,« siger han og fortsætter:

«Selvfølgelig skal de ikke bare føre lokalpolitik (i Folketinget, red.), men det er klart, at når det er lokalt, så er det nemmere at komme i dialog med politikerne. For det første har de en interesse i området, men de har også mere indblik i det. Noget udefrakommende ikke har.«

Koldings mange lokale repræsentanter i Folketinget er et sandt ønskescenarie for andre kommuner.

Tønder, eksempelvis, ligger midt i en stor hvid plet på landkortet, hvor ingen landspolitikere stammer fra, og Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V), lægger ikke skjul på, at en lokal kandidat i Folketinget ville være at foretrække, hvis det var muligt:

»Vi ville jo meget gerne have en repræsentant valgt fra Tønder Kommune i Folketinget, det skal ikke være nogen hemmelighed. Hvis vi havde én, der var valgt for vores område, ville det jo være sådan, at vi havde en lokal repræsentant,« siger han.

Selvom Tønder-borgmesteren mener, at folketingspolitikere generelt har et godt kendskab til Tønder Kommune, er han enig med DF’s lokalformand i Kolding, Gunner Nielsen, i, at et større lokalkendskab blandt politikerne gør en forskel for en egn:

»Det ville gøre, at vi ville få nemmere adgang til Folketinget, til landspolitikerne,« siger han.

Østfyn er MF-fri

Ud over Tønder-egnen er der især politiske ørkener i et aflangt område op langs den midtjyske ryg samt i det nordligste Jylland, ligesom store områder på Fyn heller ikke er lokalt repræsenteret.

Det betyder, at 30 sammenhængende postnumre på østsiden af Fyn er tørlagt for skoler, hvor nuværende folketingsmedlemmer har gået.

På Sjælland har politikerne samlet sig i større provinsbyer. Det betyder, at store egne af både den nordvestlige og sydøstlige del af Sjælland er tom for skoler, der engang har haft en landspolitiker som elev. Til gengæld kan Bornholm bryste sig af at have udklækket hele tre politikere, hvilket er forholdsvis mange i forhold til øens befolkningstal på bare 42.000 personer.

Motorvejen fører til de Radikale

Ugebrevet A4 har også undersøgt, hvordan folketingsmedlemmerne fordeler sig inden for de enkelte partier. I den sammenhæng kan Det Radikale Venstre med lidt god vilje kaldes for motorvejspartiet, selvom motorvejsnettet sjældent har været en mærkesag for dem. Ni af partiets medlemmer er opvokset i Jylland, og ud af disse er syv medlemmer vokset op i byer langs den jyske motorvej E45.

Helt modsat den gængse opfattelse, viser det sig, at Nordsjælland ikke har haft et eneste af de nuværende konservative medlemmer på skolebænken, mens Liberal Alliance lige akkurat formår at fastholde tilknytningen til området med partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, der har gået i skole i Farum.

Liberal Alliance er med sine ni medlemmer det næstmindste parti i Folketinget og kan derfor ikke have folketingsmedlemmer fra alle egne af landet. Men selvom partiet ikke har et folketingsmedlem, der er opvokset i København, henter de stadig mange stemmer i hovedstaden.

»København er så broget, så det ville være mere mærkeligt, hvis vi kun kom fra København, for så ville vi jo ikke repræsentere København særligt bredt,« siger Frederik Berling, kredsformand i København for Liberal Alliance.

Han understreger samtidig, at selvom Simon Emil Ammitzbøll har gået i skole i Farum, så har han boet i København siden 1997.

Meget tyder altså på, at det ikke er vigtigt for københavnerne, at deres repræsentanter er opvokset i hovedstaden.

Enhedslisten fik ved folketingsvalget i 2011 16,6 procent af stemmerne i København, selvom hverken nummer et eller tre på partilisten i Københavns Storkreds, Johanne Schmidt-Nielsen og Nikolaj Villumsen, er opvokset i København. Kun nummer to, Rosa Lund, kan reklamere med sin opvækst på Nørrebro.

Hvem er det lokale vigtigt for?

Er det ikke nødvendigt for københavnerne, at deres repræsentanter er opvokset i hovedstaden, kan politikernes lokalkendskab dog stadig have en indirekte effekt på, hvordan vælgerne stemmer. Det vurderer lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.

»Man sætter ikke nødvendigvis kryds ved en person, bare fordi man har mødt dem i Brugsen. Men det kan have en indirekte betydning for, hvordan folk opfatter partiet,« siger hun.

Og for de lokale kredsformænd ude i landet betyder lokalkendskab meget for, at de føler sig repræsenteret i Folketinget.

Socialdemokraternes formand i Kalundborg-kredsen, Torben Toft Andersen, er i hvert fald glad for, at partiets folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff (S) har nære familierelationer til området, selvom han er opvokset i Slagelse.

»Vi lægger vægt på, at vi får en kandidat, som vil fremføre områdets problemer i Folketinget, en person som kender området, og som er vores talsmand,« siger han.   

Den holdning deler Thomas Krog, gruppeformand for SF i Brønderslev-Dronninglund, hvor SF’s Lisbeth Bech Poulsen er valgt. Nærhed er altafgørende på de kanter.

»Selvom Lisbeth Bech Poulsen ikke er herfra, er det vigtigste for os, at hun bor i Aalborg nu, så vi kan have en løbende kontakt,« siger han.

Ifølge valgforskere er det dog vanskeligt at måle en direkte effekt af det lokales betydning ved folketingsvalg, fordi kun halvdelen af danskerne stemmer personligt.

Ser man til gengæld på forholdene for den enkelte folketingskandidat, mener professor Kasper Møller Hansen, at den lokale tilknytning kan betyde meget for politikernes chancer for at blive valgt.

»Der var cirka 800 kandidater, der stillede op ved valget i 2011. Ud af dem er det måske groft sagt 20 mennesker, som kan trække stemmer ved at være landskendte. For resten af kandidaterne handler det om lokalt benarbejde, og der betyder det meget at have et godt netværk,« siger han.