VELFÆRD

Jørn Neergaard: Vi skal værne om kontanthjælpen

Af | @mettela

INTERVIEW: Ledige job besættes af udlændinge, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere vokser. Indvandrere kan leve i parallelsamfund uden kontakt med arbejdsmarkedet. Det er helt uholdbart, siger beskæftigelsesministeren i dette interview, hvor han forsvarer kontanthjælpsloftet. For ham handler det om selve systemets overlevelse.

»Der skal jo være en folkelig opbakning til de ordninger, der er i et samfund, for det er ordninger, der finansieres af skatteyderne,« siger ministeren.- Arkivfoto

»Der skal jo være en folkelig opbakning til de ordninger, der er i et samfund, for det er ordninger, der finansieres af skatteyderne,« siger ministeren.- Arkivfoto Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Jørn Neergaard Larsen får betegnelser som ond og kynisk, når mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet, kritiserer ham på Facebook.

Men for beskæftigelsesministeren handler kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen om selve overlevelsen af kontanthjælpssystemet. 

Det er hverken acceptabelt for den enkelte kontanthjælpsmodtager, kontanthjælpsmodtagerens eventuelle børn eller for samfundets økonomi eller for de skatteydere, der skal betale til dette system. De skatteydere, der finansierer dette system, har også krav på, at systemet er ordentligt og velfungerende.

For gør man ikke noget drastisk nu, så risikerer hele den folkelige opbakning til systemet at forsvinde.

Jørn Neergaard Larsen vil hellere skære i alles ydelser end at risikere, at man mister grebet om kontanthjælpssystemet ved at acceptere en voksende tilgang og mennesker, der er på kontanthjælp i op til 20 år.

»Så bliver systemet truet. Der skal jo være en folkelig opbakning til de ordninger, der er i et samfund, for det er ordninger, der finansieres af skatteyderne,« siger ministeren.

Han mener, der fortsat vil være brug for kontanthjælp, som han kalder for et meget afgørende forsørgelsesgrundlag i det danske velfærdssystem.

»Så det er et system, vi skal værne om. Det håber jeg altid, vi vil være i stand til at opretholde. For det er jo det sikkerhedsnet, der er for alle mennesker i Danmark, hvis man kommer i nød og ikke er omfattet af andre ordninger,« understreger Jørn Neergaard Larsen.

Der ligger holdning og følelse bag for ministeren. I løbet af det fyrre minutter lange interview med Ugebrevet A4 bruger han udtrykkene 'uacceptabelt' og 'slet ikke acceptabelt' 10 gange. En enkelt gang siger han, at 'det ikke er holdbart' og 'helt ude i skoven'.

For det er sådan ministeren ser på den vej, kontanthjælpssystemet er gået de senere år. Presset på systemet er steget, fordi flere er kommet på kontanthjælp, er det i længere tid af gangen end tidligere, og andelen af personer med anden etnisk baggrund er steget.

»Sagt med andre ord: Kontanthjælpssystemet har de senere år været i en udvikling der slet ikke var i overensstemmelse med de hensigter, der er med kontanthjælpssystemet, siger Jørn Neergaard Larsen.«

Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er steget med ca. 23 procent fra 2011 til 2016.

Man må bare sige, at så har vi en cocktail, der ikke er acceptabel.

Danskere skal have flere af de nye job 

En del af stigningen, erkender ministeren, skyldes andre reformer: Over 70.000 personer er røget ud af dagpengesystemet, siden dagpengeperioden blev halveret i 2013. Og Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob fra 2013 gjorde det meget vanskeligere at få førtidspension.

Men Jørn Neergaard Larsen hæfter sig ved det større billede. 

Antallet af kontanthjælpsmodtagere har været stigende. Samtidig med at der er tilvækst i nye job i Danmark. Men over en tredjedel af de nye job bliver besat med arbejdskraft fra andre europæiske lande.

»Man må bare sige, at så har vi en cocktail, der ikke er acceptabel,« siger han.

Kontanthjælpsloftet ser han som endnu et redskab for kommunerne til at få flere i job.

»Altså det skal være muligt for dem, der har ansvaret for vores beskæftigelsespolitik i Danmark at få en større del af de mennesker, der bor i Danmark, ansat i de ledige job, der er i Danmark. Også af den grund, at rigtigt mange af de ledige job er ufaglærte job, der bliver besat med arbejdskraft fra andre lande,« siger han.

Hvis man får et mindre rådighedsbeløb, når man har betalt busbilletten og sit fagforeningskontingent og a-kasse, end man havde på kontanthjælp, så kan man jo aldrig få et arbejdsmarked til at fungere.

18 år på kontanthjælp - Hvordan kunne de ske?

For beskæftigelsesministeren er det afgørende, at kontanthjælp er det helt basale sikkerhedsnet og noget, man kun får meget midlertidigt. Men sådan mener han ikke, at det bliver forvaltet i dag.

»Det er jo det billede vi kan se: At mennesker træder frem og siger, ’ jeg var på kontanthjælp i 18 år’. Så må man sige: Hvordan kunne det lade sig gøre? Det er jo ikke i overensstemmelse med de lovgivninger, der er på området, og vi går rundt og brøster os af, at vi har en aktiv arbejdsmarkedspolitik.«

Jørn Neergaard Larsen er uforstående overfor, at mange ender på kontanthjælp i årevis. På trods af at der de senere år er vedtaget en lang række reformer, som burde sikre, at man tager sig af de syge, og etablerer ressourceforløb, så de kan komme i fleksjob eller få førtidspension.

Han retter en hård kritik mod kommuner, der ikke giver kontanthjælpsmodtagere den tryghed, de har krav på. Enten hjælp til at komme tilbage i arbejde hurtigst muligt eller behandling og støtte og en afklaring af, hvad der så skal ske.

Læs også: Forsker: Kontanthjælpsloftet kan forstærke social arv

I stedet ser han alt for ofte, at kontanthjælpsmodtagere går ind i årelange forløb uden fremdrift.

»Det er hverken acceptabelt for den enkelte kontanthjælpsmodtager, kontanthjælpsmodtagerens eventuelle børn eller for samfundets økonomi eller for de skatteydere, der skal betale til dette system. De skatteydere, der finansierer dette system, har også krav på, at systemet er ordentligt og velfungerende,« understreger ministeren.

Han mener, at kommunerne skal »vende bunken« og gennemgå alle de gamle sager for at få flere videre i enten job eller mod fleksjob og førtidspension. Noget, som regeringen i efteråret vil prøve at skaffe flertal for, at man skal bruge satspulje-midler til.

Overskud trods fagforening, a-kasse og buskort

Men mens beskæftigelsesministeren taler om kontanthjælpssystemets overlevelse, er det de enkelte kontanthjælpsmodtageres overlevelse, der har fyldt debatten, siden regeringen præsenterede sit udspil til Det Moderne Kontanthjælpsloft 2. oktober sidste år.

Kontanthjælpsloftet har fået hård kritik fra mange sider. Blandt andet for at ramme syge og handicappede og børn, der kommer til at vokse op i fattigdom og for at skabe flere hjemløse.

Jørn Neergaard Larsen mener, at han og regeringen og partierne bag reformen har gjort det, der var helt nødvendigt: At skabe et større spænd mellem, hvad man kan tjene på et lavtlønsjob og hvad man kan modtage i ydelser som arbejdsløs.

»Hvis man får et mindre rådighedsbeløb, når man har betalt busbilletten og sit fagforeningskontingent og a-kasse, end man havde på kontanthjælp, så kan man jo aldrig få et arbejdsmarked til at fungere,« siger han.

Men på trods både klippefast tro og forskningsresulater om virkningen af økonomiske incitamenter, så er der meget lidt fest og konfetti over de resultater, som regeringen forventer at få ud af Det Moderne Kontanthjælpsloft.

Selvom 33.000 kontanthjælpsmodtagere får skåret i ydelserne, viser ministeriets tal, at det vil skabe, hvad der sammenlagt svarer til 700 fuldtidsjob.

Beskæftigelsesministeren mener, at »det vil være naivt at forestille sig«, at de nuværende kontanthjælpsmodtagere skaffer sig fuldtidsjob »med et snuptag«.

Han mener, at man frem for 700 fuldstidsansatte skal forestille sig, at resultatet nærmere er tusinder af kontanthjælpsmodtagere, der hver især har få arbejdstimer.

»Man må regne med, at der er rigtig mange mennesker som hjælpes i gang med få timer. Derfor er det rigtig godt, at kontanthjælpsloftet er bygget op på den måde, at hvis man arbejder fem-otte timer om ugen, kan man opleve både en meget stor økonomisk gevinst og opleve at de er fuldstændig fri for både 225 timers reglen og af virkningerne af kontanthjælpsloftet,« siger han.

Reformen har fået kritik for ikke at tage højde for, at trefjerdedele af kontanthjælpsmodtagerne ikke er erklæret jobparate på grund af sygdom eller sociale problemer. 

»Men det er vigtigt at huske, at det ikke er en stationær vurdering. Nogle er desværre på vej mod førtidspension, men andre skal støttes mod job,« siger han.

Kontanthjælpsloft skal modvirke parallelsamfund 

En af de ting, der har overrasket Jørn Neergard Larsen i hans arbejde med kontanthjælpsreformen, er den store tilgang af personer med anden etnisk baggrund.

Især ægteparrene, hvor begge er på kontanthjælp, vender ministeren tilbage til igen og igen: 86 procent af dem har ikke vestlig baggrund, og antallet af ægtepar på kontanthjælp er steget 90 procent i perioden fra december 2011 og frem til og med juni 2016. Fra godt 4.600 til 8.700 ægtepar.

»86 procent - det er en overrepræsentation på over ti gange. Det er helt i skoven. Fuldstændig uholdbart,« siger ministeren med eftertryk.

»Det er fuldstændig hult at sige, at man vil modarbejde parallelsamfund, hvis man giver accept af, at familier fra tredjeverdenslande kan komme hertil og få opholdstilladelse i Danmark og så indrette sig i deres egne samfund for beløb på 410.000 kroner om året for far, mor og tre børn. Det er jo formidable beløb i forhold til de indkomstniveauer, man typisk kommer fra i de lande, de kommer fra.«

Sådan kommer Neergaard frem til 410.000

Beskæftigelsesministeren siger, at et ægtepar på kontanthjælp med tre børn får 410.000 kroner om året.

410.800 kroner er før skat.

Der er indregnet kontanthjælp, særlig støtte, boligstøtte, børne- og ungeydelse, friplads og søskenderabat.

Særlig støtte og boligstøtte er udregnet efter en månedlig husleje på 6.191 kr. samt øvrige boligudgifter på mellem 756 og 1.290 kr. om måneden.

I familier med tre børn er børnene 5, 10 og 14 år.

 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

UDVID

Udover det peger han på omkostningerne ved at den sproglige og arbejdsmarkedsmæssige integration udebliver, for slet ikke at tale om den kulturelle.

»Danmark har været ualmindeligt ringe til at støtte eller presse de mennesker, som kommer hertil for at starte et nyt liv i Danmark, i gang med en selvforsørgelse. Igen må man sige: Det er fuldstændigt uacceptabelt og det er fuldstændig uholdbart.«

Institut for Menneskerettigheder har advaret om, at kontanthjælpsloftets 225-timersregel kan føre til indirekte forskelsbehandling og selve integrationsydelsen, som i sommer blev indført, giver kun ret til omkring halv kontanthjælp.

Jørn Neergard Larsen siger, at det er ment som et meget klart signal til dem, der kommer hertil, om at arbejde meget aktivt fra dag et på at få et reelt fodfæste på det danske arbejdsmarked, således at man forsørger sig selv og sin familie.

»Vi kan ikke fra dansk side have en løbende indvandring, hvor kursen er direkte imod varig offentlig forsørgelse både for far og for mor. Med de enorme konsekvenser det har for deres børn. Og for integrationen i Danmark. Så derfor skal er gøres op med det,« siger han og fortsætter:

»Derfor er kontanthjælpsloftet et meget, meget afgørende faktor i opgøret med parallelsamfund.«

Kontanthjælpsmodtagere udsat for svigt  

'Kylling', sagde SF-leder Pia Olsen Dyhr om beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, der til Folketingets åbning ikke ville gå ud på Slotpladsen og møde de mange demonstranter, der kom for at vise deres vrede og desperation over kontanthjælpsloftet.

Men beskæftigelsesministeren tager den slags betegnelser med en venlig latter.

Han har ingen planer om at deltage i demonstrationer, og har heller ikke selv mødt en kontanthjælpsmodtager, der er ramt af loftet og 225-timersreglen.

Men han læser alle henvendelser stilet direkte til ham, og her er der en del post fra vrede og desperate mennesker. Og det gør indtryk.

»Det, som igen og igen slår mig er, det jeg kalder svigt. Jeg synes simpelthen, det er helt forfærdeligt at opleve, at vi går og brøster os af, at vi har et hurtigt, effektivt, velfungerende arbejdsmarkeds- og socialsystem, der er præget af en aktiv arbejdsmarkedspolitik,« siger han.

»Og så ser man disse billeder igen og igen af mennesker som af en ene eller anden grund eller flere grunde er kommet på kontanthjælp. Punktum. Og så er endt der. Og har siddet der i årevis. Det er ikke acceptabelt.«