Kedelig 1. plads til Region Sjælland

Efter trusler: Sagsbehandlere må holde møder på politistation

Af

Sagsbehandlerne i jobcentrene i Region Sjælland oplever særligt mange trusler om tæv fra borgerne. Det har fået tre centre i regionen til at skærpe fokus på sikkerheden og eksempelvis flytte nogle samtaler hen på politistationen. Lovgivningen frustrerer mange borgere, mener tre jobcenterchefer.

I Jobcenter Kalundborg henlægger man nogle samtaler til politistationen og hyrer vagter til særlige situationer. »I det øjeblik jeg har en medarbejder, der bliver slået ned, så har jeg fejldisponeret ved ikke at have vagt på,« siger Jens Folman, jobcenterchef i Kalundborg. 

I Jobcenter Kalundborg henlægger man nogle samtaler til politistationen og hyrer vagter til særlige situationer. »I det øjeblik jeg har en medarbejder, der bliver slået ned, så har jeg fejldisponeret ved ikke at have vagt på,« siger Jens Folman, jobcenterchef i Kalundborg.  Foto: Privatfoto

Trusler, vold og verbale tæsk er blevet en fast del af hverdagen for sagsbehandlerne på landets jobcentre, når mødet med borgeren skal stå. Især sagsbehandlerne i Region Sjælland er udsat for trusler og vold. 

Det viser en ny undersøgelse, som er gennemført i samarbejde mellem HK Kommunal og Ugebrevet A4, hvor 1.071 sagsbehandlere fra jobcentre i hele landet og medlemmer af HK Kommunal kommer til orde.

Blandt sagsbehandlere i jobcentre i Region Sjælland har 16,9 procent været udsat for trusler det seneste år. Til sammenligning er andelen blandt sagsbehandlerne på landsplan 11,8 procent.

2,5 procent af sagsbehandlerne i Region Sjælland har været udsat for vold, mens den tilsvarende andel på landsplan er 1,1 procent. 

Samlet set betyder tallene, at sagsbehandlerne i Region Sjælland er de mest udsatte i Danmark for vold og trusler.  

Truslerne og volden har for flere jobcentre betydet oprustning med vagter, overfaldsalarmer eller sågar samtaler på den lokale politistation, beretter tre jobcentre i regionen om. 

Kroppen bliver stresset

På Kalundborg Jobcenter har man været vidne til lidt af hvert, fortæller arbejdsmarkedschefen Jens Folman. Senest en ung mand, der fik tyve dages fængsel for først at true en teamleder og dernæst at ville sætte ild til centret. 

»Vi har en nultolerance-politik over for trusler og vold. Hvis det opstår, så handler vi, for vi vil ikke acceptere det,« siger Jens Folman.

Han fortæller, at de forsøger at løfte sådanne sager så langt væk fra medarbejderne og op på ledelsesniveau. Men det betyder, at han selv er blevet kastet ind i konfrontationerne med vrede borgere, blevet bombarderet med sms'er og truet med at blive kastet ud over trapperne fra 4. sal, nævner han blandt andet.

»Når man bliver udsat for de her ting, så kommer kroppen ind i en stresstilstand, både i situationen og efterfølgende. Man bliver opmærksom på en anden måde, for eksempel til og fra jobcentret, eller omkring ens eget hjem,« siger Jens Folman, der også nævner, at der har været episoder, hvor ansatte bliver opsøgt ved deres bopæl.

Trusler og episoder på jobcentret i Kalundborg har gjort, at sagsbehandlerne har valgt at flytte nogle samtaler med borgere med udadreagerende adfærd til politistationen og hyre vagter i jobcentret til særlige begivenheder.

Bruger mange kræfter på sikkerhed

I jobcentret i Ringsted Kommune har man også bemærket, at flere og flere sagsbehandlere får ubehagelige borgerkommentarer. Og man har måttet opruste med foranstaltninger, så de ansatte ikke skal gå rundt og være nervøse for at gå på arbejde, fortæller Susanne Frydenlund, der er arbejdsmarkedschef i Jobcenter Ringsted: 

»Det er vigtigt at skabe trygge rammer for medarbejderne. Derfor bruges der også på de fleste offentlige arbejdspladser,mange ressourcer på at skabe sikkerhed for personalet, såsom læring i at imødegå konflikter før de opstår og sikkerhedsindretning af kontorer og andre lokaliteter – i mange tilfælde konfliktdæmpende indretning.« 

Jobcenter Ringsted har særligt fokus på at imødegå konflikter, før de opstår via såkaldt sikkerhedsindretning. Blandt andet er lokaler indrettet sådan, at det er konfliktdæmpende, fortæller jobcenterchef Susanne Frydenlund. (Foto: Ringsted Kommune)

De ansatte på jobcentret i Ringsted har ikke selv oplevet fysisk vold, fortæller centerchefen, men peger på, at de har flere truende og ophidsede borgere i røret. 

»I Ringsted har vi ikke oplevet, at medarbejdere har været udsat for fysisk vold, det er dog vores overbevisning, at man bør være lige så opmærksom på den psykiske vold og reagere lige så aktivt på denne, som hvis det handlede om fysisk vold,« siger Susanne Frydenlund.

Opdater sikkerheden

Når borgere truer sagsbehandlerne skyldes det ifølge flere kilder blandt andet strammere regler for kontanthjælp. Med det nye kontanthjælpsloft, som blev indført fra oktober 2016, blev en lang række af kontanthjælpsmodtagere varslet, at de ville blive trukket i boligydelse eller særlig ydelse, såfremt de oversteg 'loftet' for kontanthjælp. 

Samtidig blev 225-timers reglen sat i søen og kræver, som navnet foreskriver, at man arbejder 225 timer pr. år for at undgå at blive trukket i sin ydelse. 

I Solrød jobcenter har man bemærket, at borgernes frustrationer er taget til, og jobcenterchef Claus Wester mener bestemt, at de nye regler på beskæftigelsesområdet bærer en del af ansvaret.

Jobcenterchef i Solrød, Claus Wester, understreger, at de nyere reformer på beskæftigelsesområdet bærer en stor del af ansvaret for, at borgerne lader deres frustrationer gå udover de ansatte på jobcentrene. Foto: Privat

Derfor er "tryghed" og "sikkerhed" to brandvarme ord i jobcentret. 

»Vi skal optimere vores medarbejderes kompetencer i sagsbehandlingen og i den professionelle samtale. Desuden skal vi sørge for, at vores sikkerhedsforanstaltninger i øvrigt, som overfaldsalarmer, korrekt indretning af kontor og flugtveje, holdes opdaterede,« siger Claus Wester. 

At have vagter er ikke sort/hvidt

På jobcenter Kalundborg gør man sig mange overvejelser om, hvilke signaler det sender, hvis man vælger at udstyre centret med vagter hver dag eller holde hver en samtale på politistationen.

I det øjeblik jeg har en medarbejder, der bliver slået ned, så har jeg fejldisponeret ved ikke at have vagt på. Jens Folman, arbejdsmarkedschef i Kalundborg

Derfor har man for eksempel kun vagter ved særlige begivenheder, der kan give anledning til mere frustration blandt borgere. Og man holder kun de samtaler på politistationen med borgere, som i forvejen har en voldsdom, tidligere eller nuværende bandemedlemmer eller borgere med generelt uadreagerende adfærd, fortæller Jens Folman.

»Vi tror på, at det kan være en beskyttelse med vagter. Omvendt kan det også sende et forkert signal, der modarbejder intentionen om at møde borgeren med tillid,« konstaterer Jens Folman. 

Men skaber det ikke en ekstra tillid for de ansatte med faste vagter? 

»Man kan diskutere, om det er konfliktoptrappende eller nedtrappende at have en vagt på. Jeg synes det er svært at vurdere, og jeg synes ikke, det er sort/hvidt,« siger Jens Folman og tilføjer: 

»Men i det øjeblik jeg har en medarbejder, der bliver slået ned, så har jeg fejldisponeret ved ikke at have vagt på.«