UNGDOMSUDDANNELSER

Jelved: Et samfund kan aldrig blive overuddannet

Af | @GitteRedder

Den radikale Grand Old Lady advarer om et karakterkrav på 4 til gymnasier. Det vil ødelægge fødekæden til de mellemlange og lange uddannelser og kræve, at vi laver hele vores uddannelsessystem om, mener Marianne Jelved. Hun går i kødet på konkurrencestaten og efterlyser erkendelse af, at det er vores uddannelser, der ligger til grund for vores konkurrencekraft.

Opråb fra Marianne Jelved: Lad os få en anderledes debat om uddannelsers betydning for vores samfundsudvikling. Ikke en debat om karakterkrav og økonomi men om uddannelsernes kraft til at innovere. 

Opråb fra Marianne Jelved: Lad os få en anderledes debat om uddannelsers betydning for vores samfundsudvikling. Ikke en debat om karakterkrav og økonomi men om uddannelsernes kraft til at innovere. 

Foto: Jakob Dall, Scanpix.

Marianne Jelved er trist og træt over den danske uddannelsesdebat, som ifølge hende handler mere om økonomi, begrænsninger og arbejdsmarkedets kortsigtede behov end om visioner og udsyn.

Men den politiske veteran gider heller ikke fremstå som en gammel grædekone. Derfor allierer hun sig med de unge i uddannelsesdebatten. 

»Vi skal slet ikke gøre det vanskeligere for unge mennesker at få en uddannelse. Det er så kortsigtet og snæversynet. Hvis unge vil have en studentereksamen, skal vi ikke afvise dem,« siger hun.  

Marianne Jelved har næsten lige så mange titler, som hun har bøger hjemme i reolen i Lyngby. Folkeskolelærer, partiformand, økonomiminister og kulturminister står der blandt andet på hendes cv. Og på bogreolerne står skønlitterære værker af Kim Leine og Carsten Jensen ryg mod ryg med biografier om den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter og socialdemokraten Svend Auken.

Uddannelse gør os til foregangsland

I knap tredive år har hun som radikalt folketingsmedlem været med i et hav af forlig om folkeskolen, erhvervsuddannelserne, gymnasierne samt de mellemlange og videregående uddannelser.

Rynkerne i ansigtet er der allerede i kraft af en dåbsattest fra 1943, men de bliver endnu dybere, når hun tænker på de bomme, som regeringen lige nu sætter op mange steder i uddannelsesdanmark.    

Jeg har meget, meget svært ved at kritisere mennesker, der uddanner sig godt. Marianne Jelved, MF for Radikale og tidligere økonomi- og kulturminister

»Vi bliver et rigere samfund af at investere i uddannelse. Vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked og skaber muligheder for at blive et foregangsland, få nye virksomhedstyper og innovation.  Efter min opfattelse kan et samfund ikke blive overuddannet,« fastslår hun. 

Læs også: Danskerne bakker op om adgangskrav til gymnasiet

Marianne Jelved beklager, at uddannelsesdebatten i dag især handler om, at vi som samfund ikke har råd til, at folk tager to eller tre eller flere uddannelser. Tværtimod har vi ikke råd til andet, mener hun.

»På en måde er hele uddannelsesdebatten på vildspor. Prøv at se det fra en helt anden vinkel. Hvis du tager en studentereksamen, får du også en bredere horisont og mere viden, og det kan godt være at den elektriker eller tømrer, der også har en studenterhue, ender med at blive direktør, fordi han er bedre til tal og får øje på nye muligheder,« siger hun.

Økonomien skal ikke sætte grænser

»Er jeg overuddannet? Jeg har faktisk både en uddannelse som folkeskolelærer og en kandidatgrad i dansk litteratur. Og jeg har haft enorm glæde af begge mine uddannelser.  Min cand.pæd-uddannelse lærte mig jo så meget om verden, som jeg har benyttet mig af resten af mit liv,« konstaterer hun.

Marianne Jelved appellerer til at at lade unge uddanne sig lige så lystigt, de vil. 

»Erhvervsmulighederne bliver i virkeligheden større af to uddannelser. Det er galt, hvis vi lader økonomien sætte grænser for, hvad folk har mulighed for, hvis de gerne vil skifte fag og dermed uddannelse,« siger hun.

Den tidligere økonomiminister bemærker, at selvfølgelig skal Danmark ikke gå bankerot på grund af udgifter til uddannelse. Blandt andet vil hun gerne være med til at drøfte en omlægning af SU for visse typer af overbygningsuddannelser eller give adgang til specielt favorable lånetyper i stedet for SU.

Men politikerne skal bare gøre sig klart, at det uundgåeligt får konsekvenser for vores samfund og innovation, når vi sparer på uddannelse, uanset om det er på ungdomsuddannelser eller universiteter, bedyrer hun.  

Erhvervsmulighederne bliver i virkeligheden større af to uddannelser. Det er galt, hvis vi lader økonomien sætte grænser for, hvad folk har mulighed for, hvis de gerne vil skifte fag og dermed uddannelse. Marianne Jelved, MF for Radikale og tidligere økonomi- og kulturminister

»Hvis den økonomiske tænkning får den konsekvens, at man lægger skel ned mellem uddannelser og ikke værdsætter alle uddannelser, bliver jeg ked af det. Vi kan nemlig ikke undvære nogle af de uddannelser, vi har,« siger Marianne Jelved.

Igen og igen noterer hun, at det er kortsigtet at begrænse folk, der har energien og motivationen til at uddanne sig.

»Altså, jeg savner i allerhøjeste grad, at vi får en anden type af samfundsdebat om uddannelsers betydning.  Jeg siger jo ikke, at vi ikke skal ændre på nogen ting i vores uddannelsessystem, men jeg synes bare, at ændringerne skal bunde i noget andet end begrænsninger og økonomi,« lyder det.

Enhver tale om at uddannelse kan være spild, falder ikke i god jord hos Marianne Jelved.

»Jeg har meget, meget svært ved at kritisere mennesker, der uddanner sig godt. De lider også et afsavn og bruger tid, hvor de ikke tjener den fulde løn af den første uddannelse, som de har fået. Og deres uddannelser og fag kan supplere hinanden,« siger hun.

Hvad er det, at vi skal bruge uddannelser til, spørger hun retorisk.

Som teenager svor jeg, at jeg aldrig ville bede en mand om penge. Min mor var hjemmegående, og hun bad min far om penge altid. Det ville jeg ikke. Jeg ville tjene mine egne penge. Marianne Jelved, MF for Radikale og tidligere økonomi- og kulturminister

»Vi skal bruge uddannelser til, at folk er i stand til at tjene deres egne penge. Derfor er det vigtigt, at vi har den mission, at alle skal have mulighed for at uddanne sig til et erhverv,« siger hun og understreger, at uddannelse fører til selvforsørgelse og dermed også ligestilling og en større erhvervsfrekvens.

»Som teenager svor jeg, at jeg aldrig ville bede en mand om penge. Min mor var hjemmegående, og hun bad min far om penge altid. Det ville jeg ikke. Jeg ville tjene mine egne penge. Det er jo ligestilling at kunne kunne forsørge sig selv,« fastslår hun.

Uddannelse skaber vores konkurrencekraft

Marianne Jelved er oprørt over, at uddannelsesdebatten er løsrevet fra, hvilket samfund vi ønsker i fremtiden.  

»Tag diskussionen om konkurrencestaten. Selvfølgelig er Danmark en stat, der konkurrerer med andre stater om højere aktiekurser og hvad ved jeg. Men det er jo ikke nok. Vi kan ikke konkurrere alene på aktiekurser. Det er jo vores uddannelser og tværfagligheden, der fornyer og skaber vores konkurrencekraft. Det er ikke vores økonomi, men det vi skaber til hinanden og kan skabe til andre, der giver os styrke som land,« fastslår hun.

Marianne Jelved forklarer ihærdigt om, hvordan andelsbevægelsen, folkeoplysningen, den danske model, ligestillingen og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, den høje grad af social lighed og vores lige adgang til uddannelse har bidraget til at skabe Danmarks konkurrencekraft.

»Derfor skal vi også passe på ikke at smide barnet ud med badevandet,« siger hun.

Flere skal tage faglige uddannelser

Marianne Jelved er mor til fire børn.  En har en studentereksamen og de tre andre har faglige uddannelser. Og hun er også både farmor og mormor. Til børnebørn med studenterhuer og svendebreve. 

Hun bruger sin egen familie til at understrege pointen om, at alle uddannelser er lige meget værd.

»Lad mig sige det sådan her: Jeg har ikke noget imod, at mange tager en studentereksamen, men jeg ville sætte pris på, at endnu flere tog en faglig uddannelse,« fastslår Jelved. 

Regeringen har netop præsenteret et udspil til ny gymnasiereform. Venstre ønsker sammen med et flertal af borgerlige partier at indføre adgangskrav til gymnasierne og HF. Fremover skal unge have 4 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet, mener Venstre.

Gymnasier og erhvervsskoler skal ikke rangordnes

Men Marianne Jelved er ligesom sit parti indædte modstandere af adgangskrav til gymnasiet.  

»Et 4-tal gør jo ikke nødvendigvis et ungt menneske parat til at tage en gymnasieuddannelse. Det afhænger også af modenhed, energi og engagement,« konstaterer Marianne Jelved.

Og hun tilføjer, at der sandelig også skal gøres noget ved vejledningen i folkeskolen og langt mere for at samle restgruppen op.  

»Jeg er tilhænger af, at der er frit optag til gymnasiet, hvis man er egnet. Men hvis man så endelig skulle lave et adgangskrav, må det være det samme som til erhvervsskolerne, « siger hun

For to år siden vedtog en bred kreds af partier i Folketinget, inklusive Radikale, at unge skal have bestået matematik og dansk med karakteren 02 for at komme ind på en erhvervsuddannelse.

»Der er ikke nogen grund til at rangordne de to uddannelser i forhold til hinanden. Lige nu diskuterer vi også, hvordan vi bærer os ad med at gøre erhvervsskolerne mere attråværdige. Hvis vi vil have et ungdomsuddannelsessystem, der opfattes som ligeværdigt, er det altså galt, hvis vi stiller forskellige adgangskrav,« siger hun.

Hele uddannelsessystemet skal nytænkes

Der er ingen tvivl om, at Marianne Jelved vil kæmpe med næb og klør for, at regeringen dropper sit nuværende gymnasieudspil. Ikke kun fordi det blokerer for mange unges drøm om en studenterhue. Men også fordi udspillet ændrer på hele fødekæden til de mellemlange uddannelser.

»Vi bliver nødt til at revurdere hele vores uddannelsessystem, hvis gymnasieudspillet bliver virkelighed. For der er jo rigtig mange uddannelser, der kræver gymnasiet som adgangskrav. Alle de mellemlange uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske, fysioterapeut. Og så er der uddannelserne på erhvervsakademierne. Som politikere har vi selv været med til at skabe et uddannelsessystem, hvor rigtig mange har brug for en studenterhue for at komme videre,« siger hun.

Som politikere har vi selv været med til at skabe et uddannelsessystem, hvor rigtig mange har brug for en studenterhue for at komme videre. Marianne Jelved, MF for Radikale og tidligere økonomi- og kulturminister

Marianne Jelved mener, at de borgerlige partier lukker øjnene for, at adgangskrav til gymnasier og HF starter en lavine, som vi ikke ved, hvor hårdt vil ramme.

»En studentereksamen giver en bredere indsigt i, hvordan man skal forstå verden, og det synes jeg ikke, at en sygeplejerske, pædagog eller ergoterapeut kan undvære. De har alle noget at gøre med mennesker, der har brug for en særlig håndsrækning,« fastslår hun.

Virksomheder må oppe sig  

Den radikale nestor mener heller ikke, at det højner prestigen omkring erhvervsuddannelserne at smække døren i til gymnasierne. Der skal noget helt andet til, og det skal komme fra virksomhederne.

Hun giver ikke en døjt for virksomheder, der ikke ansætter lærlinge med henvisning til, at de ikke kan se fire år frem i ordrebøgerne. Det er efter hendes opfattelse en dårlig undskyldning. 

»I alle de år, hvor jeg har været i politik, har manglen på praktikpladser været et problem, men problemet er bare blevet større og større. Også selvom vi har forsøgt med tilskud, restaftaler, skolepraktik og meget mere. Derfor er det afgørende, at virksomhederne nu tager det medansvar,« siger hun.

Fredag 15. april begynder en ny runde af trepartsforhandlingerne med uddannelse og praktikpladser på dagsordenen. Marianne Jelved sætter sin lid til, at virksomhederne og DA denne gang anviser en vej.

Lad mig sige det sådan her: Jeg har ikke noget imod, at mange tager en studentereksamen, men jeg ville sætte pris på, at endnu flere tog en faglig uddannelse. Marianne Jelved, MF for Radikale og tidligere økonomi- og kulturminister

»Jeg går ud fra, at når trepartsforhandlingerne begynder, har de gjort regnestykket op og set, hvad der har været af tiltag og konkrete muligheder de sidste tyve år. Hvad virkede, og hvad virkede ikke. Og hvad er svaret nu? Det må være en naturlig forventning, når virksomhederne ustandseligt efterlyser faglig arbejdskraft,« siger hun.

Marianne Jelved er ikke kun ærgerlig over, at DA og virksomhederne forsømmer at tale erhvervsuddannelserne op og svigter i forhold til at oprette praktikpladser. Hun er også forbandet over, at »udmærkede« formænd fra fagbevægelsen som Claus Jensen fra Dansk Metal og Kim Simonsen fra HK vil gøre op med det, som de betragter som overuddannelse.

Arbejdsmarkedet kan ikke absorbere så mange akademikere, og derfor vil de to forbundsformænd sætte måltal for, hvor mange unge, der skal tage en lang videregående uddannelse.

»De to formænd tager fejl og anerkender ikke, at akademikere kan bruges mange steder. Man skal ikke tro, at akademikere kun kan bruges på advokatkontorer og uddannelsessteder. Hvis en akademiker kommer ud på en håndværkervirksomhed, øger man omsætningen og produktiviteten,« siger Marianne Jelved.

Hun erindrer et eksperiment fra Aalborg Universitet, der for nogle år siden satte arkitekter, sosuer, ergoterapeuter og andre fagfolk samt virksomheder sammen i et projekt om velfærdsteknologi. 

»Virksomhederne fik jo fantastiske løsninger på deres problemer, og jeg måtte love ikke at sige noget højt om deres opfindelser, fordi de ville blive sat i produktion,« griner hun højt.

Jeg siger til alle unge, at de hele tiden skal have sig for øje, hvordan man kan skabe sin egen arbejdsplads. Tænk, hvis vi kunne få en debat om, hvem der har skabt sit eget job? Marianne Jelved, MF for Radikale og tidligere økonomi- og kulturminister

»Tværfaglighed er genialt,« bedyrer hun og erklærer blandt andet faget AT i gymnasiet sin store kærlighed. Det er netop AT, som regeringen nu lægger op til at afskaffe i gymnasiet.  

Skab din egen arbejdsplads

Og så pointerer Marianne Jelved, at der på alle uddannelser skal lægges vægt på at lære de unge, hvordan man skaber sin egen arbejdsplads.

»Jeg siger til alle unge, at de hele tiden skal have sig for øje, hvordan man kan skabe sin egen arbejdsplads. Tænk, hvis vi kunne få en debat om, hvem der har skabt sit eget job? Det kommer jo af uddannelse, at folk finder på et job,« siger hun.

Jelved understreger, at det kan være alt fra håndværkere og kokke til kunsthistorikere, der kan finde deres egen niche, etablere sig som små selvstændige virksomheder, der så kan knopskyde hen ad vejen.

»Et bedre samfund betyder også, at vi hele tiden skaber nye arbejdspladser, som vi ikke kender i dag og faktisk heller ikke ved, at vi mangler. Den kreativitet, der kommer ud af at uddanne og tænke på tværs af fag og brancher, er uvurderlig,« siger hun.