INTERVIEW

»Ingen skal tjene penge på at sænke kvaliteten i den offentlige sektor«

Af | @GitteRedder

Det skal ikke være jagten på overskud, der bestemmer i den offentlige sektor. Plejehjem, hospitaler og skoler skal ikke drives på markedsvilkår, fastslår Sveriges nye statsminister. Stefan Löfven vil hæve skatterne for at give plads til mere velfærd. Og så lægger han op til en langt mere aktiv svensk udenrigspolitik.

Højere skat og bedre velfærd! Sveriges statsminister Stefan Löfven bebuder et opgør med new public management.  

Højere skat og bedre velfærd! Sveriges statsminister Stefan Löfven bebuder et opgør med new public management.  

Foto: Socialdemokraterna

På den anden side af Øresund mærker Hr. Svensson og Fru Olofsson, at de har fået en håndværker som statsminister. Svejseren Stefan Löfven er i gang med den helt store ombygning af det svenske velfærdssamfund. Han kasserer det, som han kalder den borgerlige måde at drive den offentlige sektor på, hæver skatterne for at øge velfærden, anerkender Palæstina og byder velkommen til flere hundredetusinde syriske flygtninge.

De godt ni millioner svenskere skal slet og ret kunne se forskel på, om de har en socialdemokratisk eller en borgerlig regering, mener statsminister Stefan Löfven.

»Jeg kalder det for et paradigmeskifte. Nu går vi fra en politik, hvor alting handlede om at sænke skatterne og en vrangforestilling om, at hvis bare man sænker skatterne, bliver alting godt. Den tidligere regering sænkede skatterne i både gode og dårlige tider og mente, at skattelettelser var opskriften på alt,« siger Stefan Löfven.

Han henviser til, at Sveriges borgerlige statsminister gennem otte år, Fredrik Reinfeldt, troede fuldt og fast på, at alt løste sig, hvis pengene bare blev i borgernes egne lommer og markedet styrede Sverige.

I et interview med Ugebrevet A4 lægger Stefan Löfven ikke skjul på, at han nu vil rette op på de skader, som Folkhemmet ifølge ham har lidt under den borgerlige regering.

Højere arbejdsløshedsforsikring

»Nu opkræver vi 75 milliarder kroner mere i skatter og arbejdsgiverafgifter. Og skatteindtægterne bruger vi til at skabe flere job, som især skal gå til de unge, mere uddannelse til arbejdsløse, højere arbejdsløshedsforsikring og bedre understøttelse til enlige forsørgere. Beskæftigelse, skoler og velfærd skal prioriteres. Det, vi talte om i valgkampen, ser vi nu begyndelsen til,« fastslår Stefan Löfven.

Og straks tilføjer den svenske statsminister, at der også bliver råd til to milliarder kroner mere til ældreomsorg, ligesom sundhedssektoren får ekstra penge.

Lavere bemanding betyder mindre tid til ældreplejen. Og så kan man score en gevinst som virksomhed. Det er ikke okay.

I knap to måneder har Stefan Löfven stået i spidsen for en svensk mindretalsregering bestående af Socialdemokraterne og det lille grønne Miljøparti. Ved Rigsdagsvalget i september satte 31 procent af svenskerne deres kryds ved Socialdemokraterne. Efter svensk målestok ikke noget prangende valgresultat, men lige præcis nok til, at Stefan Löfven kunne følge i fodsporene af partiledere og faderskikkelser som Tage Erlander og Olof Palme.

Og Stefan Löfven, der tilbragte de første år af sit liv på et børnehjem i det nordlige Sverige, lægger ikke skjul på, at han er en klassisk svensk socialdemokrat. Allerede som teenager meldte han sig under de røde faner, og han er ikke en mand, der gradbøjer begreber som solidaritet, fællesskab og kampen mod den negative sociale arv. På jakkens revers sidder altid en lille rød rose-pin. Symbolet sad også i jakken, da han var formand for de svenske metalarbejdere i Metal.

Mere magt til sygeplejerskerne

Som en af sine første handlinger varslede den rødgrønne regering et opgør med new public management i den offentlige sektor. Ifølge Stefan Löfven var der ikke nogen vej udenom, fordi der i Sverige har været store problemer med skoler, plejehjem, hospitaler og andre institutioner i velfærdssektoren.

»Den tidligere regering betragtede velfærdssektoren som et marked, og det handlede bare om at skabe adgang for virksomhederne til markedet, og så kunne borgerne have flere valgmuligheder,« fastslår den 57-årige Stefan Löfven.

Han betoner, at den offentlige sektor er sat i verden for at garantere mennesker god velfærd på en sådan måde, at uanset hvilken skole eller hvilket plejehjem du vælger, skal det være et godt valg for borgeren. Sådan har det ikke været i de seneste år, beklager han og henviser til, at jagten på profit for nogle af de private udbydere har taget overhånd og er gået ud over faglighed og kvalitet alt for mange steder i den offentlige sektor.

»Derfor vil vi gennemføre nationale kvalitetslove om, hvad der er det laveste niveau af kvalitet, som en institution skal have. Så ved vi, at uanset hvilket valg en borger træffer, er det et godt valg, og samtidig sikrer vi, at ingen kan tjene penge på at trække kvaliteten i den offentlige sektor ned,« siger Stefan Löfven.

Som eksempel nævner han den svenske ældrepleje, hvor man har set private virksomheder udbyde ældreomsorg med 10 procents lavere bemanding.

»Lavere bemanding betyder mindre tid til ældreplejen. Og så kan man score en gevinst som virksomhed. Det er ikke okay. Hvis du får skattepenge til at sikre ældreomsorg, skal du have samme bemanding som den offentlige institution og ikke mindre,« siger han.

Vi skal have en sundhedssektor, der styres af medicinsk-etiske afgørelser og ikke af New Public Management.

Den svenske regering vil tage skridt til at udvikle styringen af den offentlige sektor i en retning, som indebærer, at professionernes kunnen og faglige etik bliver mere vejledende end i dag. Med andre ord skal sygeplejersken, læreren og sosuen generobre den offentlige sektor fra regnedrengene.

»New public management var jo en kopi af nogle styringsmodeller fra det private erhvervsliv, som man tog over i den offentlige sektor. Men det er en kunstig måde at drive offentlige virksomheder på,« konstaterer Stefan Löfven.

Han henviser til, at private sygehuse efter den styringsmodel vil vælge at behandle to patienter med lettere sygdomme frem for en patient med en alvorlig og tidskrævende behandling, simpelthen fordi det giver flere kroner i kassen.

»Når det ikke længere er medicinsk-etiske kriterier, men pengene, der bestemmer, hvem der kommer først i behandling, er det forkert. Det skal vi bryde. Vi skal have en sundhedssektor, der styres af medicinsk-etiske afgørelser og ikke af New Public Management«, understreger han.

Sverige har brug for flygtninge

Vores naboland modtager i år i omegnen af 80.000 syriske flygtninge og er dermed det land i Europa, der byder flest flygtninge velkommen. Men Stefan Löfven er overbevist om, at Sverige har bæreevnen til de nye medborgere.

Allerede nu ved vi, at cirka 50 procent af de syriske flygtninge har akademiske uddannelser. Og vi har brug for læger, ingeniører og andre med akademiske uddannelser i Sverige.

»De flygtninge, der kommer fra Syrien, får permanent opholdstilladelse, fordi konflikten i Syrien ser ud til at blive langvarig. Den slutter ikke om et halvt år eller et år. Vi taler om flere år, mange år. Derfor handler det om, at flygtningene skal ud i samfundet og have et arbejde hurtigst muligt. Det betyder, at vi skal blive bedre til asylbehandlingen, så de ikke sidder fast i systemet,« fastslår han.

I Danmark tager vi ikke imod så mange flygtninge som i Sverige. Alligevel har vi store udfordringer med integration og med at få de nytilkomne ud på arbejdsmarkedet. Risikerer du ikke samme problemer i Sverige, hvor der nemt kan blive skabt parallelsamfund?

»Der findes ikke nogen naturlov, der siger, at det behøver at gå sådan. Det er vigtigt at fordele flygtningene i hele samfundet. Og der må jeg også erkende, at hverken vi eller den tidligere regering har været gode nok. For integration skal der til. Men allerede nu ved vi, at cirka 50 procent af de syriske flygtninge har akademiske uddannelser. Og vi har brug for læger, ingeniører og andre med akademiske uddannelser i Sverige,« siger statsministeren.

Vi har aldrig haft så stort behov for fagforeninger som nu. Når økonomien er global, er organiseringen også nødt til at være global.

De svenske myndigheder arbejder ifølge Stefan Löfven på et system, der skal afklare hver enkelt flygtnings kompetencer, så de hurtigt kan få papir på deres kundskaber og lægge dem ved, når de sender en jobansøgning.

»Her kommer jo mennesker, der kan gå direkte ud i job og gøre nytte. Og det vil gøre integrationsproblemerne mindre. Bliver flygtningene kvalt i arbejdsløshed i en lang asylgodkendelsesproces og bor de samme steder uden at gøre nytte, så bliver det et problem,« noterer han.

Fagforeninger er vigtigere end nogensinde

I et nyt forskningsprojekt ’Nordmod 2030’ advares om, at der i kølvandet på mange flygtninge og vandrende arbejdstagere fra EU kan komme en ny multietnisk underklasse med lave lønninger. Bekymrer du dig ikke om, at der kan komme et meget ulige arbejdsmarked, hvor social dumping og lave lønninger til flygtninge vil være et problem?

»Jo, jeg siger ikke, at det er let. Og jeg siger ikke, at der ikke er en risiko for det.  Men det må ikke blive sådan et arbejdsmarked, vi får! Angående østeuropæerne handler det om, at vi slås for en social protokol i EU, så folk ikke bliver spillet ud mod hinanden. Mange arbejdstagere, der kommer til Sverige, har usle vilkår, og det er ikke okay. Vi skal sikre, at vilkårene på det europæiske arbejdsmarked ikke presses ned,« siger han. Stefan Löfven understreger, at det selvfølgelig også gælder for flygtninge, der får permanent opholdstilladelse, at de skal arbejde på svenske vilkår.

I det hele taget betoner Stefan Löfven igen og igen, at arbejdspladser på ordentlige vilkår er en del af et velfærdssamfund, og at fagbevægelsen spiller en central rolle, når det handler om at vogte over løn- og arbejdsvilkår og bekæmpe social dumping.

»Vi har aldrig haft så stort behov for fagforeninger som nu. Når økonomien er global, er organiseringen også nødt til at være global,« siger han.

Det er en drøm, jeg har, at vi skal skabe en global økonomi, hvor alle kommer ud som vindere.

Stefan Löfven pointerer, at i takt med at arbejdskraften bevæger sig frit rundt, og useriøse virksomheder flytter fra land til land for at score gevinster på billig arbejdskraft, er det vigtigt at organisere sig.

»Det er en drøm, jeg har, at vi skal skabe en global økonomi, hvor alle kommer ud som vindere. Og her kan den nordiske model bidrage. Vi kan jo bygge solidariske samfund, hvor ligeværd og lige ret er i centrum,« siger han.

Inden du skal genvælges som statsminister om tre et halvt år, anslås det, at der er kommet yderligere en kvart million flygtninge til Sverige. Hvis ikke integrationen lykkes, tror du så ikke, at din regering vil blive udfordret af Sverigedemokraterne, der er mere skeptiske over for de mange flygtninge?

»Jeg siger ikke, at det er nemt. På kort sigt kræver det flere ressourcer og en stor anstrengelse af os alle, men vi skal også se på de langsigtede virkninger, hvor vi får flere ressourcer i samfundet, hvis integrationen lykkes,« siger han og erkender, at de etablerede partier udfordres af mere fremmedfjendske højrekræfter, hvis titusindvis af flygtninge ikke får job og dermed vil belaste de offentlige kasser.

Men Stefan Löfven skynder sig at fremhæve vores medmenneskelige ansvar over for 50 millioner mennesker på flugt på verdensplan lige nu.

»Siden 2. verdenskrig har vi aldrig haft så mange flygtninge som nu. En procent af dem, eller 500.000, kommer til Europa. Vi har millioner i Libanon, Tyrkiet, Afrika, og vi har interne flygtninge i Irak og Syrien. Når vi ved, hvad der sker i Syrien med Islamisk Stat, og folk flygter for at redde deres liv, skal vi så bare sige: ’Nej, det er synd for dig, men her kan du ikke være’«, siger han.

Bør Danmark og andre EU-lande også tage imod flere flygtninge?

»Hvert land må gøre som de vil, og jeg vil ikke kritisere andre lande. Det vigtige er, at alle lande holder sig til de internationale konventioner,« siger han.

Tusindvis af traumatiserede børn i Gaza

Sverige har netop anerkendt Palæstina som selvstændig stat, og I tager imod langt flere flygtninge end andre lande. Hvad vil du signalere med den udenrigspolitik?

»Vi vil være meget mere aktive i verdenspolitikken. Vi tænker, at også små lande har en vigtig rolle at spille. Jeg er helt overbevist om, at det ikke kun er de store lande, der betyder noget. Og det er heller ikke bare, hvad du siger, men hvad du gør, der betyder noget i et globalt perspektiv. Vi må vise ansvar for helheden. I en global økonomi duer det ikke kun at tage ansvar for sig selv. Svenskerne er ikke naive og tror, at vi kan ordne det hele alene, men vi tror på, at vi i fællesskab med andre lande kan gøre en forskel.«

Verden har brug for Norden, absolut!

Angående anerkendelsen af Palæstina lægger Stefan Löfven ikke skjul på, at verdenssamfundet ifølge de svenske socialdemokrater er nødt til at gøre noget anderledes for at skabe fred mellem israelere og palæstinensere.

»Den nuværende strategi virker jo ikke. Kig bare på, hvad der sket i den senere tid. Se udviklingen time for time. Tusindvis af døde og tusindvis af dybt traumatiserede børn i Gaza. Vi kan ikke bare se på hændelserne uden at gøre noget,« siger han og understreger, at Sverige arbejder for en tostats-løsning, der skal respektere international ret.

Så du gerne, at de andre nordiske lande, inklusive Danmark, mere aktivt bakkede Sverige op i at spille den her nye globale rolle?

»Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde mellem de nordiske lande, men jeg tror, at det kan blive endnu stærkere. Både i Europa og ude i verden ville vi få en større gennemslagskraft, hvis vi stod mere sammen. Norden er interessant, for jo længere du rejser bort fra Norden, jo mindre handler det om Sverige, Norge og Danmark og jo mere om det nordiske, hvor vi har så meget til fælles omkring vores værdier og velfærd. Og verden har brug for Norden, absolut!«