NICE TO KNOW

Ingen aner, hvor effektive private jobfirmaer er

Af

Ingen ved, hvor mange penge det offentlige bruger på aktivering hos anden aktør – eller hvor effektiv indsatsen er. Med så lidt viden bliver resultatet derefter, mener forsker.

Ingen ved, hvor meget private jobfirmaer bliver brugt, og hvor effektive de er. Der findes ingen samlet overvågning over området. 

Ingen ved, hvor meget private jobfirmaer bliver brugt, og hvor effektive de er. Der findes ingen samlet overvågning over området. 

Foto: Frank Augstein/Polfoto

Mange ledige akademikere synes, de spilder tiden, når de bliver aktiveret hos private jobfirmaer. Men ingen ved, om tilbuddene fra en såkaldt anden aktør er værre eller bedre end de tilbud, kommunernes jobcentre giver.

Faktisk er der ikke engang et samlet overblik over, hvor mange ledige der kommer i aktivering hos et privat jobfirma, eller hvor meget det offentlige betaler for aktiveringen.

Derfor kan man heller ikke forvente en optimal indsats, siger seniorforsker Lars Skipper fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Det er muligt, A er bedre end B, men hvad nu, hvis de er 10 gange dyrere? Lars Skipper, seniorforsker, KORA

»Det er helt vanvittigt, at man ikke aner, hvad det koster og ikke forsøger at få et systematisk overblik. Hvordan skal vi så blive klogere på, hvad der er billigst og bedst?« siger Lars Skipper og tilføjer:

»Det er muligt, A er bedre end B, men hvad nu, hvis de er 10 gange dyrere?«

I 2012 var næsten 43.000 fuldtidsledige igennem et eller flere aktiveringsforløb – enten gennem kommunens jobcenter eller hos en anden aktør.

Læs også: 60 timers aktivering klares på få minutter

De samlede, offentlige udgifter til at få ledige i aktivering løb samme år ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen op i 11,7 milliarder kroner.

Rigsrevisionen: Anden aktør er mindre effektiv

I 2010 sammenlignede KORA jobcentrenes indsats med andre aktørers og nåede frem til, at andre aktører i bedste fald var lige så effektive som jobcentrene. I værste fald var de lidt mindre effektive.

Undersøgelsen lå til grund for en rapport fra Rigsrevisionen om effekten og kvaliteten af anden aktørs indsats fra 2013. Heri konkluderede Rigsrevisionen, at anden aktør var mindre effektiv end jobcentrene.

De ledige, som blev henvist til anden aktør, var i snit i arbejde i færre dage inden for det første halve år efter aktiveringen.

Men så skarpt vil manden bag tallene nødig trække det op i dag. For hele strukturen bag kommunernes aftaler med andre aktører er lavet om i mellemtiden, og nu er det stort set umuligt at sige noget om, hvor effektive andre aktører er, fortæller Lars Skipper.

»Vi kan gøre os nogle antagelser, men der er ingen systematisk opsamling på de her forløb og på, hvad de koster skatteborgerne,« siger han.

Læs også: Eksperter: Skræddersy aktiveringen til ledige

Spørg i kommunerne

Tidligere samlede Arbejdsmarkedsstyrelsen oplysninger fra hele landet om andre aktører og hvilke former for aktivering, de tilbød. Men det gør styrelsen ikke længere.

Vi kan ikke se, om et forløb er sat i gang af jobcentret eller en anden aktør, og vi ved ikke, om et kursus er gratis eller koster 5.000 kroner. Anders Gabriel Pedersen, specialkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen

Før 2012 fulgte alle andre aktører et sæt centrale aftaler, fastlagt af staten, men i dag indgår hver anden aktør en individuel aftale med hver enkelt kommune. Om aftalerne er ens eller varierer fra kommune til kommune, er der ingen, der har overblik over.

»Vi kan ikke se, om et forløb er sat i gang af jobcentret eller en anden aktør, og vi ved ikke, om et kursus er gratis eller koster 5.000 kroner. Den enkelte kommune må jo vide det, men der er ingen central opsamling af data længere,« siger specialkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen Anders Gabriel Pedersen.

Heller ikke KL ligger inde med samlede tal for, hvor mange skattekroner, kommunerne lægger hos andre aktører, og hvad der kommer ud af det.