Ø MED EGO

»I Island er vi alle konger«

Af

Ukuelig selvtillid er forklaringen på Islands spektakulære succes og enkelte tordnende fiaskoer, siger ekspert. Lige nu er Island sensationen ved fodbold-EM. Og efter voldsom økonomisk nedtur er Islands økonomi på vej frem i fuld fart. Med turisme som nyt hoved-indtægtskilde.

Island har på fodboldbanen vundet danskernes hjerter. På søndag skal Island atter i kamp. Denne gang mod Frankrig. Fodboldfan fotograferet på Nordatlantens Brygge i København forleden efter sejren over England.

Island har på fodboldbanen vundet danskernes hjerter. På søndag skal Island atter i kamp. Denne gang mod Frankrig. Fodboldfan fotograferet på Nordatlantens Brygge i København forleden efter sejren over England.

Foto: Scanpix/Martin Sylvest

Hvis de nordiske lande er en familie, er Island den punkede og sære nevø, som godt nok møder op til sammenkomster, men som nægter at tilpasse sig. Et familiemedlem, som det er svært ikke at elske for det ungdommelige overmod, men som ind imellem roder sig ud i noget snavs, når viljen overstiger evnerne, og overmodet bliver til arrogance.

I Island er vi alle konger. Ásgeir Jónsson, lektor ved universitetet i Reykjavik

Lige nu er Island populær. Succesen ved fodbold-EM er en sensation, og klip med det islandske hold og deres fans 'HUH!' bliver delt på de sociale medier. Hvordan kan en isoleret ø-nation med knap 330.000 indbyggere - det er cirka lige så mange mennesker, som der er registrerede fodboldspillere i Danmark - tæske englænderne ud og nu være klar til kvartfinale mod Frankrig?

»I Island er vi alle konger. Vi har aldrig haft vores egen konge, vi har ingen adel. Vi har en tro på, at selvfølgelig kan vi, også når alle andre siger, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg tror ikke, de andre nordiske lande er helt klar over, hvor anderledes Island er,« forklarer Ásgeir Jónsson, lektor ved universitetet i Reykjavik.

Her underviser han i økonomi, men hans interesser breder sig ud over flere felter, og han er forfatter til bogen 'Why Iceland: How One of the Worlds Smallest Countries Became the Meltdowns Biggest Casualty'. Det er en bog, han havde gode forudsætninger for at skrive: Han var cheføkonom i Kaupthing Bank, dengang Islands største, da den lille nations økonomi smeltede ned i oktober 2008.

Se infografik: Det lever de af på Island

Den begivenhed vender vi tilbage til. Først lidt mere om folkesjælen, som Ásgeir Jónsson ser den:

»Vi er en meget lille nation, og vi ligger isoleret. Sejler vi stik nord, rammer vi Nordpolen. Sejler vi stik syd, rammer vi Sydpolen. Der er langt til alt, og det præger os. Man skal kunne klare sig selv som islænding, enhver er sin egen skæbnes herre, og man skal have succes,« siger Ásgeir Jónsson.

Faktisk bliver succes taget som en selvfølge:

»Hvis vi deltager i det internationale melodi grand prix, går vi ud fra, at vi vinder det,« siger Ásgeir Jónsson.

Når repræsentanter for islandsk erhvervsliv vil i kontakt med andre virksomheder i udlandet, spørger de ikke efter en eller anden afdelingschef. De beder med det samme om at tale med firmaets CEO. Ernst Hemmingsen, souschef ved den danske ambassade i Island

Krakket i 2008

Og Island har succes. Trods befolkningens størrelse og landets isolerede beliggenhed er Island en velfærdsstat med en rig kultur, et velfungerende uddannelsessystem og en høj gennemsnitsindkomst. Det er også gang på gang kåret som verdens fredeligste nation på diverse lister - Island har ingen hær og har ikke været en del af de talrige og meget blodige krige, som har præget det europæiske kontinent og de øvrige nordiske lande i over 1.000 år.

Panamalæk blev islandsk skandale

 

Forårets læk af fortrolige oplysninger om flere end 200.000 personers brug af skattely, de såkaldte Panama-papirer, kostede den islandske statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson fra det borgerlige midterparti Framsóknarflokkurinn (Fremskridtspartiet) posten.

Papirerne afslørede, at han og hans familie havde anbragt penge i skattely.

Det fik islændingene på gaden i omfattende protester, og Sigmundur David Gunnlaugsson måtte 6. april træde tilbage på grund af presset og beskyldninger om interessekonflikter. Ny statsminister er hans partifælle Sigurður Ingi Jóhannsson.

UDVID

Islændingene har trodset dødbringende vulkanudbrud, som har skabt hungersnød gang på gang. De har trodset diverse nordiske kongers forsøg på at overtage magten på øen i andet end formel forstand. De har trodset den udsatte beliggenhed, og de har trodset det barske landskab, hvor kun én procent kan opdyrkes.

Island har altså noget at have sit overmod i, og det har skabt en rig og fredelig lille nation –  men ind imellem går det helt galt.

Islændinge er individualister og i evig konkurrence med hinanden. Men når vi skal opnå noget, kan vi godt stå sammen. Ásgeir Jónsson, lektor ved universitetet i Reykjavik

Souschef Ernst Hemmingsen ved den danske ambassade i Island genkender Ásgeir Jónssons beskrivelse af den islandske 'her kommer vi'-attitude:

Island på verdensscenen

Ifølge økonom og lektor Ásgeir Jónsson er det et islandsk ordsprog, at ‘berømmelse kommer altid fra udlandet’ - man skal kunne gøre sig gældende internationalt.

Og trods landets ringe størrelse er der flere sammenhænge, hvor Island gør sig bemærket på verdensscenen, ikke mindst i sport, bl.a. håndbold, fodbold, skak og bridge. Og så er Island kendt for stærke mænd og smukke kvinder: Island har haft to vindere af World’s strongest man og tre Miss World.

Politisk har Island hele to verdensrekorder:

Vigdis Finnbogadottir blev Islands og verdens første demokratisk valgte kvindelige præsident i 1980. Forud var gået en del diskussion af, om en kvinde og tilmed en enlig mor kunne stå i spidsen for en nation, men Vigdis Finnbogadottir viste, at det kunne lade sig gøre, og fik respekt både hjemme og ude.

Johanna Sigurdardottir, der som statsminister fra 2009 til 2013 var med til at lede Island gennem den økonomiske krise, var verdens første åbne homoseksuelle regeringsleder.

På kulturscenen er Björk Gudmundsdottir, bedre kendt bare som Björk, med sin banebrydende musik, stemme og optræden formentlig verdens bedst kendte islænding, hun optrådte blandt andet ved åbningen af OL i Athen i 2004.

Kunstneren Olafur Eliasson, som blandt andet har skabt regnbuen på toppen af museet Aros i Aarhus, er af islandsk afstamning og har udstillet over hele verden med sine store installationer, som ofte inkluderer naturelementer.

Halldór Kiljan Laxness modtog i 1955 Nobelprisen i litteratur for sine romaner og sin ‘levende episke kraft, som har fornyet Islands storslåede fortællekunst’.

UDVID

»Når repræsentanter for islandsk erhvervsliv vil i kontakt med andre virksomheder i udlandet, spørger de ikke efter en eller anden afdelingschef. De beder med det samme om at tale med firmaets CEO, de tager det som en selvfølge, at de kan få adgang,« siger Ernst Hemmingsen.

»Men det var mere udpræget i 00’erne, hvor der nærmest var storhedsvanvid i Island. Efter krakket er der lidt mere jordforbindelse,« tilføjer han.

Op gennem 00’erne var Island ustoppeligt. Økonomien tordnede frem, og bankerne svulmede. Så meget, at deres aktiver i 2008 var 10 gange Islands bruttonationalprodukt. Kamikaze-kapitalisme, karakteriserede nogle analytikere det.

Bankerne for store til at redde

Da boblen bristede, som den gjorde i så mange andre lande, havde Island et særligt problem. I andre lande, herunder Danmark, talte man om, at bankerne var 'too big to fail', at man ikke havde råd til andet end at redde dem. I Island var bankerne 'too big to save' - der var ganske enkelt ikke penge nok til at redde dem.

Bankerne krakkede, økonomien gik samme vej, islændingene fik i gennemsnit skåret 30 procent af deres disponible indkomst, og befolkningen gik uge efter uge på gaden for at protestere mod de banker og politikere, som var skyld i miseren.

»Islændinge er individualister og i evig konkurrence med hinanden. Men når vi skal opnå noget, kan vi godt stå sammen,« konstaterer Ásgeir Jónsson, som også ser Islands vej ud af krisen dengang som ret betegnende for den rebelske islandske ånd.

»Det blev jo internationalt kaldt ulovligt, hvad Island gjorde for at komme ud af krisen,« siger han med henvisning til, at Island lod bankerne gå ned og - efter massivt folkeligt pres og flere afstemninger - nægtede at dække tabet for de mange udenlandske investorer.

Det er primært kortuddannede, som finder job i turismen, men skal vi som nation holde på vores dygtige højtuddannede, skal der være job til dem her. Ásgeir Jónsson, lektor ved universitetet i Reykjavik

Langsigtet vækst

Island blev igen en lille sensation, da landet kom bedre gennem krisen end de lande, som havde reddet bankerne.

I dag er Islands økonomi i god form, og Island har bedre forudsætninger end så mange andre lande for at klare sig, ikke mindst i kraft af befolkningens sammensætning, hvor der er langt flere unge end i de fleste europæiske lande. Udfordringen med en aldrende befolkning, som skal forsørges af en stadig svindende skare af mennesker i den arbejdsdygtige alder, er ikke et problem for Island. Arbejdsløsheden er nede på to-tre procent.

Samtidig er økonomien under grundlæggende forvandling. Fiskeriet, som hidtil har været absolut vigtigste indtægtskilde, er blevet overhalet af turismen, som nu er vigtigste erhverv, blandt andet er Island en af tyske Lufthansas mest populære ruter.

»Men islændingene er også gode til blandt andet biotek,« siger Ernst Hemmingsen.

»Landet har så at sige sprunget den industrielle revolution over. Mens lande som Danmark kastede sig over blandt andet møbelproduktion, blev Island ved med at have fiskeriet som det vigtigste. I dag gør Island sig blandt andet gældende ved at have en stor produktion af kopimedicin, som så bliver sendt på markedet, når de oprindelige patenter udløber,« forklarer Ernst Hemmingsen.

Fisk og foretagsomhed

Ásgeir Jónsson nævner også biotek og sundhedsteknologi som et af de felter, hvor Island på længere sigt kan gøre sig gældende.

»Turismen er en vældig faktor i økonomien lige nu, men det er ikke en branche, som vi kan satse den langsigtede vækst på,« siger han.

»Det er primært kortuddannede, som finder job i turismen, men skal vi som nation holde på vores dygtige højtuddannede, skal der være job til dem her. Vi kommer til at opbygge en mere udviklet erhvervsstruktur, sådan som det kendes fra andre lande,« siger Ásgeir Jónsson.

Han tilføjer, at han ser flere brancher, hvor Island har en god mulighed, blandt andet den avancerede sundhedssektor, der har formået at lave spin-offs, som kan tjene penge, ligesom Island er stærk på IT og spiludvikling.

»Fødevareindustrien er et andet sted, hvor vi gennem innovation har forstået at øge indtjeningen, f.eks. ved at udvikle så præcise fileteringsmaskiner, at de kan flå og filetere en fisk til havs og nedbringe spildet, og inden for luftfart og de afledte virksomheder har vi også en styrke,« siger han.

Svag stat, stærkt samfund

Først og fremmest betoner han vigtigheden af den islandske opfindsomhed.

»Det har altid været nødvendigt at finde nye måder at gøre tingene på, når de gamle ikke virkede længere. Vi er et meget smidigt samfund. Vores stat er svag, fordi vi ikke kan lide autoriteter, men vi er stærke fra græsrodsniveau. Det gør os i stand til at tilpasse os hurtigt.«

Om Island skal tilpasse sig rollen som semifinalist, finalist eller ligefrem vinder af titlen som Europamestre i fodbold, ved vi om nogle dage. Men familiens sære nevø har sikkert kastet et blik på de danske familiemedlemmer under søndagsmiddagen og tænkt: »Hvis de kunne, kan vi helt sikkert også«.

Tilbage