LØN-BEVÆGELSE

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge?

Af | @GitteRedder

Udfordringen med at skaffe job til flygtninge kombineret med borgerlige kræfters ønske om lavere løn kan smadre den nordiske model, advarer forskere. De nordiske LO-formænd siger samlet nej til lavere lønniveau – men de mener ikke, at integrationen er uoverkommelig.

Flygtninge i flygtningecenteret i Auderød. 21.192 søgte asyl i Danmark i 2015. 

Flygtninge i flygtningecenteret i Auderød. 21.192 søgte asyl i Danmark i 2015. 

Foto: Scanpix/Nikolai Linares

Arbejdsmarkederne i Danmark, Sverige, Norge og Finland presses som aldrig før.

Og hvis ikke det lykkes med meget hurtigt at få flere hundrede tusinder flygtninge i job fra Tromsø i Nordnorge til Rødby i det sydlige Danmark, kan det for altid ændre det arbejdsliv og den velfærdsmodel, vi kender i dag.

Arbejdsmarkedsforsker på det anerkendte forskningsinstitut i Norge, FAFO, Anne Britt Djuve, siger lige ud, at det kan få dramatiske konsekvenser for arbejdsmarkedet, hvis det ikke lykkes at integrere de mange asylansøgere på ordinære vilkår.

»Hvis asylansøgerne bliver stående udenfor arbejdsmarkedet, vil det blive kostbart med overførselsindkomster. Hvis de integreres til væsentligt lavere løn, vil det kunne fortrænge andre på arbejdsmarkedet, ligesom det vil kunne betyde noget for løndannelsen generelt og bidrage til større økonomisk ulighed,« mener Anne Britt Djuve. 

Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter ikke giver efter for de højrekræfter, der ønsker at deregulere og give flygtningene en lav introduktionsløn. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet

Risiko for at nordisk model smadres

Også arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, mener, at der er risiko for sociale spændinger og et meget opdelt arbejdsmarked, hvis ikke integrationen lykkes.

»Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter ikke giver efter for de højrekræfter, der ønsker at deregulere og give flygtningene en lav introduktionsløn. Det vil være en bagvej til at få reduceret mindstelønnen. Det er ikke en farbar vej, for så vil man smadre den nordiske model,« siger han.

I forvejen er der et enormt pres på løn- og arbejdsvilkår indenfor mange brancher. Uber-chauffører udkonkurrerer danske taxa-chauffører, og deleøkonomien vinder frem. Billige østeuropæiske håndværkere nupper jobbet for næsen af svenske håndværkere. Og hotelejere og restauratører hyrer rengøringsassistenter og tjenere sort for at slippe i skat.

Samtidig med det ydre pres på den nordiske model udfordres den ifølge forskerne også af, at mange lønmodtagere dropper medlemskab af en overenskomstdækkende fagforening.

De mange asylansøgere, der skal integreres, vil forstærke presset på industriarbejderne, sosuerne og andre lønmodtagere i Norden, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og arbejdsvilkår, mener forskerne.

Den lavtlønslinje, som flere og flere på højrefløjen tilbeder, vil vi bekæmpe med næb og klør. Lizette Risgaard, LO-formand

Vil bekæmpe lavtlønslinje med næb og klør

Sidste år søgte en kvart million mennesker fra Syrien, Afghanistan og andre lande asyl i de nordiske lande. Over de næste år ventes flygtningepresset at fortsætte, samtidig med at mange flygtninge venter på familiesammenføring.

At skulle integrere så mange flygtninge på arbejdsmarkedet er en kæmpe opgave men ikke umuligt, lyder det samstemmende fra LO-formænd i Oslo, Stockholm og København.

De har alle to hovedprincipper, som de vil værne om og vogte på for at undgå, at det store antal asylansøgere ødelægger de velordnede nordiske arbejdsmarkeder. 

·         Nej til lavere løn og indslusningsløn.

·         Investeringer i uddannelse og kompetenceløft til  asylansøgerne.

Alene sidste år søgte mere end 20.000 flygtninge asyl i Danmark, og LO-formand Lizette Risgaard erkender, at det er mange nyankomne, der skal ud på en arbejdsplads.

»Men det er ikke uoverkommeligt. Lige nu oplever vi stigende beskæftigelse og faldende ledighed, så vi er bedre rustet til opgaven i dag end under krisen. Det vigtigste lige nu er at politikerne ikke går i panik og griber til tossede forslag. Det er godt, at regeringen har droppet ideen om indslusningsløn,« siger hun.

Ligesom sin norske og svenske kollega afviser Lizette Risgaard enhver snak om lavere løn til flygtninge.

»Hvis vi tillader indslusningsløn til asylansøgere får vi større ulighed og lønpres, og flygtningene får ikke danskundervisning og uddannelse. Vi vil få et todelt arbejdsmarked, hvor mange vil få et dårligt arbejdsliv med dårlig løn. Den lavtlønslinje, som flere og flere på højrefløjen tilbeder, vil vi bekæmpe med næb og klør,« siger hun.

Lizette Risgaard pointerer, at vi herhjemme allerede har udmærkede ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud, som kan give asylansøgerne fodfæste på arbejdsmarkedet.

»De ordninger skal udbredes. Mange virksomheder bruger dem i dag, men vi skal have endnu flere til at tage del i den aktive indsats for flygtninge, og så skal nogle af ordningerne på »værksted«, så de kan blive endnu bedre og mindre besværlige og bureaukratiske,« mener Lizette Risgaard.

Vi mangler arbejdskraft i den offentlige sektor både nu og på længere sigt, fordi hundreder tusinder af svenskere er på vej på pension. I Sverige tror vi på, at asylansøgerne er en gevinst for os. Karl-Petter Thorwaldson, svensk LO-formand

Svensk LO-formand: I har en hård tone

Danskernes opgave med at integrere 20.000 asylansøgere blegner unægtelig i forhold til den udfordring svenskerne står overfor. I de sidste to år har en kvart million flygtninge søgt asyl i Sverige.

Alligevel mener den svenske LO-formand Karl-Petter Thorwaldson, at det nok skal lade sig gøre at skaffe dem job.

»Det er slet ikke umuligt. Vi mangler arbejdskraft i den offentlige sektor både nu og på længere sigt, fordi hundreder tusinder af svenskere er på vej på pension. I Sverige tror vi på, at asylansøgerne er en gevinst for os,« fastslår han.

I Danmark tænker mange, at det går helt galt i Sverige. Går det galt for jer med integrationen, når I har modtaget en kvart million flygtninge på to år?

»Nej, nej. Jeg tror, at I danskere undervurderer os. Jeg kan også høre på Mette Frederiksen, at I har en hård tone om flygtninge, og at I tænker anderledes. Når du ser på svensk kultur og samfund, har vi en meget større mangfoldighed end i Danmark. Og det handler om indvandring af arbejdskraft,« siger han.

Karl-Petter Thorwaldsen beretter om dengang i slutningen af 1960erne, hvor hans mor i Småland ansatte en herrefrisør fra Serbien, fordi det var umuligt at opdrive en svensk frisør til hendes salon. Han taler om de 90.000 bosniske flygtninge, der kom til Sverige i begyndelsen af 90erne og som nu har en højere beskæftigelsesgrad end svenskere, samtidig med at deres børn klarer sig bedre end svenske børn i skolerne.  

Vi skal uddanne flygtninge, lære dem svensk og finde job til dem. Så ja, i dag er flygtningene en udfordring. Om to år er det ikke længere den samme udfordring. Karl-Petter Thorwaldson, svensk LO-formand

Korte faglige uddannelser og beredskabsjob

»Asylansøgerne kommer i allerhøjeste grad til at bidrage til velfærden i fremtiden. Lige nu i januar 2016 har vi klart en udfordring. Vi skal bygge hundredvis af nye skoler, boliger, et nyt universitet, et hospital. Vi skal uddanne flygtninge, lære dem svensk og finde job til dem. Så ja, i dag er flygtningene en udfordring. Om to år er det ikke længere den samme udfordring,« siger han.

Den svenske LO-formand ryster på hovedet, når man igen spørger, om han ikke er lidt blåøjet i forhold til den kæmpe integrationsopgave.  Hvor der er vilje, er der vej, noterer han og fortæller, at Sverige med LO's velsignelse er ved at omlægge en række faglige uddannelser, så de tilpasses både flygtningene og arbejdsmarkedets behov.

»I Stockholm mangler vi buschauffører. Så vi har oprettet en ny et-årig uddannelse, hvor man lærer svensk samtidig med, at man får et buskørekort. Første hold er lige uddannet og 95 procent af dem har job i dag,« siger han.

Tilsvarende oprettes der nu korte erhvervsrettede uddannelser til håndværker, gulvlægger og andre fag, hvor svensk-undervisning går hånd i hånd med uddannelse. Han henviser også til den svenske RUT-ordning, der er en form for hjemmeserviceordning, hvor man kan trække lønudgifter til rengøring og andre former for service fra i skat. Ordningen har eksisteret længe og skabt tusindvis af private jobs og begrænset det sorte arbejdsmarked.  

Det er også vigtigt for flygtningebørnene, at de ser deres forældre passe et arbejde, for far og mor er jo rollemodeller for børnene. Det signal må vi hjælpe med ved at konstruere nogle job. Karl-Petter Thorwaldson, svensk LO-formand

Svenskerne drøfter også muligheden for at skabe såkaldte 'beredskabsjob', der er statslige job i stil med de danske nyttejob til kontanthjælpsmodtagere.

»Vi skal sende et tydeligt signal til alle, der kommer til Sverige, om at de skal arbejde, og hvis de ikke får et privat job, skal man have et beredskabsjob. Det er også vigtigt for flygtningebørnene, at de ser deres forældre passe et arbejde, for far og mor er jo rollemodeller for børnene. Det signal må vi hjælpe med ved at konstruere nogle job,« siger Karl-Petter Thorwaldsson.

Ifølge den svenske LO-formand tager det alt for lang tid, hvis asylansøgerne først skal lære svensk, så vurderes på kompetencer og først til sidst trække i arbejdstøjet.

»Nu forsøger vi at gøre tingene omvendt: Jobbet først og siden kommer sprog og uddannelse. I svensk LO siger vi ja til alle ordninger, der giver flygtningene fodfæste på arbejdsmarkedet, bare lønnen ikke bliver sænket,« siger han.

Den her opgave skal fagbevægelsen greje. Det er en bunden opgave, også fordi det ikke bare handler om job til flygtninge men også om job for alle på vores arbejdsmarked. Gerd Kristiansen, norsk LO-formand

Aktivitet frem for passivitet

Den norske LO-formand Gerd Kristiansen pointerer, at en lavere indslusningsløn aldrig ville kunne komme på tale i Norge.

»Vi skal ikke lave særordninger a la indslusningsløn for flygtninge. Der er så mange faldgruber forbundet med særordninger, og vi er vældig bange for, at det vil spille forskellige grupper ud mod hinanden,« siger hun.

Alene i 2015 kom mere end 31.000 asylansøgere til Norge, og Gerd Kristiansen siger lige ud, at det er en svær men ikke umulig opgave at få dem integreret.

»Det handler om aktivitet frem for passivitet. Derfor skal de norske virksomheder tilskyndes til at ansætte flygtninge med løntilskud, ligesom flygtningene hurtigst muligt skal i gang med sprogundervisning og andre kompetenceløft,« siger hun.

Ligesom dansk fagbevægelse om få uger skal til trepartsforhandlinger med regeringen for at finde fælles løsninger til at integrere flygtningene, er norsk og svensk LO også inviteret af deres regeringer til at være med til at løse opgaven med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

»Den her opgave skal fagbevægelsen greje. Det er en bunden opgave, også fordi det ikke bare handler om job til flygtninge men også om job for alle på vores arbejdsmarked. Vi tager det meget seriøst, fordi vores gode arbejdsvilkår og faste job i forvejen er under pres,« siger hun.

Der skal omfattende nytænkning til, og der skal omfattende investeringer i nye kompetencer til, hvis integrationen skal lykkes. Men hvad er alternativerne, hvis vi ikke investerer i uddannelse til asylansøgerne? Anne Britt Djuve, arbejdsmarkedsforsker på forskningsinstituttet FAFO i Norge

Utrygt løsarbejdersamfund

Gerd Kristiansen lægger ikke skjul på, at der er meget på spil for fremtidens lønmodtagere. Det understreges også af den fælles erklæring, som LO-formændene og de socialdemokratiske partiledere fra de fem nordiske lande blev enige om i Stockholm i forrige uge.

Her står der sort på hvidt, at »vi ser konturerne af et løsarbejdersamfund. Utrygge arbejdspladser er udbredt i alle de nordiske lande, og social dumping breder sig.« 

Både den norske arbejdsmarkedsforsker Anne Britt Djuve og Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer, at de nordiske fagforbund gør rigtigt i at stå stejlt på overenskomstmæssig løn og mere uddannelse.

»Der skal omfattende nytænkning til, og der skal omfattende investeringer i nye kompetencer til, hvis integrationen skal lykkes. Men hvad er alternativerne, hvis vi ikke investerer i uddannelse til asylansøgerne? Det er, at vi kommer til at betale for, at folk står udenfor arbejdsmarkedet,« siger Anne Britt Djuve.

Henning Jørgensen kalder det også afgørende at pumpe millioner af kroner ind i et kompetenceløft af flygtningene.

»Vi kommer til at mangle arbejdskraften i fremtiden, så der er mange gode grunde til at uddanne flygtningene og være mere åbne i vores tilgang til asylansøgerne,« siger han.

Malmø er en succes

Netop en åben og imødekommende tilgang til flygtningene mener den svenske LO-formand kan gøre integrationsopgaven langt nemmere.

»Med de mange nye flygtninge, bliver det ikke et Sverige, som Sverige var. I 1950erne kom der mange finner til Sverige, og der var beretninger om 'kniv-finner', der skar parketgulvene op og stjal vores kartofler. Men finnerne har jo været en gevinst ligesom al indvandring er, fordi det skaber mangfoldighed. Der har altid været fordomme om indvandrere, men vi må bekæmpe fordommene bedre,« siger han.

Igen stikker han til danskerne. Den svenske LO-formand mener, at vi ser alting meget firkantet og ikke har blik for nuancer, når det handler om indvandring.  Blandt andet fremhæver han Malmø, som i danske medier udelukkende beskrives som en by med massive problemer med integration og flygtninge.

»Malmø har store problemer med integration og flygtninge. Men samtidig er Malmø forvandlet sig fra en tung industriby til en åben og moderne storby med masser af andre typer arbejdspladser. En by, som svenskerne gerne vil bo i, og hvor skolerne klarer sig godt,« konstaterer Karl-Petter Thorwaldsson.