CAND.SLIPS

Hvide mænd med akademiske titler sidder tungt på Debatdanmark

Af | @GitteRedder

Kun hver tyvende debatindlæg i danske aviser er skrevet af en sosu, elektriker eller anden med en erhvervsuddannelse. Og syv ud af ti debatindlæg er skrevet af mænd, viser ny undersøgelse. Samfundsdebatten herhjemme er elitær og skæv, og det er et demokratisk problem, mener debatredaktøren på Berlingske. Uddannelsessnobberi er den store synder, mener sosu-debattør

Seks mænd frem for en enke løb... Debatskribenten i Danmark er universitetsuddannet, hvid - og mand. Kvinder er blandt andet bange for den shitstorm, der kan følge med et debatindlæg i en avis eller på nettet. Og så tier kvinderne, mens mændene går til tasterne.

Seks mænd frem for en enke løb... Debatskribenten i Danmark er universitetsuddannet, hvid - og mand. Kvinder er blandt andet bange for den shitstorm, der kan følge med et debatindlæg i en avis eller på nettet. Og så tier kvinderne, mens mændene går til tasterne.

Foto: Iris

Den typiske skribent i Debatdanmark er en hvid middelklassemand, der har læst statskundskab og ser Deadline på DR2.

Hvis han læser Politiken eller Information, går han med skjorte - men næppe slips og stemmer rødt.

Hvis han læser Berlingske er der ifølge avisens debatredaktør Anne Sophia Hermansen en stor sandsynlighed for, at han går i Hugo Boss jakkesæt og stemmer borgerligt.

»Samfundsdebatten er elitær. Debatten herhjemme bliver ført af, for og om akademikere, og det er et kæmpestort demokratisk problem. For hvor er massagepigerne, smedene og tømrerne henne i debatten? Faktum er, at det er akademikere, der er skolet i politisk tænkning, der kommer til orde i debatten,« siger hun.

Berlingskes debatredaktør rammer plet, når hun beskriver hvordan, den typiske debattør ser ud. 

En helt ny undersøgelse fra tænketanken Cevea viser nemlig, at det især er mænd med lange uddannelser, der skriver debatsiderne i de landsdækkende printaviser.  

Jeg oplever, at folk med erhvervsuddannelser ikke føler, at de har noget at skulle have sagt. De føler ikke, at deres holdninger tæller, og derfor skriver de heller ikke debatindlæg. Agnes Daugbjerg Østergaard, sosu-assistent.

Cevea har gennemgået debatartiklerne i de landsdækkende medier Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Politiken, Kristeligt Dagblad, Børsen og Weekendavisen i to forskellige uger i 2016. I alt 981 debatindlæg indgår i undersøgelsen.    

Kun 11 procent af befolkningen har en akademisk uddannelse, mens akademikerne er forfattere til 48 procent af de kortere debatindlæg i aviserne og hele 64 procent af det længere debatstof i de trykte aviser. 

Jyllands-Posten er skrevet af mænd 

Undersøgelsen fra Cevea viser også, at akademikernes dominans på debatsiderne er gået fra slemt til værre de senere år. Ifølge en optælling fra tænketanken var 42 procent af kortere debatindlæg i februar 2015 skrevet af akademikere, mens det et år senere altså var 48 procent.

Smede, håndværkere, sosu’er og andre med erhvervsuddannelser står for kun fem procent af debatstoffet i de store landsdækkende dagblade, mens 30 procent af alle danskerne har gennemført en erhvervsuddannelse ifølge Danmarks Statistik.  

Endelig viser Cevea-undersøgelsen, at syv ud af ti debatindlæg trykt i printaviserne er skrevet af mænd. Værst ser det ud på Jyllands-Posten, hvor ikke engang hvert syvende debatindlæg – knap 15 procent – er skrevet af en kvinde. Bedst ser kønsfordelingen ud på Politiken, hvor godt en tredjedel af debatindlæggene – eller knap 36 procent – er skrevet af kvinder.

Sosu: det er uddannelsessnobberi

I Debatdanmark er Agnes Daugbjerg Østergaard derfor et særsyn. Den 23-årige sosu-assistent arbejder på et plejecenter i Randers og skriver blandt andet debatindlæg til Randers Amtsavis og har deltaget i Danmarksmesterskaberne i debat arrangeret af Politiken.

Sosu-assistenten er led og ked af den elitære offentlige debat.

»Den skævhed, der er i Debatdanmark hænger dybest set sammen med uddannelsessnobberi,« siger hun.

»Jeg oplever, at folk med erhvervsuddannelser ikke føler, at de har noget at skulle have sagt. De føler ikke, at deres holdninger tæller, og derfor skriver de heller ikke debatindlæg. Jo længere uddannelse, jo mere implicit er det, at man har en holdning, der er værd at lytte til. Jeg får også selv den der kommentar om, at jeg jo bare er en sosu, så hvad ved jeg om noget,« fastslår Agnes Daugbjerg Østergaard.

Rasmus Bredde, der er tillidsrepræsentant for renovationsarbejderne i Gaderenholdelsen i København, advarer mod, at den offentlige debat bliver vredet helt skæv, når kun fem procent af debattørerne er VVS'er, buschauffør eller slagteriarbejder.

»Da efterlønnen skulle afskaffes havde vi en debat, hvor det lykkedes eksperter, akademikere, politikere og medier at tegne billedet af den typiske efterlønner som en tandlæge, der fes den af på golfbanen. Og det var jo et forkert billede, hvor den fysisk-nedslidte LO-arbejder ikke fyldte ret meget,« siger han.

Rasmus Bredde fremfører også EU-debatten som et eksempel på, at Debatdanmark ikke helt har føling med Arbejderdanmark. 

»Når danskerne stemmer nej til for eksempel afskaffelse af det retlige forbehold, kommer det som et kæmpe chok for hele parnasset. Men det er jo fordi alle akademikerne, der fører debatten, ikke bliver ramt af for eksempel social dumping og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU,« forklarer han.

Redaktørerne må ud af osteklokken 

Cevea-direktør Kristian Weise mener, at det er et grundlæggende demokratisk problem, at vi ikke har en bredere samfundsdebat i Danmark.

»Det er skørt, at det næsten udelukkende er professorer og direktører, der kloger sig på, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig i fremtiden. I det sidste år har vi diskuteret polarisering og splittelse, elite kontra folk, og vi har set Trump og Brexit. På trods af den offentlige debat er de store avisers debatsektioner blevet endnu mere elitære, og det er dybt beklageligt ud fra en demokratisk synsvinkel,« siger han og noterer, at skævheden i debatstoffet kan forstærke polariseringen.

Jeg ville ønske, at redaktørerne var mere optaget af at komme ud af deres elfensbenstårn eller osteklokke, end de tilsyneladende er. Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea.

Kristian Weise efterlyser handling fra debatredaktørerne, så de får en bredere og mere repræsentativ debat i danske medier.

»Det er uopfindsomt, at debatredaktørerne ikke gør mere aktivt for at få et bredere udvalg af debattører i deres medier. Jeg ville ønske, at redaktørerne var mere optaget af at komme ud af deres elfensbenstårn eller osteklokke, end de tilsyneladende er,« fastslår han.

På Jyllands-Posten medgiver debatredaktør Karina Oddershede Dahlgaard, at der ligesom på alle andre medier også er en overvægt af højtuddannede debattører på Jyllands-Posten.

»Men jeg synes ikke, at det alarmerende. Jeg oplever også, at vi får læserbreve og debatindlæg fra for eksempel kontanthjælpsmodtagere og skoleelever, og for nylig havde vi et længere indlæg fra en ufaglært lagerarbejder,« noterer hun. 

Lider af iltsvind

Anne Sophia Hermansen, der tiltrådte som debatredaktør på Berlingske i september sidste år, ville ønske, at avisens debatstof ikke var så domineret af cand.slips. Hun forsikrer, at hun arbejder på sagen og håber, at der løbende kommer en mere mangfoldig debat.

»Jeg mener vitterligt, at det er et demokratisk problem, fordi vi kommer til at lide af iltsvind på et tidspunkt, hvis vi alle sammen ligner hinanden og tænker de samme tanker og kommer fra de samme postnumre. Debatten bliver meget forudsigelig, og hvis der er en ensrettethed i tænkningen, bliver det et demokratisk problem,« konstaterer hun.

Anne Sophia Hermansen beklager, at der ikke havner særlig mange debatindlæg fra kvinder i hendes indbakke. Kvinder er simpelthen mere tilbageholdende med at ytre sig, noterer hun.

»Det er kæmpe problem, at vi har den skævhed, og derfor gør jeg meget for at få flere kvinder i Berlingskes debatunivers. Hvis jeg får et indlæg, der ikke umiddelbart er klart til tryk men har potentiale, giver jeg flere tilbagemeldinger til kvinder end til mænd. Jeg coacher kvinder på en helt anden måde, fordi min ambition er at få en større mangfoldighed på debatsiderne,« fastslår hun.

Ser Anne Sophia Hermansen en interessant statusopdatering på Facebook fra en kvinde, sender hun en besked og spørger om vedkommende har lyst til at skrive et egentlig debatindlæg til avisen.

»Jeg er mere aktiv for at få flere kvinder i debatsektionen og håber, at det lykkes. For det er jo ikke sådan at mænd skriver mere begavede indlæg end kvinder,« noterer hun.

JP kønssorterer ikke  

Med kun 15 procent af debatindlæggene forfattet af kvinder havner Jyllands-Posten ifølge Cevea som nummer sjok på kønsfordelingen på debatsiderne.

Det får nu ikke debat- og kronikredaktør på Jyllands-Posten Karina Oddershede Dahlgaard til at ligge søvnløs om natten.

»Vi vil selvfølgelig gerne have flere kvindelige læserbrevsskribenter, men kvinder sender ikke i samme omfang som mænd debatindlæg til os. Og vi kønssorterer ikke debatindholdet,« siger hun.

Debatredaktøren gør ikke noget aktivt for at opsøge kvinder til at skrive debatindlæg på Jyllands-Posten.

»Vores læserbrevsskribenter er ikke nogen, som vi opsøger, men nogen der opsøger os,« fastslår Karina Oddershede Dahlgaard men tilføjer, at hun sigter efter en ligelig kønsfordeling blandt avisens bloggere, som hun selv opsøger.  

Karina Oddershede Dahlgaard pointerer, at Ceveas kortlægning af debatstoffet i de store danske dagblade også viser, at Jyllands-Posten har den største spredning på politiske holdninger i debatspalterne. Og det er hun stolt af og fremhæver som mere vigtigt for avisen end en ligelig kønsrepræsentation. 

Digital gabestok 2.0 

Forklaringen på at mænd farer til tasterne og mener, at deres holdning er vigtig at dele med alverden, er ifølge Berlingskes debatredaktør, at de tør, mens kvinder tier.

»Jeg tror, at mænd er mere frygtløse. Debatten er rå og kontant. Sådan er debat, for der skal være modargumenter. Men mænd er mere tilbøjelige til at turde kaste sig ud i debatslagsmål. Men det er ikke sådan at mænd har mere originale tanker eller mere selvstændige tanker med større perspektiv end kvinder. De er bare mere frygtløse,« siger hun.

Endelig fremhæver hun, at de sociale medier også får mange kvinder til at klappe i, fordi de ikke tør eller orker den shitstorm, som de risikerer ved at få lagt et debatindlæg ud på et stort medies hjemmeside. 

»Modtagelsen af et debatindlæg på de sociale medier kan være meget hård og skræmmer nogle kvinder væk, fordi de tager kritik mere nært. Vi har jo genindført en gabestok version 2.0. i en digital form,« mener hun. 

Sosu’en kom på tale- og skrivekursus

Anne Sophia Hermannsen kalder det ærgerligt, at der ikke er flere stilladsarbejdere, industriarbejdere eller sosu-assistenter, der blander sig i debatten.

Hvis håndværkerne ikke lagde så mange kattevideoer op på facebook, men i højere grad smed et velformuleret argument ind i en debat, kunne jeg samle det op og coache dem. Men det sker bare ikke. Anne Sophia Hermansen, debatredaktør på Berlingske.

»Der sidder selvfølgelig en masse mennesker uden akademisk baggrund, der vil kunne bidrage til debatten, men de er mildest talt ikke nemme at få øje på. Vi ved for eksempel, at der er tre og en halv million danskere på Facebook, og hvis håndværkerne ikke lagde så mange kattevideoer op på Facebook, men i højere grad smed et velformuleret argument ind i en debat, kunne jeg samle det op og coache dem. Men det sker bare ikke,« beklager hun.

Cevea-direktør Kristian Weise fremfører, at også fagforeninger og andre organisationer, der vil have helt almindelige danskere til at tage ordet i samfundsdebatten, kan gøre noget. 

»I Cevea har vi tilbudt en såkaldt meningsdanneruddannelse, hvor vi giver folk redskaber til at udtrykke sig og blande sig i debatten. Det har på mange måder været en succes, og vi ser, at pædagoger, renovationsarbejdere og sosu’er får lyst og mod til at deltage mere synligt i forskellige debatter,« siger han.

Kristian Weise efterlyser, at fagbevægelsen bliver mere offensiv for at klæde tillidsrepræsentanter og medlemmer på til at deltage i samfundsdebatten i alle mulige sammenhænge.

Agnes Daugbjerg Østergaard har været i kløerne på både sin egen fagforening FOA og Cevea, og det var med til at give hende rygstøddet til at hæve stemmen.

 »Vi fik redskaber til at lære at tale og skrive, så det blev hørt også af det akademiske segment. Og det gjorde at jeg lige pludselig fik mod til at blande mig i debatten og det ved jeg at andre fra de kurser også har gjort. At tilbyde sådan noget langt bredere i fagforeningerne ville da være helt fantastisk,« siger hun.

Tillidsrepræsentant Rasmus Bredde vil også gerne skrive under på, at fagbevægelsen skal ud af starthullerne for at lære sine medlemmer at deltage aktivt i den offentlige debat.

'TV2 News og Deadline interviewer kun eksperter'

»Fagforeningernes rolle er at kæmpe for lønmodtagernes rettigheder. Det gør man også ved at skrive debatindlæg, men den kamp lykkes ikke særlig godt, hvis kun fem procent af debatspalterne er skrevet af folk med en faglig uddannelse,« siger han. 

Endelig kritiserer Rasmus Bredde redaktører og journalister for ikke at bruge helt almindelige mennesker som kilder og debattører. 

»Jeg oplever, at medierne hellere vil interviewe eksperter, der har læst sig til noget, fremfor dem, der har prøvet noget og følt noget på egen krop. Det er jo ikke kun i debatsektionerne, at der er en skævhed, det er også på TV2 News og Deadline,« pointerer han.

Debat er et håndværk 

Berlingskes debatredaktør fremhæver, at det er et håndværk at skrive et debatindlæg, og derfor har hun sat sig for at opsøge og træne folk i højere grad for at gøre debatstoffet mere spændstigt og repræsentativt.

»Et debatindlæg er sat sammen af nogle bestemte komponenter, og hvis du har solgt pizzaer på gaden, er det svært at skrive en kronik, der først vælter avisen og så nettet.  Man skal skrive sig bag øret, at det er de færreste, der kan levere et fuldstændig mageløst debatindlæg. Der er noget træning af tanken. Det er et håndværk. Det kræver også at man skal indstille sig på at få en masse afslag før der er hul igennem.  Mange opgiver, og særligt kvinder,« sukker hun.