Trusler på sagsgangen

Hver ottende sagsbehandler er blevet truet med tæv

Af

Sagsbehandlere på landets jobcentre oplever flere trusler om vold i deres dagligdag fra vrede borgere, viser ny undersøgelse. Trusler kan få alvorlige konsekvenser for medarbejderne både psykisk og fysisk, påpeger psykolog. En uhyggelig udvikling mener HK Kommunals næstformand.

Der bliver uddelt verbale tæsk i flæng på landets jobcentre, bevidner sagsbehandlerne. Mange reformændringer er en af årsagerne til trusler og nedladende bemærkninger.

Der bliver uddelt verbale tæsk i flæng på landets jobcentre, bevidner sagsbehandlerne. Mange reformændringer er en af årsagerne til trusler og nedladende bemærkninger. Foto: Mads Nissen/Scanpix

Så mange som hver ottende af sagsbehandlerne i landets jobcentre har oplevet, at vrede borgere har truet dem med bank eller andre former for vold. 

Det viser en ny undersøgelse blandt sagsbehandlere, som Ugebrevet A4 har gennemført i samarbejde med fagforbundet HK Kommunal.

Ikke færre end 1.071 sagsbehandlere ansat i jobcentre og medlemmer af HK Kommunal har deltaget i undersøgelsen. De kommer selv i undersøgelsen med en lang stribe af eksempler på, hvordan trusler om vold påvirker deres hverdag. Sagsbehandlerne skriver blandt andet: 

  • Mange borgere har truende adfærd og kommer med skjulte trusler
  • To episoder (om vold, red.), som er anmeldt som arbejdsskade
  • Nogle borgere truer med at møde op - da må vi advare kollegerne
  • »Hold kæft, kælling« og »dumme kælling« er hverdagskost
  • Jeg er god til at trykke på alarmen og alliere mig med vagter, når der kommer en ubehagelig borger

En hel del af sagsbehandlerne oplever sågar, at det er et voksende problem, at der hænger øretæver i luften.

Hver fjerde af sagsbehandlerne i undersøgelsen siger, at trusler om vold generelt er blevet et større problem inden for det seneste år. 

Til sammenligning siger kun hvert attende HK Kommunal medlem, at trusler om vold er blevet et mindre problem det seneste år.   

Lars Peter Andersen, der er psykolog og arbejdsmiljøforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, kalder det absurd, at sagsbehandlerne bliver truet og understreger, at det kan have konsekvenser for den enkelte.

»Der er en øget risiko for, at man får psykiske problemer - såsom søvnløshed, bliver bange og utryg. Man kan også få fysiske symptomer, som hjertebanken og ondt i maven. Hvis det sker for tit, kan det gå udover arbejdsglæden,« siger Lars Peter Andersen og understreger, at det i værste konsekvens kan betyde sygemeldinger. 

Kan ende i "dumme kælling"

Nye reformer på beskæftigelsesområdet har skabt grobund for større frustration blandt en gruppe borgere, som i forvejen har haft en skrabet økonomi, peger Lars Peter Andersen på.

Det nye kontanthjælpsloft blev for eksempel indført i oktober 2016 og betød for en lang række af kontanthjælpsmodtagere, at de blev trukket i deres boligydelse eller særlige ydelser, hvis de oversteg 'loftet' for kontanthjælp. 

Samtidig blev 225-timers reglen sat i søen og kræver, som navnet foreskriver, at man arbejder 225 timer pr. år for at undgå at blive trukket i sin ydelse. 

»Sagsbehandlerne står i en sårbar situation i forhold til trusler. På den ene side repræsenterer de systemet, men de står på den anden side med nogle afgørelser, der kan få konsekvenser for en borgers skæbne,« siger Lars Peter Andersen.  

Det kan give anledning til adskillige frustrationer, der hagler ned over sagsbehandleren, viser undersøgelsen. Nemlig at over halvdelen (53,9 procent) har været udsat for nedladende, ubehagelige eller skræmmende bemærkninger i forbindelse med deres arbejde. 

Lars Peter Andersen forklarer, at det handler om, at borgerne er presset af forskellige faktorer såsom en strammere økonomi, på deres begavelse eller presset socialt.

»De har ikke de samme ressourcer og evner til at håndtere frustrationer ved afgørelser, og så kan det ende i, at man siger det, man tænker, såsom 'dumme kælling' eller det, der er værre,« siger Lars Peter Andersen. 

Gruppen af HK Kommunal-ansatte på jobcentrene udgør omkring 4.500 mennesker landet over og er den største faggruppe på jobcentrene. Det er alt fra administration og IT til vejledere og jobkonsulenter. Dem, der har besvaret spørgsmålene, i denne undersøgelse har alle en form for borgerkontakt. 

Reform-tsunami rammer hårdt

I Viborg sagde en 27-årig borger til sin sagsbehandler, »Jeg smækker ham en!« om en jobkonsulent, mens han samtidig bankede hånden ind i en søjle på rådhuset. Manden blev i slutningen af oktober 2017 dømt for at true en offentligt ansat, hvilket gav ham 20 dages betinget fængselsstraf. Kilde: HK Kommunal.

Flere sager om truende eller voldelig adfærd blandt borgere har været oppe og vende i medierne. Og flere sager om urimelig sagsbehandling er tidligere beskrevet.

Særligt har jobcenter Lærkevej i København været udskældt.

I september stod 12 socialrådgivere fra det udskældte jobcenter så frem med et opråb til politikerne og fortalte om et presset arbejdsmiljø med alt for lidt tid til alt for mange borgere. 

Samme jobcenter er samtidig hårdt ramt af truende borgere, viste kommunens seneste trivselsmåling, hvor 27 procent af sagsbehandlerne har oplevet voldstrusler inden for det seneste år. 

Næstformanden i HK-Kommunal, Mads Samsing, mener, de ansatte på jobcentrene rundt om i landet er fanget i et krydspres mellem politikere og borgere.  

Siden 2012 har Mads Samsing siddet på næstformandsposten i HK Kommunal. Ikke en uvant position for ham at tale om vilkårene på landets jobcentre, da han tidligere har været ansat i Faaborg-Midtfyns jobcenter og desuden har en uddannelse som socialrådgiver.

Mads Samsing kalder trusler, vold og mod sagsbehandlerne dybt bekymrende, en uhyggelig udvikling og et urimeligt stort pres, der pålægges de ansatte i jobcentrene.

»Det handler både om at have redskaber til konflikthåndtering og den faglige kunnen i forhold til at kunne mestre opgaverne. Men at man dagligt bliver kaldt 'nazi-luder' eller 'dumme kælling' - det sætter bare medarbejderen i en vanskelig position, der er svær at håndtere,« siger Mads Samsing. 

Der er grænser for, hvad ansatte i jobcentre skal kunne håndtere - og den grænse er nået, når trusler kommer flyvende om ørerne på en, mener næstformand for HK Kommunal Mads Samsing. Foto: HK Kommunal.

»Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle medarbejdere på jobcentrene, der en gang imellem bliver forstyrret i deres nattesøvn,« tilføjer han.

Han forklarer desuden om borgere, der efter reformændringer og med en mere skrabet økonomi er presset så hårdt, at det kan gå udover sagsbehandlerne. En heftig »reform-tsunami«, kalder han det.

»Borgerne har en afmagt i forhold til systemet, og det går så udover den nærmeste repræsentant for systemet, altså sagsbehandler eller virksomhedskonsulent, som er ansigtet på systemet,« siger Mads Samsing.

Afmagten er ifølge ham en forklaring på, hvorfor der er trusler på jobcentrene, men ikke en undskyldning for, at de opstår. 

Potteplanter må lade livet

I undersøgelsen oplever knap hver femte adspurgte, at vold i jobcentrene er taget til inden for det seneste år. Ikke desto mindre er det blot ni personer (1,1 procent), der selv har været udsat for vold.

Flere kommentarer fra undersøgelsen vidner om, at jobcentrenes inventar også har været udsat for vold. Sagsbehandlerne skriver blandt andet: »Ikke rettet mod mig, men mod inventar i receptionen« , »borgere ødelægger ting i lokalerne, fx store potteplanter« og »borgere har slået ind i væggen i frustration«. 

Helle Linnet er formand for Socialchefforeningen og er selv social-, sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune. 

Hun understreger, at tallene er bekymrende, og mener, at der skal fokus på den andel, der har oplevet intimidering eller trusler, da det kan få betydning for deres velbefindende. 

Utilstedeligt og urimeligt, hvis man møder bange på arbejde, mener socialchefformanden Helle Linnet. Hun kalder det en stor ledelsesopgave at tage hånd om trusler og vold på landets jobcentre. Foto: Socialchefforeningen

»Det er også min oplevelse, at tonen er blevet grovere. Omtalen, af hvordan lovgivningen administreres - blandt andet i medierne, gør, at der er borgere, som føler, at de er berettiget til at kalde medarbejderne det værste,« siger Helle Linnet. 

Hun erkender samtidig, at ledelsen har et ansvar for at dæmme op for problemerne og peger på mere samtale medarbejdere og ledelse imellem, så de ansatte ikke får følelsen af, at 'en lille dråbe får bægeret til at flyde over', forklarer Helle Linnet. 

»Det er ikke rimeligt, at man bliver dårligt behandlet, når man går på arbejde. Det har vi som ledelse et ansvar for at få fulgt op på og talt med medarbejderne om,« siger hun.  

Hvad med borgerne? 

Den 12. juni 2016 ansætter Struer Borgerservice og jobcenter vagter efter voldsomme trusler mod medarbejderne herunder bombetrusler. Kilde: HK Kommunal.

Den efterhånden meget omtalte forening Jobcentrets Ofre med mere end 8.500 medlemmer i sin Facebook-gruppe har for alvor inden for det seneste halve år fået gennemtrumfet sit budskab om det, man kalder urimelig sagsbehandling i jobcentrene.

Gruppens frontløber Kim Madsen, der selv bakser med slidgigt i ryggen, har sat sig stabilt på formandsstolen og repræsenterer med egne ord »de svageste grupper i Danmark«. 

Jobcentrets Ofre med Kim Madsen i spidsen har stået bag flere demonstrationer rundt om i landet. Blandt andet ved jobcentre og på Rådhuspladsen i København. Særligt har der været vrede over Københavns Kommunes strenge praksis i forhold til at tildele borgere førtidspension. Foto: Foreningen Jobcentrets Ofre.

Selv om Jobcentrets Ofre gerne demonstrerer foran jobcentre og protesterer inderligt mod afgørelser, så er intentionen ikke at skade, true eller være voldelig over for den enkelte sagsbehandler, understreger Kim Madsen, der samtidig tager afstand fra trusler og kalder det »uhyggeligt«. 

»Jeg har stor medfølelse med medarbejderne på jobcentrene, for de er presset til det yderste. Men borgerne er altså også presset,« siger Kim Madsen, der forklarer, at han godt kan forstå, hvis borgere af og til ser sig nødsaget til at slå i bordet for at blive hørt. 

Han mener, at medarbejderne i jobcentrene ofte ikke er kvalificeret til at sætte sig i borgerens sted, og det kræver en ny og individuel tilgang til borgeren.  

»Vi mangler medarbejdere i jobcentret, som kan håndtere borgere med specielle diagnoser. Det gør et seks ugers kursus dem ikke kvalificeret til,« siger han.

Adfærdsændring er særdeles uheldigt

Den 22. juni 2016 anholdt politiet en 50-årig mand fra Odense, der blev sigtet for dødstrusler mod en sagsbehandler. Kilde: HK Kommunal.

Undersøgelsen blandt de HK kommunalt-ansatte i jobcentrene viser, at en fjerdedel har ændret adfærd efter de omtalte sager om voldelige borgere i medierne.

Men hvad får en person til ligefrem at ændre adfærd på arbejdet?

Psykolog Lars Peter Andersen kalder det »særdeles uheldigt«, hvis de føler sig nødsaget til at ændre adfærd: 

»Det er skræmmende, at situationen er sådan, at så mange ændrer adfærd, og det afspejler jo, at de er bange, og at de derfor handler. Men samtidigt er det positivt, hvis det er en øjenåbner over for problemet og med til at gøre praksis bedre,« siger han.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blandt ansatte i jobcentre blev gennemført i perioden 21. september - 11. oktober 2017

Spørgeskemaet blev distribueret til 1.703 medlemmer af HK Kommunal, der er registreret med faget "Beskæftigelse".

1.071 har fuldendt besvarelsen

34 har svaret delvis

Svarprocenten er på 65.

En del af svarpersonerne arbejder ikke længere i et jobcenter eller i funktioner, hvor de (næsten) ikke har borgerkontakt. De er ledt ud af spørgeskemaet, således at det maksimale antal besvarelser er 838.

 

Kilde: HK Kommunal