FARVEL TIL FAGLÆRTE

Hver tiende faglærte er forsvundet fra hovedstaden

Af

Storkøbenhavn har mistet over 20.000 indbyggere med en erhvervsuddannelse som for eksempel håndværker, mekaniker eller industriarbejder siden 2007. De gamle erhverv presses væk fra storbyerne, og det betyder mangel på faglærte fremover.

Hovedstadsområdet er langsomt ved at blive drænet for smede, bagere, kokke, tømrere og andre faglærte.

Hovedstadsområdet er langsomt ved at blive drænet for smede, bagere, kokke, tømrere og andre faglærte.

Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Befolkningen i hovedstadsområdet ændrer sig dramatisk. De, der ikke længere bor i byen, er folk med en erhvervsuddannelse: tømrere, svejsere, kokke, bagere og andre faglærte.  Alene i København er næsten hver tiende beboer med en erhvervsuddannelse forsvundet siden 2007, og i Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal og Allerød er det hver sjette.

I hele landet er antallet af folk med en erhvervsuddannelse dalet med syv procent fra 2007 til 2013, men Storkøbenhavn har klart den største tilbagegang. Dog kommer der også færre faglærte i en række kommuner, som for eksempel Lolland, Struer og Aarhus. Det viser tal fra Danmarks Statistik over befolkningen fra 20 til 64 år, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Se hvilke uddannelser folk har i de forskellige kommunerVælg en uddannelse, og kortet viser, hvor mange personer i kommunen som har taget uddannelsen. I menuen til højre kan du vælge, hvilket år du vil se.

De få faglærte kan hurtigt blive en udfordring for hovedstadsområdet, vurderer René Nielsen, formand for Metal København.

»Problemet står lige for døren. Vi skal overleve på videnstung industri, men der er ingen produktion og udvikling uden dygtige håndværkere. Industrien i hovedstadsområdet vil inden for få år lide kraftigt, hvis man ikke kan skaffe arbejdskraften. Det er bestemt trist,« siger han. René Nielsen peger på, at der allerede er ved at opstå flaskehalse, hvor virksomheder mangler medarbejdere med bestemte kvalifikationer.

Bye-bye til byen

Industri og håndværk er gradvist flyttet væk fra Københavns Kommune og andre hovedstadskommuner, hvor det er dyrt at slå sig ned, oplever Københavns Murerlaug.

»De industriområder, virksomhederne søger, findes ikke længere i København, men bliver langsomt ændret til boligområder. Der er få steder i byen, hvor en murervirksomhed kan have et stillads, for naboerne synes ikke, det ser pænt ud. Det er trist, hvis der ikke længere er plads til håndværksfag i byen,« siger oldermand Christian Dahl Pedersen.

Tømrermester Steen Holst Thomsen fra Holst & Lundgreen har som mange andre droppet København som base.

»Jeg kunne ikke drømme om at have en tømrervirksomhed i byen. Det er billigere at bo på Vestegnen, hvor det er lettere at parkere, og der er bedre muligheder for at have et værksted med skurvogne,« mener han.

Unge dropper erhvervsuddannelserne

Når industrien og byggeriet flytter væk fra byen, bliver det sværere at få en praktikplads nær København. Det påvirker de unges lyst til at søge erhvervsuddannelserne, fortæller Morten Ryum, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation. Netop i hovedstadsområdet har mange unge fravalgt erhvervsuddannelserne, og det betyder, at der slet ikke har været nok nyuddannede til at erstatte de faglærte, der er gået på pension.

Hvilken uddannelse har folk i din kommuneVælg en kommune og en uddannelse i de to menuer og se udviklingen i antallet af borgere med den valgte uddannelse.

»Jo længere der er mellem skole og virksomhed, des mindre bliver gejsten i uddannelsen. Mange unge føler sig som en del af byen. De spørger sig selv: ’Hvorfor tage en erhvervsuddannelse og bruge tid på at tage i praktik til en virksomhed, der ligger langt væk, når de kan gå på et gymnasium fem minutter nede ad gaden?’« siger han.

Det gør ikke situationen bedre, at der bor færre faglærte i byen.

»Når man sjældent ser folk i arbejdstøj gå ned ad gaden, får unge lettere et mere distanceret forhold til at være håndværker,« mener han.

Dansk Byggeri beklager, at erhvervsuddannelserne har mistet popularitet i storbyerne. I de store byer er der mange muligheder for at uddanne sig, og erhvervsuddannelserne taber ofte konkurrencen om de unges gunst. På landet står erhvervsuddannelserne stærkere, når det gælder om at få fat i de unge. Det skyldes blandt andet, at der er færre uddannelser at vælge imellem, forklarer Louise Pihl, uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri.

»Erhvervsuddannelserne har et meget bedre brand i Midt- og Vestjylland end i København. Det hænger også sammen med, at mange forældre på landet har en erhvervsuddannelse, og de unge vælger også uddannelse ud fra tradition,« siger hun.

Dyre København får folk til at flytte

Det er ikke kun, fordi unge dropper erhvervsuddannelserne, at hovedstaden mangler faglærte. Høje boligpriser får folk med en erhvervsuddannelse og andre med mellem- og lavere indkomster til at slå sig ned længere væk fra København, konkluderer Hans Thor Andersen, forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Universitet.

»I 2007 og 2008 var det rigtigt svært for blandt andre bygningshåndværkere, skolelærere og politibetjente at få råd til at bo i byen. Mulighederne for at få en bolig er blevet bedre under krisen, men vi er igen på vej til et mere ophedet boligmarked nær København.«

Beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (RV) ønsker ikke, at folk med erhvervsuddannelser skubbes ud af byen.

»Vi kan selvfølgelig ikke have en by, hvor der kun er plads til folk med en længere videregående uddannelse. Derfor skal vi også arbejde for en by, hvor der er plads til alle, og hvor alle har råd til at bo. Det betyder en sammenhængende beskæftigelsesindsats, men også at vi kigger på vores boligpolitik, vores daginstitutioner, uddannelsestilbud og meget andet,« skriver hun i en mail til A4.

Hele landet vil mangle faglærte

Når få faglærte bor i hovedstadsområdet, kan virksomhederne blive nødt til at tiltrække flere medarbejdere fra provinsen og Østeuropa, mener Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Men det er usikkert, hvor stort et problem det bliver for hovedstaden. Arbejdsmarkedet ændrer sig i hovedstaden og bevæger sig væk fra fremstilling og industri til erhverv, der kræver længere videregående uddannelser.

Disse uddannelser har folk typisk i din kommuneVælg en kommune i menuen og se, hvordan borgerne er uddannet.

»Om udviklingen med få faglærte er godt eller skidt for København, kommer an på, hvordan erhvervsstrukturen udvikler sig, og hvilke faggrupper der er arbejdspladser til,« vurderer han.

Selvom de faglærte forsvinder hastigt fra hovedstaden, kan det paradoksalt nok være provinsen, som først får problemer med at tiltrække faglært arbejdskraft, fortæller Anders Hedetoft, konsulent på Center for Regional- og Turismeforskning.

»Yderområderne har en stor del af produktionserhvervene, så de får hurtigst mangel på faglærte. Men det bliver hele landets problem. Fra alle sider vil man forsøge at efteruddanne de ufaglærte for at løse situationen, og der kommer også større efterspørgsel på østeuropæere,« siger han og tilføjer, at der langt om længe er fokus på udfordringerne.

»For to-tre år siden vendte politikerne det døve øre til problemstillingen. Nu er der opmærksomhed, og brancheorganisationerne laver kampagner, der målrettet reklamerer for erhvervsuddannelserne.«

Bedre erhvervsuddannelser fremover

Regeringen er også i gang med at forbedre kvaliteten på erhvervsuddannelserne, så de bliver mere attraktive. I februar faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads, som alle partier undtagen Enhedslisten stemte for. Formand for Metal København René Nielsen glæder sig over reformen, men ærgrer sig over, at antallet af faglærte først skulle falde så voldsomt.

»Vi har i flere år svigtet at få unge ind på erhvervsuddannelserne. Man har ikke udvist rettidig omhu.«